Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for selvanmeldelse i administrative skatte- og afgiftsstraffessager.

Afsnittet indeholder:

Regel
Selvanmeldelse udelukket
Selvanmeldelse er ikke udelukket
Straffrihed ved selvanmeldelse
Straf ved selvanmeldelse
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

►Det er inden for skatte- og afgiftsstrafferetten en forudsætning for at opnå status som selvanmelder og dermed eventuelt strafbortfald eller nedsat straf, at den pågældende frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.

STRFL § 82 indeholder en ikke udtømmende opregning af formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse. Det følger af den hidtidige formulering af § 82, stk. 1, nr. 9, at det i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.

STRFL § 82, stk. 1, nr. 9, er ændret med virkning for sager, der afsluttes fra den 15. juni 2024, så bestemmelsen angiver, at det er en formildende omstændighed, hvis gerningsmanden har aflagt tilståelse. Se § 2, nr. 1, i lov nr. 661 af 11. juni 2024 (lovforslag L 115, 2023-24).

Ændringen indebærer, at det ikke længere er en betingelse for, at der kan ske strafnedsættelse efter § 82, stk. 1, nr. 9, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv, eller at gerningsmandens tilståelse er fuldstændig.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en tilståelse fortsat i højere grad kan medføre en lavere straf, når gerningsmanden tillige har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.

Den ændrede formulering af STRFL § 82, stk. 1, nr. 9, giver ikke anledning til ændringer i Skattestyrelsens administrative praksis om, at der efter omstændighederne ikke straffes eller straffes med nedsat straf ved frivillig selvanmeldelse.

Se også

Afsnit A.C.3.5.5 Strafnedsættelsesgrunde, hvor det er anført, at ændringen af STRFL § 82, stk. 1, nr. 9, efter Skattestyrelsens vurdering ikke har betydning for bøder for overtrædelse af told-, skatte- og afgiftslovgivningen.◄

Hvis den pågældende har meldt sig selv på grund af en opfattelse af, at opklaring er umiddelbart forestående, kan selvanmeldelsen ikke anses for frivillig.

Praksis har anset det for selvanmeldelse i tilfælde,

hvor den pågældende selv eller dens revisor, advokat mv. på dennes vegne henvender sig til Skatteforvaltningen med anmodning om at efterberigtige fejl, eller
hvor den pågældende selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere angivelse.

Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket frivillig.

Selvanmeldelse udelukket

Status som selvanmelder er udelukket ved lovgivning, der har den konsekvens, at skatte- eller afgiftsunddragelsen bliver opdaget.

Den skatte- og afgiftspligtiges viden om eller sikre formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvanmeldelse. Dette vil fx være tilfældet, hvor en virksomhedsindehaver henvender sig til Skatteforvaltningen, fordi han har fået kendskab til, at Skatteforvaltningen vil indlede kontrol af den pågældende branche. Se fx SKM2019.260.ØLR.

Selvanmeldelse er ikke udelukket

Hvis pågældende melder sig selv af frygt for den almindelige risiko for opdagelse, eller af frygt for at risikoen for at blive opdaget i fremtiden er større, så er der tale om frivillig selvanmeldelse.

Det udelukker heller ikke selvanmelderstatus, at den pågældende fejlagtigt tror, at opdagelse er nært forestående.

Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning om at blive afsløret - men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som selvanmelder.

Straffrihed ved selvanmeldelse

Selvanmeldelse (og tilståelse) er en strafnedsættelsesgrund. Se STRFL § 83, jf. § 82, stk. 1, nr. 9.

I skatte- og afgiftsstrafferetten kan selvanmeldelse efter omstændighederne bevirke strafbortfald.

Der gøres ikke bødeansvar gældende i sager med frivillig selvanmeldelse, hvor der foreligger

grov uagtsomhed. Det gælder uanset størrelsen af de unddragne skatter og / eller afgifter
forsæt til unddragelse, der ikke overstiger 100.000 kr.

Straf ved selvanmeldelse

Hvis den pågældende frivilligt melder sig selv, bliver der gjort et lempeligere strafansvar gældende i sager om forsætlige unddragelser over 100.000 kr.

Hvis den forsætlige unddragelse er over 100.000 kr., men ikke over 500.000 kr., kan sagen sluttes af Skattestyrelsen med et administrativt bødeforelæg svarende til én gang unddragelsen. Det gælder, uanset hvornår gerningstidspunktet er, og uanset hvornår selvanmeldelsen sker.

Hvis den forsætlige unddragelse er over 500.000 kr., sendes sagen til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene med påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde svarende til én gang unddragelsen. Hvis gerningstidspunktet er før den 1. januar 2024, er tillægsbøden dog kun en halv gang unddragelsen. Det er op til domstolene at vurdere, om frihedsstraffen skal være betinget eller ubetinget.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2019.260.ØLR	T var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. daværende SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 3, og § 13, stk. 1, ved at have unddraget 524.986 kr. i skat af udbytte af medarbejderaktier. T modtog udbytter over en seksårig periode. Første år blev udbyttet indsat på T’s danske bankkonto, mens han i efterfølgende år hævede beløbene i udlandet i danske kroner og transporterede dem til Danmark. T nægtede sig skyldig og forklarede, at han ikke havde gjort sig skattemæssige overvejelser, før han hørte fra en tidligere kollega, at der var problemer. Det forlød, at medarbejderne selv skulle have taget sig af indberetningerne vedrørende udbytterne. Han rettede herefter henvendelse til sin, nu tidligere, arbejdsgiver, der tilbød ham revisorhjælp til selvanmeldelse. T’s tidligere chef bekræftede, at der ikke havde været diskuteret skattemæssige forhold i forbindelse med tildeling af medarbejderaktierne, men at han selv i forbindelse med tildeling af medarbejderaktier modtog brev med en standardtekst om, at eventuel skat var arbejdsgiver uvedkommende. T forklarede i Landsretten, at han ikke havde modtaget et sådant brev. Byretten straffede T med en betinget frihedsstraf på 3 måneder. Retten udmålte tillægsbøden til 250.000 kr. med henvisning til, at T selv gik til SKAT, inden de kontaktede ham. Landsretten skærpede den betingede fængselsstraf til 5 måneder og udmålte en fuld tillægsbøde på 500.000 kr. jf. straffelovens § 289, jf. SKL § 83, stk. 1 og § 82, stk. 1. Retten fandt ikke grundlag for at nedsætte tillægsbøden, idet T meldte sig selv til SKAT, fordi han fra anden side var blevet bekendt med, at SKAT ville foretage en undersøgelse af forholdene omkring aktieordningen.	Ikke selvanmeldelse. Landsretten fandt ikke grundlag for at nedsætte tillægsbøden til halvdelen ved overtrædelse af straffelovens § 289, idet T meldte sig selv til SKAT, fordi han fra anden side var blevet bekendt med, at SKAT ville foretage en undersøgelse af det strafbare forhold.
SKM2003.382.VLR	T var tiltalt for ved grov uagtsomhed at have overtrådt momslovgivningen ved for perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999 at have angivet moms for lavt med i alt 204.150 kr. Landsretten bemærker, at regnskabet for 1999 i juni 2000 var blevet gennemgået med tiltalte af hans revisor, som derefter skulle lave efterangivelsen og sende den til tiltalte. Tiltalte havde ikke sikret sig, at efterangivelsen blev sendt til ToldSkat. Efterangivelsen for 1999 blev således først indgivet i forbindelse med mødet med ToldSkat den 30. januar 2001. Tiltalte kunne derfor ikke anses for selvanmelder. Landsretten anså det i nogen grad som en formildende omstændighed, at tiltaltes revisor havde forsømt at fremsende efteranmeldelsesblanketten til tiltalte. Byrettens dom blev stadfæstet, og T blev straffet med en bøde på 90.000 kr.	Ikke frivillig selvanmeldelse.
SKM2003.197.VLR	T var tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af momslovgivningen ved for perioden 1. januar - 31. december 1997 at have angivet moms for lavt i alt 42.824 kr. Efter bevisførelsen for landsretten blev lagt til grund, at T's efterangivelse for 1997 blev modtaget af ToldSkat den 8. september 1998, og da efterangivelsen således var modtaget efter, at ToldSkat den 3. september 1998 havde rettet henvendelse til T og varslet et kontrolbesøg, kunne efterangivelsen ikke anses for en ansvarsfritagende selvanmeldelse. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter blev straffet med en normalbøde på 25.000 kr.	Ikke frivillig selvanmeldelse. Efterangivelse blev ikke anset for selvanmeldelse, da den først blev modtaget efter at der var varslet kontrolbesøg hos tiltalte.
SKM2001.567.VLR	T var tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen ved af grov uagtsomhed i sin selvangivelse for indkomståret 1997 at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 253.603 kr., der vedrørte fortjeneste ved salg af aktier, hvorved det offentlige blev unddraget skatter for i alt 93.285 kr. Byretten fandt ikke, at selvanmeldelsen kunne medføre strafbortfald. På årsopgørelsen stod anført, at Told og Skat gennemførte kontrolundersøgelser af aktiehandler for indkomståret 1997, og at banken derfor ville aflevere oplysninger om alle aktiehandler fra dette indkomstår. Tiltalte måtte derfor have haft en sikker formodning om, at den manglende angivelse under alle omstændigheder ville blive opdaget af Told og Skat. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter T blev straffet med en bøde på 75.000 kr.	Ikke frivillig selvanmeldelse. Tiltalte måtte have en sikker formodning om opdagelse og ansås derfor ikke som selvanmelder.
TfS1994.707 V	T var som direktør og daglig leder af et ApS tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen ved i perioden fra den 1/4 1987 til den 31/12 1988 groft uagtsomt at have afgivet urigtige afgiftsangivelser, hvorved der blev unddraget 267.236 kr. Ved brev af 28/8 1989 indkaldte skatteforvaltningen regnskabsmateriale for skatteårene 1988/89 og 1989/90 vedrørende selskabets skatteansættelse. Selskabets resultatopgørelse for 1987/88, hvoraf de skyldige momsbeløb fremgik, var indsendt inden skatteforvaltningens henvendelse. T's efteranmeldelse blev indsendt efter henvendelsen. Landsretten lagde til grund, at der forelå selvanmeldelse. Bøden fastsattes til 150.000 kr.	Frivillig selvanmeldelse. 3 dommere voterede for selvanmeldelse og 3 dommere fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at der forelå selvanmeldelse. Dommens resultat kan også skyldes, at forholdet var let konstaterbart.
TfS1993.442 Ø	T var tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen ved i perioden fra den 1/7 1985 til den 30/6 1986 groft uagtsomt at have afgivet urigtige afgiftsangivelser, hvorved der blev unddraget 202.953 kr. Landsretten lagde til grund, at T den 2/9 1986 blev gjort bekendt med, at toldvæsenet ville gennemføre kontrol af hans afgiftsangivelser. Der var ikke grundlag for at fastslå, at T forinden havde taget skridt til at underrette toldvæsenet om mulige fejl ved de indtil da meddelte angivelser. Der kunne derfor ikke foreligge selvanmeldelse.	Ikke frivillig selvanmeldelse.