Skattepligtige godtgørelserGodtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren, for udgifter lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. LL § 9, stk. 5. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag heraf, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Skattefri godtgørelserRejsegodtgørelse, der er omfattet af LL § 9 A, og befordringsgodtgørelse, der er omfattet af LL § 9 B, er dog skattefri, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat af sådanne godtgørelsesbeløb, da de ikke er skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelserne vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1.

Der skal heller ikke betales AM-bidrag eller SP-bidrag af de skattefri godtgørelsesbeløb.

Om lønmodtagerens , se LV A.F.1.1.