Skattestyrelsen har pålagt selskabet at indberette yderligere værdi af fri bolig, som selskabet har ydet til hovedaktionæren, for indkomstårene 2016-2020. Skattestyrelsen har desuden pålagt selskabet at indberette den partistøtte, som selskabet har ydet, som A-indkomst for hovedaktionæren.
Landsskatteretten stadfæster, at der skal ske indberetning af yderligere værdi af fri bolig, men ændrer værdiansættelsen.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen om indberetningspligt vedrørende partistøtte.
Faktiske oplysninger
A er hovedaktionær og eneejer af selskabet H1 A/S (selskabet), cvr.nr. […]. Selskabet ejer ejendommen Adresse Y1, By Y1.
Selskabet har ifølge årsrapporterne for de påklagede indkomstår haft en omsætning på mellem ca. […] kr. og […] kr. og investeringsaktiver på mellem […] kr. og […] kr.
Af årsrapporten for 2020 fremgår i øvrigt:
"H1 koncernens kerneforretning er investering i velbeliggende fast ejendom. Herudover ejer koncernen […], og en række andre investeringsaktiviteter."
De enkelte aktiviteter er nærmere beskrevet i årsrapporterne.
Det fremgår videre om tegningsregler ifølge cvr.dk:
"Selskabet tegnes af A alene, af formanden i forening med den administrerende direktør, eller af den samlede bestyrelse."
Hovedaktionæren har bopæl i ejendommen, Adresse Y1, [etage], og har ikke betalt husleje. Selskabet har derfor indberettet værdi af fri bolig for de enkelte indkomstår svarende til det, som de finder er markedslejen.
Ejendommen er vurderet som en beboelses- og forretningsejendom. Ejendommen har for de påklagede indkomstår været vurderet til 164.000.000 kr. Der har ikke været nogen særskilt vurdering af beboelseslejlighederne.
Af vurderingssystemet (SVUR) fremgår, at vurderingen er ansat skønsmæssigt ved at tage udgangspunkt i en skønnet årsleje på 7.368.910 kr. og en lejefaktor på 22,3. Anslået leje for boligdelen er ansat til 670.400 kr. Det fremgår af BBR, at beboelsesdelen udgør 739 kvm, hvoraf klagerens bolig udgør 494 kvm. og kontor mv. 5.629 kvm.
Selskabets repræsentant har fremlagt en beregning af yderligere værdi af fri bolig, som er foretaget med udgangspunkt i den offentlige vurdering og efter principperne i Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.143.LSR. I denne beregning er yderligere værdi af fri bolig mv. opgjort til 222.207 kr. for indkomståret 2017, 212.145 kr. for indkomståret 2018, 201.476 kr. for indkomståret 2019 og 190.662 kr. for indkomståret 2020.
Selskabet har i 2018 ydet politisk støtte til:
Bidrag til Parti1 50.000,00
Bidrag til Parti2 50.000,00
Bidrag til Parti3 50.000,00
Donation [politiker] 10.000,00
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har pålagt klageren at indberette yderligere værdi af fri bolig og støtte til politiske parter som skattepligtig indkomst for hovedaktionæren.
Til støtte for afgørelsen har Skattestyrelsen anført:
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Selskabets rådgiver har i deres bemærkninger anført, at H1 A/S har ydet støtte til politiske partier og politiker, fordi de har vurderes, at det vil styrke vilkårene for H1 A/S for så vidt angår nuværende og kommende ejendomsprojekter samt koncernens øvrige aktiviteter, sikre bedre forhold for selve virksomheden, og dermed bedre indtjeningsmuligheder. Det anføres, at støtten således alene været erhvervsmæssigt begrundet.
Rådgiver har desuden anført, at selv om det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17/4-1996 om lignings- loven, pkt. 20.1 om gaver til almennyttige foreninger m.v., at organisationer, der varetager politi- ske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige, er dette ikke ens- betydende med, at støtten er ydet i eneanpartshaverens interesse og at der kan statueres maskeret udbytte.
Rådgiver bemærker at Skattestyrelsen ikke forholder sig til forholdet om der kan statueres maske- ret udbytte som nævnt i Juridisk vejledning C.B.3.5.2.1. Skattestyrelsen skal derfor bemærke dette således:
For at kunne statuere maskeret udbytte, skal følgende to spørgsmål altid vurderes konkret:
· Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?
· Er udgiften en driftsomkostning?
Der skal svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet. Selskabets rådgiver anfører, at det sidste spørgsmål er et nej. Til det første spørgsmål, om udgiften er afholdt i aktionærens interesse er det Skattestyrelsens vurdering, at spørgsmålet skal besvares med ja.
Som det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17/4-1996 om ligningsloven, pkt. 20.1 om gaver til almen- nyttige foreninger m.v., er det en betingelse for fradragsretten for gaver til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger mv., at disse i deres formål har angivet sociale, kulturelle, sygdomsbekæmpende mv. Det er derudover angivet, at netop organisationer der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for at være almennyttige. Det er i tråd med SKM2009.29.HR som netop omhandler en almennyttig forening og ikke en politisk or- organisation som H1 A/S har ydet bidrag til.
I SKM2006.559.LSR har Landsskatteretten stadfæstet skattemyndighedernes afgørelse om, at bi- drag til et politisk parti, som blev ydet af et selskab, blev anset for maskeret udlodning til hoved- aktionæren, idet udgiften måtte anes for at være afholdt i dennes interesse. Selskaberne C og D havde ydet hver et bidrag til et politisk parti i forbindelse med en valgkampagne.
Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen med den begrundelse, at partiet ansås for at være det politiske parti, der i størst muligt omfang tilgodeser erhvervslivets interesser. Dette kunne ikke sidestilles med en gave ydet til almennyttige formål og bidragene blev derfor anset for at være ydet ud fra hovedaktionærens personlige interesse og de ydede bidrag blev derfor anset som maskeret udlodning.
I SKM2015.365.SR har Skatterådet afgjort at det ikke kan bekræftes, at A A/S kan yde støtte til politiske foreninger uden skattemæssige konsekvenser for selskabets ledelse og ultimative ejer B.
Selskabet havde givet støtte til tre forskellige politiske partier, og begrundelsen var, at disse foreninger havde udvist speciel interesse i at støtte projekter, der relaterede sig til A A/S’s forretnings- område. Selskabet havde ikke fradraget omkostningerne til støtte til de politiske partier i selskabets skattepligtige indkomst.
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling om, støtte til de politiske foreninger ingen tilknytning havde til selskabets erhvervsmæssige virksomhed, men alene blev ydet i hovedaktionærens personlige interesse. Det var desuden SKATs opfattelse, at støtten til de politiske partier skulle anses som maskeret udlodning for hovedaktionæren.
Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse at et selskabs bidrag til et politisk parti, skal anses for af- holdt i hovedaktionærs interesse. I dette tilfælde har H1 A/S udbetalt støtte til forskellige politiske partier og personer for samlet 160.000 kr. i 2018.
Hvis arbejdsgiveren betaler medarbejderens private udgifter, skal medarbejderen beskattes af den private udgift som yderligere løn. I dette tilfælde har selskabets hovedaktionær fået refunderet en privat udgift i form af udgifter til politiske partier. Skattestyrelsen anser udgifterne til politiske partier som vederlag i penge og derfor omfattet af Kildeskattelovens § 43.
Ved selskabets bidrag til politiske partier er der efter Skattestyrelsens opfattelse tale om betaling af en privat udgift for selskabets hovedaktionær. Der er således tale om A-indkomst, med henvis- ning til Kildeskattelovens § 43, stk. 1.
Skattestyrelsen pålægger derfor selskabet at foretage indberetning jf. Skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. punkt og Kildeskattelovens § 43, stk.1 for A [cpr-nr. udeladt] for 2018 således:
Felt 13: 160.000 kr.
[…]
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Selskabets rådgiver har anført, at selskabet har afholdt en udgift i selskabets interesse ved betaling af medlemskab af [sejlklub]. Rådgiver henviser i den forbindelse til SKM2012.565.SR samt til juridisk vejledning C.A.5.16.3.
Som det fremgår af C.A.5.16.3 er det hovedreglen at hvis arbejdsgiver betaler for en ansats med- lemskab af en forening, klub eller lign. Så er udgangspunktet, at der er tale betaling af private ud- gifter som den ansatte skal beskattes af. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 1. Værdiansættel- sen sker efter ligningslovens § 16, stk. 3.
I ovennævnte sag er der tale om en undtagelse, jævnfør C.A.5.16.3, hvor SKM2012.565.SR er an- ført. I denne sag var der tale om et netværk for ledere, hvor medlemskabet havde til formål at styrke netværk og udveksling af erfaring og viden mellem erhvervsledere. I dette netværk var ho- vedformålet ifølge foreningens vedtægter at styrke netværk og erfaringsudveksling mellem med- lemmerne. Modsætningsvis er der ved medlemskab af [sejlklub] tale om medlemskab af sejlklub, hvor formålet er sejlsport og klubbens kurser og aktiviteter er ikke rettet mod erhvervsfremmende aktiviteter, men kurser i motorbåd, sejlbåde og speedbåde. Andre kurser henvender sig mod at blive skipper, kende sin båd mv.
Samme konklusion er man kommet til i SKM2004.505.LSR, hvor hovedanpartshaver blev beskat- tet af et medlemskab til en golfklub, hvor selskabet ligeledes var hovedsponsor. Landsskatteretten var enige med skatteankenævnet i, at hovedanpartshaver skulle beskattes af værdien af medlem- skabet, da godet blev anset for at høre til privatsfæren for hovedanpartshaveren.
I SKM2008.1034.SR kom man til samme konklusion. I denne sag, var et selskab grossist i golfud- styr og anså det for vigtigt, at selskabets ansatte fik et golfkontingent stillet til rådighed i deres ar- bejdstid. Betalingen af det pågældende kontingent blev ikke anset for i overvejende grad, at være stillet til rådighed af hensyn til selskabets ansattes arbejde og de skulle derfor beskattes af værdien som et personalegode.
Det anføres ligeledes i C.A.5.16.3, at der skal foretages en konkret vurdering, og på baggrunden af ovenstående vurderes det at selskabets betaling af kontingent er sket i hovedaktionærs interesse og der derfor skal ske beskatning heraf.
Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at når selskabet betaler kontingent for [sejlklub] og fået 5 kontingenter, er der efter Skattestyrelsens opfattelse tale om betaling af en privat udgift afholdt hovedaktionærs interesse, afholdt af selskabet for disse 5 kontingenter. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af H1 A/S’s indberetninger til eIndkomst, blandt andet gennemgået konto 41591 Sponsor/Donationer, hvor udgiften er bogført. Det er ikke oplyst hvem, der er modtagere af disse 5 kontingenter.
Hvis arbejdsgiveren betaler medarbejderens private udgifter, beskattes medarbejderen af den private udgift som yderligere løn. I dette tilfælde har selskabet modtaget 5 kontingenter til [sejlklub]. Da det ikke er oplyst, hvem der er modtager af de 5 kontingenter, anser Skattestyrelsen udgiften afholdt i hovedaktionærs interesse.
Skattestyrelsen anser udgifterne til kontingenter, som værende yderligere løn, da udgangspunktet for kontingenter og medlemskaber er, at de er private udgifter. Da der er tale om en tillægsydelse til et sponsorat, givet til en hovedaktionær, anses udgiften som yderligere løn til denne og derfor omfattet af Kildeskattelovens § 43. Der er således tale om A-indkomst, med henvisning til Kilde- skattelovens § 43, stk. 1.
Skattestyrelsen pålægger derfor selskabet at foretage indberetning jf. Skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. punkt og Kildeskattelovens § 43, stk.1 for A [cpr-nr. udeladt] for 2018 således:
Felt 13: 7.320 kr.
[…]
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har anmodet Vurderingsstyrelsen om en udtalelse omkring handelsværdien for årene 2014-2020 for ejendommen Adresse Y1 beliggende i By Y1.
Ved skøn over ejendommens handelsværdi er der ikke taget udgangspunkt i en beregning af mar- kedslejen, hvorfor spørgsmålene til beregning af huslejens størrelse ud fra principper efter små- husreglen mm. ikke giver anledning til at ændre på det værdiskøn som Vurderingsstyrelsen har foretaget og som Skattestyrelsen derfor har beregnet værdien af fri bolig ud fra.
Som det fremgår af udtalelsen, er der alene henset til kvadratmeterpriser baseret på reelle handlede ejerlejligheder, der i videst mulig omfang kan anvendes til sammenligning. Da der er tale om en lejlighed der alene anvendes til bolig og er skønnes at være sammenlignelig med ejerlejligheder. Da det ikke var en mulighed at besigtige ejendommen er der foretaget et skøn over ejendommens stand på udtalelsestidspunktet ud fra de tilgængelige oplysninger.
Ud fra skøn over stand, beliggenhed og reelle salg har Vurderingsstyrelsen udtalt sig om handels- værdien for Adresse Y1, [etage], By Y1.
Rådgivers indsigelser omkring huslejen og beregning, herunder principper for beregning af denne, giver således ikke anledning til ændring af det skøn Vurderingsstyrelsen har foretaget over ejen- dommens handelsværdi.
I SKM2008.981.LSR blev en hovedaktionær anses for skattepligtig af fri bolig efter satserne i lig- ningslovens § 16 A stk. 10 jf. stk. 9, uanset at lejen svarede til markedslejen. I afgørelsen er der anført at Skatterådet i deres afgørelse havde lagt vægt på, at uanset om der kan anses at være er- lagt en markedsleje i det udlejede selskab, vil der således efter nævnets opfattelse, ske beskatning hos hovedaktionæren, hvis den betalte leje er mindre end den værdi af fri bolig, der kan opgøres efter den objektive beregningsregel i ligningslovens § 16 stk. 9. Landsskatteretten anfører i deres afgørelse at da der er særskilt hjemmel til beskatning efter ligningslovens § 16 stk. 9, vil markeds- lejen således være uden selvstændig betydning.
Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse at såfremt en hovedaktionær eller andre med væ- sentlig indflydelse på egen aflønning, får en bolig stillet til rådighed, skal der ske beskatning heraf i henhold til Ligningslovens § 16, stk. 9.
Den skattepligtige værdi opgøres på baggrund af et beregningsgrundlag, der udgør det største be- løb pr. 1. oktober året før indkomståret af enten ejendomsværdien, handelsværdien eller ejendommens anskaffelsessum.
Beskatningen af fri helårsbolig for hovedaktionærer ansat i selskabet er en standardiseret sats på 5% af beregningsgrundlaget. Derudover forhøjes den skattepligtige værdi med et tillæg i forhold til ejendomsværdien på 1% af beregningsgrundlaget op til 3.040.000 kr. herefter 3% af det resterende.
Der er i vurderingen ikke foretaget en særskilt vurdering af lejligheden i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 4 a, da det, jf. Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7 ikke er muligt at foretage en sådan vurdering med tilbagevirkende kraft.
Derfor er der ikke, i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, 10 pkt., sket en forhøjelse med henholdsvis 1 og 3% i beregningen af fri bolig.
Med baggrund i den, af Vurderingsstyrelsen foretagne handelsværdi, har Skattestyrelsen derfor foretaget følgende beregning af værdi af fri helårsbolig vedr. lejligheden Adresse Y1, [etage], By Y1.
Skattestyrelsen pålægger derfor selskabet at indberette følgende til eIndkomst, felt 50 jf. skatteindberetningsloven § 6 / Skattekontrollovens § 7 C
| 2016: | |
| Vurderingsstyrelsens gennemsnitlige | |
| handelsværdi pr. 1. okt. 2015: | 21.500.000 kr. |
| Beskattet husleje for 2016 | 452.145 kr. |
| Værdi af fri bolig: | |
| Skattepligtig værdi: 21.500.000 kr. x 5% = | 1.075.000 kr. |
| Tidligere indberettet: | - 452.145 kr. |
| Ændres med | 622.855 kr. |
| 2017: | |
| Vurderingsstyrelsens gennemsnitlige | |
| handelsværdi pr. 1. okt. 2016: | 20.500.000 kr. |
| Beskattet husleje for 2017 | 452.145 kr. |
| Værdi af fri bolig: | |
| Skattepligtig værdi: 20.500.000 kr. x 5% = | 1.025.000 kr. |
| Tidligere indberettet: | - 452.145 kr. |
| Ændres med | 572.855 kr. |
| 2018: | |
| Vurderingsstyrelsens gennemsnitlige | |
| handelsværdi pr. 1. okt. 2015: | 25.300.000 kr. |
| Beskattet husleje for 2016 | 476.307 kr. |
| Værdi af fri bolig: | |
| Skattepligtig værdi: 25.300.000 kr. x 5% = | 1.265.000 kr. |
| Tidligere indberettet: | - 476.307 kr. |
| Ændres med | 788.693 kr. |
| 2019: | |
| Vurderingsstyrelsens gennemsnitlige | |
| handelsværdi pr. 1. okt. 2018: | 24.000.000 kr. |
| Beskattet husleje for 2019 | 476.307 kr. |
| Værdi af fri bolig: | |
| Skattepligtig værdi: 24.000.000 kr. x 5% = | 1.200.000 kr. |
| Tidligere indberettet: | - 476.307 kr. |
| Ændres med | 723.693 kr. |
| 2020: | |
| Vurderingsstyrelsens gennemsnitlige | |
| handelsværdi pr. 1. okt. 2019: | 33.500.000 kr. |
| Beskattet husleje for 2020 | 522.422 kr. |
| Værdi af fri bolig: | |
| Skattepligtig værdi: 33.500.000 kr. x 5% = | 1.675.000 kr. |
| Tidligere indberettet: | - 522.422 kr. |
| Ændres med | 1.152.578 kr. |
[…]
4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Når selskabet særskilt betaler for øvrige udgifter som fx varme, vand, vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner og lignende, skal disse beskattes særskilt, jf. Ligningslovens § 16, stk. 1. Skattestyrelsen anser det som værende sparet privatforbrug, som anses for værende Aindkomst i henhold til KSL § 43, stk. 1.
Skattestyrelsen har ikke oplysninger om de, af selskabet, faktiske betalte udgifter i forbindelse med As rådighed over boligen, og har derfor ansat de faktiske udgifter på baggrund af forskellen mellem det tidligere indberettede værdi af fri bolig, og den, ifølge huslejekontrakten fastsatte husleje.
Såfremt de, af Skattestyrelsen, ansatte udgifter ikke stemmer overens med de af selskabet faktiske afholdte udgifter, bedes selskabet indsende dokumentation for de reelt faktiske udgifter.
Skattestyrelsen har lavet en beregning af de faktiske udgifter for indkomstårene 2016-2020, hvor vi pålægger selskabet at indberette følgende til eIndkomst jf. skatteindberetningsloven § 6 / skattekontrolloven § 7 C.
| 2016 | |
| Husleje ifølge lejekontrakt: | 402.411 kr. |
| Beskattet husleje for 2016: | - 452.145 kr. |
| Faktiske udgifter indberettes til felt 13 med | 49.734 kr. |
| 2017 | |
| Husleje ifølge lejekontrakt: | 414.483 kr. |
| Beskattet husleje for 2016: | - 452.145 kr. |
| Faktiske udgifter indberettes til felt 13 med | 37.662 kr. |
| 2018 | |
| Husleje ifølge lejekontrakt: | 426.918 kr. |
| Beskattet husleje for 2016: | - 476.307 kr. |
| Faktiske udgifter indberettes til felt 13 med | 49.389 kr. |
| 2019 | |
| Husleje ifølge lejekontrakt: | 439.725 kr. |
| Beskattet husleje for 2016: | - 476.307 kr. |
| Faktiske udgifter indberettes til felt 13 med | 36.582 kr. |
| 2020 | |
| Husleje ifølge lejekontrakt: | 452.917 kr. |
| Beskattet husleje for 2016: | - 522.422 kr. |
| Faktiske udgifter indberettes til felt 13 med | 69.505 kr. |
Skattestyrelsen pålægger selskabet, at faktiske udgifter fremadrettet bliver indberettet til eInd- komst i felt 13, jf. skatteindberetningslovens § 6 / skattekontrollovens § 7 C., så udgifterne indberettes særskilt fra huslejen.
[…]
Skattestyrelsen har til klagen udtalt:
"Fri bolig
Klager gør gældende at ejendommen Adresse Y1 i By Y1, er ejet af H2 A/S og benyttes som beboelses- og forretningsejendom. Ejendommen har et samlet bygningsareal på 5.695 m2 og et boligareal på 739 m2 fordelt på 2 lejligheder. Lejligheden på […] sal er udlejet til H1 A/S og bebos af A. Denne lejlighed har et boligareal på 494 m2.
Selskabets rådgiver anfører, at ejendommen er omfattet af begrebet småhuse i boligreguleringslovens kapitel IV A, og at lejemål der den 1. januar 1995 omfattede seks eller færre beboelseslejligheder, er omfattet af reglerne om småhuse.
Selskabets rådgiver anfører at når en ejendom er omfattet af reglerne for småhuse, gælder der et særligt lejeværdibegreb for lejemålet, omtalt som "Det lejedes værdi". Det anføres desuden, at der således skal betales en sammenligningsleje, hvor der skal sammenlignes med den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold ift. beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand mv.
Selskabets rådgiver anfører endvidere, at Skatteforvaltningens vurdering ikke taget højde for de konkrete omstændigheder, der gør sig gældende for den pågældende ejendom beliggende på Adresse Y1 i By Y1. Rådgiver bemærker, at vurderingen derfor er åbenbar urimelig og ikke er udtryk for, hvad ejendommen kan sælges for i handel og vandel.
Skattestyrelsen skal bemærke, at i ligningslovens § 16 stk. 9 er der særskilt hjemmel til at beskatte hovedaktionærer og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform af fri bolig. Beskatning efter ligningslovens § 19, stk. 9 ansættes uden hensyn til markedslejen, hvilket blandet andet også fremgår af SKM2009.247.VLR.
Selskabets rådgiver anfører, at den vurdering der er anført i […] Adresse Y1 nr. […]-[…], er åbenbar urimelig og ikke tager højde for de konkrete omstændigheder, der gør sig gældende for den pågældende ejendom og lejligheden. Rådgiver anfører desuden, at handelsværdien ikke er udtryk for, hvad ejendommens kan sælges til i handel og vandel.
Vurderingsstyrelsen har foretaget en konkret vurdering af handelsprisen for den pågældende lejlighed på baggrund af salgspriser for lignende ejerlejligheder i By Y1, hvor der i dette er taget hensyn til ejendommens beliggenhed, ejendommens stand, at lejligheden ikke er særskilt udstykket, samt de generelle priser for området.
Skattestyrelsen skal bemærke, at selskabet ikke har ønsket, at Skatteforvaltningen har kunne foretage en besigtigelse af ejendommen.
Ved vurdering af lejlighedens handelsværdi er der taget højde for, at den pågældende lejlighed har en størrelse der gør, at der er et forholdsmæssigt lille sammenligningsgrundlag. Der er ligeledes taget højde for, at sammenligningspriser ikke direkte kan sammenlignes, da boligens størrelse betyder at både udbud og efterspørgsel for denne type lejlighed vil være mindre, end ved betydeligt mindre lejligheder.
Selskabets rådgiver anfører, at ved større udlejningsejendomme med flere lejemål, hvor en af lejlighederne er stillet til rådighed for en hovedaktionær, skal der ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9, som anført i SKM2018.143.LSR. I denne afgørelse er der anført en forholdsmæssig andel af vurderingen for den samlede udlejningsejendom. I dommen anføres det, at den forholdsmæssige vurdering skal skulle ske på baggrund af forholdet mellem den i vurderingsmeddelelserne anslåede lejeværdi for henholdsvis beboelses- og erhvervsdelen. I denne beregning har selskabets rådgiver brugt den vurdering der er foretages af ejendommen i 2015, hvor ejendommenes beboelsesmæssige andel er nedsat, i forhold til den vurdering der blev foretaget i 2012.
I de beregninger selskabets rådgiver foretager, er der således taget udgangspunkt i den anslåede leje for 2012 med en faktor på 22,3. Hverken den anslåede leje eller faktoren ændrer sig i beregningerne i de pågældende indkomstår 2016 - 2020. Selskabets rådgiver har således i deres beregninger for indkomstårene 2016 - 2020 beregnet værdi af fri bolig baseret på en ejendomsvurdering for 2015, der er beregnet på baggrund af tal fra 2012.
Skattestyrelsen finder, at den beretning, som selskabets rådgiver anfører som sekundær beskatning af fri bolig er baseret på historiske tal og ikke markedssvarende beregninger, som de vurderinger Vurderingsstyrelsens handelsværdier er baseret på.
Vurderingsstyrelsens handelsværdier er baseret på markedssvarende tal i en periode med en positiv udvikling. Denne prisudvikling fremgår ligeledes af Realkreditrådets prisudvikling vedrørende boligstatistikker.
Skattestyrelsen finder derfor at Skattestyrelsens beskatning af fri bolig fastholdes, da der i skatteretten er en særskilt hjemmel til beskatning af fri bolig for hovedaktionærer efter ligningslovens § 16, stk. 9, og at denne anfører, at der skal ske beskatning efter den største beløb af enten:
· ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi:
· handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller
· ejendommens anskaffelsessum opgjort efter EBL § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden 1. januar i indkomståret
Skattestyrelsen skal derudover bemærke, at der er i vurderingen ikke foretaget en særskilt vurdering af lejligheden i henhold til ejendomsværdiskatteloven § 4 a, da det, jf. Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7 ikke er muligt at foretage en sådan vurdering med tilbagevirkende kraft.
Derfor er der ikke, i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, 10 pkt., sket en forhøjelse med henholdsvis 1 og 3% i beregningen af fri bolig.
Bidrag til politiske partier
Som selskabets rådgiver anfører, fremgår det af cirkulære nr. 72 af 17/4-1996 om ligningslovens, pkt. 20.1 om gaver til almennyttige foreninger m.v., at organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser ikke kan anses for almennyttige.
Selskabets rådgiver anfører, at der ikke er tale om maskeret udbytte til selskabets hovedaktionær, da selskabet har en betydelig erhvervsmæssig interesse i at yde støtte til de pågældende partier og den pågældende politiker.
Rådgiver henviser til SKM2009.29.HR, hvor det anerkendes at gaver til anerkendte foreninger kan gives uden, det har skattemæssige konsekvenser for hverken selskabet eller hovedaktionæren. I den pågældende sag, blev gaven givet til G1 mission og dermed ikke til et politisk parti, som det er tilfældet i nærværende sag.
Skattestyrelsen finder ikke at SKM2009.29.HR er sammenlignelig med nærværende sag, idet der i SKM2009.29.HR er tale om en gave til en almennyttig forening.
Skattestyrelsens afgørelse er helt på linje med både SKM2015.365.SR og SKM2006.559.LSR, der begge anfører at bidrag til politiske partier er maskeret udbytte til hovedaktionær. Dette henføres til, at udgiften til de politiske partier i begge tilfælde blev anset for at været givet i hovedaktionærens interesse.
Rådgivers bemærkninger om, at bidraget til de politiske partier er i selskabets interesse og knytter sig til driften heraf, dog uden fradragsretten, ændrer ikke på sagen.
Skattestyrelsen finder derfor fortsat, at Skattestyrelsens beskatning af politiske partier fastholdes."
Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens motiverede indstilling udtalt:
"Værdi af fri bolig:
Skattestyrelsen har følgende kommentarer til den motiverede indstilling:
Det er anført, at der skal ske beskatning efter de skematiske regler i LL § 16, stk. 9 og at reglerne er ufravigelige. Det er desuden anført at der skal tages udgangspunkt i SKM218.143.LSR. Til dette skal Skattestyrelsen bemærke følgende:
SKM2018.143.LSR anfører, at der skal ske beskatning af værdi af delvis fri bolig som en forholdsmæssig andel af vurderingen for den samlede udlejningsejendom. Dette er Skattestyrelsen enig i, ligesom Skattestyrelsen kan tiltræde, at beskatningen foretages med udgangspunkt i den beregning der er foretaget i SKM2018.143.LSR. Skattestyrelsen skal dog bemærke, at ejendomsvurderinger der ligger til grund for SKM2018.143.LSR på daværende tidspunkt (2009 - 2012) blev vurderet løbende.
Den ejendomsvurdering der ligger til grund for beregningen fremsat af klagers rådgiver er baseret på ejendomsvurderinger fra 2015, hvor niveauet fra 2012 bruges. Disse ejendomsvurderinger er derfor ikke tilsvarende.
Skattestyrelsen skal således henvise til SKM2019.74.HR (tidligere afgørelse SKM2017.714.ØLR og SKM2017.34.BR), hvori det anføres, at "den offentlige vurdering af sommerhuset var ikke blot baseret på handelspriser i det grundværdiområde, i hvilket sommerhuset var beliggende, og som kun omfattede ejendomme i første række til havet, men inddrog også salgspriser for ejendomme i andre grundværdiområder, som ikke lå i første række. Grundlaget for vurderingen gjorde det dermed i sig selv usikkert, om den offentlige ejendomsvurdering var et retvisende udtryk for handelsprisen.
Hertil kom, at de oplysninger vedrørende fire ejendomme i samme grundværdiområde, som SKAT havde lagt vægt på, viste salgs- og udbudspriser med betydeligt højere kvadratmeterpriser end den kvadratmeterpris, som den offentlige ejendomsvurdering medførte, ligesom priserne lå en del højere end den kvadratmeterpris, som fulgte af en vurdering, som SKATs Ejendomsvurdering havde foretaget. De yderligere oplysninger om andre ejendomme, som var fremlagt for domstolene, underbyggede yderligere, at en værdiansættelse baseret på den offentlige ejendomsvurdering, ikke svarede til, hvad handelsprisen for sommerhuset måtte antages at være.
Skatteministeriet havde herefter godtgjort, at den senest offentliggjorte ejendomsvurdering ikke var et retvisende udtryk for sommerhusets handelsværdi. En overdragelse til den offentlige ejendomsvurdering var derfor ikke i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Da den offentlige ejendomsvurdering ikke var retvisende, havde SKAT været berettiget til skønsmæssigt at ansætte ejendommens handelsværdi. Højesteret fandt, at der ikke af selskabet var godtgjort et grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over handelsværdien."
Klager kan således ikke støtte ret på ejendomsvurderinger der ikke er tilsvarende og som ikke er ændret siden 2015 jævnfør SKM2019.74.HR, idet den pågældende ejendomsvurdering ikke er retvisende.
Skattestyrelsen principale påstand er derfor, at det er den skatteansættelse Skattestyrelsen allerede har foretaget der fortsat skal være gældende idet der ikke er tale om retvisende ejendomsvurderinger.
Skattestyrelsen subsidiære påstand er at i den beregning klagers repræsentant har brugt er der flere forhold, der bør ændres, såfremt Landsskatteretten vil følge denne beregning.
Faktoren til beregningen på 22,3 er ens i alle årene som beregningen tager udgangspunkt i. Det vil således sige, at der ikke tages højde for udviklingen på ejendomsmarkedet når der ses på faktoren. Markedsrapporter fra f.eks. Colliers, EDC Erhverv mv. viser, at der i den pågældende periode har været en stor udvikling på ejendomsmarkedet. Denne udvikling bør således spejles i den faktor der bruges.
Det vil således sige, at faktoren bør være lavere i 2016, og højere i 2020, som følge af markedsudviklingen. Tages der udgangspunkt i den allerede indberettede husleje foretaget af selskabet over årene, så stiger huslejen i 2018 og igen i 2020. Derfor bør faktoren således stige i disse år.
Huslejen stiger i 2018 fra 452.145 kr. til 476.307 kr. svarende til en stigning på 5,34 %, hvorved faktoren bør stige tilsvarende fra 22,3 til 23,49.
Huslejen stiger igen i 2020 fra 476.307 kr. til 522.422 kr. svarende til en stigning på 9,68 %, hvorved faktoren bør stige tilsvarende fra 23,49 til 25,76.
Partistøtte:
Skattestyrelsen har følgende kommentarer til den motiverede indstilling:
Det er anført at den pågældende partistøtte skal beskattes, men at støtten skal beskattes som aktieindkomst. Der henses derved til, at der er tale om enkeltstående udlodning af udgifter, som ikke har karakter af personalegode som kan anses for en af selskabets yderligere afholdt fradragsberettiget drifts/-lønudgift.
Til dette skal skattestyrelsen bemærke at ifølge TfS 1998.484 HRD blev støtte til hovedaktionærs datters hestesport anset som yderligere løn til hovedaktionæren. Dette uanset at det ikke var godtgjort, at der var en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten og selskabet, at udgiften kunne anses for at være en fradragsrettet [reklame-] udgift i selskabet.
I SKM2022.490.BR henvises der til ovenstående højesteretsdom vedrørende beskatning af kontingenter til hovedaktionærer, med henvisning til, at hvis en udgift afholdes af et selskab, hvori skatteyderen er ansat, og udgiften ikke er en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, anses beløbet efter praksis for løntillæg til hovedaktionæren, hvis aflønningen er rimelig i forhold til arbejdsindsatsen.
I nærværende sag er hovedaktionær ansat og den yderligere løn han/selskabet pålægges yderligere 160.000 kr. i løn. For 2018 svarer de 160.000 kr. til 5 % af den løn han ellers har modtaget fra selskabet. Den yderligere løn Skattestyrelsen pålægger er således ikke urimelig i forhold til den aflønning han ellers har haft i det pågældende og efterfølgende skatteår.
Retsmøde
Skattestyrelsen anmoder om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 2."
Skattestyrelsen, Jura har til sagen udtalt:
"Sagerne indeholder to aspekter (1) bidrag til politiske partier betalt af et selskab og
(2) beskatning af bolig stillet til rådighed for hovedaktionær.
Vedr. bidrag til politiske partier betalt af selskab
SANST er enig i Skattestyrelsens afgørelser om selskabets manglende fradragsret for bidrag til politiske partier og den heraf følgende beskatning af eneaktionæren. I SANSTs indstilling anses beløbet som udbytte i stedet for løn under henvisning til, at "der er tale om enkeltstående udlodning af udgifter, som ikke har karakter af et personalegode som kan anses for en af selskabet yderligere afholdt fradragsberettiget drifts-/lønudgift." Hertil skal blot bemærkes, at der normalt tillades en rimelig aflønning under hensyn til aktionærens arbejdsindsats samt selskabets indtjening og kapitalinteresser, jf. f.eks. U 1975, 215 H.
Vedr. beskatning af bolig stillet til rådighed for hovedaktionær
Ved SKM2018.143.LSR (Værdi af delvis fri bolig) fandt LSR, at de skematiske regler om beskatning af fri bolig i ligningslovens § 16, stk. 9 også finder anvendelse for større udlejningsejendomme med flere lejemål, hvor et eller flere lejemål er stillet til rådighed for hovedanpartshavere og ansatte med bestemmende indflydelse på egne aflønningsform.
Med denne afgørelse synes det accepteret, at der med udgangspunkt i en ejendomsværdi for den samlede ejendom kan beregnes et beregningsgrundlaget for den fri bolig i mangel af faktisk foreliggende ejendomsværdi for denne.
Skattestyrelsen, Jura bemærker, at indstillingen fra SANST lægger op til, at den foreliggende sag afgøres i overensstemmelse med SKM2018.143.LSR."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af yderligere værdi af fri bolig og af partistøtte. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at værdi af fri bolig skal beregnes med udgangspunkt i ejendomsvurderingen.
Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:
"Påstande
Det er vores påstand, at bidraget til politiske partier beskattet som yderligere løn i felt 13, skal nedsættes med 160.000 kr. for indkomståret 2018 og værdien af fri bolig i eIndkomst, felt 50, skal nedsættes med følgende beløb:
| 2016
Værdi af fri bolig ændres med | -672.589 kr. |
| 2017
Værdi af fri bolig ændres med | -610.517 kr. |
| 2018
Værdi af fri bolig ændres med | -838.082 kr. |
| 2019
Værdi af fri bolig ændres med | -760.275 kr. |
| 2020
Værdi af fri bolig ændres med | -1.222.083 kr. |
Såfremt man ikke kan imødekomme vores primære påstand vedrørende værdien af fri bolig, gør vi gældende at værdien af fri bolig ikke kan overstige et beløb, der er beregnet efter principperne i SKM2018.143.LSR."
(…………….)
"Anbringender
Personer med væsentlig indflydelse over egen aflønning og hovedaktionærer i ansættelsesforhold skal beskattes af fri bolig som et personalegode, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 2. pkt.
Som hovedregel fastsættes beskatningen med en standardiseret sats på 5 % af et nærmere defineret beregningsgrundlag. Derudover forhøjes den skattepligtige værdi med et tillæg i forhold til ejendomsværdien efter ejendomsværdiskatteloven.
Den skattepligtige værdi af helårsbolig er 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af
· 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter EVSL § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr.
· 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.
Se ligningslovens § 16, stk. 9, 2. og 10. pkt.
Såfremt der ikke er foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5 eller § 6 for den pågældende ejendomstype i året før indkomståret, udgør beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi det største beløb af enten:
· ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi:
· handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller
· ejendommens anskaffelsessum opgjort efter EBL § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden 1. januar i indkomståret.
Ved en vurdering af handelsværdien af en ejendom indgår der flere parametre, som er med til at afgøre handelsværdien.
I UfR1990.793/3H nåede Højesteret frem til at forskellen mellem kommunens priser og vurderingen var så betydelig, at vurderingsmyndighedernes ansættelse af ejendomsværdien ikke kunne antages at opfylde kravet i vurderingslovens § 6 om vurdering på grundlag af værdien i handel og vandel. Højesteret fandt, at flere parametre måtte tages i betragtning ved fastsættelsen af handelsværdien, og prisfastsættelsen kunne være begrundet i andre hensyn end at opnå den højeste mulige pris, og at der var forhold, som påvirkede de i sagen omhandlede grundes værdi i handel og vandel i nedadgående retning, som der ikke var taget hensyn til vurderingen.
I TfS1989.439VL fandt Vestre Landsret ligeledes, at Skattemyndighederne ved den skete forhøjelse af indkomsten var gået ud over grænserne for et rimeligt skøn, hvorfor det foretagne skøn skulle tilsidesættes (vores fremhævning).
Adresse Y1 er omfattet af begrebet småhuse i boligreguleringslovens kap. IV A. Når en ejendom er omfattet af disse regler, gælder der således et særligt lejeværdibegreb for lejemålet, som påvirker handelsværdien af selve ejendommen.
En sædvanlig vurdering af handelsværdien tager udgangspunkt i den gennemsnitlige handelspris for ejendomme af samme størrelse, stand, alder og beliggende i et sammenligneligt område. Ved værdiansættelsen af en småhusejendom, som vores klients, indgår der også det parameter, hvad kan den lovlige huslejeindtægt fastsættes til.
Årsagen til dette er, som ovenfor nævnt, at lejefastsættelsen for en ejendom, der er omfattet af begrebet småhuse, er underlagt særlige regler, der har betydning for selve værdiansættelsen af ejendommen.
Boliglejen skal fastsættes efter reglerne om "Det lejedes værdi" i lejelovens § 47, jf. boligreguleringslovens § 29 C. "Det lejedes værdi" er en sammenligningsleje, hvor der skal sammenlignes med den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold ift. beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand mv.
Småhuse har den ekstra modifikation ift. begrebet "Det lejedes værdi", at der ved fastsættelsen af småhuslejen, alene kan sammenlignes med lejemål omfattet af boligreguleringslovens kap. 2-4, hvor der er sket en regulering af lejen, jf. boligreguleringslovens § 7.
Den part der anfægter rigtigheden af lejen i småhuslejemål, bærer bevisbyrden herfor og for at kunne fremføre bevis for sammenligningslejemål. Huslejenævnet er berettiget til i de tilfælde, hvor der ikke kan findes aktuelle sammenligningslejemål, iht. boligreguleringslovens § 40, jf. boligreguleringslovens § 29 C, at indhente oplysninger om ejendommens driftsudgifter, og på baggrund heraf, ansætte den leje, som ville kunne opkræves, hvis lejen skulle beregnes efter boligreguleringslovens § 7.
Ved fastlæggelsen af det lejedes værdi af småhusejendomme gælder det, at de lejemål, der kan sammenlignes med, skal være lejemål med omkostningsbestemt leje.
Reglerne om omkostningsbestemt husleje fremgår af boligreguleringslovens kap. 2-4 og hovedreglen for fastsættelse af lejens størrelse reguleres af boligreguleringslovens § 7. Efter boligreguleringslovens § 7 kan lejen ikke fastsættes til et beløb, som overstiger det beløb, der kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter og afkast af ejendommens værdi. Dertil kan lægges beregnede forbedringsforhøjelser. Den beregnede omkostningsbestemte husleje er altså en beregnet leje, som oftest er lavere end en leje, der er fastsat på almindelige markedsvilkår uden huslejebegrænsninger i kap. 2-4.
Det forhold, at ejendommen er omfattet af særlige regler omkring, hvad der kan opkræves i leje for et lejemål i en småhusejendom, og at ejendomme der kan sammenlignes med, skal være lejemål med omkostningsbestemt leje, påvirker ejendommens handelsværdi i nedadgående retning, hvilket Skattestyrelsen ikke har taget hensyn til ved deres vurdering af handelsværdien.
Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsens vurdering dermed ikke tager højde for de konkrete omstændigheder, der gør sig gældende for den omhandlede ejendom, hvilket medfører en vurdering der forekommer åbenbar urimelig og ikke er udtryk for, hvad ejendommen kan sælges til i handel og vandel.
I SKM2018.143.LSR fandt Landsskatteretten, at de skematiske regler om beskatning af fri bolig i ligningslovens § 16, stk. 9 også finder anvendelse for større udlejningsejendomme med flere lejemål, hvor et eller flere lejemål er stillet til rådighed for en hovedanpartshaver og/eller ansatte med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform. I sagen skete der nedsættelse af værdien efter ligningslovens § 16, stk. 9, efter en korrigeret beregning foretaget af Landsskatteretten. Skattestyrelsen tiltrådte den af Landsskatteretten anvendte beregningsmodel.
Landsskatteretten bemærkede, at beregningen af den delvise frie boligs værdi skulle ske som en forholdsmæssig andel af vurderingen for den samlede udlejningsejendom. Og i den forbindelse bemærkede Landsskatteretten, at den forholdsmæssige vurdering skulle ske på baggrund af forholdet mellem den i vurderingsmeddelelserne anslåede lejeværdi for henholdsvis beboelses- og erhvervsdelen.
Anvendes den af Skattestyrelsen tiltrådte beregningsmodel i SKM2018.143.LSR kan værdien af delvis fri bolig for vores klient opgøres til følgende:
| Værdi af fri bolig |
| 2016 | 636.690 kr. |
| 2017 | 636.690 kr. |
| 2018 | 639.063 kr. |
| 2019 | 641.201 kr. |
| 2020 | 643.579kr. |
I vores beregning er der ikke medtaget udgifter som af Skattestyrelsen er overført til felt 13, og som derfor allerede er beskattet.
I beregningen er medregnet udgifter til ejendomsskatter mv. som afholdes af selskabet, jf. ligningslovens § 16, stk. 11. pkt. Det er vores opfattelse at kun selve ejendomsskatten skal medtages i beregningen, da dækningsafgift er en særskat, der pålægges den erhvervsmæssigt benyttede del af en blandet ejendom, og ikke selve beboelsesejendomme. Vi har vedlagt vores beregninger som bilag 4.
Herefter må man konstatere, at den ovenfor beregnede værdi efter SKM2018.143.LSR, er væsentlig lavere end den af Skattestyrelsen beregnede værdi. Det er derfor vores opfattelse, at der ikke er hjemmel i ligningslovens § 16, stk. 9 til at beregne værdien af fri bolig som sket ved de påklagede ansættelser, og de af Skattestyrelsen foretagne beregninger skal anses for åbenbart urimelige.
På vegne af vores klient fastholdes det derfor, at den foretagne indberettede værdi af fri bolig skal anses for korrekt opgjort, og at Skattestyrelsen i sin vurdering skal tage højde for, at der er tale om en ejendom omfattet af småhusreglen, som netop påvirker ejendommens handelsværdi i nedadgående retning.
Bidrag til politiske partier
Maskeret udbytte kan opstå på forskellige måder, bl.a. ved at et selskab afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettigede.
For at kunne statuere maskeret udbytte skal følgende to spørgsmål altid vurderes konkret:
· Spørgsmål 1: Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?
· Spørgsmål 2: Er udgiften en driftsomkostning?
Selv om det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17/4-1996 om ligningsloven, pkt. 20.1 om gaver til almennyttige foreninger m.v., at organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige, er dette ikke ensbetydende med, at støtten er ydet i eneanpartshaverens interesse og at der kan statueres maskeret udbytte.
For at der kan statueres maskeret udbytte, skal der kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål.
Der findes udgifter, som ikke kan fratrækkes, uanset hvor nært eller direkte udgiften i øvrigt er forbundet med den løbende indkomsterhvervelse, uafhængigt af almindelige omkostningsbetragtninger. Udgiften er i sådanne tilfælde efter sin art udelukket fra fradrag.
Som eksempel herpå kan nævnes udgifter til støtte af politiske partier eller politiske formål.
At der er tale om en udgift, der mangler lovhjemmel til fradrag, medfører ikke, at udgiften anses for, afholdt i aktionærens interesse. Rykkergebyr udløst af for sen betaling er fx ikke fradragsberettiget, men udgiften kan ikke anses for afholdt i aktionærens interesse.
Støtte til politiske partier kan ikke anses som en driftsomkostning, hvorfor svaret på spørgsmål 2 er nej.
Det afgørende moment er således, om udgiften kan anses for, afholdt i aktionærens interesse. Om en udgift er afholdt i aktionærens interesse skal vurderes bredt.
Selv om en udgift savner lovhjemmel til fradrag eller ikke kan sidestilles med en gave ydet til almennyttige formål kan udgiften stadig være afholdt i selskabets interesse. H1 A/S har en betydelig erhvervsmæssig interesse i at yde støtte til de pågældende partier og den pågældende politiker.
H1 A/S har ydet støtten til de konkrete partier og politikeren fordi selskabet har vurderet, at en styrkelse af de pågældende partier vil fremme vilkårene for H1 A/S for så vidt angår nuværende og kommende ejendomsprojekter samt koncernens øvrige aktiviteter, og dermed sikre bedre forhold for selve virksomheden, og dermed bedre indtjeningsmuligheder. Ydelsen af støtten har således alene været erhvervsmæssigt begrundet.
Det er vores opfattelse, at støtten ikke er blevet ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end H1 A/S’ ideelle interesser i at fremme de pågældende partiers og politikerens formål. H1 A/S har således en betydelig erhvervsmæssig interesse i, at de pågældende partier står stærkt.
Videre bemærkes det, at A ikke har en sådan direkte eller personlig interesse i at begunstige de pågældende, således at støtten kan anses for ydet af A personligt med den virkning, at der foreligger maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.
Vi henviser til SKM2009.29.HR, hvor Højesteret ikke fandt det godtgjort, at A havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i at begunstige foreningen, at gaven kunne anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der forelå en maskeret udlodning, som var skattepligtig efter ligningslovens § 16 A. Højesteret tog derfor hans påstand til følge.
Støtten er doneret til flere forskellige partier og deres politik for at fremme de erhvervsmæssige vilkår for H1 A/S bedst muligt og deres forretningsområde.
Sammenfattende er det således vores vurdering, at H1 A/S’ støtte til de politiske partier og den konkrete politiker er alene tilknyttet til selskabets erhvervsmæssige virksomhed, og ikke ydet i As personlige interesse, svaret på spørgsmål 1 er derfor nej.
Støtten er alene erhvervsmæssig begrundet og forbundet med den løbende indkomsterhvervelse, hvorfor der ikke kan statuere maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A."
Klageren har til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling bemærket:
"Fri bolig
Skattestyrelsen henviser i deres udtalelse til SKM2019.74.HR, der vedrører et selskabs overdragelse af et sommerhus til selskabets hovedaktionær til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering. En overdragelse mellem selskab og hovedaktionær skal bl.a. opfylde betingelserne i LL § 2, hvorfor denne sag ikke kan sammenlignes med nærværende sag.
I nærværende sag er der tale om beskatning af fri bolig. Værdi af fri hovedaktionærbolig skal baseres enten på den offentlige ejendomsvurdering året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.
Endvidere fremgår følgende af den dagældende vurderingslov § 33 stk. 5:
"For ejendomme omfattet af LL § 16, stk. 9 eller § 16 A, stk. 10, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på den del, de tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom"
Det er således fastsat direkte i loven og bekræftet af Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.143.LSR, hvoraf det fremgår, at "Beregningen af den delvise frie boligs værdi skal ske som en forholdsmæssig andel af vurderingen for den samlede udlejningsejendom", at værdien af fri bolig skal beregnes med udgangspunkt i den offentlige vurdering.
Da den offentlige ejendomsvurdering for den samlede ejendom ikke er ændret gennem en længere årrække, fører dette til, at beregningsgrundlaget for fri bolig heller ikke kan ændres som foreslået af Skattestyrelsen.
Der ses derfor ikke at være hjemmel til en årlig regulering, som foreslået af Skattestyrelsen.
Retsmøde
Såfremt Landsskatteretten imødekommer Skattestyrelsen anmodning om afholdelse af retsmøde, skal vi anmode om lejlighed til at udtale os mundtligt for retten under retsmødet. Vi anmoder om, at retsmødet afholdes i By Y1, hvor klager er bosiddende."
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der ikke er grundlag for beskatning af yderligere værdi af fri bolig og af partistøtte, subsidiært at værdi af fri bolig skal beregnes med udgangspunkt i ejendomsvurderingen. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes, subsidiært at der skal ske beskatning af værdi af fri bolig i overensstemmelsen med repræsentantens opgørelse dog tilpasset således, at der tages højde for udviklingen i ejendomsmarkedet.
Landsskatterettens afgørelse
Værdi af fri bolig
Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.
Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt.
Af ligningslovens § 16, stk. 9, fremgår om beregningen (uddrag):
"Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt."
"Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven."
I SKM2018.143.LSR fandt Landsskatteretten, at de skematiske regler om beskatning af fri bolig i ligningslovens § 16, stk. 9, også finder anvendelse for større udlejningsejendomme med flere lejemål, hvor et eller flere lejemål er stillet til rådighed for hovedanpartshavere og ansatte med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform. Det forhold, at lejemålet var omfattet af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kunne ikke føre til et andet resultat. Der skete dog nedsættelse af værdien efter § 16, stk. 9, efter en korrigeret beregning, som SKAT havde tiltrådt.
I SKM2009.247.VLR fastslog Vestre Landsret, at lejen skulle beregnes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, uanset udlejningen var sket til markedslejen.
I SKM2019.517.VLR fandt Vestre Landsret, at der skulle tages udgangspunkt i ejendomsvurderingen for en fritidsbolig beliggende på en skovejendom, uagtet der ikke forelå en særskilt boligvurdering, og uagtet vurderingen afveg væsentligt fra handelsværdien, hvorved landsretten ændrede byrettens afgørelse i SKM2019.53.BR.
Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, er i øvrigt ufravigelig, jf. herved Landsskatterettens afgørelse SKM2018.362.LSR, som var en stadfæstelse af en skatterådsafgørelse, hvor Skatterådet havde erklæret en skatteankenævnsafgørelse åbenbart ulovlig, da skatteankenævnet havde ansat lejeværdien skønsmæssigt til markedslejen ved udleje, uagtet ejendommen var omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9.
Selskabet har indberettet værdi af fri bolig for hovedaktionæren, men har indberettet en værdi svarende til det, som det finder udgør markedslejen.
Hovedaktionæren i selskabet har haft en lejlighed til rådighed i ejendommen Adresse Y1, By Y1, som ejes af selskabet. Ejendommen er vurderet som en beboelses- og forretningsejendom, og ejendomsværdien er ansat til 164.000.000 kr. for alle de påklagede indkomstår, hvilket må tilskrives, at ejendomsvurderingerne har været suspenderet. Der er ingen særskilt vurdering af den lejlighed, selskabet har stillet til rådighed.
Landsskatteretten finder, at værdi af fri bolig skal foretages med udgangspunkt i ejendomsvurderingen, og at fordelingen på hovedaktionærens bolig må foretages skønsmæssigt efter samme model som i Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.143.LSR. Det forhold, at ejendomsvurderingen ikke måtte være retvisende, ændrer ikke herved, hvilket kan udledes af SKM2019.517.VLR. Det forhold, at ejendommen er omfattet af begrebet småhuse i boligreguleringslovens kap. IV A ændrer heller ikke herved, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.143.LSR. Landsskatteretten bemærker, at ligningslovens § 16, stk. 9, er ufravigelig, jf. SKM2018.362.LSR.
Selskabets repræsentant har foretaget en beregning af yderligere værdi af fri bolig med udgangspunkt i den offentlige vurdering og efter principperne i Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.143.LSR. Retten finder derfor, at værdi af fri bolig inkl. forbrug kan ansættes med udgangspunkt i denne beregning, hvor yderligere værdi af fri bolig mv. er opgjort til 222.207 kr. for indkomståret 2017, 212.145 kr. for indkomståret 2018, 201.476 kr. for indkomståret 2019 og 190.662 kr. for indkomståret 2020.
Retten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.
Partistøtte
Udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes, jf. herved statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Alt, hvad et selskab udlodder til aktionærer, er udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. Maskeret udbytte kan anses for yderligere løn til aktionæren, jf. Vestre Landsrets dom i SKM2003.53.VLR.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det fremgår af ligningslovens § 8 A.
Af cirkulære nr. 72 af 17/4-1996 om ligningsloven, pkt. 20.1 om gaver til almennyttige foreninger m.v. fremgår, at organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige.
I SKM2006.559.LSR har Landsskatteretten stadfæstet skattemyndighedernes afgørelse om, at bidrag til et politisk parti, som blev ydet af et selskab, blev anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, idet udgiften måtte anses for at være afholdt i dennes interesse.
A er hovedaktionær i selskabet H1 A/S. Selskabet har i 2018 ydet støtte til politiske partier med i alt 160.000 kr.
Det forhold, at selskabet isoleret set kan have en forretningsmæssig interesse i at yde politisk støtte, ændrer ikke ved, at partistøtten må være båret af hovedaktionærens personlige interesse og hans bestemmende indflydelse i selskabet. Det bemærkes herved, at hovedaktionæren kan tegne selskabet alene.
Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset partistøtte som maskeret udbytte til hovedaktionæren. Landsskatteretten kan i denne forbindelse tiltræde, at beløbet behandles og indberettes som A-indkomst.
Retten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.
Retten bemærker, at der ikke er tale om en skatteansættelse, og afgørelsen er derfor ikke underlagt fristreglerne i skatteforvaltningsloven. Fristen for at træffe afgørelsen er derfor styret af forældelsesloven, jf. Landsskatterettens afgørelse i SKM2010.814.LSR. Da Skattestyrelsen har foretaget afgørelsen mindre end 3 år efter at være kommet til kundskab om forholdene, ses afgørelsen at være foretaget rettidigt.