Indhold
Dette afsnit beskriver, hvad virksomhedspant indeholder.
Afsnittet indeholder:
- Definition
- Sikringsakten
- Hvilke aktiver kan indgå i virksomhedspant?
- Aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedspant
- Virksomhedspanthavers tiltrædelse af pantet: Fordringer
- Virksomhedspanthavers tiltrædelse af pantet: Andre aktiver
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Definition
Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan pantsætte virksomhedens til enhver tid ejede aktiver, som er defineret i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, se nedenfor. Denne form for pant kaldes virksomhedspant. Pantsætning forhindrer dog ikke, at aktiver udskilles som led i regelmæssig drift af virksomheden. Se tinglysningslovens § 47 c, stk. 1. Denne udskillelse gælder dog ikke fordringer. Pantsætning forhindrer ikke, at aktiver, bortset fra fordringer, udskilles som led i regelmæssig drift af virksomheden. Se tinglysningslovens § 47 c, stk. 1.
Sikringsakten
Virksomhedspant skal tinglyses i personbogen for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer og mod retsforfølgning. Se tinglysningslovens § 47 c, stk. 2.
Hvis det er et skadesløsbrev (pantebrev, som benyttes ved gæld, hvor gældens størrelse kan variere), der danner grundlag for virksomhedspant, kan dette ikke overdrages, se tinglysningslovens § 47 c, stk. 2, 2. pkt. Det er almindeligt antaget, at et skadeløshedsbrev kan udstedes med flere kreditorer og tinglyses efter de almindelige regler. Dette gælder også skadesløsbreve, der stifter virksomhedspant, hvor der er flere kreditorer. Se fx UfR 2007.93 VLR.
Hvis der er stiftet virksomhedspant i kundefordringer, se tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1, medfører kravet om tinglysning, at virksomhedspanthaver ikke også skal underrette skyldneren ved overdragelse af et simpelt gældsbrev eller fordring til sikkerhed efter gældsbrevslovens § 31. Der er derfor indført en undtagelse til hovedreglen i tinglysningslovens § 47, stk. 10, hvorefter fordringer kun kan håndpantsættes efter reglerne i gældsbrevsloven. Se tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1, og tinglysningslovens § 47 d.
Hvilke aktiver kan indgå i virksomhedspant?
Virksomhedspant kan omfatte følgende typer af aktiver, som deles op i otte kategorier:
- Kundetilgodehavender
- Varelagre
- Fabriksnye motorkøretøjer
- Driftsinventar og driftsmateriel
- Drivmidler og andre hjælpestoffer
- Besætning
- Immaterielle aktiver
- Registrerede motorkøretøjer.
Se tinglysningslovens § 47 c, stk. 3. Opremsningen er udtømmende. Det betyder, at fx fast ejendom ikke kan omfattes af en virksomhedspanteret.
Kundetilgodehavender omfatter betalinger fra kunderne, som stammer fra salg af varer og tjenesteydelser. Panteretten omfatter de fordringer, der stiftes ved kreditsalg af varer og tjenesteydelser.
Med "salg af varer" menes almindeligt løsøresalg, hvad enten varen produceres af sælgeren eller er indkøbt med henblik på videresalg uden videre forarbejdning.
Udtrykket "tjenesteydelser" omfatter:
- Værksleje (entrepriseforhold)
- Aftaler om rådgivning
- Transport
- Leje
- Leasing mv.
Det betyder, at lejeindtægter og leasingydelser er omfattet af bestemmelsen som fordringer, der stammer fra salg af tjenesteydelser.
Betalinger fra gensidigt bebyrdende kontrakter, som fx salg af værdipapirer eller arbejdsydelser, er ikke omfattet af panteretten, da disse fordringer ikke stammer fra salg af varer eller tjenesteydelser.
Panteretten er afgrænset til privatretlige fordringer. Offentligretlige krav, der er knyttet til virksomhedens omsætning, fx på udbetaling af negativt momstilsvar, se momslovens § 56, stk. 1, 2. pkt., og opkrævningslovens § 12, er derfor ikke omfattet. Det indebærer, at reglen i opkrævningslovens § 13 om den nærmere adgang til pantsætning af disse krav heller ikke berøres.
Varelageret er de aktiver, der indgår i virksomheden og som skal anvendes til produktion og salg. Det er ikke afgørende, på hvilket stadium i forarbejdningsprocessen det enkelte aktiv befinder sig. Varelageret omfatter derfor både råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Der vil altid være tale om løsøre.
Det er uden betydning, om varerne er købt med henblik på direkte videresalg, eller om virksomheden skal bearbejde produktet, inden det videresælges. Derimod er aktiver, som er bestemt for udlejning, leasing mv. ikke omfattet af denne bestemmelse, men kan være omfattet af tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 5, om driftsmateriel og driftsinventar. Udstillingsvarer og demonstrationsudgaver vil normalt være omfattet af bestemmelsen.
Den emballage, som færdige varer sælges i, vil også være omfattet, uanset om emballagen allerede er anvendt til indpakning af en færdig vare eller ej.
Bestemmelsen omfatter også en landbrugsvirksomheds afgrøder, uanset om det er blevet høstet. Frø, såsæd og lignende er også omfattet. Bestemmelsen omfatter dog ikke levende dyr, der imidlertid kan være omfattet af tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 6.
Køretøjer, der ikke er omfattet af tinglysningslovens § 42 c, kan være omfattet af betegnelsen "lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer". Det vil fortrinsvis dreje sig om traktorer og motorredskaber samt påhængskøretøjer til disse. Det samme gælder knallerter, cykler og kørestole.
Motorkøretøjer (eks. biler og motorcykler), sætte- og påhængsvogne til biler og campingvogne jf. tinglysningslovens § 42 c, er alene omfattet af virksomhedspantet, hvis de er fabriksnye. Så snart sådanne køretøjer har været registreret i Motorregisteret eller et tilsvarende udenlandsk register, falder de uden for virksomhedspantet. Køretøjer, som er fritaget for registrering, er heller ikke omfattet af virksomhedspantet.
Ved vurderingen af, om et køretøj er eller har været registreret i et "tilsvarende udenlandsk register", er det afgørende, om et køretøj skal registreres i registeret, inden det tages i brug i det pågældende land. Alle EU-lande har et sådant register.
Bestemmelsen hænger derfor sammen med tinglysningslovens § 42 d, stk. 2, hvor der ikke foretages tinglysning af ejendomsforbehold, når det sker i fabriksnye biler, da ejendomsforbeholdet altid er sikret. Dette kan derfor være et alternativ til kreditkonsignation (Sælger leverer en vare med ejendomsforbehold, mens køber videresælger produktet i eget navn og regning).
Hvis en forhandler af fabriksnye biler har pantsat sit varelager i form af et virksomhedspant, vil bortsalg som udgangspunkt være udskillelse som led i regelmæssig drift, så bilen udgår af panteretten ved salget. Der vil normalt ikke være noget behov for, at en aftaleerhverver undersøger personbogen.
Med driftsinventar og driftsmateriel tænkes som udgangspunkt på de aktiver, der efter deres art er omfattet af tinglysningslovens § 37 og § 47 b, stk. 2, dvs. virksomhedens:
- Inventar
- Materiel
- Tekniske anlæg af enhver art.
I modsætning til hvad der gælder for fast ejendom, er der ikke noget krav om, at driftsinventaret og driftsmateriellet skal have en bestemt fysisk tilknytning til den ejendom, hvorfra virksomheden drives, ligesom det ikke har betydning, om materiellet reelt udgør overskudskapacitet. Disse aktiver vil derfor også som udgangspunkt blive omfattet af panteretten på tidspunktet, hvor de erhverves. Se dog tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 1.
Bestemmelsen vil derfor også kunne omfatte aktiver, der fx udlejes til anvendelse uden for virksomheden, fx:
- Entreprenørmateriel
- Robåde
- Cykler
- Service og lignende.
Bestemmelsen omfatter ikke levende dyr, der imidlertid kan omfattes af tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 6.
Køretøjer, der ikke er motorkøretøjer, sætte- og påhængsvogne til biler eller campingvogne se tinglysningslovens § 42 c, vil derimod kunne være omfattet af betegnelsen "driftsinventar og driftsmateriel". Det vil fortrinsvis dreje sig om traktorer og motorredskaber samt påhængskøretøjer til disse. Det samme gælder knallerter, cykler og kørestole.
Med drivmidler og andre hjælpestoffer tænkes på:
- Benzin
- Dieselolie
- Kul
- Brænde eller lignende.
Det er dog en forudsætning, at drivmidlerne er beregnet til forbrug som et led i virksomhedens drift. Panteretten vil også kunne omfatte andre hjælpestoffer, dvs. stoffer, der forbruges som et led i virksomhedens drift, fx gødning eller foder.
Under visse omstændigheder vil drivmidler og andre hjælpestoffer i stedet være omfattet af de øvrige kategorier i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, hvis drivmidlerne ikke er beregnet til forbrug i virksomhedens drift. Fx vil en benzinforhandlers oplag af benzin og olie have karakter af et varelager. Dette varelager vil dermed ikke være omfattet efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 5. Det vil bero på en konkret vurdering, om virksomhedens drivmidler er beregnet til forbrug i virksomhedens drift og dermed er omfattet af tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 5, eller er bestemt for videresalg og dermed er omfattet af tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 2.
Bestemmelsen omfatter alle levende dyr, der indgår i virksomhedens drift, uanset om det er:
- En landbrugsvirksomhed
- Et dambrug eller noget andet.
Det har ingen betydning, om besætningen udgør en stambesætning med henblik på avl, fx i forbindelse med heste- eller fiskeopdræt, eller om besætningen er tiltænkt videresalg efter at have opnået en passende størrelse. Ligeledes har det ingen betydning, om det drejer sig om fx malkekvæg eller slagtekvæg. Ved slagtning vil dyrene imidlertid være omfattet af tinglysningslovens § 47 c, stk.3, nr. 2 om lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer.
Immaterielle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er nævnt i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 7, er ikke omfattet af et virksomhedspant. Det gælder fx EF-varemærker og EF-design.
Pant i goodwill kan efter retspraksis tinglyses i personbogen. Efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 7, er det ikke tilsigtet at ændre på denne praksis, hvorefter pant i goodwill og andre immaterielle rettigheder kan tinglyses efter reglerne om underpant i løsøre. Se tinglysningslovens § 47 og § 47 b, stk. 2.
Panteretten kan desuden omfatte domænenavne efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 7. Efter gældende praksis tinglyses underpant i domænenavne i personbogen efter reglerne om pantsætning af løsøre i tinglysningslovens § 47.
Panteretten kan også omfatte pantsætterens rettigheder efter:
- Patentloven
- Varemærkeloven
- Designloven
- Brugsmodelloven
- Mønsterloven
- Ophavsretsloven
- Lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).
Efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 7, kan pantsætterens immaterielle rettigheder efter disse love pantsættes som en del af virksomhedspantet. Pantsætningen kan omfatte både den grundlæggende enerettighed, fx et patent, og afledte rettigheder, fx en licens. Ordningen omfatter rettigheder, der er beskyttet efter de nævnte love, men ikke rettigheder eller aktiver, der ikke opfylder betingelserne herfor.
Medmindre andet aftales, indebærer pantsætningen ingen indskrænkning i pantsætterens immaterialretlige beføjelser.
Ved registrerede motorkøretøjer, menes de i tinglysningslovens § 42 c nævnte køretøjer, som er eller har været registreret i Motorregisteret eller i et tilsvarende udenlandsk register, hvis pantsætteren driver erhvervsvirksomhed med køb og salg af køretøjer.
Med indførelsen af lov 519 af 28. maj 2013 blev det muligt at lade virksomhedspantet omfatte af motorkøretøjer, der er eller har været registreret i Motorregisteret eller i et tilsvarende udenlandsk register. Bestemmelsen gælder alene for pantsættere, som driver erhvervsvirksomhed med køb og salg af køretøjer.
Aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedspant
Uanset tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, omfatter virksomhedspant ikke:
- Aktiver, som er omfattet af en tinglyst panteret efter tinglysningslovens § 37 (Tinglyst erhvervsejendom omfatter driftsmidler og driftsinventar), uanset hvornår panteretten i den faste ejendom er tinglyst
- Aktiver, der kan omfattes af en panteret i en andel i en andelsboligforening efter tinglysningslovens § 42 j, stk. 8
- De nævnte køretøjer i tinglysningslovens § 42 c, (motorkøretøjer, sætte- og påhængsvogne og campingvogne) der er fritaget for registrering
- Skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover og aktiver, der kan omfattes af en panteret i skibe efter sølovens § 28 og § 47
- Luftfartøjer og aktiver, der kan omfattes af en panteret i luftfartøjer efter §§ 1, 22 og 24 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer.
Se tinglysningslovens § 47 c, stk. 4.
Hvis et aktiv er omfattet af panteretten i den faste ejendom efter tinglysningslovens § 37, er aktivet fra dette tidspunkt ikke omfattet af et tinglyst virksomhedspant uanset den tidsmæssige prioritet mellem panterettighederne.
Reglen fraviger dermed den almindelige regel om, at prioritetsstillingen mellem flere tinglyste rettigheder afgøres efter tinglysningstidspunktet. Det er imidlertid ikke kun en prioritetsregel, fordi aktivet helt vil udgå af virksomhedspantet, hvis det er omfattet af pantet i den faste ejendom. Se tinglysningslovens § 37.
Hvis der tages et lån i en ejendom, hvor panthaver får pant i erhvervsvirksomheden efter tinglysningslovens § 37, må virksomhedspanthaveren acceptere, at den nye panteret i ejendommen medfører, at aktiver, som er omfattet af tinglysningslovens § 37, ikke vil være omfattet af virksomhedspantet.
Hvis virksomheden indkøber driftsmateriel, der herefter fragtes til ejendommen, vil materiellet først være omfattet af pantet i den faste ejendom, når materiellet har opnået det nødvendige tilhørsforhold til ejendommen. Se tinglysningslovens § 37. Hvis materiellet går til grunde undervejs til ejendommen, vil det derfor kunne være omfattet af et virksomhedspant på dette tidspunkt. En eventuel forsikringssum, der gives på baggrund af, at materiellet går til grunde, vil dermed kunne gå til virksomhedspanthaveren, hvis pantsætteren har handlet uforsvarligt.
Hvis aktivet imidlertid er overskudskapacitet (der er mere af et aktiv, end der reelt set er behov for), og derfor ikke er omfattet af panteretten i den faste ejendom, se tinglysningslovens § 37, er det ikke omfattet af undtagelsesreglen i tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 1. Dermed vil aktivet være omfattet af virksomhedspantet.
Det er også muligt, at aktivet fra at være overskudskapacitet inddrages i virksomheden på ejendommen. Fra dette tidspunkt vil aktivet ikke længere være omfattet af et eventuelt tidligere tinglyst virksomhedspant.
Når aktivet går fra panteretten i fast ejendom til virksomhedspantet
Hvis et aktiv går fra at være omfattet af reglen i tinglysningslovens § 37 til ikke længere at have det tilstrækkelige tilknytningsforhold til ejendommen og virksomheden, fx fordi det efter indkøb af andet materiel må karakteriseres som overskydende kapacitet, vil det i sin helhed være omfattet af virksomhedspantet fra dette tidspunkt. Hvilke aktiver, der vil være overskydende kapacitet, og hvilke der vil være omfattet af tinglysningslovens § 37, må bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder på aktivernes faktiske anvendelse i virksomheden, der drives fra ejendommen.
Med bestemmelsen må en virksomhedspanthaver derfor acceptere, at en senere tinglyst panteret i den faste ejendom medfører, at værdien af virksomhedspantet kan blive forringet, i det omfang pantet omfatter driftsinventar og driftsmateriel.
Bestemmelsen gælder kun for panterettigheder i den faste ejendom og dermed ikke for retsforfølgning, dvs. udlæg og arrest mv.
Udlæg i fast ejendom omfatter det nævnte tilbehør i tinglysningslovens § 37. Se retsplejelovens § 518, stk. 2. En sådan retsforfølgning må derfor respektere allerede bestående panterettigheder, herunder et eventuelt virksomhedspant i tilbehør, der er omfattet af tinglysningslovens § 37. I praksis vil det dog oftest være sådan, at ejendommen i forvejen er behæftet med panterettigheder. I disse tilfælde følger det af reglen i tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 1, at der ikke er virksomhedspant i tilbehør, som er omfattet af tinglysningslovens § 37.
Et udlæg i fast ejendom, der omfatter det nævnte tilbehør i tinglysningslovens § 37, hindrer ikke, at det nævnte tilbehør udskilles som led i regelmæssig drift af ejendommen. Se retsplejelovens § 520, stk. 1, 1. pkt. Skyldneren vil derfor kunne udskifte ældre materiel med nyere materiel, uden at det vil være i strid med udlægshaverens rettigheder.
Virksomhedspanthavers tiltrædelse af pantet: Fordringer
Reglerne i retsplejelovens § 538 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3 gælder også for muligheden for at fyldestgøre krav, der er sikret ved:
Se retsplejelovens § 538 a, stk. 4.
En virksomhedspanthaver, der har pant i kundefordringer, kan inddrive disse, efterhånden som de forfalder til betaling. Se retsplejelovens § 538 a, stk. 3.
Panthaveren kan sætte pantet til salg på tvangsauktion, hvis et krav, der er sikret ved håndpant, ikke fyldestgøres rettidigt. Se retsplejelovens § 538 a, stk. 1, 1. pkt. Inden panthaveren tager skridt til at sælge genstanden på tvangsauktion, skal han med en uges varsel ved anbefalet brev opfordre pantsætter til at betale det skyldige beløb. Panthaveren skal ikke give besked, hvis det er ubekendt, hvor pantsætter befinder sig, eller salg er nødvendigt for at undgå, at aktivets værdi forringes væsentligt. Afkald på sådan opfordring er ikke gyldigt. Se retsplejelovens § 538 a, stk. 2.
Ud over de tilfælde hvor panthaverens fyldestgørelse følger direkte af lovgivningen, kan panthaveren (fx et pengeinstitut) tiltræde pantet ved at
- Kræve betaling til sig på de pantsatte fordringer, se retsplejelovens § 538 a, stk. 4, se stk. 3
- Hindre pantsætteren i at råde over summer, der indbetales på pantsatte fordringer på pantsætterens egen konto.
Hvis panthaveren herved hindrer pantsætteren i at trække på den konto (fx ved gradvis nedsættelse af trækningsretten på en kassekredit), hvor indbetalinger på fordringerne finder sted, vil det kunne udgøre en tiltrædelse af pantet. Så er indbetalingerne udtryk for, at den sikkerhedsmæssige ramme, der udgøres af pantebrevet, er anvendt i tilsvarende omfang.
Hvis indbetalingerne på de udestående fordringer blot indgår på pantsætterens konto under sædvanlige omstændigheder, vil det i sig selv ikke være udtryk for, at panthaveren har tiltrådt pantet.
Virksomhedspanthavers tiltrædelse af pantet: Andre aktiver
Udlæg til forauktionering giver udlægshaver ret til at sætte det udlagte på offentlig tvangsauktion og dermed få sit krav helt eller delvist dækket af auktionssummen (nettoprovenuet). Se retsplejelovens § 538. Udlæg kan ske på grundlag af pantebreve. Hvad angår ejerpantebreve og skadesløsbreve kan udlæg dog kun ske, når gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldneren eller klart fremgår af omstændighederne. Se retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 6. Dette gælder derfor også de skadesløsbreve og ejerpantebreve, der anvendes ved virksomhedspant.
De inddrivelsesformer, der er hjemlet i retsplejeloven, herunder udlæg i løsøre og inddrivelse af fordringer efter retsplejelovens § 538 a, indebærer, at panthaveren har tiltrådt sit pant. Det gælder også, hvis pantet realiseres inden for konkurslovens rammer.
Virksomhedspanthaveren har også tiltrådt pantet, hvis virksomhedspanthaveren meddeler pantsætteren, at denne ikke længere har virksomhedspanthaverens samtykke til at sælge sit varelager som led i regelmæssig drift. Forudsætningen for en sådan meddelelse er, at der foreligger en misligholdelse af aftaleforholdet, der hjemler, at virksomhedspanthaveren tiltræder sit pant.
Virksomhedspanthaverens tiltrædelse kan ikke sammenlignes med en almindelig panteretlig rådighedsberøvelse og kravene hertil. Det er derfor ikke noget krav, at tiltrædelsen er effektiv i den forstand, at pantsætteren faktisk er berøvet muligheden for at råde over aktiverne i forhold til tredjemand.
Tredjemand vil derfor i dette tilfælde, uanset virksomhedspanthaverens tiltrædelse af pantet ved meddelelse til pantsætteren, kunne være i god tro om, at aktiver, der erhverves fra pantsætteren, udskilles som led i regelmæssig drift, og derfor vinde ret over virksomhedspanthaveren.
Panthaveren vil dog kunne sikre sin ret over for tredjemand ved fx at foretage udlæg i de pantsatte aktiver. Se ovenfor om eksekutionsfundamentet i retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 6.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme |
| UfR 2007.93 VLR | A A/S havde den 6. april 2006 udstedt et skadesløsbrev (virksomhedspant) på 40.000.000 kr. til 2 banker, B og C. Skadesløsbrevet blev tinglyst den 10. april 2006 og omfattede de aktiver, der er nævnt i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 2, 3, 4, 5 og 7. I juli 2006 fik skadesløsbrevet en påtegning, hvorefter aktiverne nævnt i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 3 og 4, udgik, samtidig med at der indtrådte yderligere 4 finansielle kreditorer. Ved en ny påtegning af 6. juli 2006 begæredes skadesløsbrevet aflyst på betingelse af tinglysning af skadesløsbrev (virksomhedspant) udstedt af A A/S til 6 pengeinstitutter, som var identiske med de tidligere nævnte kreditorer. Skadesløsbrevets pålydende var 40.000.000 kr., og panteretten omfattede de aktiver, der er nævnt i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 2, 5 og 7. Skadesløsbrevet afvistes fra personbogen, »idet der aldrig kan være flere kreditorer på et virksomhedspant«. Landsretten bestemte, at skadesløsbrevet skulle tinglyses. Det anførtes herved bl.a., at det er almindeligt antaget, at et skadesløsbrev kan udstedes med flere kreditorer og tinglyses efter de almindelige regler. En begrænsning i denne almindelige adgang måtte kræve et særligt hjemmelsgrundlag, og forbuddet mod overdragelse i tinglysningslovens § 47 c, stk. 2, kunne hverken efter ordlyden eller forarbejderne antages at give hjemmel til at nægte tinglysning af et skadesløsbrev med flere kreditorer. | |