Landbrugeres eget forbrug af okse- og kalvekød, svinekød samt heste-, fåre- og lammekød opgøres i kg.

I ►SKM2008.998.SKAT◄ er fastsat følgende vejledende mindstesatser for ►2009◄: 

  ekskl. moms
Okse- og  kalvekød pr.kg. ►10,70 kr.◄
Svinekød pr.kg. ►5,70 kr.◄
Fåre- og lammekød pr.kg ►19,50 kr.◄
Hestekød pr.kg ►4,50 kr.◄
Fjerkræ,herunder æg   ►195,00 kr.◄
Mælk ►175,00 kr.◄

Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person pr. år også for børn, som ikke ved indkomstårets begyndelse er fyldt 14 år. Værdien af kartofler og havesager skal ikke medregnes.

Sandsynlig-
gørelse af forbrug
Selvangiver landmanden et forbrug af egne varer på 0 kilo eller et lavt forbrug, som skattemyndigheden er usikker på rigtigheden af, er der i begge tilfælde tale om et bevisspørgsmål.

Ved afgørelsen af dette bevisspørgsmål kan skattemyndigheden ikke blot forlange dokumentation for køb af kød uden for bedriften og derefter forhøje ansættelsen, hvis sådan dokumentation ikke fremlægges, jf. TfS 1988, 300 LSR.

Skattemyndigheden må sandsynliggøre et større forbrug, hvis det selvangivne ikke anerkendes. Der bør herved foretages en samlet bedømmelse af samtlige de omstændigheder, der foreligger i det konkrete tilfælde, hvorved der f.eks. kan lægges vægt på husstandens størrelse, herunder antallet af børn og disses alder, antallet af medhjælpere på kost mv. Er der herefter grundlag for at antage, at der er selvangivet for lavt, er skattemyndigheden berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af forbruget. Kan landmanden, f.eks. ved at fremlægge regninger mv., derimod sandsynliggøre, at der er indkøbt tilstrækkeligt af kødvarer til at dække forbruget, bør det selvangivne normalt godkendes.

Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i årets løb har ydet kost til medhjælpere, kan i stedet for den faktiske andel af husholdningsudgifterne fratrække ►53 kr.◄ pr. kostdag for hver medhjælper i ►2009◄. Det er en betingelse, at antallet af kostdage ikke overstiger det normale antal kostdage for syv helårsarbejdere. For helårsansatte kan der således fratrækkes udgifter til kost for 365 dage med ►53 kr.◄ pr. dag. Der kan ikke herudover fratrækkes eventuelt udbetalte kostpenge. Der er mulighed for i stedet at vælge at fratrække faktisk udbetalte kostpenge samt ►53 kr.◄ pr. dag for de dage, hvor der er ydet kost.

Som fradrag kan ikke i stedet anvendes den af Ligningsrådet fastsatte værdi af kost og logi for medhjælpere ved husholdning og landbrug mv., jf. LSRM 1985, 25, idet landmandens faktiske merudgifter til kost må antages at være mindre end kostværdien for medhjælperen.

Medhjælpers logiI henhold til EVSL § 11, stk. 2, kan ejendomsværdiskatten nedsættes, når ejeren udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom. Se herom Ligningsvejledningens afsnit A.G .