Genoptagelse af skatteansættelser på grund af afgørelse fra Landsskatteretten om genanbringelse af ejendomsavance i udlejede bygninger på ejendomme vurderet som landbrug mv. 

1. Tidligere praksis

Ifølge Skatterådets tidligere praksis om genanbringelse af en ejendomsavance efter § 6 A, stk. 1, i EBL i en landbrugsejendom mv., der udlejes, var det en betingelse, at der var tale om genanbringelse i en ejendom, der på genanbringelsestidspunktet rent faktisk blev benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. VURDL § 33, stk. 1 eller 7. Reglen i EBL § 6 C om genanbringelse i udgifter til ombygning, tilbygning eller nybygning på fast ejendom betød tilsvarende efter Skatterådets opfattelse, at genanbringelsen forudsætter, at landbrugsejendommen mv. efter ombygning, tilbygning eller nybygning skulle benyttes til landbrugsmæssige formål mv. Skatterådets fortolkning af regelsættet er kommet til udtryk i bindende svar, der er offentliggjort som SKM2008.677.SR, SKM2008.732.SR og SKM2008.735.SR.

2. Landsskatterettens kendelser

Landsskatteretten har i en ikke offentliggjort kendelse af 2. december 2007, der vedrører indkomståret 2003, og i en kendelse offentliggjort som SKM2008.676.LSR  af 30. juli 2008, der vedrører indkomståret 2007, fundet, at der kan ske genanbringelse i den erhvervsmæssige del af en nyerhvervet landbrugsejendom, hvor driftsbygningerne udlejes til andet formål end landbrug, medens jorden anvendes i  klagerens erhvervsmæssige landbrugsvirksomhed. Ifølge den offentliggjorte kendelse omfatter den erhvervsmæssige andel af landbrugsejendommen også den del af ejendommen, der er udlejet til ikke-landbrugsmæssige formål. Ejendommen er vurderet som en landbrugsejendom, og det ændrer ifølge Landsskatteretten ikke på den vurderingsmæssige status, at klageren vil udleje en del af driftsbygningerne til tredjemand til ikke-landbrugsmæssige formål. Landsskatteretten har herefter fundet, at bestemmelsen i § 6 A, stk. 1, i EBL, skal fortolkes således, at det er ejendommes vurderingsmæssige status på genanbringelsestidspunktet, der er afgørende for, om der kan ske genanbringelse i ejendommen.

Kendelsen, der offentliggjort som SKM2008.676.LSR, er ikke blevet appelleret.

3. Ny praksis

Landsskatterettens kendelser betyder, at der er sket en ændring af SKATs praksis vedrørende genanbringelse af ejendomsavance i ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, og som udlejes helt eller delvist. Kendelserne betyder, at der kan ske genanbringelse af ejendomsavance også i den del af en landbrugsejendom mv., der på genanbringelsestidspunktet anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål mv. Det er dog forudsat, at der er tale om udlejning af en ejendom eller del af en ejendom, der på genanbringelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7. Det er således ejendommens vurderingsmæssige status på genanbringelsestidspunktet, der er afgørende for, om der kan ske genanbringelse i ejendommen. Den ændrede praksis betyder yderligere, at reglen i EBL § 6 C om genanbringelse i udgifter til ombygning, tilbygning eller nybygning på en bestående landbrugsejendom mv., finder tilsvarende anvendelse på en ejendom, uanset om nybygningen mv. skal anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål. SKAT bemærker, at det dog er en forudsætning efter EBL § 6 A, stk. 1, at den udlejede del af ejendommen skal anvendes erhvervsmæssigt. En vurdering af om denne betingelse er opfyldt straks fra afholdelsen af udgifterne forudsætter, at den skattepligtige afgiver de nødvendige oplysninger med driftsbudget for den del af ejendommen, der skal udlejes.

4. Hvilke ansættelser kan genoptages?

I det omfang der er sket beskatning på grundlag af praksis før ændringen, kan der efter anmodning ske genoptagelse af avancebeskatningen.

5. Frister og kompetencer

5.1 Generelt om frister for genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 2, og 27, stk. 1 og 2

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske genoptagelse af skatteansættelser, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af de pågældende indkomstår (ordinær ansættelsesfrist). Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 6.

Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis (ekstraordinær ansættelsesfrist).

Praksisændringen er sket med Landsskatteretskendelsen af 21. december 2007 (første underkendende afgørelse af SKATs praksis), der vedrører indkomståret 2003. For personer med indkomstår svarende til kalenderåret kan der således i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, ske genoptagelse fra og med 2003.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal den skattepligtiges anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i § 26. Fristen regnes fra offentliggørelsen af denne SKAT-meddelelse på SKAT's hjemmeside.

5.2 Kompetent myndighed

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen skal indgives til SKAT,  jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 3.

6. Ikrafttrædelsestidspunkt og bortfald

Denne SKAT-meddelelse træder i kraft ved offentliggørelsen og bortfalder 20. juni 2009.