Vestre Landsrets dom af d. 7. december 2016, sags nr. S-0807-16

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T1

(v/Adv. Søren Beckermann)

og

T2

(v/Adv. Troels Lind Pedersen)

og

T3

(v/Adv. Sven Brouer Seedorff)

Afsagt af Landsretsdommerne 

Karen Foldager, Elisabeth Mejnertz og Susanne Madsen (kst.) med domsmænd

...................................................................................................................................

Byrettens dom af d. 14. april 2016, sags nr. K01-4505/2015

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. september 2015.

T2, T1 og T3

er tiltalt for overtrædelse af:

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

for så vidt angår T2, i sin egenskab af bestyrelsesmedlem af virksomheden G1 og som led i sit daglige arbejde på virksomhedens kontor,

for så vidt angår T1, i sin egenskab som hovedaktionær, direktør og bestyrelsesmedlem af virksomheden G1,

for så vidt angår T3, i sin egenskab af aktionær og bestyrelsesformand af virksomheden G1,

ved for regnskabsårene 2006/2007, 2007/2008, 2008/2009 og 2009/2010 i virksomheden G1, cvr-nr. ...11 i forening, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte angav et momstilsvar på i alt 3.303.065,00 kr. for de nævnte 4 regnskabsår, selv om momstilsvaret rettelig var 6.349.461,00 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms for 3.046.396,00 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte hver især anses med en straf af fængsel i 1 år 6 måneder, betinget med vilkår om blandt andet samfundstjeneste, samt en tillægsbøde på 3 millioner kr.

Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum tilpligtes at betale statskassen en erstatning på 3.046.396 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. oktober 2015 til betaling sker.

De tiltalte har nægtet sig skyldige og nedlagt påstand om frifindelse for det nævnte erstatningskrav, subsidiært at dette ved domfældelse ikke sker solidarisk.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte samt vidnerne MH, SF, KP og IC.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i denne dom, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 5.

Herudover er der fremlagt og dokumenteret årsregnskaber/-rapporter, fratrædelsesprotokollat samt diverse beregninger af G1s momstilsvar m.v.

Endvidere har Kriminalforsorgen til brug ved sanktionsfastsættelsen foretaget undersøgelser - og henholdsvis den 25. februar 2012 samt den 23. oktober og den 18. november 2015 afgivet en erklæring - i medfør af retsplejelovens § 808.

Ingen af de tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at der ikke er konstateret fejl og/ eller uregelmæssigheder i G1s regnskabsbilag/-materiale. Endvidere må det lægges til grund, at årsagen til de divergerende opfattelser af, hvad der er og hvad der burde være indberettet som selskabets momstilsvar skyldes, at tiltalte T2 angiveligt har udarbejdet sit regnskab efter de foreliggende fysiske regnskabsbilag, medens blandt andre SKAT's beregninger hviler på indtastningerne i selskabets bogholderisystem. Yderligere må det lægges til grund, at de tiltalte har iværksat undersøgelser og udarbejdet opstillinger ud fra det foreliggende regnskabsmateriale samt ved deres henvendelser til andre/nye revisorer straks gjort opmærksom på, at selskabet havde et momsproblem, som de ønskede hjælp til at få løst. Yderligere må det efter bevisførelsen, herunder bemærkningerne i statsautoriseret revisor KPs fratrædelsesprotokol af 4. juli 2011, lægges til grund, at det ved yderligere undersøgelser ikke kan afvises, at de tiltaltes antagelser om det korrekte momstilsvar er delvist rigtige.

Under disse omstændigheder, og når yderligere henses til, at der under sagen ikke er fremlagt originalt eller kopieret regnskabsmateriale eller ud fra en repræsentativ periode af dette foretaget undersøgelser af, hvorvidt de af tiltalte T2 udarbejde indberetninger beviseligt er forkerte, findes det ikke med den for strafferetlig domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at de tiltalte med forsæt til at unddrage statskassen afgift har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til SKAT vedrørende selskabets momstilsvar for de i sagen omhandlede regnskabsår.

De tiltalte vil derfor være at frifinde.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

De tiltalte T2, T1 og T3 frifindes.

Statskassen betaler sagens omkostninger.

.............................................................................................................................

Vestre Landsrets dom af d. 7. december 2016, sags nr. S-0807-16

Byretten har den 14. april 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K01- 4505/2015).

Påstande

Anklagemyndigheden har over for de tiltalte T1 og T2 påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og over for tiltalte T3 påstået stadfæstelse af byrettens dom om frifindelse.

De tiltalte T1, T2 og T3 har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har på SKATs vegne gentaget påstanden om erstatning. De tiltalte har heroverfor gentaget påstanden om frifindelse.

Forklaringer

De tiltalte og vidnerne MH, SF, KP og IC har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af NF.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at han styrede bogholderiet. Han var også bogholder for de selskaber, han tidligere har haft. Han har ikke tidligere haft problemer med at angive moms. Bogholderisystemet beregnede de tal, han skulle anføre i momsangivelserne. Han forestiller sig, at bogholderisystemet manglede kapacitet, og at det gav anledning til fejl. Et nyt system ville koste 70-100.000 kr. Der var ikke penge til at købe et nyt bogholderisystem. Han overvejede ikke at lade andre stå for bogføringen. Han udarbejdede den håndskrevne opgørelse i løbet af 3-4 måneder i 2011. Det foregik på den måde, at han fysisk gennemgik alle fakturaerne. Han noterede fakturanumrene og beløbene ned på papirark. Han har ikke opbevaret disse ark. Han anvendte ikke computer til dette arbejde, idet han havde det bedst med at skrive i hånden. Den håndskrevne opgørelse er de akkumulerede beløb ud fra de nævnte ark. Han ved ikke, hvor arkene er endt henne. Han tog alle arkene med til den nye revisor fra Y1-by, IC. Han tror ikke, at han viste arkene til revisor KP og heller ikke til SKAT.

Vedrørende årsrapporterne skrev han under, fordi revisorerne kom med dem i sidste øjeblik, inden de skulle sendes ind til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Han nåede derfor ikke at læse revisorpåtegningerne. R1 fandt flere fejl i bogholderisystemet, som blev rettet. Han tog momsen op med revisor SF efter det første af de omhandlede årsregnskaber, men SF gjorde ikke noget ved det. Revisor SF var dog ude på virksomheden og fandt de nævnte fejl, som vedrørte handel med EFTA lande. Revisoren var ikke ekspert i systemet. Efter afslutningen af årsregnskaberne kom revisor SF med nogle tal, som skulle lægges ind i bogholderisystemet. Så fremkom der nogle tal, herunder ændringer i momstallene, som tiltalte slet ikke forstod. Revisoren hjalp ham så med at trække tallene til momsangivelsen ud. Efter det andet årsregnskab henvendte han sig til revisor KP, og hele bestyrelsen var nede hos KP. Udviklingen i skyldig moms ifølge regnskaberne er tiltalte stadig ikke enig i.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han havde skudt 375.000 kr. ind i selskabet. Det er hans opfattelse, at T2s håndskrevne opgørelse er retvisende. Problematikken er såre simpel, idet hverken revisorerne eller SKAT - i modsætning til T2 - har været inde i de underliggende bilag. Selskabets økonomi tillod ikke ekstern bistand til bogholderiet eller indkøb af et nyt bogholderisystem. Han havde dialog med banken vedrørende selskabets økonomi, som ikke var problematisk. I løbet af regnskabsåret så han også på regnskabet, dog ikke på momsdelen. Revisor SF sagde, at han blev udfordret på momsdelen, og at han ikke kunne hjælpe dem. Hvis momsgælden ifølge årsregnskaberne var korrekt, var selskabet i princippet insolvent. Revisor SF har ikke rettet henvendelse til ham vedrørende momsproblematikken. Tiltalte har aldrig haft kontakt til SKAT. Tiltalte deltog ikke i sin fars arbejde med at lave den håndskrevne opgørelse.

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han ikke længere bor sammen med sin samlever, der er omtalt i personundersøgelsen, og hun er heller ikke længere bogholder i hans nye firma.

Tiltalte T3 har supplerende forklaret, at han besluttede sig for at investere i virksomheden, idet han havde kendt T2 i mange år i andre sammenhænge, og han syntes, at T2 var en hyggelig og god forretningsmand. Da sad de begge i andre bestyrelser, men sad ikke i samme selskab. T2 fortalte under en flyvetur om en virksomhed, som tiltalte syntes lød spændende. Den tilbudte formandspost anså han nærmest som en slags ærespost, og han gav T2 og T1 fuldstændig ro til at drive virksomheden. Tiltalte hæftede sig ikke ved, at gælden i selskabet steg. Han havde ikke nogen mulighed for at gennemskue, hvorfor gælden steg. Det kunne jo skyldes større aktivitet i virksomheden. Revisor SF kom først med årsregnskaberne ca. 2 dage før, regnskaberne skulle sendes ind til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Underskrivelsen foregik i en frokostpause på revisorens kontor. Tiltalte blev først i marts 2010 gjort bekendt med, at der var en problematik vedrørende momsen, som skulle løses "nu". Det er først under denne sag, at han er blevet gjort bekendt med problemerne med systemet og momsangivelserne. Det er fortsat tiltaltes opfattelse, at T2s håndskrevne opgørelse er den korrekte. Han mener således, at der ikke kan lægges vægt på revisorernes og SKATs opgørelse af momsgælden, idet disse bygger på oplysninger, de har trukket ud af bogholderisystemet. Han har ikke set de bilag, som T2 har lavet som grundlag for den håndskrevne opgørelse, men han har mest tillid til T2s opgørelse, idet han har mest tillid til den opgørelsesmetode, T2 har anvendt. Han blev først i forbindelse med årsregnskabet 2008/2009 i marts 2010 opmærksom på momsgælden, idet der i de tidligere regnskaber alene var anvendt betegnelsen "anden gæld".

NF har forklaret, at han er ansat i SKAT i virksomhedskontrollen. Han var i juni 2012 med MH ude på G1, hvor de kopierede elektronisk virksomhedens regnskabstal og tilhørende tekster ned på et usb-stik og her fra over i SKATs computer. De kopierede de rene tal, ikke systemets formler og beregninger. De beregnede saldi blev således ikke kopieret. Materialet blev sat ind i SKATs system. Vedrørende bilaget i mappe 2, side 81 ff, har vidnet forklaret, at det ikke er det, han har afleveret til MH, hvorimod det er sidstnævnte, der har lavet bilaget på grundlag af det arbejde, vidnet har udført. Det var MH, der instruerede ham om, hvilke data vidnet skulle trække ud, herunder fra hvilke regnskabsår, han skulle udtrække dataene. Vidnet afstemte teknisk, at debet og kredit gik i nul. Systemet har udregnet tallene i de yderste kolonner på side 82. Vedrørende mappe 2 side 248, hvor konto 1376, varelager ultimo, ikke er anført, er det vidnets antagelse, at der ikke var posteringer på den konto det pågældende år i virksomhedens regnskab. Foreholdt samme mappe side 167, regnskabsåret 2008/2009, hvor der er en primosaldo på ca. 2,9 mio. kr. på varelageret, kan vidnet ikke forklare dette. Foreholdt side 317 i revisorens årsregnskab, hvor det samme tal fremgår, kan vidnet ikke svare på dette ud over, at der har været en saldo, da revisoren udarbejdede årsregnskabet, men at denne ikke længere var i virksomhedens regnskab. Vedrørende vidnets mail af 27. september 2016 til anklagemyndigheden, tillægsekstrakt 1 side 29-30, slettede han eksempelvis de kolonner, der var tomme i virksomhedens regnskab.

MH har supplerende forklaret vedrørende sit brev af 18. september 2013 til Politiet, at de nævnte fakturaer i næstsidste afsnit på side 59 i ankeekstrakten angående salg til udlandet alene er de 10 manglende fakturaer, han har nævnt i samme afsnit. Han gik ud fra, at der var bogført korrekt også i disse tilfælde på samme måde som vedrørende de nævnte 13 udleverede fakturaer. Han kontrollerede også 38 posteringer på kontoudtogene vedrørende salg til udlandet. Vedrørende den øvrige del af sagen vurderede han, at det ikke var nødvendigt at gå ned i fakturaerne, da der forelå årsregnskaber, der var revideret af revisorer. Han vurderede, at SKAT kunne stole på disse regnskaber. I de situationer, hvor SKAT vurderer, at bogføringen er korrekt, som i denne sag, er bogføringen det bedste bevis. I denne sag bygger opgørelsen af den manglende angivelse af moms således på bogføringen. Baggrunden for besøget på virksomheden var de oplysninger, der fremgik af selvangivelserne. Virksomheden afleverede de bilag, han bad om.

Vedrørende mappe 2 side 248, hvor kontoen for varelager ultimo mangler, har vidnet forklaret, at SKAT ikke har flere data, end der fremgår af virksomhedens regnskaber. Varelager ultimo sættes ind i forbindelse med virksomhedens årsafslutning. Der er tale om en efterpostering. Det er muligvis virksomhedens revisor, der sætter dette tal ind. Når tallet ikke fremgår af regnskabet, må det skyldes, at det ikke er bogført. Tallet indgår ikke ved beregningen af moms, idet momsen beregnes ud fra fakturaprincippet.

Det første, han gjorde, da han gik videre med det arbejde, NF havde udført, var at lave en balance, hvorefter han foretog en afstemning. Han har afstemt nogle bilag, 10 styk pr. regnskabsår, vedrørende EU importmomsen og fandt ingen fejl i bogføringen heraf. Han fik de nævnte bilag udleveret af T2. Vedrørende salg til udlandet så han kundernes kontoudtog.

SF har supplerende forklaret, at det var efter årsregnskabet 2008/2009, at han blev kontaktet af revisor KP. Det er helt normal procedure, at han holder møde med selskabets ledelse om udkastet til årsregnskab, når det er revisor, der har lavet årsregnskabet, hvilket var tilfældet vedrørende G1. Herefter udfører han revision af regnskabet. Han kan ikke erindre at have haft regnskabsmøde med T3. Han afleverede de færdige regnskaber til virksomheden, hvor man sørgede for, at de blev underskrevet, herunder at T3 underskrev. Man har efter loven 5 måneder efter regnskabsårets afslutning til at indsende regnskabet til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Det kan således variere, hvor lang tid der går mellem regnskabsmødet om udkastet og til underskrivelsen af det endelige regnskab. Det er meget muligt, at årsregnskaberne var færdige sent eller efter udløbet af 5 måneders fristen. Hvis det har været tilfældet, må det skyldes, at virksomheden kom sent med oplysninger.

Revisionsprotokollen er intern og alene tiltænkt virksomheden. Den skal ifølge lovgivningen underskrives af de samme personer, som skal underskrive årsregnskabet, og revisor skal påse dette. Han tror ikke, at revisionsfirmaet længere er i besiddelse af revisionsprotokollaterne for G1, idet de ligger mere end 5 år tilbage. Sædvanligvis gemmer hans firma ikke ældre revisionsprotokollater end 5 år, når selskabet ikke længere er kunder i revisionsfirmaet.

T2 har nogle gange henvendt sig til vidnet, fordi de tal, der fremgik af bogholderisystemet om saldo for henholdsvis salgs- og købsmoms, ikke stemte med T2s forventninger. Der var specielle forhold for købsmoms vedrørende varer købt i udlandet. Vidnets svar var, at han mente, at tallene i bogholderisystemet var korrekte. Problemet for vidnet var, at han ikke kunne genfinde de tal, der af virksomheden blev indberettet til SKAT som moms, idet de ikke stemte med oplysningerne herom i bogholderisystemet.

Hvis han ikke nævnte i revisionspåtegningen 2007/2008, at der var de nævnte uoverensstemmelser, var det nok, fordi T2 bestred, at der var uoverensstemmelser. Vidnet gik ud fra, at virksomheden ville efterangive momsen, og derfor skrev han i revisionsprotokollatet for 2007/2008, at der ikke var anledning til mistanke om besvigelser. Det var hans opfattelse, at T2 og T1 mente, at der var noget galt med bogholderisystemet. De gav ham ikke det opdrag at undersøge dette, så han gik ud fra, at de selv ville iværksætte undersøgelser. Han ved ikke, om det var decideret aftalt, at de skulle undersøge forholdet, men han forventede, at de ville gøre det. Han husker ikke, at de har drøftet, hvad sådanne undersøgelser ville koste, hvis han skulle foretage dem. Han fik ikke at vide, hvorfor virksomheden valgte at skifte revisor. KP kontaktede ham for at høre, om han havde bemærkninger, hvilket KP efter loven også er forpligtet til. Vidnet mener, at han gav ham oplysningerne om forholdene vedrørende momsen. Som vidnet husker det, bad KP ikke om yderligere oplysninger eller materiale. Foreholdt mappe 1, side 439, 4. sidste afsnit, KPs notat til bestyrelsen af 25. februar 2011, ved vidnet ikke, hvad KP mener med dette afsnit. Når der er bogført efterposteringer, skal der foretages en årskørsel. Han husker ikke uoverensstemmelser vedrørende momsen i forbindelse med årsregnskabet 2006/2007. Momsen for det seneste kvartal står altid som gæld i regnskabet.

KP har supplerende forklaret, at hans undersøgelser af bogholderisystemet gik ud på kontrol af, om systemet trak den korrekte moms ud af konkrete bilag. Det kontrollerede han på virksomheden stikprøvevis sammen med T2. Normalt vil man udtage 10-25 stikprøver, men han husker ikke antallet af stikprøver i den konkrete sag. Det er således vidnets opfattelse, at virksomhedens bogholderisystem beregnede momsen korrekt.

Hans møde med selskabets ledelse i sommeren 2011 var med alle tre tiltalte. Den samlede bestyrelse konkluderede, at man var uenige i vidnets konklusion, og de havde allerede allieret sig med en anden revisor. De begrundede ikke, hvorfor de mente, at de havde ret, og at vidnet tog fejl. Han blev ikke kontaktet af den nye revisor, R2. Han mener, at revisor IC uberettiget i årsrapporten for 2010/2011 har anført et citat fra vidnets fratrædelsesprotokol. Det handlede imidlertid alene om eventuelle talmæssige afvigelser. Det var grundlæggende vidnets opfattelse, at konklusionen i vidnets analyse var korrekt. Det er også vidnets opfattelse, at årsregnskabet var retvisende, også vedrørende størrelsen af den indregnede momsgæld. Hvis man skal helt til bunds, skal man foretage endnu flere stikprøver. Det var hans antagelse, at gældsposten ikke oversteg 3,3 mio. kr. Han var ikke tilfreds med de oplysninger, han fik fra den tidligere revisor, SF, vedrørende spørgsmålet om momsafvigelser. Hvis oplysningerne fra denne revisor havde været tilstrækkelige, havde han ikke behøvet at foretage de analyser, han har forklaret om.

Vedrørende den håndskrevne opgørelse, han fik fra T2, mappe 1, fane 8, var denne arbejdsgrundlaget for vidnets analyse. Han fik den opfattelse, at det var en ekstrakt fra bogholderiet og samtidig en afskrift af, hvad der skulle være indberettet til skattevæsenet som skyldig moms. Gjort bekendt med T2s forklaring, hvorefter opgørelsen er lavet på grundlag af en opgørelse foretaget manuelt på grundlag af samtlige bilag, har vidnet forklaret, at det ikke var sådan, vidnet forstod det. Vidnet foretog et krydstjek på, om tallene passede. Det var tilfældet i nogle perioder og ikke i andre.

I vidnets mail til T2 af 30. september 2013, mappe 1 side 427, 3. sidste afsnit har han skrevet, at beløbet på ca. 3.707.000 kr. i T2s opgørelse, ikke var betalt moms, men skyldig moms.

IC har supplerende forklaret, at det var i 2011, han blev kontaktet af T2. Vidnet har udarbejdet årsregnskabet 2010/2011. Den stak bilag, T2 medbragte, var virksomhedens egne bilag. Forevist den håndskrevne opgørelse, ligner den meget den opgørelse, T2 medbragte. Vidnet kan ikke huske, hvad T2 forklarede om, hvordan han havde lavet opstillingen. Gjort bekendt med T2s forklaring i retten herom, har vidnet forklaret, at det var det, T2 forklarede. Vidnet har set alle de foregående regnskaber. Vidnet mener, at den tidligere revisor burde have lavet en efterangivelse. Vidnet hæftede sig ved, at der stod i det seneste protokollat, at man ikke kunne udelukke, at virksomheden havde ret. Han opfattede det som en undskyldning for, at den tidligere revisor havde givet en blank påtegning. Virksomhedens beslutning om at indtægtsføre momsgælden primo betød, at man fjernede gældsposten. Så kunne regnskabet for 2010/2011 afsluttes uden forbehold for, om virksomheden kunne overleve til næste regnskabsopgørelse. Vedrørende mappe 1 side 439, revisor KPs notat til bestyrelsen, 3. afsnit, pkt. 2, er revisorens anvisninger udtryk for det, vidnet har gjort i 2010/2011. Vidnet har slet ikke blandet sig bagudrettet, men tog forbehold for åbningsbalancen som følge af indtægtsførelsen af momsgælden fra det foregående regnskabsår. De fik rettet op på bogholderisystemet, så det virkede.

Landsrettens begrundelse og resultat 

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand under hovedforhandlingen stadfæster landsretten byrettens dom om frifindelse for T3s vedkommende.

Vedrørende de tiltalte T2 og T1:

Efter det oplyste lægger landsretten til grund, at årsregnskaberne for de 4 omhandlede regnskabsår er udarbejdet af selskabets revisorer på grundlag af selskabets bogholderi, som blev ført af tiltalte T2. Efter revisor SFs forklaring afholdt han et regnskabsmøde med T2 og T1 om udkastet til årsregnskabet, og herefter foretog han revision med stikprøvevis bilagskontrol og indhentede de tiltaltes underskrifter på det endelige årsregnskab. Endvidere udarbejdede han revisionsprotokollater, som T2 og T1 underskrev. KP udarbejdede det seneste af de 4 årsregnskaber og revisionsprotokollat. I samtlige 4 årsregnskaber fremgår momsgæld, der samlet angår ca. 3, 3 mio. kr.

SKAT har efter det oplyste foretaget kontrol af årsregnskaberne på den måde, at man kopierede tallene fra selskabets bogholderisystem over på et usb stik og her fra over i SKATs system. Bearbejdningen af tallene i dette system viser en tilsvarende momsgæld og verificerer således revisorernes regnskaber. På dette grundlag finder landsretten, at det er bevist, at momsgælden andrager det i anklageskriftet anførte beløb.

T2 har afleveret en håndskrevet opgørelse af momsgælden for de 4 regnskabsår til SKAT. Han har forklaret, at grundlaget for opgørelsen var, at han i løbet af 4 måneder havde gennemgået samtlige fakturaer og manuelt indført dem på papirark, hvorefter han havde sammentalt dem og beregnet momsen ud fra saldiene. T2 har ikke kunnet aflevere de underliggende ark til SKAT, politiet eller til anklagemyndigheden. Revisor KP har endvidere forklaret, at han også fik udleveret en håndskrevet beregning, som han dog opfattede som et grundlag for hans kontrol af selskabets bogholderisystem  Både revisor SF og revisor KP har forgæves forsøgt at finde fejl i systemet, og revisor KP har også testet systemet sammen med T2 uden at konstatere fejl.

T2 har forklaret, at han udarbejdede de kvartalsvise momsangivelser ud fra den momsberegning,  systemet selv foretog. På den ovenfor anførte baggrund - og idet T2s forklaring om grundlaget for sin manuelle beregning af momsen ikke er sandsynlig og således ikke kan tillægges vægt - må T2s forklaring om, at han skrev de tal i momsangivelserne, som systemet beregnede, derfor tilsidesættes. Landsretten finder således, at der kan bortses fra, at systemet har fejlberegnet momsen.

Det findes herefter bevist, at tiltalte T2 har angivet urigtig moms til SKAT med forsæt til momsunddragelse i overensstemmelse med tiltalen.

T1 var virksomhedens leder og har således haft kendskab til virksomhedens økonomi, herunder at virksomheden ikke havde likviditet til at betale den moms, som fremgår af årsregnskaberne. Det fremgår endvidere allerede af årsregnskabet for 2006/2007, at der var en betydelig momsgæld, og de årlige revisionsprotokollater advarede fra 2007/2008 og fremefter om uoverensstemmelsen mellem momsgælden ifølge årsregnskabet og momsangivelserne. På dette grundlag finder landsretten det bevist, at også T1 var vidende om de urigtige momsangivelser, og at han således er skyldig i forsætlig momsunddragelse i overensstemmelse med tiltalen.

Straffene, der fastsættes efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, fastsættes efter forholdets karakter, herunder størrelsen af det unddragne beløb, men i formildende retning under hensyn til sagens samlede varighed til fængsel i 1 år og 3 måneder, som tillige under hensyn til de personlige forhold gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som fastsat nedenfor.

Efter størrelsen af det unddragne beløb fastsættes endvidere en tillægsbøde til hver af de tiltalte på 3 mio. kr.

De juridiske dommere tager påstanden om erstatning til følge som anført nedenfor.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Vedrørende tiltalte T3 stadfæstes byrettens dom om frifindelse.

Tiltalte T2 og T1 straffes med fængsel i 1 år 3 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffene udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra denne dom på betingelse af,

at de tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,

at de tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, og

at de tiltalte hver især udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer efter kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 1 år.

Prøvetiden ophører, når længstetiden er udløbet.

De tiltalte skal endvidere hver især betale en tillægsbøde på 3 mio. kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

De tiltalte T1 og T2 skal hver især betale de sagsomkostninger for begge retter, som vedrører dem.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter vedrørende tiltalte T3.

De tiltalte T1 og T2 skal in solidum inden 14 dage til SKAT betale 3.046.396 kr. med procesrenter fra den 7. oktober 2015.