Indhold

Dette afsnit handler om, hvem der anses for at være modtager af en royaltybetaling.

Afsnittet indeholder:

  • Begrebet retmæssig ejer
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Begrebet retmæssig ejer

Det er altid den retmæssige ejer og ikke den, der umiddelbart optræder som modtager, som anses for modtager af royalties i modeloverenskomstens forstand. Se punkt 4-4.2 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 12.

Begrebet retmæssig ejer er den almindeligt anvendte oversættelse af det engelske udtryk beneficial owner.

Bemærk

Der kan ikke uden videre sættes lighedstegn mellem indholdet af begrebet retmæssig ejer og det danske retsbegreb rette indkomstmodtager. Se SKM2022.416.VLR.

Mellemmænd

Modeloverenskomsten nævner nogle eksempler på mellemmænd, der modtager royaltybetalinger, men som ikke er retmæssig ejer af dem og som derfor ikke er modtagere i modeloverenskomstens forstand. Det er fx:

  • En agent
  • En nominee, dvs. en navngivet repræsentant for den retmæssige ejer
  • Et conduit company
  • En fiduciary, dvs. en person, som formelt ejer et aktiv (her den rettighed, som der betales royalties for at udnytte), men hvor indtægten reelt tilkommer en beneficiary (berettiget).

Eksempel

Landsskatteretten anså et dansk selskab for at have pligt til at indeholde kildeskat på rentebetalinger til et svensk moderselskab, da dette selskab ikke kunne anses for retmæssig ejer af renterne. Renterne blev betalt videre (som koncernbidrag) til et andet svensk selskab og derfra videre til et selskab på Jersey. Se SKM2011.57.LSR. Afgørelsen skal sammenholdes med SKM2011.59.LSR vedrørende hæftelsen for kildeskatterne.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

►SKM2022.416.VLR◄
►

Moderselskaber, der var hjemmehørende i henholdsvis Sverige og Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), skattepligtige af renter, som moderselskaberne havde oppebåret på lån ydet til deres danske datterselskaber. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst henholdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da der forelå misbrug, og da moderselskaberne ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomsternes forstand.   

Datterselskabernes indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist.   

Datterselskaberne var ansvarlige for den manglende indeholdelse af renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.   

Datterselskabet i sag BS-30/2012 -VLR [rettet red.] fik ikke medhold i sine subsidiære påstande om delvis nedsættelse af kildeskattekravet og hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, som selskabet støttede på et anbringende om, at de bagvedliggende investorer i kapitalfondene på Y2-by, som ejede det luxembourgske moderselskab, skulle anses for de retmæssige ejere af de omhandlede renter.

◄

►Har været indbragt for Højesteret, men anken blev hævet.

Tidligere instans:

SKM2011.57.LSR og SKM2011.59.LSR.◄