Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan normalbøden beregnes ved unddragelse af skatter, moms, lønsumsafgift og punktafgifter.
Afsnittet indeholder:
Regel
Ved unddragelse af skatter, moms, lønsumsafgift og punktafgifter beregnes bøden til to gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 500.000 kr., hvis ansvarssubjektet er en fysisk person.
Ved grov uagtsomhed udgør bøden én gang den samlede unddragelse.
Bemærk - unddragelsessager med unddragelse op til 40.000 kr.
Efter ændring af sanktionspraksis den 1. januar 2024 gøres ikke bødeansvar i førstegangstilfælde, hvis unddragelsen ikke overstiger 20.000 kr. Hvis unddragelsen er mellem 20.000 kr. og 40.000 kr., afsluttes sagen i førstegangstilfælde med en bøde på 5.000 kr.
Bemærk - gerningstidspunkt før den 1. januar 2024
Hvis gerningstidspunktet er før den 1. januar 2024, beregnes bøden i sager med forsætlig unddragelse kun som én gang de første 60.000 kr., der er unddraget, og to gange beløbet over 60.000 kr.
I sager med grov uagtsom unddragelse beregnes bøden med halvdelen af de første 60.000 kr., der er unddraget, og én gang beløbet over 60.000 kr.
Eksempel 1
En person har før den 1. januar 2024 forsætligt unddraget 80.000 kr. i skat. Normalbøden er:
(60.000 x 1) + (20.000 x 2) = 100.000 kr.
Eksempel 2
En person har efter den 1. januar 2024 forsætligt unddraget 80.000 kr. i skat. Normalbøden er 160.000 kr.
Eksempel 3
En person har før den 1. januar 2024 ved en grov uagtsom handling unddraget 80.000 kr. i skat. Normalbøden er:
(60.000 x ½) + (20.000 x 1) = 50.000 kr.
Eksempel 4
En person har efter den 1. januar 2024 ved en grov uagtsom handling unddraget 80.000 kr. i skat. Normalbøden er 80.000 kr.
Eksempel 5
En juridisk person har før den 1. januar 2024 forsætligt unddraget 600.000 kr. i skat. Normalbøden er:
(60.000 x 1) + (540.000 x 2) = 1.140.000 kr.
Skattekontrollovens § 83 - grov uagtsomhed
Ved grov uagtsom overtrædelse af SKL § 83, stk. 1-3, jf. stk. 5, udmåles bøden som ved overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 2, dvs. at normalbøden udgør 1/3 af den unddragne skat.
Se afsnit