Indhold
Dette afsnit handler om sammenlignelighedsanalysen og den ni-trins proces, der anvises i OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010), kapitel 3.
Afsnittet indeholder:
- Formålet med sammenlignelighedsanalysen
- OECD's ni-trins proces
- Når der ikke findes sammenlignelige transaktioner.
Formålet med sammenlignelighedsanalysen
Målet med sammenlignelighedsanalysen er at finde det mest pålidelige grundlag for at vurdere de priser og vilkår, som den konkrete kontrollerede transaktion ville være blevet undergivet, hvis samme transaktion havde fundet sted mellem uafhængige parter under samme økonomiske og forretningsmæssige omstændigheder. Sammenlignelighedsanalysen anses at udgøre selve kernen i anvendelsen af armslængdeprincippet. Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 1.6.
Analysen og beskrivelsen af den proces hvor der søges information om potentielt sammenlignelige transaktioner, skal være metodisk og konsistent. Det anbefales også, at processen ses som en helhed, hvor de enkelte trin har indbyrdes sammenhæng med hinanden, ligesom konklusion og anvendelse skal være i overensstemmelse med beskrivelsen.
Det er af afgørende betydning, at den analytiske proces er dokumenteret i et sådant omfang, at den kan danne grundlag for en efterfølgende prøvelse/verificering af analysen.
Det skal i denne sammenhæng understreges, at dokumentationen i Danmark skal være i overensstemmelse med bestemmelsen i SKL § 3 B og BEK nr. 42 af 24. januar 2006.
Se også
Se også afsnit C.D.11.4 om, hvad dokumentationspligten indebærer.
OECD's ni-trins proces
OECD anviser som eksempel nedenstående ni trin i gennemførelsen af en sammenlignelighedsanalyse:
- Fastlæggelse af de år analysen dækker
- Analyse af omstændigheder
- Gennemgang af den kontrollerede transaktion
- Identificering af uafhængige interne sammenlignelige transaktioner
- Identificering af uafhængige eksterne sammenlignelige transaktioner
- Valg af transfer pricing-metode og eventuel Profit Level Indicator (PLI)
- Udvælgelse af (de mest) sammenlignelige transaktioner
- Sammenlignelighedsjusteringer
- Tolkning og anvendelse af data til at fastlægge armslængdepriser og -vilkår.
Resultatet af den analytiske proces afhænger dels af de konkrete forhold og omstændigheder vedrørende den kontrollerede transaktion, dels pålideligheden af de testede og sammenlignelige data, der lægges til grund for sammenlignelighedsanalysen.
Se også
Se også OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 3.4.
Ad 1) Fastlæggelse af de år analysen dækker
Ved fastlæggelsen af den periode sammenlignelighedsanalysen skal dække, tager virksomheden udgangspunkt i den kontrollerede transaktion og de konkrete omstændigheder, hvorunder denne har fundet sted. Virksomheden skal som udgangspunkt tilstræbe et sammenfald mellem perioden for den kontrollerede transaktion og de(n) sammenlignelige transaktion(er).
Hvis sammenlignelige data fra tidligere perioder lægges til grund for analysen, skal der tages stilling til, om der er sket væsentlige ændringer i de økonomiske omstændigheder, hvorunder disse ellers sammenlignelige transaktioner er gennemført.
Fastlæggelsen af armslængdepriser og -vilkår må ikke ske på baggrund af viden om en udvikling af pris, marked, produkt osv., som først har fundet sted efter det tidspunkt eller den periode, hvor den kontrollerede transaktion fandt sted. Se dog OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 3.74.
Data vedrørende sammenlignelige transaktioner, der har fundet sted før eller samtidig med den kontrollerede transaktion, men som først er blevet tilgængelige/offentliggjort efter den kontrollerede transaktion har fundet sted, kan derimod godt bruges til at fastlægge armslængdepriser og -vilkår.
Se også
Se også OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 3.67 - 3.71 og pkt. 3.74 - 3.79.
Ad 2) Analyse af omstændigheder
I forhold til den samlede proces er målet med analysen af de forretningsmæssige og økonomiske omstændigheder at give et overordnet indblik i de omstændigheder, hvorunder den kontrollerede transaktion har fundet sted.
Analysen i dette trin omfatter eksempelvis branche, marked, konkurrencesituation, forretnings- og produktcyklusser, offentlig regulering mv. uden specifik reference til den kontrollerede transaktion.
Se også
Se også OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 3.7 i sammenhæng med pkt. 1.55 - 1.58.
Ad 3) Gennemgang af den kontrollerede transaktion
Gennemgangen og forståelsen af den kontrollerede transaktion danner grundlaget for hele sammenlignelighedsanalysen. Denne del af den analytiske proces må derfor udføres med stor grundighed.
Analysen omfatter både hovedydelse(r) og modydelse(r). Også eventuelle del- og biydelser skal indgå i denne del af analysen.
Transaktioner mellem kontrollerede parter kan til tider være komplekse og sammensatte. Nogle gange er det mest hensigtsmæssigt at vurdere sammensatte transaktioner hver for sig, mens det andre gange er mest hensigtsmæssigt at bedømme transaktionerne under et.
Alle direkte og indirekte involverede parter i den kontrollerede transaktion skal identificeres, og deres funktioner, rettigheder, pligter, fordele og ulemper i forhold til den kontrollerede transaktion skal afdækkes.
Er den kontrollerede transaktion direkte eller indirekte knyttet til andre transaktioner, så skal betydningen heraf, i forhold til transaktionens sammenlignelighed, fastlægges.
Analysen af den kontrollerede transaktion er afgørende for valget af de mest sammenlignelige transaktioner, den mest hensigtsmæssige transfer pricing-metode og den ydelse og/eller part, som sammenlignelighedsanalysen skal tage udgangspunkt i.
Se også
Se også OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 3.8 - 3.23.
Ad 4) Identificering af uafhængige interne sammenlignelige transaktioner
Med udgangspunkt i den forudgående analyse og beskrivelse af generelle omstændigheder og konkrete forhold vedrørende den kontrollerede transaktion skal det undersøges, om der foreligger interne uafhængige transaktioner, der er sammenlignelige med den kontrollerede transaktion.
En intern uafhængig transaktion foreligger, når der mellem et koncernselskab og en uafhængig part er foretaget sammenlignelige transaktioner.
Ofte har sådanne interne uafhængige transaktioner en stor grad af sammenlignelighed med den kontrollerede transaktion i forhold til produktkarakteristika og marked.
Ved bedømmelsen af interne uafhængige transaktioners sammenlignelighed med kontrollerede transaktioner skal navnlig kontraktvilkår, funktioner og risici, økonomiske omstændigheder samt den forretningsstrategi, der ligger til grund for transaktionerne, undergives en nærmere analyse.
Se også
Se også OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 3.24 - 3.28.
Ad 5) Identificering af uafhængige eksterne sammenlignelige transaktioner
Findes der ikke interne uafhængige sammenlignelige transaktioner, må det undersøges, om der er tilgængelige data på eksterne sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter.
Søgningen efter eksterne sammenlignelige transaktioner skal ske med udgangspunkt i de sammenlignelighedsfaktorer, der er identificeret i de forudgående trin i analyseprocessen.
Bemærk
De eksterne sammenlignelige transaktioner skal selvsagt også opfylde kravet om uafhængighed. En ekstern kontrolleret transaktion kan således ikke bruges til at fastlægge armslængdepriser og -vilkår for en anden kontrolleret transaktion. Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 3.25.
Se også
Se også
- OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 3.29 - 3.46.
- afsnit C.D.11.4.8 om søgningen efter data for sammenlignelige eksterne transaktioner.
Ad 6) Valg af Transfer pricing-metode og eventuel Profit Level Indicator (PLI)
OECD anbefaler fem metoder, som kan anvendes til at fastsætte armslængdepriser for kontrollerede transaktioner. (CUP, RPM, Cost+, Profit Split og TNMM).
Valget af den mest egnede transfer pricing-metode afhænger af styrker og svagheder ved de enkelte metoder i forhold til den konkrete transaktions egenskaber samt omstændighederne, hvorunder denne har fundet sted.
Også tilgængelighed og pålidelighed af de data, som er påkrævet for at anvende metoderne, samt graden af sammenlignelighed i forhold til de identificerede væsentligste faktorer og muligheden for at lave justeringer for eventuelle forskelle har betydning for metodevalget.
Valget af PLI sker typisk med udgangspunkt i, hvad der genererer indkomsten i forhold til den kontrollerede transaktion - typisk omsætning, omkostninger eller aktiver.
I praksis kan valget af den mest egnede PLI også være bestemt af manglende præcision i de tilgængelige data for de sammenlignelige transaktioner. Den mest egnede PLI er derfor nogle gange den mest pålidelige fællesnævner for de virksomheder, der sammenlignes.
Se også
Se også
- OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 1.38 og pkt. 2.2 - 2.11 i sammenhæng med pkt. 3.5.
- afsnit C.D.11.2.2.2 om transfer pricing metoderne.
Ad 7) Udvælgelse af (de mest) sammenlignelige transaktioner
Når omstændighederne, den kontrollerede transaktion og de væsentligste faktorer i forhold til interne eller eksterne sammenlignelige transaktioner er analyseret, og transfer pricing-metoden er bestemt, så skal de sammenlignelige transaktioner, der er mest egnede som grundlag for at fastsætte det endelige armslængdeestimat, udvælges. Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 3.2, dog sammenholdt med pkt. 2.10.
Prisen eller det resultat der er opnået ved de sammenlignelige transaktioner, er som udgangspunkt ikke afgørende for graden af sammenlignelighed, men er der store afvigelser eller udsving i de priser eller resultater, der er anvendt eller realiseret ved de sammenlignelige transaktioner, kan det skyldes, at sammenlignelighedskravet for nogle af disse transaktioner ikke er opfyldt.
Årsagen til afvigende priser og resultater skal søges afdækket ved en nærmere undersøgelse. Viser det sig herved, at afvigelsen skyldes manglende sammenlignelighed eller exceptionelle omstændigheder, må den pågældende transaktion justeres for denne forskel eller helt udgå.
Se også
Se også OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 3.38, pkt. 3.40 - 3.46, pkt. 3.63 -.3.66 og pkt. 3.81.
Ad 8) Sammenlignelighedsjusteringer
Ideelt set er kravet til sammenlignelighed, at ingen forskelle mellem transaktionerne må have indvirkning på de priser og vilkår, der sammenlignes ved den valgte metode. I praksis findes der kun sjældent data, der fuldt ud opfylder dette krav.
De tilgængelige data er nogle gange behæftede med kendte eller ukendte forskelle, som har direkte eller indirekte indflydelse på de priser og vilkår, der sammenlignes. I nogle tilfælde er det muligt at opfylde kravene til sammenlignelighed ved at justere for sådanne forskelle.
En justering består i at isolere effekten af en identificeret forskel og eliminere indvirkningen heraf ved sammenligningen af priser og vilkår for transaktionerne.
Indvirkningen af forskelle i markedsposition, konkurrence, forretnings- eller produktspecifikke faktorer er normalt sværere at kvantificere og justere end eksempelvis indvirkningen af forskelle i kontraktbetingelser, regnskabsstandarder, funktioner eller kapitalbinding.
Forudsætningen for at lave en justering er, at datasammenligneligheden øges, og armslængdeestimatet ved den valgte metode derved bliver bedre.
Se også
Se også
- afsnit OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 1.33, pkt. 3.47 - 3.54.
- afsnit C.D.11.4.8.3.3 om brugen af justeringer.
Ad 9) Tolkning og anvendelse af data til at fastlægge armslængdepriser og -vilkår
Ved tolkning og anvendelse af data fra en sammenlignelighedsgruppe skal der altid henses til de anvendte datas validitet og tilgængeligheden af oplysninger.
Resultatet af en sammenlignelighedsanalyse kan være en eller flere sammenlignelige transaktioner, hvor der er en vis usikkerhed omkring graden af sammenlignelighed. Det vil sige, hvor sammenlignelige transaktionerne egentlig er i forhold til den anvendte metode og de fem sammenlignelighedsfaktorer.
Denne usikkerhed skyldes, at oplysningsniveauet omkring de uafhængige transaktioner, der anvendes som sammenlignelighedsgrundlag, ofte er mangelfuldt i forhold til den kontrollerede transaktion. Eksempelvis er de nærmere kontraktuelle vilkår for de uafhængige transaktioner sjældent tilgængelige ved sammenlignelighedsanalysen. Tilsvarende kan de tilgængelige oplysninger om funktioner, risici, immaterielle aktiver og markedsmæssige betingelser være begrænsede.
Resultatet af en sammenlignelighedsanalyse vil derfor ofte være et interval af priser eller avancer fra sammenlignelige transaktioner, hvor der mangler enkelte oplysninger om sammenlignelighedsgrundlaget i forhold til nogle af de fem sammenlignelighedsfaktorer. I disse tilfælde kan det være relevant at anvende statistisk metode til behandling af de fundne af data, idet den statistiske metode kan være med til at eliminere indvirkningen af en sådan eventuel usikkerhed i datagrundlaget. Se OECD Transfer Pricing Guiddelines (2010) pkt. 3.57.
Det er muligt at anvende to eller flere transfer pricing-metoder (eller PLI'er) og sammenholde resultaterne heraf. Dette kan enten gøres for at underbygge det armslængdeestimat, der fremkommer ved at anvende den først valgte transfer pricing-metode, eller for at udlede et armslængdeestimat under hensyntagen til begge metoder. Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 2.4 og pkt. 2.11.
Se også
Se også OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 3.55 - 3.62.
Når der ikke findes sammenlignelige transaktioner
Tilstedeværelsen af unikke immaterielle aktiver kan gøre det umuligt at finde sammenlignelige transaktioner. Den kontrollerede transaktion kan også være af en sådan koncernintern karakter, at der ikke kan findes direkte sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter, fx kan det være vanskeligt at finde direkte sammenlignelige uafhængige transaktioner, når der koncerninternt er tale om kombinerede transaktioner. Ved kombinerede transaktioner forstås transaktioner, hvor forskellige juridiske enheder varetager forskellige led i værdikæden, som ikke kan adskilles. Se eksemplerne i OECD's Transfer Pricing guidelines (2010) pkt. 3.10, hvor virksomheden fokuserer på den samlede indtjening for en portfolio af varer (kaffemaskiner og kaffekapsler eller printere og blækpatroner) i stedet for at fokusere på indtjeningen på den enkelte vare.
Problemet i forhold til manglende sammenlignelighed kan som udgangspunkt ikke løses ved at se bort fra transaktionen med den begrundelse, at der ikke findes tilsvarende transaktioner mellem uafhængige parter. Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 1.11 og pkt. 1.64.
Kvantitet kan ikke erstatte kvalitet. Generelle brancheanalyser kan således ikke i sig selv stå i stedet for sammenlignelige transaktioner ved fastsættelse af priser og vilkår efter armslængdeprincippet. Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 1.35, pkt. 1.51 og pkt. 3.33.
I nogle tilfælde kan problemet med manglende sammenlignelige transaktioner løses ved at dele den kontrollerede transaktion op i dens enkelte dele og finde sammenlignelige transaktioner for disse. I andre tilfælde kan løsningen være at slå flere kontrollerede transaktioner sammen og finde sammenlignelige transaktioner for denne samlede transaktion. Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 3.9 - 3.12. En markedsmæssig vilkårsfastlæggelse kan også simuleres gennem brug af økonomiske og finansielle modeller samt ved at inddrage forhold som parternes forhandlingsstyrke, realistisk tilgængelige alternativer mv.
Hvis manglen på sammenligelige transaktioner eksempelvis skyldes, at de kontrollerede parter begge bidrager med unikke og værdifulde funktioner, herunder immaterielle aktiver mv., eller at parterne udfører højt integrerede funktioner, der ikke genfindes hos uafhængige parter, kan armslængdepriser og vilkår for disse transaktioner fastsættes ved at anvende en Profit Split-metode. Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 2.4, 2.59, pkt. 2.109 og pkt. 3.39.
En løsning kan også være, at sammenligne den kontrollerede transaktion med alternativt strukturerede transaktioner mellem uafhængige parter. Om en sådan tilgang er mulig afhænger af den konkrete transaktion og de omstændigheder, hvorunder den har fundet sted. Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 1.68.
Se også
Se også OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 3.39.