Det fremgår af sagens oplysninger, at skatteyderen A er selvstændig erhvervsdrivende, og at hun anvender virksomhedsordningen. For indkomståret 2000 selvangav hun en skattepligtig indkomst på - 401.446 kr., hvilket underskud blev overført til modregning i hendes ægtefælles positive indkomst.

A og hendes ægtefælle havde i 2000 en blandet benyttet bil, som indgik i virksomhedsordningen vedrørende A’s virksomhed.

I agterskrivelse af 8. januar 2002 varslede den kommunale skattemyndighed

en forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 på netto 12.762 kr. Ansættelsesændringen skyldtes dels, at et befordringsfradrag på 13.365 kr. vedrørende hendes ægtefælle fejlagtigt var blevet udgiftsført hos hende, dels at ansættelsen blev nedsat med yderligere afskrivning på 619 kr. vedrørende forhøjet afskrivning på en stald/lade. A gjorde ikke indsigelser imod den påtænkte ansættelsesændring.

A’s ægtefælle, er lønmodtager. For indkomståret 2000 selvangav han før udnyttelse af underskud overført fra sin hustru en skattepligtig indkomst på 633.029 kr.

I en anden agterskrivelse af 8. januar 2002 varslede den kommunale skattemyndighed en forhøjelse af A’s ægtefælles skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 med netto 70.858 kr. Også denne ansættelsesændring blev accepteret.

I agterskrivelsen til A’s ægtefælle foreslog kommunen, at hans skattepligtige indkomst blev forhøjet med 78.068 kr., der af hans arbejdsgiver var udbetalt som kørselsgodtgørelse efter Ligningsrådets takster. Da kørselsgodtgørelsen vedrørte en bil, der indgik i virksomhedsordningen vedrørende hans hustrus virksomhed, kunne den ikke udbetales skattefrit. Endvidere forhøjede kommunen hans ansættelse med et rentebeløb på 6.155 kr, der også var blevet fratrukket hos hans hustru. Endelig blev ansættelsen nedsat med det befordringsfradrag på 13.365 kr., som fejlagtigt var blevet fratrukket hos hans hustru. Som nævnt ovenfor medførte ændringerne en ansættelsesforhøjelse på netto 70.858 kr.

I forbindelse med foretagelsen af de nævnte ansættelsesændringer for indkomståret 2000 for A og hendes ægtefælle anmodede ægtefællerne i brev af 19. februar 2002 den kommunale skattemyndighed om tilladelse til, at afskrivningssatsen på bilen blev forhøjet fra den selvangivne sats på 11,2 pct. til 30 pct., således at der blev afskrevet maksimalt på bilen. (Til og med indkomståret 2000 kunne der afskrives med en sats på op til 30 pct. på driftsmidler. Med virkning fra og med 2001 blev satsen nedsat til 25 pct.).

Baggrunden for anmodningen er, at ægtefællerne ved at forøge afskrivningerne på bilen med et beløb, der svarer til deres samlede indkomstforhøjelser for indkomståret 2000, opnår at kunne overføre et så stort underskudsbeløb fra A til modregning hos hendes ægtefælle, at den skattemæssige effekt af ægtefællernes samlede forhøjelse fuldt ud udlignes.

I afgørelse af 3. april 2002 imødekom kommunen kun delvis anmodningen, idet kommunen alene tillod, at den skattemæssige effekt af forhøjelsen på 13.365 kr. af A’s skattepligtige indkomst blev udlignet ved yderligere afskrivninger på bilen. Det fremgår således af agterskrivelse af 22. februar 2002, at den kommunale skattemyndighed gav tilladelse til, at afskrivningssatsen blev forhøjet fra 11, 2 pct. til 14, 07 pct. eller med 13.381 kr. Afskrivningen på bilen for indkomståret 2000 blev dermed ændret således:

Det fremgår af afslag af 3. april 2002, at kommunen alene har anset ændringen af A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 for omfattet af adgangen til at foretage kompenserende afskrivninger i medfør af punkt 1.1 i TSS-cirkulære 2000-34.

Kommunen har herved afvist, at der i medfør af cirkulærets punkt 2.1 er adgang til at foretage yderligere afskrivninger, idet denne bestemmelse alene omhandler adgang til at ændre af- og nedskrivninger, hvor ansættelsen ikke er ændret. I øvrigt finder kommunen ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det kan begrunde, at der i henhold til den nævnte bestemme tillades yderligere afskrivning.

I udtalelse af 13. juni 2002 til Ligningsrådet har kommunen yderlige anført, at kommunen ikke finder, at sambeskatningsreglerne for ægtefæller, herunder underskudsreglerne i personskattelovens § 13, kan begrunde, at der godkendes yderligere afskrivning i A’s indkomst til udligning af skatteforhøjelsen hos hendes ægtefælle.

Told-og Skattestyrelsen indstilling:

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse må såvel ansættelsesændringen for indkomståret 2000 for A som for hendes ægtefælle anses for omfattet af reglerne om udligning af den skattemæssige effekt af danske indkomstændringer i punkt 1.1. i TSS-cirkulære 2000-34 om efterfølgende af- og nedskrivninger. Told- og Skattestyrelsen lægger herved vægt på, at det må antages, at A ville have taget højde for sambeskatningseffekten, dersom hendes ægtefælle ved selvangivelsen havde opgjort sin indkomst en måde svarende til den senere ansættelsesændring.

Det indstilles således, at ansøgningen imødekommes.