De gaver, som kan tages i betragtning ved opgørelsen af det samlede gavebeløb, skal til den enkelte forening udgøre mindst 500 kr. i løbet af et indkomstår. En gave behøver således ikke at udgøre 500 kr. for at komme i betragtning, idet det er tilstrækkeligt, at der i det pågældende indkomstår i alt er ydet 500 kr. til den enkelte forening.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan den skattepligtige fradrage det samlede ydede gavebeløb, som overstiger 500 kr. og det kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 7.900 kr., som reguleres efter personskattelovens § 20. I kan en giver således højst fradrage .  fordelt på én eller flere foreninger. Det maksimale fradrag på . opnås først, når de gaver, som kan tages i betragtning, udgør kr. Samlevende ægtefæller kan hver fradrage deres gaver. Beløbsgrænsen i § 8 A gælder for hver ægtefælles gaver.

Ensidigt påtagne løbende ydelser er udtømmende reguleret i ligningslovens § 12, således at der ikke tillige er fradragsret efter § 8 A for disse, se SKM2004.299.VLR og afsnit A.F.4.4.3.

 

GældsbrevHar gavegiveren underskrevet et gældsbrev, hvorefter gaven skal afvikles over en kortere periode, kan gavegiveren kun fradrage gældsbrevets pålydende i det år, hvori forpligtelsen stiftes.

NaturalydelseDet er ikke nødvendigt, at gaven ydes i kontanter. Også værdien af f.eks. et som gave ydet kunstværk kan fradrages, men værdiansættelsen af godet er underkastet ligningsmyndighedernes prøvelsesret. Se i øvrigt afsnit A.F.6.

Kvittering Kvitteringer skal indsendes på begæring af SKAT . Kvitteringerne skal være udstedt af en forening, som er godkendt til at modtage fradragsberettigede gaver eller af en repræsentant eller fuldmægtig for denne. En skatteyder, der havde indbetalt et gavebeløb til en landsforening, der var godkendt til at modtage fradragsberettigede gaver, med den udtrykkelige betingelse at gaven skulle videregives til en lokalforening, der ikke var godkendt som gavemodtager, kunne ikke opnå fradrag efter LL § 8 A, se LSRM 1969.108. Fradragsretten mistes dog ikke, selvom en giver i forbindelse med gaveindbetalingen fremsætter ønske om, at gaven kommer en bestemt lokalforening til gode.