Forældelsesfristerne afbrydes hvis fordringshaveren foretager retslige skridt med henblik på at opnå en bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse. Se FORÆL § 16, stk. 1.
Det retslige skridt skal foretages for at opnå:
- Dom
- Betalingspåkrav påtegnet af fogedretten. Se. RPL § 477 e, stk. 2.
- Anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse.
Udtrykket "anden bindende afgørelse" skal forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk i FORÆL § 5, stk. 1, nr. 3, der sigtes bl.a. til en administrativ afgørelse, som bliver bindende for parterne, hvis den ikke indbringes for en anden administrativ myndighed eller for domstolene inden en vis frist.
Det er en betingelse, at afgørelsen fastslår "fordringens eksistens og størrelse". Dette er fx ikke tilfældet, hvis der er tale om et anerkendelsessøgsmål, der alene vedrører grundlaget for fordringen fx et erstatningsansvar, som ikke angår anerkendelse af fordringens eksistens og størrelse.
Klage i en skattesag til fx Landsskatteretten angår typisk kun ansættelsen af indkomst eller fradrag mv. og ikke et skattekrav af en bestemt angivet størrelse. En sådan afgørelse vil ikke være en "anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse "
Hvis det retslige skridt består i at fordringshaveren indbringer sagen for en administrativ myndighed eller for et klage- eller ankenævn vil afbrydelsen ske ved myndighedens/nævnets modtagelse af fordringshaverens krav/klage.
Opnås der ikke en bindende afgørelse, der fastslår kravets eksistens og størrelse, vil det retslige skridt kun medføre foreløbig afbrydelse af forældelsen. Se afsnit A.A.9.5.2.
En egentlig retssag (eller anden egentlig forældelsesafbrydelse) skal i disse tilfælde anlægges inden 1 år efter afgørelsen, med mindre den almindelige forældelsesfrist først udløber på et senere tidspunkt. Se FORÆL § 20, stk. 1, der omhandler sagsanlæg, som ikke fører til forlig eller realitetsafgørelse.
Se også
Se også FORÆL § 21, stk. 2 og 3, om indbringelse for administrative myndigheder og private klagenævn i de tilfælde, hvor afgørelsen ikke bliver bindende og/eller ikke vedrører kravets eksistens og størrelse.
Inden for rimelig tid
De retslige skridt skal "forfølges inden for rimelig tid " Se FORÆL § 16. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af praksis i forhold til den tidligere formulering "uden fornødent ophold".