Indhold
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Overvejelser inden forældelsen afbrydes ved at træffe afgørelse om berostillelse af inddrivelsen
- Betingelser
- Afbrydelse af forældelsen
- Klage og tillægsfrist på 1 år.
Regelgrundlag
Kan lønindeholdelse ikke ske, fordi restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at skyldneren er uden den betalingsevne, der er nødvendig for at foretage lønindeholdelse, eller fordi skyldneren modtager en indkomst, hvori lønindeholdelse som følge af indkomstens art ikke kan ske, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at inddrivelsen stilles i bero, og at forældelsen af de fordringer, der fremgår af afgørelsen, er afbrudt med virkning fra afgørelsens dato.
Den nye forældelsesfrist regnes fra afgørelsens dato.
Inden afgørelsen træffes, skal restanceinddrivelsesmyndigheden sende et forslag til afgørelse til skyldneren. Skyldneren gives en frist på mindst 21 dage, hvor denne har mulighed for at fremkomme med eventuelle bemærkninger til forslaget.
Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 8, som blev indsat ved § 1, nr. 20 i lov nr. 1110 af 13. november 2019.
Bemærk
Denne mulighed for at afbryde forældelsen gælder alene for fordringer, der inddrives hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemet PSRM. Se bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019.
Overvejelser inden forældelsen afbrydes ved at træffe afgørelse om berostillelse af inddrivelsen
Afbrydelse af forældelsen ved at træffe afgørelse om berostillelse af inddrivelsen anvendes alene over for fysiske personer.
Muligheden for at afbryde forældelsen ved at træffe afgørelse om at stille inddrivelsen i bero, skal ses som et alternativ til at afbryde forældelsen ved at foretage forgæves udlæg over for skyldnere uden betalingsevne eller udlægsegnede aktiver, herunder forsøg på at få forældelsen afbrudt ved, at disse skyldnere erkender gælden.
Forud for enhver afgørelse om afbrydelse af forældelsen ved berostillelse, skal restanceinddrivelsesmyndigheden foretage en konkret vurdering af, hvorvidt det giver mening at fastholde gælden, eller om gælden om gælden bør afskrives efter gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 1, hvis det må anses for åbenbart formålsløst at inddrive gælden, eller hvis fortsat inddrivelse er forbundet med uforholdsmæssige omkostninger.
Der skal ligeledes foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at iværksætte en udlægsforretning, for at få dækket gælden.
Se også
Se mere om afbrydelse af forældelsen ved udlæg i afsnit G.A.2.4.4.1.3 Forældelse ved udlæg.
Se mere om afskrivning af fordringer efter gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 1 i afsnit G.A.3.1.6 Afskrivning og bortfald af fordringer.
Betingelser
- Der kan ikke foretages lønindeholdelse
- Forældelsen skal kunne afbrydes for fordringstypen
- Afgørelsen skal varsles.
Der kan ikke foretages lønindeholdelse
Betingelsen jf. gældsinddrivelseslovens § 18 a stk. 8, er opfyldt, hvis skyldner ikke har en indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, dvs. indkomstens art, eller hvis skyldner ikke har den betalingsevne, der er nødvendig for at foretage lønindeholdelse.
Lønindeholdelse kan alene foretages i A-indkomst, se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 2. Se afsnit G.A.3.1.2.3 Hvilke indkomsttyper kan der lønindeholdes i?
Restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering af, om skyldner har den betalingsevne, der er nødvendig for at foretage lønindeholdelse, skal som udgangspunkt ske ud fra tabeltrækmetoden i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 2. -4. pkt. Efter tabellen vil alle skyldnere med en nettoindkomst som udgangspunkt have en betalingsevne.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden allerede har foretaget en vurdering af skyldners betalingsevne efter en konkret betalingsevnevurdering i overensstemmelse med kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, og restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at denne betalingsevnevurdering stadig giver et retvisende billede af skyldners betalingsevne, vil denne betalingsevnevurdering kunne lægges til grund i vurdering af, om skyldneren bliver velfærdstruet, hvis lønindeholdelsen iværksættes.
Hvis det konkret er vurderet, at skyldner vil blive velfærdstruet, hvis lønindeholdelse iværksættes, kan forældelsen afbrydes ved at træffe afgørelse om berostillelse af inddrivelsen jf. gældsinddrivelsesloven § 18 a, stk. 8. Dette kan fx være vurderet i forbindelse med en indsigelse fra skyldner over iværksættelse af lønindeholdelse eller i forbindelse med vurdering af skyldners betalingsevne efter en konkret betalingsevnevurdering efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 7.
Skyldner kan efter anmodning have fået bevilget henstand med betaling af gælden efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Der vil i disse tilfælde ikke også kunne træffes afgørelse om berostillelse af inddrivelsen. Forældelsen vil i stedet skulle beregnes på baggrund af henstandsanmodningen.
Se om beregningen af forældelsesfristen ved henstand i afsnit G.A.3.1.3.1 om reglerne om inddrivelsesmæssig henstand
Bemærk
Når skyldneren får den betalingsevne, eller den indkomstart, der er nødvendig for at foretage lønindeholdelse, kan der iværksættes lønindeholdelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Se mere om lønindeholdelse i afsnit G.A.3.1.2 Lønindeholdelse.
Forældelsen skal kunne afbrydes for fordringstypen
Det er en forudsætning, at forældelsen kan afbrydes for den enkelte fordring, der indgår i afgørelsen. Bl.a. bøder kan derfor ikke indgå i afgørelsen, idet der ikke kan foretages en egentlig afbrydeles af forældelsen for bøder, jf. straffelovens § 97 a.
Partshøring
Afgørelsen om berostillelse af inddrivelsen skal varsles med en høringsfrist på 21 dage regnet fra forslagets dato, så skyldner har mulighed for at fremkomme med eventuelle bemærkninger til forslaget, gældsinddrivelseslovens §18 a, stk. 8, 3. pkt.
Skyldner vil i forbindelse med partshøringen kunne anmode om en fornyet vurdering af betalingsevnen, hvis det er skyldners opfattelse, at han eller hun nu har en betalingsevne, der er til hinder for en afbrydelse af forældelsen gennem den varslede afgørelse.
Afbrydelse af forældelsen
Afbrydelse af forældelsen sker med virkning fra afgørelsesdatoen. Afbrydelse af forældelsen forudsætter, at afgørelsen er kommet frem til skyldner, og at fordringen stadig er retskraftig på tidspunktet for afgørelsens fremkomst. Afbrydelsesvirkningen for en fordring omfattet af afgørelsen vil ved afgørelsens fremkomst indtræde, selv om en anden fordring omfattet af afgørelsen måtte være forældet inden afgørelsens fremkomst.
Den nye forældelsesfrist regnes fra afgørelsens dato.
For fordringer, der omfattes af det forældelsesmæssige fordringskompleks, se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, forudsætter afbrydelsesvirkningen, at den eller de fordringer, hvis afbrydelse vil have afbrydelsesvirkning for alle fordringer omfattet af fordringskomplekset, indgår i afgørelsen. Se mere herom i G.A.2.4.2 Fordringskomplekser.
Klage og tillægsfrist på 1 år
Afgørelsen vil inden for 3 måneder kunne påklages til Skatteankestyrelsen efter de almindelige regler for klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser. Se mere om klage i afsnit G.A.2.2.2 Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen.
Skyldneren vil ikke kunne begrunde klagen med, at skyldneren på klagetidspunktet har en betalingsevne. Betalingsevnen skal foreligge på tidspunktet, da afgørelsen blev truffet, for at skyldner kan få underkendt afgørelsen og dermed afbrydelsesvirkningen.
Afgørelsen vil også kunne være ugyldig, hvis den er ramt af formelle mangler, fx manglende partshøring.
Er en sag om gyldigheden af restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om berostillelse af inddrivelsen indbragt for Landsskatteretten, se gældsinddrivelseslovens § 17, eller for domstolene, indtræder forældelse tidligst 1 år efter sagens endelige afgørelse. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 9.