Dato for udgivelse
16 mar 2017 10:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 feb 2017 08:21
SKM-nummer
SKM2017.199.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-1257-16
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Kontor, privat, bolig, skønnet, værdi, beregnes, markedsleje, ejendomsvurdering, beregningsgrundlag, benyttelse
Resumé

Et selskab købte en ejendom til 64,5 mio. kr., som blev brugt dels til kontor for selskabet, dels til privat bolig for selskabets to aktionærer: SKAT havde skønnet, at 2/3 af ejendommen var til rådighed som bolig for de to hovedaktionærer og på dette grundlag beregnet den skattepligtige værdi af rådigheden over bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9.

Byretten afviste hovedaktionærernes synspunkt om, at den værdi, der kunne beregnes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, skulle reduceres, fordi markedslejen var lavere, og at beregningsgrundlaget skulle reduceres, fordi den offentlige ejendomsvurdering var lavere end beregningsgrundlaget efter § 16, stk. 9. Ligeledes afviste retten hovedaktionærernes synspunkt om, at værdien af rådigheden skulle reduceres, fordi de også havde rådighed over en anden af selskabets ejendomme til beboelse.

I øvrigt fandt byretten ikke, at hovedaktionærerne havde bevist, at SKATs skøn over, hvor stor en del af ejendommen, der var til rådighed for privat benyttelse, hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Byretten gav derfor Skatteministeriet ret i frifindelsespåstanden.

Efter bevisførelsen for landsretten fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter hovedaktionærerne havde rådighed over 2/3 af ejendommens areal. Det, som hoved­ aktionærerne havde anført om, at de, henset til den rådighed, som selskabet udøvede vedrørende dele af ejendommen, ikke havde eksklusiv rådighed over de 2/3 af ejendommen, kunne ikke føre til en anden vurdering.

I øvrigt kunne landsretten i det hele tiltræde det, som byretten havde anført, og stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Reference(r)

Ligningslovens § 16, stk. 9

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.5.13.1.2.3

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Se Byrettens dom - SKM2017.283.BR

Appelliste
13-5355197 og 13-5355152

Parter

1) A

2) B

(Begge ved advokat Phillipp Quedens)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/adv. Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af Landsretsdommerne 

Kaspar Linkis, Frosell og Annette Dam Ryt-Hansen

Sagens oplysninger

Byrettens dom af 9. maj 2016 (BS 44C-615/2014) er anket af A og B med følgende påstande:

"1. Indstævnte tilpligtes vedrørende appellanten, B, at nedsætte klagerens andel af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen Y3-adresse, Y4-by for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 [...] til kr. 0,00.

2. Indstævnte tilpligtes vedrørende appellanten, A, at nedsætte klagerens andel af værdi af fri bolig vedrørende ejendommen Y3-adresse, Y4-by for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 [...] at nedsætte klagernes andel af værdi af fri bolig til 0,00 kr."

Subsidiært har appellanterne nedlagt påstand om, "at sagen, i den situation, at appellanterne får medhold i de nedlagte påstande, da hjemvises til SKAT til fornyet behandling."

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at ansættelserne af appellanternes indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Procedure

Sagen har for Landsretten alene vedrørt appellanternes rådighed over ejendommen Y3-adresse i Y4-by, og parterne har herom i det væsentlige procederet som for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende ejendommen Y3-adresse, Y4-by, hvorefter appellanterne har haft rådighed over 2/3 af ejendommens areal. Det, som appellanterne har anført om, at de henset til den rådighed, som G2.2 udøvede vedrørende dele af ejendommen, ikke havde eksklusiv rådighed over de 2/3 af ejendommen, kan ikke føre til en anden vurdering.

I øvrigt kan landsretten i det hele tiltræde det, som byretten har anført.

På denne baggrund stadfæster landsretten den indankede dom i det omfang, den er anket.

Herefter har appellanterne tabt ankesagen og skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat. Omkostningsbeløbet fastsættes til 75.000 kr. inkl. moms. Landsretten har herved særligt henset til sagsgenstandens værdi og til, at sagen for landsretten alene har vedrørt en enkel problemstilling og er hovedforhandlet på en halv retsdag.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

A og B skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 75.000 kr.

Omkostningsbeløbet forrentes med procesrente, jf. rentelovens § 8 a.