| Principperne for opgørelse af anskaffelsessummer og afståelsessummer efter AL § 40 B, stk. 1-3, er beskrevet i AL § 40 B, stk. 4 og 5.
Anskaffelsessummen for en løbende kvote eller en andel heraf, der tildeles vederlagsfrit, sættes til nul, jf. AL § 40 B, stk. 4.
Afståelsessummen for en løbende kvote eller en andel af en løbende kvote, der er udløbet, sættes til nul, jf. AL § 40 B, stk. 5. Hvis f.eks. en løbende kvote, der er erhvervet primo indkomstår 1, kan udnyttes i 5 år og udløber ultimo indkomstår 5, sættes kvotens afståelsessum til nul for indkomstår 5.
Hvis en skattepligtig ejer løbende kvoter eller andele af sådanne kvoter, med samme rettigheder, anses de først erhvervede kvoter eller kvoteandele for de først afståede, jf. AL § 40 B, stk. 6.
Værdien af kvoter, der er tildelt vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst, jf. LL § 7 Y, stk. 1.
Fartøjskvote- andeleVed lov nr. 317 af 31. marts 2007 om ændring af fiskeriloven m.v. gennemførtes en ordning, der bl.a. betyder, at der tildeles fartøjskvoteandele (FKA), som hvert år giver ret til at fange en årsmængde for det enkelte fartøj.
Bl.a. er der gennemført følgende ordninger for det demersale fiskeri, dvs. fiskeri efter arter, der lever og søger føde på eller tæt på havbunden:
- En "oprydningsrunde", hvor fartøjerne kan bytte kvoteandele (FKA) primært med henblik på at samle fartøjets fiskeri i færre farvande.
- En "bytteordning", hvor fiskerne inden for det enkelte kvoteår kan bytte årsfangstmængder mellem fartøjerne.
Oprydningsrunden gennemføres i 3 perioder:
Den skattemæssige behandling af fartøjskvoteandele er beskrevet i meddelelsen SKM2008.531.SKAT.
For så vidt angår oprydningsrunden fremgår det af meddelelsen, at flytning/bytte af FKA mellem fiskere i oprydningsrunden (alle 3 perioder) skattemæssigt skal behandles som et led i førstegangstildelingen af FKA. Derfor får omfordelingerne ved flytning/bytte af FKA via Fiskeridirektoratet ikke skattemæssige konsekvenser for de involverede fiskere, idet gratis tildelte kvoter eller kvoteandele ikke skal beskattes ved tildelingen, jf. LL § 7 Y, stk. 1.
Hvad angår bytteordningen fremgår det af meddelelsen, at bytte af årlige fangstmængder (tildelt på grundlag af FKA) behandles som køb/salg. Det betyder, at begge fiskere skal beskattes af fortjenesten vedrørende de ved byttet afgivne årlige fangstmængder (kvoter), jf. AL § 40 B, stk. 3. Begge fiskere kan fuldt ud afskrive de ved byttet modtagne årlige fangstmængder (kvoter) i det indkomstår, hvor aftalen om bytte er indgået, jf. AL § 40 B, stk. 1 og 2. De kan afskrives fuldt ud, fordi der er tale om årlige fangstmængder (kvoter), jf. AL § 40 B, stk. 2. |