Østre Landsrets dom af 12. juli 2012, 10 afdeling nr. S-973-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Peter B. Hjørne, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Michael Kistrup, Ole Dybdahl og Norman E. Cleaver med domsmænd

.......................................

Byrettens dom af 16. marts 2012, nr. 3A-5878/2010

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Peter Hjørne),

BD
(advokat Peter Martin Blinkenberg)

BA
(advokat Lene Sejersen)

BB
(advokat Henrik Dupont Jørgensen)

BE
(advokat K. K. Madsen)

BC
(advokat Kristian Mølgaard)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 22. oktober 2010 og erstattet af et nyt anklageskrift modtaget den 21. juni 2011, der er berigtiget under hovedfor-handlingen.

T,   adresse ...2 i ...1

BD, adresse ...3 i ...1

BA, adresse ...2 i ...1

BB, adresse ...3 i ...1

BE, adresse ...4 i ...5

BC, adresse ...6 i ...1

er tiltalt for

1.

T

overtrædelse af straffelovens § 289. jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomstårene 2002 -2007, for hvilke år han uden at have indsendt selvangivelser modtog meddelelser om ansættelse af indkomsten ved årsopgørelser, at have undladt at underrette told- og skatteforvaltningen om, at de modtagne årsopgørelser var for lave, idet de ikke indeholdt overskud af virksomhed ved salg af jernskrot opgjort til 194.360 kr. for 2002, 116.378 kr. for 2003, 399.292 kr. for 2004, 361.430 kr. for 2005, 89.310 kr. for 2006 og 102.406 kr. for 2007, hvorved det offentlige blev unddraget skat med i alt 657.226 kr.

2.

T

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, if. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, 1. pkt.,

ved med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have drevet virksomhed i tiden 1. februar 2002 - 2. maj 2007 uden at lade sig registrere, hvorved statskassen er unddraget moms med 421.055 kr.

3.

BD

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 23, subsidiært skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 23,

ved i tiden 8. juli 2002 - 2. maj 2007 at have tilladt, at fornævnte T solgte jernskrot for i alt 170.302,30 kr. med angivelse af tiltalte som leverandør på afregningsbilag og som modtager på checks som afregning for salget, og ved at have tilladt, at afregning for salg af jernskrot for i alt 983.631,45 kr. blev indsat på tiltaltes bankkonto nr. ... med F1-bank, i hvilken forbindelse tiltalte endosserede checks fra skrotfirmaer, uagtet tiltalte vidste eller bestemt formodede, at formålet med, at tiltalte figurerede som leverandør og stillede bankkonto til rådighed, var, at T derved kunne undgå beskatning af sit skrotsalg.

4.

BA

Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 23, subsidiært skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 23,

ved i tiden 31. oktober 2002 - 7. april 2005 at have tilladt, at fornævnte T solgte jernskrot for i alt 329.685 kr. med angivelse af tiltalte som leverandør på afregningsbilag, uagtet hun vidste eller bestemt formodede, at formålet med, at hun figurerede som leverandør, var, at T derved kunne undgå beskatning af sit skrotsalg.

5.

BB

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 23, subsidiært skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 23,

ved i tiden 3. august - 7. oktober 2004 at have tilladt, at fornævnte T solgte jernskrot for i alt 185.540 kr. med angivelse af tiltalte som leverandør på afregningsbilag og modtager på checks, hvilke bilag og checks hun fik tilsendt fra skrotfirmaer og overgav til T efter at have endosseret checks, uagtet hun vidste eller bestemt formodede, at formålet med, at hun figurerede som leverandør, var, at T derved kunne undgå beskatning af sit skrotsalg.

6.

BE

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 23, subsidiært skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 23,

ved i tiden 4. oktober 2002 - 13. januar 2005 at have tilladt, at fornævnte T solgte jernskrot for i alt 210.526,70 kr. med angivelse af tiltalte som leverandør på afregningsbilag og modtager på checks, hvilke bilag og checks han fik tilsendt fra skrotfirmaer og overgav til T efter at have endosseret checks, uagtet han vidste eller bestemt formodede, at formålet med, at han figurerede som leverandør, var, at T derved kunne undgå beskatning af sit skrotsalg.

7.

BC

overtrædelse af straffelovens § 289. jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 23, subsidiært skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 23,

ved i tiden 10. maj - 9. juli 2004 at have tilladt, at fornævnte T solgte jernskrot for i alt 67.960 kr. med angivelse af tiltalte som leverandør på afregningsbilag og modtager på checks, hvilke bilag og checks hun fik tilsendt fra skrotfirmaer og overgav til T efter at have endosseret checks, uagtet hun vidste eller bestemt formodede, at formålet med, at hun figurerede som leverandør, var, at T derved kunne undgå beskatning af sit skrotsalg.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte T i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes en tillægsbøde på 1.075.000 kr. samt dømmes til at betale unddragne skatter, moms og bidrag med i alt 1.179.332 kr. til SKAT.

De tiltalte har nægtet sig skyldige og har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Tiltalte T har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af momstilsvaret.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4 og V.5.

Tiltalte T har forklaret, at de medtiltalte er hans familie. Han er gift med BA, BC og BB er hans døtre, BE var i 2007 gift med BC, og BD var og er gift med BB. Tiltalte var driftsleder i G1 og stod blandt andet for drift og administration af en skrotplads på ...7, hvor han havde nogle folk. Han stod for alt vedrørende pladsen, hvor de navnlig modtog bygningsaffald fra entreprenører. Det kunne godt passe, at han fik udbetalt mellem 20.000 og 22.000 kr. om måneden. BA var hjemmegående. De havde ikke problemer med at leve af hans indtægt. Han huskede ikke, at han udfyldte selvangivelser i perioden frem til 2007, men fik de automatisk genererede skatteopgørelser. Han mente, at han fik en efterskat hvert år, men har ikke kontaktet SKAT for at sige, at tallene var forkert opgjort.

Foreholdt fra bilag 4 og 6, opgørelser fra SKAT med kreditnotaer fra G2 metal A/S og G3, hvoraf fremgår, at G2 metal har aftaget jern for 841.711 kr., og at G3 har aftaget jern for 395.511 kr., har tiltalte forklaret, at en entreprenør på pladsen, medsigtede NK, som tiltalte havde et for nært forhold til, spillede for tiltalte og andre, vandt nogle penge og afregnede pengene via fakturering for jern. Tiltalte forstod ikke helt, hvad det gik ud på, men det havde noget at gøre med momsregistrering. Det var vist noget med, at man kun kunne få udbetalt op til et vist beløb fra jernfirmaerne uden at være momsregistreret.

NK havde også andre opgaver for pladsen, blandt andet med kørsel og adskillelse af armeret beton og jern. I overensstemmelse med mangeårig praksis fik NK jernet, som han solgte til G2 metal og G3. Tiltalte vidste ikke, hvorfor NK fakturerede i tiltaltes families navne, som NK havde fået af tiltalte. Det var noget, som jernfirmaerne og NK havde bedt ham gøre. Han bad ikke sin familie om tilladelse. Kreditnotaerne blev sendt til ham og hans familie med dertil hørende checks. Familien gav ham kuverterne, og så tog tiltalte sig af resten. Han satte checken i banken og lagde kreditnotaen i en bakke på pladsen til NK. I alle tilfælde skrev tiltalte bag på checken. Han havde ikke fået tilladelse til at bruge sine familiemedlemmers navne eller underskrifter. Han havde ikke fortalt dem, hvad det gik ud på, men havde bare sagt, at de skulle give ham de kuverter, som de fik. De stillede ikke spørgsmål, fordi de havde tillid til ham.

Arrangementet med NK startede med, at NK afviklede gæld på 75.000 kr. for en bil, som han havde købt af tiltalte, ved spil, idet NK ikke havde pengene. NK vandt mange penge, men brugte dem også hurtigt. Tiltalte havde ikke nogen opgørelse over, hvor meget NK vandt for ham. Tiltalte har ingen dokumentation for, hvor meget han har givet NK, og hvor meget NK har givet ham. NK spillede for flere andre, og pengene blev fordelt efter andel. Det var NK, der holdt regnskab med pengene. Tiltalte fik mange penge af NK og havde tillid til ham. Det ville være NK vel undt, hvis han havde snydt tiltalte for 80 eller 100.000 kr.

Tiltalte vidste ikke, hvad NK spillede på, men NK var ludoman og havde mange gange vundet mange penge i flere lande. Tiltalte var aldrig ude at spille med NK og har ikke været på kasino med ham. Tiltalte har flere gange set gevinstbonner på flere hundrede tusinde svenske kroner. Tiltaltes udbytte udgjorde de 1.179.332 kr. NK vandt meget mere end det. Tiltalte har aldrig blandet sin privatøkonomi sammen med de penge fra spil, som han havde med NK. Tiltalte finansierede det næste spil med gevinsten fra det tidligere spil.

Det er korrekt, at det af en række kreditnotaer fremgår, at leverandørens afhentningsadresse er tiltaltes plads, og at modtageren af betaling er tiltalte. Det er fordi, det er de oplysninger, der er afgivet til jernfirmaerne.

Hans svigersøn og datter, BD og BB, skyldte ham penge for en bil og trailer. Tiltalte ville ikke modtage afdragene på 1.000 kr. om måneden, og derfor oprettede de til sidst en konto, hvor de satte pengene ind. Da tiltalte fik det at vide, besluttede han sig til at sætte penge fra spil ind på den konto, selvom den stod i BDs navn. Det drejede sig om 986.000 kr., som tiltalte fik tilbage af BD. Det var opsparing til en båd.

SKAT kunne have spurgt, hvor pengene kom fra, hvis de undrede sig over, at beløbet stod på BDs konto. Så havde de fået at vide, at pengene var tiltaltes. Renterne af pengene er gået ind på kontoen, hvor de blev stående. BD blev beskattet af renterne, idet reglerne jo er sådan, hvilket vel egentlig ikke var fair, når pengene var tiltaltes. Hvis tiltalte ville have unddraget SKAT pengene, havde han ikke sat dem i banken.

Foreholdt fra bilag 1, regning for båd, og kontoudtog for førnævnte konto, bilag 5-6, sidste side, hvor betegnelsen "#604" går igen, har tiltalte forklaret, at de 900.000 kr., som tiltalte gav i bytte for båden, blev hævet på BDs førnævnte konto.

Foreholdt fra bilag 3-1, sagsnotat, har tiltalte bekræftet oplysningerne af 6. juni 2007 til privatforbrugsberegningerne.

Foreholdt fra bilag 3, brev af 25. september 2008 fra SKAT, har tiltalte forklaret, at han ikke havde kendskab til, i hvilket omfang NK havde solgt jern. Tiltalte havde fået checks som betaling af sin andel af NKs spil.

Da pengene var spillegevinster, havde tiltalte ikke noget at skjule for SKAT. Han spurgte i 2004 SKAT og fik at vide, at han ikke skulle betale skat af spillegevinster. Det har han også nævnt for SKAT, da han blev afhørt.

Tiltalte har haft samme funktion under hele sin ansættelse. Han skulle i det hele drive og administrere pladsen og skaffe affald til pladsen. Det gjorde han via kontakt til diverse entreprenører. Han skaffede herunder opgaver til entreprenører mod, at de leverede affaldet til pladsen. Tiltaltes chef, V.3, vidste, hvad der foregik på pladsen og tiltalte kunne ikke have solgt noget, hvilket han da heller ikke havde tilladelse til, uden at V.3 vidste det.

NK fik ikke penge for det arbejde, han udførte på pladsen med adskillelse af jern og beton i armeret beton, men havde til gengæld tilladelse til at sælge jernet derfra.

Så vidt han vidste, spillede NK i Sverige og også i England og Tyskland. Han havde skrevet under på en erklæring om, at han var ludoman og ikke måtte spille i Danmark, men gjorde det vist alligevel.

NK fik gevinster i svenske penge, som tiltalte ikke var interesseret i at få. Da NK skulle betale for bilen, som han købte af tiltalte, blev de enige om den førnævnte fremgangsmåde. Tiltalte har aldrig været momsregistreret, og det var en klar aftale, at der ikke måtte være moms involveret i afregningerne. Sådan blev det også.

V.5 fra G2 metal og han har drøftet arrangementet med afregningerne, og han fik at vide af V.5, at man kun kunne afregne uden at betale moms op til et vist beløb. Når der blev afregnet for et for stort beløb, ringede V.5 og sagde, at der skulle et nyt navn på for at undgå moms. V.5 har aldrig stillet spørgsmål til, hvad der foregik, og har bare fået at vide, at der var en aftale på pladsen om, at der skulle afregnes som sket. Han ved ikke, om V.5 kendte til NKs firma. NK leverede jern til V.5s firma, og tiltalte fik pengene. Han vidste ikke, hvorfor V.5 ikke bare skrev en check til NK, som han kunne endossere til tiltalte. Han fik at vide af V.5, at man godt måtte sælge til private uden moms som sket. Det var NKs ide, at der skulle afregnes som sket. Han havde ingen grund til at tvivle på NK eller lovligheden af hans forslag. Tiltalte bestemte, hvilket navn der skulle stå på de forskellige checks. Han valgte bare et navn. Han mener ikke, at han derved har skjult, hvad der foregik. SKAT kunne jo se, at der gik penge ind på diverse konti, og hvis SKAT havde spurgt, havde de jo fået at vide, hvad der foregik.

Foreholdt notat af 29. februar 2012 fra advokat Peter Hjørne har tiltalte forklaret, at han som forklaret satte penge ind på BDs konto, uden at BD vidste noget om det. Tiltalte har sat 105.000 kr. ind på BDs konto den 22. juli 2004 fra salg af en hest. Han sparede op til sin båd, og da der var samlet penge nok, hævede han kontoen. Tiltalte har endvidere sat 56.852 kr. ind på BDs konto fra salg af en veteranbil til HO i foråret 2007. Han fik beløbet på en gang og kunne ikke sige, hvorfor det blev sat ind ad tre gange. Endelig har tiltalte sat 133.541 kr. ind på BDs konto fra salg af en Chevrolet til JJ i foråret 2007. Der blev skrevet dags dato kvitteringer på beløbene. Disse beløb, i alt 295.393 kr. har ikke noget med afregning af jern at gøre. Han har ikke sat penge ind på BEs konto. Alle penge gik ind på tiltaltes og BDs konto.

Anklageren har oplyst, at af de 295.393 kr. nævnt i advokat Hjørnes notat af 29. februar 2012 er alene 105.000 kr. indbetalt kontant, hvilket advokat Peter Hjørne har erklæret sig enig i.

Tiltalte BD har forklaret, at medtiltalte T er hans svigerfar. Tiltalte har ikke solgt skrotjern som anført under sagen.

Foreholdt fra bilag 4-2, 5 kreditnotaer fra G2 metal, har tiltalte forklaret, at han ikke har solgt jern til G2 metal.

Foreholdt fra kontoudtog, bilag 5-6, sidste side, har tiltalte forklaret, at han og BB havde lånt penge til en bil og trailer af T. De betalte afdrag med 1.000 kr. om måneden til en konto, de havde oprettet til formålet, fordi T ikke ville have afdragene, som han ikke havde behov for. De store beløb, der er sat ind på kontoen ved checks, er ikke sat ind af tiltalte. Han har modtaget kontoudtog fra F1-bank, men har ikke set på dem, før han satte dem ind i en mappe. Sådan gør han normalt med kontoudtog og lignende papirer. Han gav sin svigerfar lov til at sætte penge ind på kontoen og undersøgte ikke nærmere, hvad der derefter skete. Han antager, at han er blevet beskattet af renterne, men har ikke kontrolleret i hvilket omfang han blev beskattet af renter. Han har aldrig hævet på kontoen, men T bad ham på et tidspunkt hæve til en båd, hvilket tiltalte gjorde. Han stillede ikke spørgsmål til, hvordan der var kommet 900.000 kr. ind på kontoen. Han har nogle gange overført penge fra kontoen til andre af sine og BBs konti, sikkert når hans svigerfar har bedt dem købe noget for ham og overføre pengene til deres konti. Selv brugte han og BB kun kontoen til at sætte afdragene på bilen og traileren ind.

Han har fået nogle kuverter tilsendt med sit navn på og afleverede dem til sin svigerfar, som han havde fået besked på. Han stillede ikke spørgsmål om baggrunden, eller om hvad der var i kuverterne. Han undrede sig ikke over det og har aldrig åbnet kuverterne.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret, at han ikke undrede sig over konstruktionen med kuverterne. Hans svigerfar havde fortalt ham, at det drejede sig om spillegæld, han skulle have betaling for, og tiltalte tog sin svigerfars ord for det. Han havde fuld tillid til sin svigerfar, som han har lavet meget sammen med, og som aldrig har givet dem grund til andet.

Tiltalte har ikke selv fået penge ud af konstruktionen.

Tiltalte er VVS-montør. Han og T har et godt forhold, og han har fuld tillid til T.

Forevist bilag 13-03-1, underskriftsblad og fuldmagt fra F1-bank, har tiltalte forklaret, at kontoen var oprettet den 19. maj 2003, og at hans hustru, BB, fik fuldmagt til kontoen den 2. oktober 2006. Han har ikke endosseret checks som anført i anklageskriftet.

Tiltalte BA har forklaret, at hun er gift med medtiltalte T. Hun har aldrig solgt skrotjern som anført under sagen. Hun har ikke set breve med sit navn fra jernfirmaer. Det er T, der i det hele tager sig af posten og økonomien. Hun har heller ikke set kontoudtog eller lignende. T tager sig af al den slags, og hun har aldrig haft behov for at føre kontrol med sit dankort eller lignende. Hun vidste ikke, om de havde råd til en båd. T spurgte på et tidspunkt, om de skulle købe en båd, og hun svarede, at det måtte han bestemme, hvis han syntes, det var en god ide, og de havde råd til det.

Hun og T har været gift siden 1969. T har altid stået for økonomien, og hun har passet huset. Hun har aldrig arbejdet ude. T åbner al post også personlige breve til hende, som han så i relevant omfang giver videre. Oplysninger om økonomi m.v. har hun aldrig fået. T tømmer altid postkassen, der hænger udenfor.

Tiltalte BB har forklaret, at hun er datter af medtiltalte T. Hun har aldrig solgt skrotjern til jernfirmaer som anført under sagen. Hun har fået kuverter fra jernfirmaer, hvor hendes navn stod på, men har ikke åbnet dem. Hendes far havde fortalt, at der ville komme post fra nogle firmaer, hvis navn hun ikke husker, men formentlig var et af navnene G2 metal, og at hun ikke skulle åbne dem, men bare give dem videre til ham. Det undrede hende ikke, at han fik post sendt til hende i hendes navn. Hun har også fået varer sendt til sine forældres adresse. Hun stolede fuldt på sin far og stillede ikke spørgsmål til konstruktionen eller baggrunden.

Forevist fra bilag 5-4, checks fra G4 og G2 metal udstedt til tiltalte, kendte tiltalte ikke til dem. Det var ikke hendes underskrift på bagsiden. Beløbene var ikke anført til indsættelse på hendes kontonummer.

Forevist fra bilag 13-03-1, fuldmagt, har tiltalte bekræftet, at hun fik fuldmagt til kontoen den 2. oktober 2006, og at det var hendes underskrift.

Forevist bilag 13-04-1, kopi af underskriftsfelt fra dankort, har tiltalte bekræftet, at det var en kopi af hendes dankort, og at det var hendes under-skrift.

Tiltalte BC har forklaret, at hun er datter af medtiltalte T. Hun har aldrig solgt skrotjern som anført under sagen. Hun har fået breve fra jernfirmaer med sit navn på. Hun åbnede dem ikke, fordi hun af sin far havde fået at vide, at brevene ville komme, og at hun bare skulle give dem til ham. Han forklarede ikke om baggrunden, og hun spurgte ikke til det. Hun undrede sig ikke og mente ikke, det vedkom hende. Hun har ikke endosseret checks og givet dem til sin far som anført i anklageskriftet.

Hun boede 5 huse fra sin far. De breve, som hun modtog fra jernfirmaer, afleverede hun til sin far næste gang, hun kom hos sine forældre, hvilket hun gjorde hyppigt. De sås hyppigt og hendes børn leger der.

Forevist fra bilag 5-4, 3 checks fra G2 metal til tiltalte, har tiltalte forklaret, at underskriften på bagsiden ikke var hendes.

Tiltalte BE har forklaret, at han aldrig har solgt skrotjern som anført under sagen. Han har fået nogle breve fra jernfirmaer med sit navn på. Hans daværende svigerfar, medtiltalte T havde fortalt, at brevene ville komme, og at han bare skulle aflevere dem til ham. Tiltalte afleverede dem og stillede ikke spørgsmål til det. Konstruktionen undrede ham ikke. Det er jo ikke ualmindeligt at få gaver sendt til en anden adresse til sin egen. Han mente, han havde fået 2 breve, hvor han åbnede det ene og så, at det var et papir fra G2 metal. Han pakkede det sammen igen og afleverede det. Han undrede sig fortsat ikke over det. Han har ikke underrettet SKAT om, at der er noget mystisk ved Ts økonomi.

Forevist fra bilag 5-3, faktura 102567, har tiltalte forklaret, at adressen ikke var hans. Han havde aldrig set den pågældende kreditnota. Hans navn staves med C og ikke med K.

Forevist fra bilag 5-3, checks udstedet til ham, har tiltalte forklaret, at han ikke har set eller endosseret dem.

Han vidste, at T arbejdede på en losseplads, men kendte ikke nærmere til arbejdet. Han havde ikke været på pladsen og havde ikke haft økonomiske mellemværende med T. Beløbene omhandlet af sagen har ikke været inde på hans konti.

Vidnet V.1, SKAT, har forklaret, at han kom ind i sagen via en anonym anmeldelse i februar 2007 om, at T havde solgt skrot for 1.400.000 kr. om året og i efteråret 2006 havde købt en båd for 1.400.000 kr. Han kontaktede T, og i maj 2007 holdt de møde om anmeldelsen, som T afviste, idet han mente, at det måtte skyldes misundelse over båden, som han havde købt for 1.250.000 kr. Han havde betalt 900.000 kr. kontant for båden og resten ved lån. T medbragte en erklæring fra NK om, at de havde spillet på kasino sammen, og at T havde vundet 1.100.000 kr. i 2006, der var anvendt til båden. Han bad T om oplysninger om privatforbrug m.v., som han modtog.

Han undersøgte, om T som hævdet havde vundet 1.100.000 på kasino, men dette hjalp ikke, idet gevinsterne blev udbetalt kontant. Kasinoet mente ikke at kunne oplyse, om NK var registreret som gæst på kasinoet. Han kontaktede V.2 fra SKATs afdeling Økokrim, der vendte tilbage i august 2007 med en række afregningsbilag vedrørende salg af skrot fra G2 metal og G3, som de sammenlignede med familien Ts kontoudtog. De forsøgte at indhente alle checks men kunne ikke få alle checks udleveret, idet nogle var for gamle. Han udarbejdede et regneark med disse tal, og de fik på baggrund heraf tilladelse til ransagning, hvilket dog ikke gav yderligere oplysninger. Han har ikke været involveret i editions- eller ransagningsbegæringerne eller beregningen af unddragne skatte- og momsbeløb.

Foreholdt erklæringer fra NK, bilag 3-2 og 3-3, har vidnet bekræftet, at det var disse erklæringer, T medbragte. Vidnet kunne konstatere, at checkene var udstedt til T og hans familie og sat ind på T og BDs konti. Han vurderede, at Ts forklaring om, hvor pengene kom fra og konstruktionen med afregning af jernskrot ikke hang sammen. Han overværede afhøringen af NK, men hans forklaring, der stemte overens med erklæringerne, fik ham ikke til at ændre hans vurdering af sagen, idet denne forklaring ikke kunne dokumenteres og ikke lod til at hænge sammen. NK forklarede, at han opdelte jern og beton uden at få penge for det. Han fik til gengæld jernet, som han videresolgte, og pladsen fik betonen.

Vidnet V.2, SKAT, har forklaret, at han kom ind i sagen i maj 2007, hvor der kom en anonym anmeldelse mod T om udeholdte indtægter fra salg af skrot. Vidnet var i 2007 tovholder på et landsdækkende skrotprojekt med kontrol af skrothandlen i Danmark. V.1, der havde modtaget anmeldelsen, kontaktede ham om sagen, og de sammenholdt sagen med oplysningerne fra kontrollen med skrothandlen. T var registreret som sælger på en række afregningsbilag og havde fået checks tilsendt. Han var også registreret som leverandør hos G2 metal. Flere personer fra området gik i afregningsbilag, og det viste sig, at der også var afregningsbilag til den øvrige del af familien T. T hævdede imidlertid, at han ikke havde solgt skrot. Vidnet indhentede alle af-regningsbilag vedrørende familien T og kunne konstatere, at checkene fra G2 metal i en periode fra 2002 til 2004 gik ind på Ts konto og derefter også på BDs konto. Undersøgelserne viste, at der også var handlet jernskrot med G3.

Han indhentede en række af checkbilagene og kunne konstatere, at checkene alle var endosseret af de personer, som de enkelte checks var udstedt til. Han indhentede navnlig checkbilagene fra de større indbetalinger, men der var nogle, som banken ikke kunne finde, og nogle, hvor de i SKAT vurderede, at beløbene var for små til at indhente checkene. Det var navnlig T og BDs navne, der gik igen. Der blev på et tidspunkt oprettet en ny konto i september 2004 i BDs navn, hvor alle betalinger herefter blev indsat.

T hævdede, at jernskrottet reelt var solgt af NK, der via skrotafregningerne til ham havde afregnet penge, som de sammen havde vundet i spil. Der var ingen afregningsbilag til NK, der i øvrigt også var konkurs og derfor næppe kunne have penge stående, uden at nogen ville interessere sig for det. NK hævdede det samme som T, og der var to erklæringer herom fra NK. Der var imidlertid ingen dokumentation for, at afregningen skulle være foregået som hævdet af T og NK, og hans vurdering var, at forklaringerne ikke hang sammen.

Alle betalinger i sagen skete ved checks. Det kunne godt passe, at der kun

var indhentet to checks udstedt til BE på mindre beløb, og han i

så fald kun havde set disse checks. Alle checks, som han modtog, indgik i sagen.

Vidnet V.3 har forklaret, at han var administrerende direktør i G1, der er et datterselskab til G1 Miljø, indtil han gik på pension for 3 år siden. T var ansat hos ham som afdelingsleder på genbrugspladsen i ...7. T var månedslønnet som funktionær med bonusordning. T kunne ikke sælge fra pladsen. T var en god mand, og hans plads var den bedste og mest udbyttegivende plads i koncernen. Der er ingen tvivl om, at det var Ts fortjeneste. Man havde stor tillid til T, og han fik lov at køre pladsen nærmest som enehersker inden for firmaets rammer. Kontrol foregik ved besøg på pladsen, samtaler med medarbejderne og via vægten. Medarbejderne er instrueret om, at alt materiale, der kommer ind på pladsen, skal over vægten, og at det er bortvisningsgrund, hvis materiale ikke går over vægten. Der er to indgange, så det er muligt at gå uden om vægten, men alle medarbejdere ville vide det.

T skulle skaffe materialer til genbrugspladsen, afsætte de oparbejdede materialer, og sørge for at grej og mennesker lavede det, som de skulle. Affaldet til pladsen kom fra forskellige vognmænd, nedrivningsfirmaer, entreprenører og kommuner. Der blev taget betaling for modtagelse af affald efter vægt, og alt blev vejet, før det kom ind på pladsen. Affaldet bestod blandt andet af beton, tegl og asfalt fra nedrivninger m.v. og senere let forurenet jord. Alt blev registreret ved vægten via vejesedler, og der blev skrevet faktura på alt via indberetning fra vægten til faktureringssystemet. Affaldet blev opdelt og solgt til genbrug eller deponeret på pladsen. Enkelte ting, som de ikke måtte deponere selv, blev kørt videre til deponering andetsteds. Pladsen var undergivet offentlig kontrol. Der var 10-12 ansatte på pladsen.

Vidnet kender NK, der havde firmaerne G6 nedrivning og G7 transport. NK handlede med pladsen og aftog blandt andet jern og let forurenet jord, men der var ikke noget formelt samarbejde. NK var Ts opfindelse. NK fakturerede dem for kørsel og betalte dem for levering af affald. Ved to lejligheder betalte han fakturaer med store kontantbeløb fra et svensk kasino med henholdsvis 140-150.000 SEK og over 300.000 SEK. Pengene lå i et chartek fra kasinoet.

På grund af hans resultater på pladsen stod det T frit for at indgå samarbejdsaftaler med underentreprenører om eksempelvis nedbrydning af affald i form af armeret beton. Det er sædvanligt, at den, der nedbryder armeret beton, får jernet, idet arbejdet ellers ikke bliver gjort godt nok, hvorefter betonen ikke kan sælges. Efterhånden som jernprisen steg, ville jernet også kunne sælges, men indtil starten af 2000-tallet var jernet mere til gene end til gavn, og pladsen tog ekstra for aflevering af armeret beton, idet jernet i konstruktionen var et problem.

T har kun solgt jern fra pladsen på vegne af firmaet. Opgørelsen af, hvad der går ind og ud på pladsen, er ikke så nøjagtig, at vidnet nødvendigvis ville havde opdaget, hvis T solgte jern selv, men hvis den slags blev opdaget, ville han ikke længere være på pladsen. Han er bekendt med Ts forklaring om, at NK solgte jern, som han derefter videreafregnede til T. Da vidnet blev afhørt herom, bortviste han NK som entreprenør fra pladsen og advarede T om, at hvis han blev dømt for at have handlet for egen vinding, ville han blive bortvist. Han ville have svært ved at opdage, hvis T og NK havde et arrangement som det beskrevne.

JM var i en periode hans sekretær. Hun skrev breve og passede telefon m.v. Hun havde ikke med Ts plads at gøre, bortset fra hvis vidnet bad hende skrive breve m.v.

Vidnet V.4 har forklaret, at han er salgschef og indkøber hos G3. Han indkøber og videresælger jernskrot. Han har haft kontakt med Ts plads i ...7, hvor de har købt og afhentet en del jern, især i form af armeringsjern. De betalte til kunder på Ts plads ved kreditnotaer og overførsler, når disse leverede jern til G3. Typisk var det nedbrydningsfirmaer, som de afregnede med.

NK har haft et af disse firmaer og er registreret hos dem både som leverandør og underentreprenør med nedrivning. De har haft en del samhandel, men han kender ham kun arbejdsmæssigt og ikke personligt. Han har hørt, at NK var en spillefugl, og at der derigennem var et pengemellemværende mellem NK og T. NK skulle skylde T penge. Han husker ikke, hvor han har hørt det. Han har selv været på Ts plads en håndfuld gange blandt andet for at levere til pladsen. G3 havde en container til jern på pladsen. Han kender T arbejdsmæssigt, men ikke personligt.

Han kan bekræfte, at der er overført penge eller udskrevet checks til T og medlemmer af hans familie. Han kan ikke genkende navnet BE. Han husker en anden person ved navn "BE", men ikke fornavnet. Det var forskelligt, hvem der gav instrukser til bogholderiet om, hvordan der skulle betales. Som han husker det, blev der ringet fra Ts plads om, at der var jernskrot til afhentning, og samtidig fik de at vide, hvem der skulle afregnes til. Det er også sket, at T har ringet. Typisk blev der ringet til logistikafdelingen, men der blev også ringet til ham af og til, også af T. Han har ikke stillet spørgsmål til konstruktionen. Han mener, det startede med, at NK leverede skrot til dem, og siden begyndte de at skulle fordele pengene. NK havde et kundenummer hos dem, og han mener bestemt, at T havde et kundenummer, idet de ellers ikke kunne udbetale penge til ham. Han var dog ikke sikker på det, da han ikke står for bogholderi m.v.

Der var lagt moms på betalinger til NK og hans firma G6 nedrivning, der var oprettet i systemet med moms, men ikke ved betalinger til T og hans familiemedlemmer, der var oprettet som privatpersoner. Han mener ikke, at alle afregninger vedrørende Ts plads, skete til G6 nedrivning. Der var også andre, der fik kreditnotaer. Det ville undre bogholderiet, hvis pengene skulle gå til en anden end den, der stod på kreditnotaen.

Foreholdt sin forklaring til politiet, bilag 15-04, om, at der på Ts plads var en slags, lidt stor kaffekasse med jernskrot, som de solgte med afregning til forskellige, huskede han ikke umiddelbart at have forklaret det, men det kunne godt passe.

Foreholdt sin forklaring til politiet, bilag 15-04-1, kunne det godt passe, at han havde hørt om NKs spil fra T. Når det står i rapporten, er det korrekt, at han var bekendt med de anførte navne. Sorteringsjern fra blandet affald blev som anført afregnet til GK og MP, mens jern fra beton blev anbragt i en container og afregnet til NK, T og måske også andre.

Han mener bestemt, der er afregnet direkte til T, men kan tage fejl. Alle afregninger er bogført og fremgår af deres bogholderisystem. Hvis der er kreditnotaer med Ts navn, er der afregnet til ham. Kreditnotaen bliver sendt til den, hvis navn står på den, og checken bliver ekspederet senere, typisk ved månedens udgang. Checken går til samme person, som står på kreditnotaen, idet vedkommende står som sælger af jernet. Han mener, de brugte kontooverførsler frem for checks. De fik så kontonummeret samtidig med navnet. Han kan ikke sige, hvornår der var tale om afregning pr. uge, 14 dage eller måned.

Anklageren dokumenterede fra e-mail af 1. september 2011, bilag 15-05, med kreditnotaer vedrørende G6 nedrivning, hvoraf flere er noteret som afregnet ved check.

Vidnet V.5 har forklaret, at han nu er supportchef hos G2 metal A/S og tidligere har været blandt andet filialchef i .... G2 metal er en skrot- og genvindingsvirksomhed. De havde samhandel med G1's plads i ...7, hvor han blandt andet havde kontakt med T, men kontakten bestod navnlig i, at der blev ringet om afhentning på pladsen. Det var T, der gav besked om, hvordan der skulle afregnes. Han kender umiddelbart ikke noget til NK eller G6 nedrivning. De afregnede altid til den, T gav besked om. De gjorde, som de blev bedt om, og der blev ikke talt om, hvorfor afregningen skulle ske til den person T oplyste.

Han ringede som en personlig service til T, når der skulle et andet navn på fakturaen ved afregningen. Det var ikke op til dem at vejlede kunderne om momsloven eller stille spørgsmål ved, hvem der skulle afregnes til, idet han havde forstået, at der var tale om jern, som T efter aftale med sit firma havde ret til at sælge. Han har aldrig tænkt over, hvorfor der blev oplyst forskellige navne og adresser. Han var klar over, at det var T, der solgte jernskrottet, men vidste ikke hvordan konstruktionen var i forhold til Ts arbejdsgiver. Betaling for leverancer skete alene ved crosset check med en kreditnota til de navne og adresser, der blev oplyst af T.

Forevist kreditnota nr. 102567 af 31. maj 2003 til BE på 18.861,50 kr., mappe II, faneblad 3, har vidnet forklaret, at navn og adresse måtte være oplyst af T. Han har ikke undersøgt om adressen var korrekt. Linjen om, at BE ikke skulle bruges efter 31.5.2003, skulle ikke have stået der. Det er et internt notat til ham selv som led i den service, han ydede T.

Forevist faktura vedrørende samme transaktion med anden adresse, i forsvarereksemplaret vedhæftet bilag 4-3, har vidnet forklaret, at dette kunne være udtryk for en modpostering, fordi afregningen til BE beroede på en fejl.

Anklageren oplyste, at beløbet var indbetalt på check til Ts konto og fremgår af udskrift nr. 303 af 13. juni 2003, mappe 11, faneblad 3.

Forevist kreditnota nr. 100166 af 31. oktober 2002 til BE, mappe II, faneblad 2, kunne vidnet ikke sige, om denne var kommet retur.

G2 metal har handlet med RK, der har et nedrivningsfirma. Vidnet ved ikke, om RK har afregnet skrot fra NK eller Ts plads.

Foreholdt e-mails af 29. oktober 2010 kl. 17.27 og 17.39 fra V.5 til T har vidnet bekræftet, at han havde skrevet de pågældende e-mails. T var som anført oprettet i G2 metals system, men stod ikke til at have solgt jern til G2 metal, og BE havde heller ikke solgt jern til G2 metal. Han husker ikke, hvorfor han skrev mailene, men han har ment, at det forholdt sig, som han skrev, ellers havde han ikke skrevet det.

Sagens oplysninger i øvrigt

Af brev af 18. februar 2008 fra Kommunen med udskrifter vedrørende NKs besøg på Casino ..., forhold 3, bilag 19-1, fremgår at NK i september 2006 havde et nettotab på kasinoet på ca. 1.500.000 kr. og siden ikke har besøgt kasinoet på grund af en spillegæld på 300.000 kr.

T har erkendt, at alle beløb nævnt på checks er krediteret hans konto, ligesom alle endossementer er foretaget af ham, uanset hvilke navne der er påført bag på checken.

Anklageren har tilkendegivet, at det efter de afgivne forklaringer kan lægges

til grund, at alene T har endosseret checks omhandlet af sagen.

Anklageren har endvidere præciseret, at der efter tiltalen ikke er gået penge for salg af jernskrot ind på andre konti, end de der tilhører T og BD.

Der er enighed om sammentællingen af beløbene, der indgår i tiltalen.

BB, BE og BC har imidlertid bestridt, at der er sket afregning til dem i det omfang, der ligger til grund for tiltalen.

T har bestridt størrelsen af momsbeløbet i forhold 2 og anført, at dette skal beregnes af indtægterne nævnt i forhold 1.

Der er enighed om, at de beløb, der i givet fald er medvirket til unddragelse af i forhold 3 - 7, svarer omtrentlig til halvdelen af de beløb, der angives at være solgt jernskrot for.

Personlige forhold

Der er til brug for sagen udarbejdet en personundersøgelse vedrørende T.

T har vedstået oplysningerne i personundersøgelsen og supplerende forklaret om sine personlige forhold, at han fortsat er meget påvirket af sagen, som han spekulerer på hver dag. Han blev som følge af sagen bortvist fra virksomheden og valgte at gå på efterløn. Han er siden opereret for en cyste på hjernen. Han har konstant hovedpine og er utilpas. Han får medicin og vil ikke kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Der er til brug for sagen udarbejdet en personundersøgelse vedrørende BE. BE har vedstået oplysningerne i personundersøgelsen og supplerende forklaret om sine personlige forhold, at han og hans kone har fået en søn.

Ingen af de tiltalte er tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Generelt om arrangementet omhandlet af forhold 1 - 7

Efter navnlig forklaringerne fra V.1 og V.2 om SKATs undersøgelser af sagen og fra V.3, V.4 og V.5 om fremgangsmåden vedrørende køb og salg af jernskrot og afregningen heraf, oplysningerne om de konstaterede kontobevægelser hos T og BD og de indhentede afregningsbilag sammenholdt med de indhentede checks, der svarer til indholdet af udstedte kreditnotaer, finder retten det ubetænkeligt at anse det for bevist, at der i det hele har fundet salg af jernskrot og afregning heraf sted som beskrevet i anklageskriftet.

På denne baggrund lægger retten endvidere til grund som bevist, at T har tilrettelagt arrangementet med salg af jernskrot og afregning heraf som sket, benyttet sig af de øvrige tiltaltes navne på afregningsbilagene og endosseret checkene med de øvrige tiltaltes navne uden disses viden eller tilladelse, hvorefter pengene herfra gik ind på hans eller BDs konto som beskrevet i anklageskriftet.

Ts forklaring om, at de beløb, der blev betalt fra afregningerne for salg af jernskrot, var betaling af hans andel af gevinster fra NKs spil i deres fælles interesse på kasinoer, har ikke fremtrådt overbevisende og understøttes ikke af andre oplysninger end Nks erklæringer herom. På denne baggrund og efter indholdet af arrangementet, størrelsen af de omhandlede beløb og oplysningerne om, at NK i september 2006 havde et nettotab på Casino på ca. 1.500.000 kr. og ikke siden har besøgt kasinoet på grund af en spillegæld på 300.000 kr., tilsidesætter retten denne forklaring.

Forhold 1

På den ovenfor anførte baggrund er det bevist, at det offentlige ved arrangementet blev unddraget skat med de beløb, der er anført i forhold 1, og T må have indset dette.

Det er herefter bevist, at T med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomstårene 2002 - 2007 har undladt at underrette SKAT om, at de modtagne årsopgørelser var for lave med de beløb, der er anført i forhold 1, hvorved det offentlige blev unddraget skat med i alt 657.226 kr. T er herefter skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Straffelovens § 289 omfatter efter sin nugældende udformning blandt andet overtrædelse af særlig grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskuds-lovgivningen, hvis der i denne lovgivning er henvist til bestemmelsen. Indtil ikrafttrædelsen den 1. juli 2005 af lov nr. 366 af 24. maj 2005, hvorved bestemmelsen fik denne udformning, omfattede bestemmelsen blandt andet aktiv skattesvig af særlig grov karakter efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, men ikke passiv skattesvig efter skattekontrollovens § 16.

Den strafbare undladelse efter skattekontrollovens § 16 fuldbyrdes tidligst 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 1, jf. § 4. Det er ved de foreliggende oplysninger ikke godtgjort, om selvangivelsesfristen for T for indkomståret 2004 udløb den 1. maj eller den 1. juli 2005, og dermed om han fuldbyrdede overtrædelsen af skattekontrollovens § 16 før lovens ikrafttræden. Straffelovens § 289 finder derfor ikke anvendelse for så vidt angår unddragelserne for indkomstårene 2002 -2004.

Da Ts overskud af virksomhed ved salg af jernskrot for indkomstårene 2005 - 2007 efter tiltalen kan opgøres til i alt 553.146 kr., er der efter størrelsen af det beløb, der herefter er unddraget det offentlige, uanset arrangementets indhold, karakter og varighed ikke grundlag for at henføre nogen del af forhold 1 til straffelovens § 289.

Overtrædelsen af skattekontrollovens § 16 for indkomståret 2002 fuldbyrdes tidligst 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb i 2003, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 1, jf. § 4, og da der er rejst sigtelse i marts 2008, er ingen del af forhold 1 forældet, jf. straffelovens § 94, stk. 5, jf. § 93, stk. 2, nr. 2.

Forhold 2

På den ovenfor anførte baggrund er det bevist, at T har drevet virksomhed med salg af jernskrot i tiden 1. februar 2002 - 2. maj 2007 som beskrevet i tiltalen uden at lade sig registrere efter momsloven § 47.

Den skyldige afgift udgør efter momslovens § 33, jf. § 27, stk. 1, 25 procent af omsætningen ved salget af jernskrot, og det offentlige er herefter blevet unddraget moms med 421.055 kr. som opgjort i tiltalen.

T må have indset, at det offentlige ved arrangementet blev unddraget moms, og det er herefter bevist, at T i forhold 2 er skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt.

Forhold 3

På den ovenfor anførte baggrund er det bevist, at T har solgt jernskrot for 170.302,30 kr. med angivelse af BD som leverandør på afregningsbilag og modtager på checks ved afregningen. Det er ubestridt, at et beløb på i alt 983.631,45 kr. blev indsat på BDs bankkonto, og på den ovenfor anførte baggrund lægges det endvidere til grund som bevist, at pengene hidrørte fra afregning for salg af jernskrot som led i Ts arrangement.

Efter størrelsen af det beløb, der gennem længere tid er indgået på BDs konto, og omstændighederne hvorunder dette er sket, og under hensyn til, at han endvidere har afleveret afregningsbilag og checks til T som beskrevet i tiltalen, er det godtgjort, at BD har ydet en sådan bistand til arrangementet og Ts forsætlige skatteunddragelse, og at han har haft et sådant kendskab til arrangementet, at der er grundlag for at statuere medvirkensansvar herfor.

Af de grunde, der er anført ovenfor, er der heller ikke for så vidt angår BD grundlag for at henføre forholdet til straffelovens § 289.

Herefter er det bevist, at BD er skyldig i medvirken til forsætlig skatteunddragelse, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 23.

Forhold 4

På den ovenfor anførte baggrund er det bevist, at T har solgt jernskrot for i alt 329.685 kr. med angivelse af BA som leverandør på afregningsbilag og modtager på checks ved afregningen.

Efter de foreliggende oplysninger er der ikke grundlag for at tilsidesætte BAs forklaring om, at hun ikke havde noget kendskab hertil, ikke havde nogen indsigt i familiens økonomiske forhold og ikke selv modtog sin post. Der er heller ikke grundlag for at antage, at hun havde noget kendskab til Ts arrangement med salg af jernskrot i øvrigt.

Herefter er det ikke godtgjort med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at BA har medvirket til Ts skatteunddragelse, og der er efter de foreliggende oplysninger heller ikke grundlag for at anse hendes handlinger for medvirken til skattesvig efter skattekontrollovens § 13 eller hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1.

BA frifindes derfor.

Forhold 5-7

På den ovenfor anførte baggrund er det bevist, at T har solgt jernskrot for henholdsvis 185.540 kr., 210.526,70 kr. og 67.960 kr. med angivelse af henholdsvis BB, BE og BC som leverandør på afregningsbilag og modtager på checks ved afregningen.

Efter de foreliggende oplysninger har disse tiltalte imidlertid over en periode og kun i begrænset omfang afleveret breve og checks til T og i et vist omfang uden nærmere kendskab til indholdet af brevene. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte deres forklaringer om, at dette er sket i tillid til T, som var henholdsvis deres far og svigerfar. Det er endvidere ikke godtgjort, at disse tiltalte havde nærmere kendskab til Ts arrangement med salg af jernskrot eller til øvrige familiemedlemmers involvering heri.

Herefter er det ikke godtgjort med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at disse tiltalte har ydet en sådan bistand til arrangementet og Ts forsætlige skatteunddragelse eller har haft et sådant kendskab til arrangementet, at der er grundlag for at statuere medvirkensansvar herfor.

Der er efter de foreliggende oplysninger heller ikke grundlag for at anse disse tiltaltes handlinger for medvirken til skattesvig efter skattekontrollovens § 13 eller hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1.

BB, BE og BC frifindes derfor.

Strafudmåling m.v.

T

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, samt momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt.

Der er herved lagt vægt på navnlig grovheden af forholdene, herunder størrelsen af de unddragne beløb, og at der er tale om en nøje tilrettelagt, forsætlig skatteunddragelse begået over længere tid ved anvendelse af en række familiemedlemmer i forbindelse med afregningen af de udeholdte beløb.

Under omstændigheder som de foreliggende fastsættes straffen i almindelighed som en ubetinget frihedsstraf.

I denne sag er forholdene imidlertid begået vedrørende indkomstårene 2002 - 2007, og der er nu, uden at det skyldes Ts forhold, gået 4 år, siden forholdene blev anmeldt af SKAT, og han blev sigtet, ligesom sagen er blevet forsinket undervejs.

Under disse omstændigheder og under hensyn til det oplyste om Ts personlige forhold, herunder at han, der er 63 år, er hidtil ustraffet, hans helbredsforhold og den påvirkning sagen har haft for ham, finder retten, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det undtagelsesvis er forsvarligt, at straffen gøres betinget, alene på vilkår at T ikke begår nyt strafbart forhold i prøvetiden, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Efter forholdenes karakter og størrelsen af de unddragne beløb skal T betale en tillægsbøde på 1.075.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, som der efter forholdenes karakter ikke er grundlag for at nedsætte eller gøre betinget.

Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 54, stk. 1.

Efter sagens udfald tages SKAT's erstatningspåstand til følge som nedenfor bestemt.

Efter sagens forløb skal T kun delvist betale sagens omkostninger som nedenfor bestemt.

BD

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 23.

Der er herved navnlig lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb og unddragelsens karakter.

Forholdene i sagen er imidlertid begået vedrørende indkomstårene 2002 -2007, og der er nu, uden at det skyldes BDs forhold, gået 4 år, siden forholdene blev anmeldt af SKAT, og han blev sigtet, ligesom sagen er blevet forsinket undervejs.

Under disse omstændigheder og under hensyn til BDs mere begrænsede rolle i skatteunddragelsen, at han ikke selv har modtaget udbytte som følge heraf, at forholdene er begået som led i de tiltaltes nære familieforhold, og det oplyste om hans personlige forhold, findes det forsvarligt, at straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis BD ikke begår nyt strafbart forhold i prøvetiden, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Efter sagens forløb skal BD kun delvist betale sagens omkostninger som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

T straffes med fængsel i 1 år.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

T skal betale en tillægsbøde på 1.075.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T skal inden 14 dage til SKAT betale 1.179.332 kr.

T skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger, dog skal statskassen betale 50.000 kr. med tillæg af moms af salæret til den for T beskikkede forsvarer.

BD straffes med fængsel i 4 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis BD ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

BD skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger, dog skal statskassen betale 50.000 kr. med tillæg af moms af salæret til den for BD beskikkede forsvarer.

BA frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende BA.

BB frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende BB.

BE frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende BE.

BC frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende BC.

..................................

Østre Landsrets dom af 12. juli 2012, 10 afdeling nr. S-973-12

Byrettens dom af 16. marts 2012 (3A-5878/2010) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har tillige anket med påstand om stadfæstelse af byrettens bevisresultat og om skærpelse, således at der fastsættes en ubetinget fængselsstraf.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4 og V.5, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at NK spillede på kasino og spillede et spil ved navn "21". En ansat har på pladsen set NK vinde meget store beløb, over en mio. kr. Tiltalte gav første gang NK 75.000 kr. at spille for og siden beløb i størrelsesordenen 10.000 kr. - 50.000 kr. Tiltalte havde løbende overskud og satte gevinsterne i banken. Han ville nok have ført regnskab, hvis regnskabet var gået i minus. G1 havde ikke maskiner til at separere beton og jern. Denne opgave skulle derfor udføres af en underentreprenør. Fortjenesten på udvinding af jernet er ikke ret stor. NK havde de gravemaskiner, der foretog separationen. Det var efter NKs forslag, at betalingerne af spillegevinsterne fremstod som salg af jernskrot. Tiltalte ønskede ikke bilag med moms. Der kunne ske betaling op til 50.000 kr. pr. person, uden at der skulle betales moms. Tiltalte vidste ikke, at NK gik konkurs i 2006, og han har først efter sagens opkomst fået at vide, at NK var ludoman. Indbetalingen fra GN den 7. juli 2003 på 12.750 kr, drejer sig ikke om skrot, og ASs betaling den 3. februar 2004 er refusion af et udlæg vedrørende nogle brosten.

Han har stadig hovedpine og skal opereres i hjernen på ny.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at båden, som tiltalte købte, blev betalt med 900.000 kr. og en båd, der blev givet i bytte. Det er SKATs teori, at tiltalte og NK har delt indtægten ved salg af jernskrot i porten.

Vidnet V.2 har supplerende forklaret blandt andet, at prisen på jern steg kraftigt fra 2002 til 2007. De poster, der i 2002 er angivet som "ukendt check", er anset som indtægter, der skulle beskattes. Checken af 28. juni 2002 på 14.749,50 kr. fra G8 A/S, som er en genindvindingsvirksomhed, er udstedt til BD.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at da jernprisen steg til det tidobbelte i 2005 og 2006, var det nok en fejl fra hans side, at han ikke interesserede sig mere for jernets værdi. Al skrot, der går ind og ud af pladsen, skal vejes. Alle vidste, at man ville blive bortvist, hvis noget blev kørt uden om vægten. Der var ikke materiel til at "klippe" betonen på pladsen, hvorfor denne opgave blev varetaget af en underentreprenør. Den normale ordning var, at de, der købte jernet fra pladsen, selv hentede det.

Vidnet V.4 har supplerende forklaret blandt andet, at G3 typisk hentede deres containere på G1's plads, når de var blevet fyldt. G3 lavede oprindeligt en aftale med NK, der bestilte tomme containere til at opsamle jernskrot i med henblik på salg af skrottet til G3, når containerne var fulde. Han har ikke talt med tiltaltes hustru, døtre og svigersønner. Hen i forløbet hørte han noget snak om, at tiltalte og NK havde spillet sammen i Sverige med stor fortjeneste og skulle fordele de vundne beløb.

Vidnet V.5 har supplerende forklaret blandt andet, at han gav tiltalte en meddelelse, når de enkelte familiemedlemmer var ved at nå et bestemt beløb ved salg af skrot til G2 metal. Det var en service, han ydede, og han ved ikke, hvorfor han aftalte dette med tiltalte. Han har ikke talt om moms med tiltalte, og han har ikke foreslået tiltalte at bruge for skellige navne ved salg af skrot. Han har ikke hørt om noget med spillegevinster.

De af BD, BA, BB, BC og BE for byretten afgivne forklaringer er dokumenteret under sagen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1 - skat

Fem voterende tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte - bortset fra et beløb på 12.750 kr. konteret den 7. juli 2003 og et beløb på 11.445 kr. konteret den 3. februar 2004 - er skyldig i det i dommen fastlagte omfang vedrørende forhold 1.

For så vidt angår indbetalinger ved "ukendt check" i 2002 og kontantindbetalinger finder disse voterende, at tiltalte ikke har afgivet en troværdig forklaring om beløbenes fremkomst. Efter sagens omstændigheder finder disse voterende det ubetænkeligt at anse også disse beløb som overskud af virksomhed ved salg af jernskrot.

En voterende, der er enig med flertallet vedrørende de to enkeltbetalinger i 2003 og 2004, finder, at der tillige skal ske frifindelse vedrørende beløb indsat ved ukendte checks og indbetalte kontantbeløb.

Der afsiges herom dom i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Samtlige voterende er enig med byretten i, at forældelsesfristen blev afbrudt ved sigtelsen i 2008, hvorfor ingen del af dette forhold er forældet.

Forhold 2 - moms

Fem voterende tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale i forhold 2, dog således at det unddragne beløb skal reduceres med momsen af de to indbetalinger, som tiltalte nu er frifundet for i forhold 1.

En voterende finder i overensstemmelse med sit votum vedrørende skat, at der yderligere skal ske frifindelse for unddragelse af moms af indbetalinger ved ukendte checks og indsatte kontantbeløb.

Der afsiges herom dom i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Efter de forelagte oplysninger er tiltalte først ved tiltalerejsningen i oktober 2010 blevet gjort bekendt med sigtelsen for overtrædelse af momsloven, men tiltaltes momsunddragelser har haft et sådant ensartet og kontinuerligt præg, at sagens forhold forældelsesmæssigt må ses under et, og forældelsesfristen derfor regnes fra 2007, hvor de sidste unddragelser fandt sted.

Samtlige voterende finder herefter, at heller ingen del af dette forhold er forældet.

Straf og erstatning m. v.

Landsretten tiltræder, at straffen er fastsat til fængsel i 1 år.

Tre voterende tiltræder, at straffen er gjort betinget som sket.

Tre voterende finder, at kun 8 måneder af straffen skal gøres betinget, jf.

straffelovens § 58, stk. 1.

Der afsiges herom dom efter det for tiltalte gunstigste resultat, således at straffen i det hele gøres betinget, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1, 3. pkt.

Der findes ikke grundlag for at nedsætte den af byretten fastsatte tillægsbøde, hvorfor denne og forvandlingsstraffen på fængsel i 60 dage stadfæstes.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse skal tiltalte betale erstatning til SKAT som nedenfor bestemt.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes, dog således at tiltalte i erstatning til SKAT skal betale 1.149.088 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog at statskassen afholder 7.000 kr. + moms af salæret til forsvareren.