For ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. VURDL § 33, stk. 1, skovbrugsejendomme, jf. VURDL § 33, stk. 7, eller blandet benyttede ejendomme, jf. VURDL § 33, stk. 5, skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes. Anvendelse af reglen er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af VURDL § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. § 8, stk. 1, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, jf. EBL § 9, stk. 1.

Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked om, at en landbrugsejendom ikke kunne sælges skattefrit efter EBL § 8, stk. 1 eller stk. 2. Der var tale om en ejendom, der var vurderet som landbrugsejendom og ejendommen kunne derfor ikke sælges skattefrit efter EBL § 8, stk. 1, der alene omhandler en- og tofamiliehuse. Der kunne heller ikke indrømmes skattefrihed efter EBL § 8, stk. 2 - sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes hustand har benyttet til privat formål i en del af ejerperioden, da bestemmelsen ikke omfatter en landbrugsejendom. Den del af avancen, der kunne henføres til stuehuset med tilhørende grund og have ville heller ikke være skattefri, da det ikke var tilstrækkelig sandsynliggjort, at ejendommen havde tjent til bolig for familien, jf. SKM2002.291.LR.

SKM2003.91.HR Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom, SKM2002.204.VLR. Vestre Landsret havde fundet, at en fast ejendom ikke kunne anses som en- eller tofamilieshus i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, idet ejendommen på salgstidspunktet var udlejet til en selvejende institution, som anvendte hele ejendommen erhvervsmæssigt til opholdssted for børn og unge i henhold til bistandslovens § 66. Avancen ved salg af ejendommen var derfor ikke skattefri i medfør af EBL § 8. Ejendommen var heller ikke omfattet af EBL § 9, idet ejendommen på salgstidspunktet i sin helhed blev anvendt erhvervsmæssigt, hvorfor der ikke forelå nogen blandet benyttelse af ejendommen. 

Ifølge EBL § 9, stk. 2, fastlægges den skattefrie del af fortjenesten på grundlag af forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum for stuehuset eller ejerboligen og den kontantomregnede anskaffelsessum eller en eventuel indgangsværdi for denne del af ejendommen.

SKM2005.302.LSR. Ved opgørelsen af fortjenesten ved salg af en landbrugsejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9 skulle den samlede ejendomsværdi indgå ved beregningen af indgangsværdien efter halvdelsreglen i lovens § 4, stk. 3, nr. 2, og denne indgangsværdi skulle fordeles på henholdsvis den skattepligtige del og stuehuset efter forholdene pr. 1. januar 1993.

I EBL § 9, stk. 3, er det præciseret, at opgørelsen af den skattepligtige del af fortjenesten skal ske på grundlag af den kontantomregnede afståelsessum for den resterende del af ejendommen, dvs. ejendommen minus stuehus henholdsvis ejerbolig, og den del af den kontantomregnede anskaffelsessum eller indgangsværdi, der vedrører den resterende del af ejendommen. Dette medfører, at den anskaffelsessum, der reguleres efter EBL § 5 eller EBL § 5 A, er anskaffelsessummen for den resterende del af ejendommen. At reguleringen alene angår opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på den resterende del af ejendommen betyder f.eks., at det kun er vedligeholdelses- og forbedringsudgifter vedrørende denne del af ejendommen, der kan tillægges anskaffelsessummen. Fradrag efter EBL § 6 foretages ligeledes kun i den skattepligtige regulerede fortjeneste på den resterende del af ejendommen.

Som konsekvens af ændringen af EBL § 9 er der foretaget en ændring af EBL § 5, stk. 1, 4. pkt., om 10.000 kr.'s tillægget. Det er ved en henvisning til EBL § 9, stk. 3, præciseret, at nedsættelsen af 10.000 kr.'s tillægget ved et delsalg skal beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for ejendommen nedsat med den del af anskaffelsessummen, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have henholdsvis ejerboligen, og anskaffelsessummen for den del af den resterende del af ejendommen, der afstås.

SKM2007.211.LSR. Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved salg af en landbrugsejendom erhvervet før den 19. maj 1993 skulle anskaffelsessummen beregnes for hele ejendommen inkl. stuehusværdien, hvorefter stuehusets andel af anskaffelsessummen skulle trækkes ud på grundlag af en forholdsmæssig fordeling. Som anskaffelsessum anvendtes ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med tillæg efter halvdelsreglen, og den forholdsmæssige fordeling, på henholdsvis beboelsesdelen og erhvervsdelen, skulle ske efter ejendomsværdien pr. 1. januar 1993, jf. SKM2005.302.LSR.

SKM2008.341.LSR. Ved opgørelse af avance ved salg af landbrugsejendom kunne en ekstra beboelsesbygning ved siden af stuehuset ikke afstås skattefrit.

►SKM2008.852.BR. Sagen vedrørte sagsøgerens afståelse af en blandet benyttet ejendom i 2003. Den del af fortjenesten ved salget, der vedrørte ejerboligen, var skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 2. Uenigheden i sagen vedrørte alene spørgsmålet om, hvordan fordelingen af den samlede anskaffelsessum på henholdsvis ejerboligen og erhvervsdelen skulle foretages, samt hvorvidt halvdelsreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, nr. 2, i den konkrete sag fandt anvendelse. Retten gav sagsøgeren medhold. Retten tillagde ved sin bedømmelse af sagen det afgørende betydning, at den af SKAT foretagne forhøjelse af sagsøgeren på kr. 140.500,- oversteg den fortjeneste, som umiddelbart kunne opgøres for hele ejendommen. Retten fandt således ikke, at der i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, er hjemmel til at beskatte en højere avance for erhvervsdelen end den, der kan opgøres for den samlede ejendom. Sagen er appelleret◄.

Genanbringelse af fortjenesteVed § 3 i lov nr. 308 af 19. april 2006 er det bestemt, at reglerne i § 9, stk. 1-3, vedrørende skattefritagelse for boligandelen ikke gælder for fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter § 6 A, § 6 C eller § 10 i ejendomsavancebeskatningsloven er genanbragt i en ejendom, der er omfattet af § 9, stk. 1-3, hvis boligandelen efter genanbringelsen er forøget, og det ikke er muligt at beskatte hele den genanbragte fortjeneste ved afståelse af den erhvervsmæssige del af den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt.

Fortjenesten ved afståelsen af erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og nedslag efter ejendomsavancebeskatningsloven, som erhvervsejendommen havde været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen.

Hvis en afståelse er omfattet af de nye regler, bortfalder ved beregning af den skattepligtige indkomst af fortjenesten ved afståelsen af den ejendom, hvori fortjenesten oprindelig har været anbragt, nedslag i denne ejendoms anskaffelsessum efter § 6 A, § 6 C eller § 10.

De nye regler har virkning for ejendomme, der afstås den 14. december 2005 eller senere. Reglerne gælder dog ikke for ejendomme, i det omfang boligandelen er forøget før den 15. december 2005.   

De nærmere regler for genanbringelse af fortjenester efter § 6 A og § 6 C er omtalt i afsnit E.J.2.6, medens genanbringelse af erstatnings- eller forsikringssummer fremgår af afsnit E.J.2.7.