Indhold

Dette afsnit handler om, hvem der er omfattet af oplysningspligten, og hvilke oplysninger der er omfattet af oplysningspligten.

Afsnittet indeholder:

Regel
Skattepligtige personers oplysningspligt
Oplysninger, som er eller burde være indberettet
Formue og fast ejendom i udlandet
Underskud og tab

Regel

Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog SKL § 3 og § 4, skal årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.

Den skattepligtige skal ikke give oplysninger til Skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige, og oplysningerne skal anvendes i årsopgørelsen, jf. SKL § 8, eller låses i oplysningsskemaet, jf. SKL § 15.

Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om arten og værdien af formue, der omfattes af SIL § 9-§ 14 og § 17-§ 19, men som er i udlandet, og om ejendomsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet.

Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører (kildeartsbegrænsede underskud/tab). Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset underskud/tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Det gælder dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter SFL § 26 eller § 27.

Se SKL § 2.

Skattepligtige personers oplysningspligt

Oplysningspligten

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, sin ejerbolig, arten og værdien af formue i udlandet, ejendomsværdien af fast ejendom i udlandet, og underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører (kildeartsbegrænsede underskud/tab). Dette gælder selvom den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.

I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for Skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra Skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige.

Se SKL § 2, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Bemærk

Der findes dog undtagelser hertil i SKL § 2, stk. 2, § 3 og § 4. Se nedenfor. Hvem er omfattet

Oplysningspligten vil omfatte alle fysiske personer, hvad enten de er fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet efter KSL afsnit I, eller er grænsegængere omfattet af KSL afsnit I A. Det gælder, uanset om de pågældende skattepligtige modtager en årsopgørelse inden udløbet af oplysningsfristen, jf. SKL § 8, eller modtager et oplysningsskema, jf. SKL § 5. Endvidere vil oplysningspligten omfatte fuldt eller begrænset skattepligtige juridiske personer, dvs. selskaber, foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1 og § 2, samt fonde og foreninger m.v., der er omfattet af FBL § 1.

Bemærk

Oplysningspligten efter 1. pkt. gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet. Skatteforvaltningen har dermed beføjelse til at anmode om oplysninger fra fysiske eller juridiske personer, som ikke er registreret med adresse her i landet eller har hjemsted her i landet, men som Skatteforvaltningen formoder, er eller har været skattepligtige til landet.

Se SKL § 2, stk. 1, 2. pkt.

Indkomst og ejerbolig

Positiv eller negativ indkomst

Oplysningspligten består som udgangspunkt, uanset om den skattepligtige har haft indkomst i indkomståret, uanset om indkomsten er skattepligtig, uanset indkomstens betegnelse og uanset om indkomsten er positiv, negativ eller nul.

At indkomsten skal oplyses, hvad enten den er positiv eller negativ betyder endvidere, at det ingen betydning har for oplysningspligten, om resultatet af indkomstopgørelsen vil blive positivt eller negativt. I det omfang en negativ indkomst vil kunne fradrages i positiv indkomst i et senere indkomstår, har det betydning at få fastslået størrelsen af den negative indkomst i det aktuelle indkomstår. Skatteforvaltningen vil således på baggrund af den skattepligtiges oplysninger herom fastsætte en skatteansættelse, uanset om oplysningerne udløser en skattebetaling for den skattepligtige eller ej.

Oplysninger om ejerbolig

Oplysninger om ejerbolig vil normalt fremgå af årsopgørelsen eller oplysningsskemaet, men skal oplyses, hvis det ikke er tilfældet, af hensyn til beregningen af ejendomsværdiskatten. Se SKL § 2, stk. 1. pkt.

Oplysninger, som er eller burde være indberettet

oplysningerne skal anvendes i årsopgørelsen, jf. SKL § 8, eller
låses i oplysningsskemaet, jf. SKL § 15.

Indberetninger, som ikke anvendes direkte i årsopgørelsen, men som den skattepligtige kan anvende ved opfyldelsen af sin oplysningspligt, fritager ikke den skattepligtige for ansvar for at korrigere.

Se SKL § 2, stk. 2.

Uafhængig af den skattepligtige

Det er en forudsætning for ansvarsfritagelsen, at oplysningerne er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige.

Det betyder, at den skattepligtige ikke selv må have haft indflydelse på den konkrete indberetning. Det gælder såvel i forhold til størrelsen af det beløb, som indberettes, som i forhold til om indberetningen til Skatteforvaltningen i det hele taget gennemføres.

Bemærk

Ved § 3 i Lov nr. 755 af 13. juni 2023 er der sket en justering af skattekontrolloven, hvor SKL § 2, stk. 2 er ophævet, og SKL § 83 A er indsat. Skatteministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttrædelsen af justeringen. Der foreligger pr. 1. juli 2024 ikke et endeligt fastsat ikrafttrædelsestidspunkt.

Skattepligtige, som alene modtager en årsopgørelse

Den skattepligtige, som alene modtager en årsopgørelse, er ikke ansvarlig for oplysninger, som er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige.

Når en skattepligtig ikke vil blive draget til ansvar for ikke at rette forkerte oplysninger fra en indberetningspligtig eller dennes manglende oplysninger, skyldes det, at Skatteforvaltningen i sin anvendelse af sådanne oplysninger må bære risikoen for, at oplysningerne er rigtige.

Det gælder både for oplysninger i låste og i ikke låste felter på årsopgørelsen. Se SKL § 82, stk. 2, jf. § 2, stk. 2. For en nærmere gennemgang, se afsnit A.C.3.2.1.3.2

Se SKM2019.468.LSR, der omhandler spørgsmålet om, hvilken betydning det har for adgangen til genoptagelse, hvis der er indberettet forkerte oplysninger til hhv. feltlåste og ikke-feltlåste felter. Bemærk at afgørelsen er truffet i henhold til den tidligere gældende SKL § 1 A.

Se endvidere SKM2020.311.HR, hvor Højesteret fandt, at fritagelsen for ansvar for at korrigere årsopgørelsen gjaldt, uanset om en indberettet oplysning blev anvendt direkte i årsopgørelsen eller ej. Bemærk at afgørelsen er truffet med henvisning til den tidligere gældende SKL § 1 A, stk. 3, men der henvises ved fortolkningen til forarbejderne til den nugældende SKL § 2, stk. 2.

Skattepligtige, som er omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning

Den skattepligtige vil have pligt til efter SKL § 2, stk. 1, at korrigere fejlagtige oplysninger, som den skattepligtige tidligere har givet, men som Skatteforvaltningen anvender i årsopgørelsen.

Det gælder den udvidede årsopgørelsesordning for skattepligtige med mindre virksomhed, hvor Skatteforvaltningen ved dannelsen af årsopgørelsen anvender den skattepligtiges seneste oplysninger om virksomhedsresultat, dvs. oplysninger fra enten forskudsopgørelsen eller fra årsopgørelsen for det seneste indkomstår. Det fremgår klart af vejledningen til den udvidede årsopgørelse, hvor oplysningerne stammer fra, og samtidig understreges vigtigheden af, at den skattepligtige foretager en korrektion, hvis oplysningerne ikke er rigtige.

Skattepligtige, som modtager et oplysningsskema

For skattepligtige, som modtager et oplysningsskema, vil oplysningspligten og dermed pligten til at korrigere urigtige oplysninger fra tredjemand i oplysningsskemaet gælde på nær de oplysninger, som er låst efter SKL § 15.

Dette er i overensstemmelse med tidligere gældende ret. Skyldes en forkert, låst oplysning i oplysningsskemaet en indberetning, som hviler på en aftale mellem den indberetningspligtige og den skattepligtige, vil begge efter omstændighederne kunne ifalde straf for skattesvig.

Der er ikke feltlåste oplysninger i det oplysningsskema, som selskaber skal indgive, og selskaber har således stadig den fulde oplysningspligt og ansvaret for, at de afgivne oplysninger er korrekte.

Se A.C.3.2.1.3.2 vedr. afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, SKL § 82.

Formue og fast ejendom i udlandet

Den skattepligtige skal - ud over oplysningerne i stk. 1 - oplyse om arten og værdien af formue, der omfattes af SIL §§ 9-14 og 17-19, men som er i udlandet, og om ejendomsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet.

Se SKL § 2, stk. 3.

De skattepligtige har dermed pligt til at give Skatteforvaltningen de pågældende oplysninger om formue i udlandet.

Det drejer sig om følgende arter af formue efter de enkelte indberetningspligter:

Forsikringsordninger, der er omfattet af PBL afsnit I og II mv. (SIL § 9)
Pensionsordninger, som administreres af pensionskasser og pensionsfonde (SIL § 10)
Pensionsordninger omfattet af PBL afsnit I, som administreres af pengeinstitutter (SIL § 11)
Aktiesparekonto, der forvaltes af pengeinstitutter (SIL § 11 a)
Indskud i pengeinstitutter (SIL § 12)
Lån mod forrentning (SIL § 13)
Pantebreve i depot med pant i fast ejendom (SIL § 14)
Beholdninger af aktier i depot og handler med aktier (SIL § 17)
Beholdninger og afkast af obligationer, investeringsbeviser mv. (SIL § 18) og
Handler med obligationer og investeringsbeviser (SIL § 19).

Ejendomsværdi af fast ejendom i udlandet

Med ejendomsværdien af fast ejendom i udlandet forstås som udgangspunkt handelsværdien eller en offentlig vurdering, der afspejler den aktuelle handelsværdi. Er der tale om en nyanskaffet ejendom, kan anskaffelsessummen med tillæg af eventuelle forbedringsudgifter anvendes. Se C.H.4.2.5.2 Beregningsgrundlag, nedslag og satser for udenlandske ejendomme.

Underskud og tab

Den skattepligtige skal - ud over oplysningerne i stk. 1 - oplyse om underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører (kildeartsbegrænsede underskud/tab).

Se SKL § 2, stk. 4, 1. pkt.

Bestemmelsen indebærer en pligt til at oplyse et kildeartsbegrænset underskud og tab. Et kildeartsbegrænset underskud eller tab kan alene modregnes i avancer fra tilsvarende aktiver.

Det gælder fx visse former for anpartsvirksomhed, aktier, finansielle kontrakter og fast ejendom. Der henvises herved til de specielle regler herom i

Fortabelse af retten til at fremføre tabet

Hvis den skattepligtige ikke oplyser om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Retten til at fremføre tabet fortabes dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter SFL § 26 eller § 27.

Se SKL § 2, stk. 4, 2. pkt. og SKL § 2, stk. 4, 3. pkt.

Se om reglerne for genoptagelse efter SFL § 26 og § 27 i A.A.8.2 Ændringer vedrørende skat.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteret
SKM2020.311.HR	T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter ved for indkomståret 2014 at havde undladt rettidigt at oplyse om, at skatteansættelsen var for lav med aktieavance på ca. 2,5 mio. kr., hvorved T unddrog ca. 750.000 kr. i skat. Sagen handlede om, hvorvidt skattekontrollovens § 1A, stk. 3 om ansvarsfrihed for skatteyderen fandt anvendelse i sagen. T forklarede, at han havde opfattet det sådan, at den fondshandler han havde benyttet ville stå for alle nødvendige indberetninger til told- og skatteforvaltningen. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes 7 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 900.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte fængselsstraffen til 6 måneder og tillægsbøden til 750.000 kr. Højesteret frifandt med dissens T. Højesteret fandt, at skattekontrollovens § 1A, stk. 3 efter en ordlydsfortolkning skal forstås sådan, at urigtige oplysninger om handel med aktier, som told- og skatteforvaltningen har modtaget fra en indberetningspligtig fondshandler efter skattekontrolloven, og som har ført til en for lav skatteansættelse, er omfattet af ansvarsfriheden. Den omstændighed, at fondshandleren efter skattekontrolloven har pligt til at indberette køb og salg af aktier, men ikke pligt til at indberette oplysning om gevinst og tab ved de foretagne aktiehandler udelukkede ikke ansvarsfrihed efter § 1 A, stk. 3. Højesteret lagde til grund, at den manglende beregning af skat vedrørende Ts fortjeneste ved handel med aktier i 2014 skyldes to forhold, som hver især begrundede hele den for lave skatteansættelse. Dels havde fondshandleren urigtigt indberettet en beholdning af aktier på 1.300 stk. pr. 1. januar 2010, dels stod T registreret med en negativ aktiebeholdning på 5.000 aktier i forbindelse med en shorthandel af samme aktie. Fondshandleren havde ikke indberettet urigtigt vedrørende shorthandlen, idet der ikke er krav om, at shorthandel indberettes separat. Skattemyndighederne havde således alle nødvendige oplysninger om shorthandlen, men told- og skatteforvaltningens værdipapirsystem kunne som følge af indberetningen af shorthandlen sammen med de øvrige aktier ikke automatisk beregne skatten. Højesteret fandt på den baggrund, at der ikke havde påhvilet T en oplysningspligt efter dagældende skattekontrollovens § 16, stk. 1 jf. § 1 A, stk. 3 for forholdene.	Dommen er afsagt med henvisning til reglerne i den tidligere SKL § 1 A, stk. 3, men der henvises ved fortolkningen til forarbejderne til den nugældende SKL § 2, stk. 2. Se også A.C.3.2.1.2.7
Landsretten
SKM2021.628.ØLR	T var tiltalt for skattesvig for indkomståret 2016, idet han den 12. marts 2017 via Tast Selv indberettede befordringsfradrag uden at angive gevinst ved salg af sine unoterede medarbejderaktier i et selskab i forbindelse med sin fratræden med 1.481.845 kr. T havde derved unddraget for 622.374,90 kr. i skat. T forklarede, at han den 19. maj 2016 anmodede økonomichefen om udbetaling af beløbet med fradrag af 27 % skat, den 20. maj 2016 modtog han dispensationen og den 21. maj 2016 fik han de 1.481.845 kr. udbetalt. Han gik derfor ud fra at det var nettobeløbet han fik udbetalt. Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig. Når hensås til beløbets størrelse og modtagelsen af salgsnota fra selskabet, kunne T senest i forbindelse med modtagelsen af årsopgørelsen for 2016 ikke længere være i en vildfarelse og ansås for bevidst og med forsæt til unddragelse af skat, at have undladt at angive gevinsten. Såfremt selskabet havde indberettet, som de skulle i 2016, ville der fortsat mangle oplysninger til beregning af Ts beskatning af aktiesalget. T var derfor ikke omfattet af reglen om ansvarsfrihed i skattekontrollovens § 2, stk. 2. T idømtes 4 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste og en tillægsbøde på 300.000 kr. Tillægsbøden blev halveret henset til lang sagsbehandlingstid samt at T havde betalt det unddragne beløb. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede fængselsstraffen til 5 måneder og tillægsbøden til 600.000 kr. Landsretten fandt, at T må anses for at have afstået aktierne ved betalingen af købesummen i overensstemmelse med ejeraftalens punkt 8.04, og at dispensationen således må anses for givet, inden T afstod aktierne. Der var ikke grundlag for at anse gevinsten som skattepligtig udbytte, men den skulle anses som aktieavance, som T selv skulle indberette, under henvisning til, at T vel den 19. maj 2016 gav selskabet meddelelse om at han ønskede det fulde beløb udbetalt med den virkning, men at selskabet skulle indeholde udbytteskat, men at han ved fremsendelsen af dispensationen til selskabet dagen efter må anses for at have givet meddelelse om, at dispensationsreglerne alligevel skulle anvendes.	Landsrettens dom er afsagt med henvisning til den tidligere skattekontrollovs § 1 A, stk. 2 eller 3.
Landsskatteretten
SKM2019.468.LSR	Et pensionsselskab havde fejlagtigt indberettet fradrag for ratepension i et tilfælde, hvor der var tale om en arbejdsgiverordning. Indberetningen var sket i et felt, der var feltlåst, og som klager således ikke kunne ændre i. Henset til, at der var tale om et låst felt, fandt Landsskatteretten det betænkeligt at fastslå, at klager havde udvist grov uagtsomhed. Der kunne derfor ikke ske fristgennembrud jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Tilsvarende fandt Landsskatteretten heller ikke, at der forelå grov uagtsomhed vedrørende et fejlagtigt indberettet bidrag til en livrente, hvor der ikke forelå feltlåsning. Der blev her lagt vægt på, at den forkerte indberetning skyldtes pensionsselskabet, at der var tale om et mindre beløb og på sammenhængen mellem pensionsordningerne.	Denne afgørelse blev truffet efter § 1 A i den tidligere SKL. (Der henvises også til den nugældende strafbestemmelse i SKL § 82, stk. 2.)