Spørgsmål

1. Kan SKTST bekræfte, at en overdragelse af licensaftalen indgået mellem K1 og H4 til H2 til markedsværdi og efterfølgende likvidation af H4 ikke udløser beskatning af genbeskatningssaldoen i H1?
2. Kan SKTST bekræfte, at en efterfølgende likvidation af H3 under de givne forudsætninger kan gennemføres uden at der udløses genbeskatning i H1?
3. Kan SKTST bekræfte, at genbeskatningssaldoen i H1 bortfalder, efter en likvidation af H4 og H3 er gennemført?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H3 har indtil udgangen af 2004, hvor de danske regler om international sambeskatning blev ændret, indgået i dansk sambeskatning med moderselskabet H1. Som følge af sambeskatningen er der i perioden 1992-2003 fradraget underskud fra H3 i sambeskatningsindkomsten hos H1. Fradragene af underskuddene har medførte, at der gennem årene er oparbejdet en genbeskatningssaldo vedrørende H3.

H1 fravalgte dengang at anvende de nye regler om international sambeskatning, hvorfor selskabet fra og med 2005 fører en skyggesambeskatning for de tidligere sambeskattede selskaber, jf. § 15, stk. 8 i lov nr. 426 af 06. juni 2005. Genbeskatningssaldoen for H3 androg pr. xx.xx.20xx på DKK (beløb udeladt)M. Pr. xx.xx.20yy andrager genbeskatningssaldoen DKK (beløb udeladt) tkr. (skatteværdi).

H1 har i hele perioden ejet 100 % af H3, som ejer 100% af H4.

Vedhæftet er koncernstrukturen.

(Koncernstruktur udeladt)

Beskrivelse af H3

H3 er et mellemholdingselskab, der har haft investeringer i tilknyttede datterselskaber i koncernen. Selskabet har ikke og har aldrig haft egentlig driftsaktivitet.

Siden 2005 har H3 genereret underskud hvert år. Dette skyldes primært, at selskabet betaler renter til koncernens interne "cash pool" arrangement. H3 har derudover afholdt mindre administrationsomkostninger, f.eks. honorar til revisor.

H3 ejer ikke andre aktiver end investeringer i tilknyttede datterselskaber og gæld (fra cash pool arrangementet).

H3 har ikke overdraget aktiviteter eller aktiver til andre koncernforbundne selskaber i perioden 2005 - 2022.

Der er ikke udbetalt skattefrit udbytte eller skattefrie aktieavancer fra H3 til moderselskabet (H1) i de seneste fem år.

Egenkapitalen i H3 har været negativ de seneste mange år.

Beskrivelse af H4

H4 har en meget begrænset aktivitet. Eneste aktivitet i H4 er således en licensaftale indgået med det af koncernen uafhængige selskab K1. Aktiviteten varetages af H4 på vegne af H2, der har rollen som global entreprenør i koncernen. H4 modtager et service fee som betaling for at varetage denne opgave.

Historik

Før 1995

Indtil 1. januar 1995 havde H1 eneret til at licensere (navn udeladt) -varemærker, -handelsnavne, -logoer, -designs, -handelsstile og -forretningsbetegnelser anvendt i forbindelse med koncernens aktiviteter til kommercielle formål.

1995-2000

Den cc.cb.19jj fik H4 eneret til at indgå underlicensaftaler med uafhængige tredjeparter vedrørende koncernens IP. H1 fungerede fortsat som administrator af indgåede licensaftaler på vegne af H4, hvilket omfattede forhandling af kontrakterne, samt daglig kontakt med under-licenstagere og driftsfunktioner som f.eks. inddrivelse af tilgodehavender.

Licensaftaler, som var indgået af H1 før cc.cb.19jj, blev ikke overdraget til H4, men var fortsat ejet af H1. Som følge heraf blev betalinger af royalties foretaget af under-licenstagere overført direkte til H1, som indregnede indtægten.

For licensaftaler, der blev indgået efter den cc.cb.19jj, betalte underlicenshaverne royalties direkte til H4. H4 betalte for disse licensaftaler et servicegebyr til H1 for administrationsaktiviteter. Servicegebyret blev opgjort som omkostningerne afholdt af H1 omkostninger plus 3%.

Licensaftalen med K1 var blevet indgået af H1 før den cc.cb.19jj. Kontrakten vedrørte primært lande i Europa.  Ved licensaftalens udløb i 1999 blev en ny aftale indgået af H4 i 1999. Den nye aftale dækkede globale markeder. Som følge heraf blev det aftalt, at H4 ville være berettiget til at modtage royalties, som vedrørte "nye" territorier. Royalties, der vedrørte territorier, som også var omfattet af kontrakten før 1995, skulle således betales af H4 til H1.

2001 og frem

I løbet af 2000 blev det i koncernen besluttet at tilpasse udgående licensaktiviteter. Som følge heraf blev det besluttet, at H2 fra cc.cb.20hh skulle overtage den udgående licensvirksomhed fra H4. Det blev i den forbindelse ikke overdraget kontrakter fra H4 til H2. I stedet fik kontrakter, som var indgået af H4, lov til at fortsætte frem til udløb. Eventuelle fornyelser af licensaftaler efter cc.cb.20hh blev indgået af H2 med under-licenstagerne. Derudover vil eventuelle nye aftaler blive indgået af H2.

Samtidig overtog H2 de administrative opgaver fra H1 vedrørende kontrakter indgået af H4 mellem cc.cb.19jj og xx.xx.20oo. Fra cc.cb.20hh betalte H4 derfor et servicegebyr til H2 (kostpris plus 5%) for administrationen af disse kontrakter- Der blev herefter ikke længere betalt servicegebyr til H1.

Rent praktisk fungerede H2 som betalingsbehandler for royaltyindtægter på de kontrakter, som var indgået af H4 i perioden cc.cb.19jj til xx.xx.20oo. Det betød, at underlicenshaverne ikke længere ville betale H4 royaltyen, men ville i stedet betale H2 direkte. H2 ville derefter betale H4 royaltyindkomsten, men fratrukket følgende beløb:

• 21% af alle royaltyindtægter, da dette beløb blev betalt til H5 for brug af varemærker ejet af H5;
• eventuelle royaltyindtægter fra K1, der vedrørte territorier, som licensaftalen dækkede før cc.cb.19jj;
• H2 eget administrationsgebyr

H4 havde pr. cc.cb.20hh 10 gældende udgående licensaftaler. 9 af disse kontrakter var udløbet pr. xx.xx.20uu og blev enten ikke fornyet, eller fornyet med H2 som koncernens kontraktpart.

Den eneste eksisterende licensaftale i H4 pr. cc.cb.20hh var således kontrakten med K1. Den oprindelige udløbsdato for kontrakten var xx.xx.20pp. I 2011 blev der aftalt en fornyelse af kontrakten med K1. Den nye licensaftale havde virkning fra den cc.cb.20ay til den xx.xx.20at.

Den nye licensaftale med K1 var i territorialt omfang begrænset til Europa og land 1. Efterfølgende blev der indgået en anden aftale mellem H4 og K1, der dækker perioden fra cc.cb.20ag til xx.xx.yu.

Serviceaftalen mellem H4 og H2 blev opdateret i 2013. Som følge af aftalen fratrækkes 3,75% af royaltyindkomsten i H4 i stedet for 21%. Samtidig sker betalingen af royalties til H6 i stedet for H5.

I 2023 optages der forhandlinger med K1 om en potentiel fornyelse af kontrakten, der udløber den xx.xx.yu. Koncernen påtænker i forbindelse med disse forhandlinger at lade H2 indtræde som kontraktspart i stedet for H4 for at sikre, at licensaftalen er i tråd med koncernens generelle licensmodel.

H4 har ikke indberettet underskud under sambeskatningen med H1 og der er derfor ikke fratrukket underskud i sambeskatningsindkomsten vedrørende H4. Genbeskatningssaldoen i H1 vedrører således alene skattemæssige underskud fra H3.

Der er ikke udbetalt skattefrit udbytte eller skattefrie aktieavancer fra H4 til moderselskabet (H3) i de seneste fem år.

H4 har pr. xx. xx20yy en egenkapital på (beløb udeladt)M, hvoraf (beløb udeladt)M er frie reserver/overført resultat og (beløb udeladt)M er selskabskapital.

Det kan lægges til grund, at licensaftalen mellem H4 og K1 overdrages til H2 til markedsværdi forud for en likvidation af H4.

Spørger har besvaret Skattestyrelsens spørgsmål:

Skattestyrelsens spørgsmål:
Er det korrekt forstået, at der ikke findes en genbeskatningssaldo for så vidt, angår H4?

Spørgers svar:
Korrekt - jeg kan bekræfte, at der ikke findes en genbeskatningssaldo, angår H4. Der er kun en genbeskatningssaldo angår H2.

Skattestyrelsens spørgsmål:
I anmodningen skriver I, at H3 ejer ikke andre aktiviteter end investeringer i tilknyttede datterselskaber og gæld (fra cash pool arrangementet)? (min fremhævelse).

Har du mulighed for at oplyse, hvilke investeringer H3 ejer ud over H4?

Spørgers svar:
Beklager - brugen af "selskaber" var en felj. H3 ejer kun aktier i H4 og gæld fra cash pool arrangementet.
Se venligst 2022 årsregnskabet til H3, hvor jeg vil henvise dig til siden 17 og notet 9 "investments".

Skattestyrelsen spørgsmål:
I anmodningen skriver I endvidere, at H3 ikke har overdraget aktiviteter eller aktiver til andre koncernforbundne selskaber i perioden 20oi-20yy. Er der sket overdragelser i 2023?

Spørgers svar:
Jeg kan bekræfte, at H3 ikke har overdraget aktiviteter eller aktiver til andre koncernforbundne selskaber i 20yp.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Alle tre spørgsmål bør besvares med ’JA’.

De danske regler om international sambeskatning blev væsentligt ændret med lov nr. 426 af 6. juni 2005. Med lovændringen blev der indført et globalpuljeprincip for international sambeskatning, som medførte, at danske moderselskaber ikke længere selv kunne vælge hvilke selskaber, der skulle indgå i den internationale sambeskatning. Lovens § 15, stk. 8 indeholder overgangsregler, den såkaldte skyggesambeskatning, der regulerer de skattemæssige konsekvenser for datterselskaber, der før lovens ikrafttræden indgik i en international sambeskatning med et dansk moderselskab.

Det følger af lovens § 15, stk. 8, 8. pkt., at der skal opgøres en genbeskatningssaldo for de udenlandske datterselskaber, der har indgået i international sambeskatning. Genbeskatningssaldoen svarer til skatteværdien af de underskud i datterselskabet, der er genstand for genbeskatning.

Den nu ophævede bestemmelse i LL § 33 E finder fortsat anvendelse som regulering af, hvilke tilfælde der udløser genbeskatning af saldoen, jf. § 15, stk. 8, 13. pkt. i lov nr. 426 af 6. juni 2006. Der sondres i bestemmelsen mellem to typer af genbeskatning; fuld genbeskatning, hvor der udløses genbeskatning af den fulde genbeskatningssaldo og begrænset genbeskatning, hvor genbeskatningen er maksimeret til den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under sambeskatningen (fiktivt likvidationsprovenu), med tillæg af et beløb svarende til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de seneste fem år af sambeskatningsperioden. Der findes herudover særlige regler for genbeskatning af underskud opstået før 1996.

Det følger af LL § 33 E, at følgende dispositioner udløser fuld genbeskatning:

• Det udenlandske datterselskabs udtræden af sambeskatning, jf. LL § 33 E, stk. 1, 1. pkt.
• Det udenlandske datterselskabs salg af aktier/anparter i et selskab, det ejer mindst 25% af eller salg af virksomhed til et koncernforbundet selskab efter KGL § 4, stk. 2, jf. LL § 33 E, stk. 2.

Følgende dispositioner udløser begrænset genbeskatning, jf. LL § 33 E, stk. 3, 1. pkt.:

• Salg af det udenlandske datterselskab, så det danske moderselskab eller koncernforbundne selskaber ikke længere har bestemmende indflydelse over det udenlandske datterselskab.
• Det udenlandske datterselskabs konkurs.
• Det udenlandske datterselskabs likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis overføres til koncernforbundne enheder.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en overdragelse af licensaftalen indgået mellem K1 og H4 til H2 til markedsværdi og efterfølgende likvidation af H4 ikke udløser genbeskatning af genbeskatningssaldoen i H1.

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at H1 udelukkende fører en genbeskatningssaldo for underskud opstået hos H3. Der er således ikke indeholdt tidligere fradragne underskud fra H4 i genbeskatningssaldoen. En likvidation af H4 vil således ikke påvirke genbeskatningssaldoen i H1.

Efter ligningslovens § 33 E, stk. 2, udløses der fuld genbeskatning, hvis et udenlandsk tidligere sambeskattet selskab afhænder aktier eller anparter i selskaber, hvor det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, eller helt eller delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab mv., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Bestemmelsen finder efter sin ordlyd ikke anvendelse på situationer hvor det udenlandske datterselskabs datterselskab likvideres eller hvor der overdrages aktivitet i det udenlandske datterselskabs datterselskab til koncernforbundne enheder. En likvidation af H4 vil derfor ikke medføre genbeskatning efter LL § 33E, stk. 2.

En overdragelse af licensaftalen mellem K1 og H4 til H2 forud for likvidationen vil heller ikke udløse genbeskatning i H1. Som det fremgår af ovenstående, er det ikke aktivitet i H3, der overdrages. Dermed finder LL § 33E, stk. 2 ikke anvendelse.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at H3 under de givne forudsætninger kan likvideres uden at der udløses genbeskatning i H1.

Det følger af LL § 33 E, stk. 1, 1. pkt., at der udløses fuld genbeskatning såfremt et udenlandsk datterselskab udtræder af sambeskatningen. Efter ligningslovens § 33 E, stk. 3, er genbeskatning af underskud begrænset til likvidationsavancen med tillæg af skattefrie udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de seneste fem år, når datterselskabet likvideres, medmindre datterselskabets virksomhed helt eller delvis overføres til koncernforbundne selskaber i forbindelse med likvidationen. Hvis aktiviteten overdrages til koncernforbundne selskaber, udløses der fuld genbeskatning efter ligningslovens § 33 E, stk. 1 og 2.

H3 har ikke anden aktivitet end at eje aktierne i H4. Såfremt H3 likvideres vil der således ikke være nogen aktivitet at overdrage til koncernforbundne enheder. Genbeskatningen vil således være maksimeret til likvidationsprovenuet med tillæg af skattefri udbytter og aktieavancer fra H3 i de seneste 5 år.

Ved likvidationen af H4 vil likvidationsprovenuet blive udloddet til H3. Det fremgår af regnskabet for H4, at selskabet pr. xx.xx.20yy har en positiv egenkapital på (beløb udeladt), hvoraf aktiekapitalen udgør (beløb udeladt). En eventuel likvidationsavance vil være skattefri for H3, da selskabet ejer 100% af H4.

Som nævnt ovenfor er der ikke udloddet udbytte eller solgt aktier i H3 inden for de seneste 5 år.

Det fremgår af årsrapporten for H3 fra 20yy, at egenkapitalen er negativ med (beløb udeladt), hvorfor det kan lægges til grund af Skattestyrelsen, at der ikke opstår nogen skattefri avance i forbindelse med likvidationen af H3. Der udløses derfor ikke genbeskatning.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at genbeskatningssaldoen i H1 bortfalder efter likvidation af H3.

Såfremt H3 likvideres vil der ikke længere være noget grundlag for genbeskatning efter LL § 33 E og saldoen hos H1 bortfalder.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en overdragelse af licensaftalen indgået mellem K1 og H4 til H2 til markedsværdi og efterfølgende likvidation af H4 ikke udløser beskatning af genbeskatningssaldoen i H1.

Begrundelse

Spørgsmålet i sagen er, om den påtænkte disposition, udløser genbeskatning af underskud i H3, der er fradraget efter de tidligere sambeskatningsregler.

Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005, der indførte reglerne om obligatorisk national sambeskatning, blev der indført en bestemmelse om genbeskatning af underskud fradraget i en sambeskatning tilladt efter den tidligere affattelse af selskabsskattelovens § 31 om sambeskatning.

Dispositioner, som ville udløse genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, udløser fortsat genbeskatning, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. Det fremgår af § 15, stk. 8, 11. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005.

Ifølge ligningslovens § 33 E, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, forhøjes moderselskabets skattepligtige indkomst, hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud. Moderselskabets skattepligtige indkomst forhøjes med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen.

Det følger af ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt., at moderselskabets skattepligtige indkomst forhøjes tilsvarende, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab afhænder aktier eller anparter i selskaber, hvor det direkte eller indirekte ejer mindst 25 procent af aktie- eller anpartskapitalen, eller helt eller delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Af forarbejderne til ligningslovens § 33 E, stk. 2, fremgår, at genbeskatning ved hel eller delvis afhændelse af selskabets virksomhed skal sikre, at datterselskabet ikke udskiller de sunde dele af selskabets aktiviteter, uden at en genbeskatning af fratrukne underskud finder sted.

I nærværende sag ønskes en licensaftale indgået mellem K1 og H4 overdraget til H2 til markedsværdi og efterfølgende likvidation af H4.

Det er oplyst, at der ikke findes en genbeskatningssaldo vedrørende H4, mens der findes en genbeskatningssaldo vedrørende H3, idet selskabet indtil udgangen af 20xx indgik i dansk sambeskatning med moderselskabet H1.

Spørgsmålet er derfor, om kan ske genbeskatning, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt., når det ikke er det selskab H4, som genbeskatningssaldoen vedrører, der foretager en afståelse. Dette spørgsmål er tidligere behandlet i SKM2004.268.LR.

I sagen fandt Ligningsrådet efter en fornyet gennemgang og vurdering, at besvarelsen af spørgsmålet i SKM2003.100.LR vedrørende indirekte afhændelse af aktier skulle ændres fra ja til nej, hvorefter der ikke skulle ske genbeskatning af underskud i et udenlandsk datterselskab, der var omfattet af dansk sambeskatning, og som ejede aktier i et mellemliggende selskab, der ikke var omfattet af dansk sambeskatning, i en situation hvor dette mellemliggende selskab ejede 100 pct. af aktierne i de selskaber, hvis aktier blev afhændet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2004.268.LR kan anvendes tilsvarende på situationen i nærværende sag, hvor det er H4, som foretager en koncernintern overdragelse, og ikke H3.

H4s afhændelse af licensaftalen vil således ikke være omfattet af ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt.

Spørgsmålet er herefter om likvidation af H4 skal anses for en afhændelse af H3s virksomhed.

Denne situation ses at være behandlet i cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997, pkt. 6.5.3.4.2., hvor der i relation til ligningslovens § 33 E, stk. 2, blandt andet står:

"I tilfælde af, at datterselskabet fungerer som holdingselskab, er datterselskabets virksomhed aktiebesiddelse. I sådanne tilfælde er aktieposten et anlægsaktiv. En hel eller delvis afståelse af en sådan aktiepost anses for at være en hel eller delvis afståelse af virksomhed.

Likvidationsprovenu, der alene består i en kontant udlodning, udgør ikke en hel eller delvis afhændelse af datterselskabets virksomhed."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i sagen vil en likvidation af H4 alene medføre en kontant udlodning til H3, hvilket ikke udgør en afhændelse. Der udløses således ikke beskatning af genbeskatningssaldoen i moderselskabet H1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en efterfølgende likvidation af H3 under de givne forudsætninger kan gennemføres uden at der udløses genbeskatning i H1.

Begrundelse

Skattestyrelsen forstår, at efter likvidationen af H4 er H3 et selskab uden aktivitet.

Sagen angår derfor en likvidation af H3, uden at der fra H3 overføres virksomhed til et koncernforbundet selskab.

Udgangspunktet er, at hvis en sambeskatning ophører udløses der fuld genbeskatning, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004.

Det fremgår imidlertid af ligningslovens § 33 E, stk. 3, 1. pkt., at vis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de seneste fem år af sambeskatningsperioden. I den situation forligger der begrænset genbeskatning.

Det er oplyst, at ved likvidationen af H4 vil likvidationsprovenuet blive udloddet til H3. Det er oplyst, at H4 pr. xx.xx.20yy har en positiv egenkapital på (beløb udeladt), hvoraf aktiekapitalen udgør (beløb udeladt). En eventuel avance vil være skattefri for H3, da selskabet ejer 100% af H4.

Det er endvidere oplyst, at der ikke er udloddet udbytte eller solgt aktier i H3 inden for de seneste 5 år.

Det er oplyst, at H3’s egenkapital i 20yy er negativ med (beløb udeladt), og at det kan lægges til grund, at der ikke opstår nogen skattefri avance i forbindelse med likvidationen af H3.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke sker genbeskatning efter ligningslovens § 33 E. Skattestyrelsen har ikke efterprøvet de oplyste værdier.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at genbeskatningssaldoen i H1 bortfalder, efter en likvidation af H4 og H3 er gennemført.

Begrundelse

Sagen angår, om genbeskatningssaldoen bortfalder, efter at H4 og H3 er likvideret.

Det fremgår af ligningslovens § 33 E, stk. 5, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, at et eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3 og 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst, hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter ophør af sambeskatning igen opnår bestemmende indflydelse i det udtrædende selskab.

Da H3 likvideres ses denne regel ikke at være aktuel. Skattestyrelsen er derfor enig i, at genbeskatningssaldoen i H1 vedrørende H3 bortfalder, når H3 likvideres.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 2 og 3

Lovgrundlag

Lov nr. 426 af 6. juni 2005 § 15, stk. 8

Stk. 8. Ophører en sambeskatning tilladt efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens § 31 med et udenlandsk datterselskab i det førstkommende indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, forhøjes moderselskabets indkomst med overskud i det udenlandske datterselskab i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Såfremt et andet datterselskab opfylder betingelserne for at have deltaget i sambeskatningen efter de hidtidige regler, finder reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, om videreførelse af genbeskatningssaldoen i dette andet datterselskab tilsvarende anvendelse, således at moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud i dette andet datterselskab. Ved medregningen af overskud i efterfølgende indkomstår opgøres indkomsten i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der inden denne lov fandtes for sambeskattede selskaber. Indgår flere selskaber fra samme land, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Underskud i efterfølgende indkomstår kan uanset ligningslovens § 15 ikke fremføres. Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne og danske skatter opkrævet efter selskabsskattelovens § 2 kan fradrages i den danske skat efter ligningslovens § 33, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004. Skatteværdien af nettooverskud efter creditlempelse fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Gen beskatningssaldoen opgøres pr. selskab som et beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for sambeskatningsophøret. Genbeskatningssaldoen nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelsen. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. Dispositioner, som ville udløse genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, udløser fortsat genbeskatning, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. Ved genbeskatningen, bortset fra genbeskatning efter § 33 E, stk. 3, medregnes en indkomst svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent, der gælder for det indkomstår, hvor genbeskatningen sker. For så vidt angår underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 E som indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. For transaktioner, som udløser genbeskatning vedrørende underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst i indkomstår påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996.

Ligningslovens § 33 E, stk. 1 og 2, i LBK nr. 995 af 7. oktober 2004

Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab afhænder aktier eller anparter i selskaber, hvor det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, eller helt eller delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et datterselskab omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet for det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende selskab.

Cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997, pkt. 6.5.3.4.2

(…)

Ligningslovens § 33 E, stk. 2 tilsigter at sikre, at genbeskatning sker forinden et datterselskab afhænder den overskudsgivende del af virksomheden til et andet selskab i koncernen, der ikke indgår i sambeskatningen.

Afståelse af enkeltstående aktiver (eller passiver) udgør derfor som udgangspunkt ikke en hel eller delvis afståelse af en virksomhed. Dette gælder særligt i forhold til omsætningsaktiver - herunder aktier, der må kvalificeres som omsætningsaktiver.

I tilfælde af, at datterselskabet fungerer som holdingselskab, er datterselskabets virksomhed aktiebesiddelse. I sådanne tilfælde er aktieposten et anlægsaktiv. En hel eller delvis afståelse af en sådan aktiepost anses for at være en hel eller delvis afståelse af virksomhed.

Likvidationsprovenu, der alene består i en kontant udlodning, udgør ikke en hel eller delvis afhændelse af datterselskabets virksomhed.

(…)

Forarbejder

Bemærkninger til § 15, stk. 8, i lov nr. 426 af 6. juni 2005

I de gældende regler kan moderselskabet bringe sambeskatningen til ophør ved at give meddelelse herom til skattemyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse for det indkomstår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt. På tilsvarende vis kan moderselskabet bringe medregning af overskud i et udenlandsk selskab til ophør mod fuld genbeskatning af genbeskatningssaldoen. Ved fuld genbeskatningen medregnes en indkomst svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent.

Dispositioner, der ville udløse genbeskatning efter ligningslovens § 33 E, udløser efter overgangsreglen fuld genbeskatning af selskabets genbeskatningssaldo. Opfylder det udenlandske selskab ikke længere betingelserne for sambeskatning efter de hidtidige regler, fordi moderselskabet ikke længere ejer alle aktierne i selskabet, men fortsat har bestemmende indflydelse på datterselskabet, udløses der fuld genbeskatning af det pågældende selskabs genbeskatningssaldo. Ved salg af aktier i datterselskabet til uafhængig tredjemand, således at moderselskabet m.fl. ikke længere har bestemmende indflydelse, er genbeskatningen dog begrænset efter § 33 E, stk. 3, til - som udgangspunkt - likvidationsfortjenesten. Underskud, der ikke bliver genbeskattet efter § 33 E, stk. 3, kan efterfølgende blive genbeskattet, jf. § 33 E, stk. 4 og 5.

Bemærkninger til ligningslovens § 33 E, stk. 2, - Lov nr. 487 af 12. juni 1996 (L 118 1995-96)

(…)

Der foreslås en ny bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 2, hvorefter der også finder en fuld genbeskatning sted i tilfælde, hvor et udenlandsk sambeskattet datterselskab helt eller delvist afhænder selskabets virksomhed til et koncernforbundet selskab m.v. Herved sikres, at datterselskabet ikke udskiller de sunde dele af selskabets aktiviteter, uden at en genbeskatning af fratrukne underskud finder sted.

(…)

Praksis

SKM2004.268.LR

Ligningsrådet fandt efter en fornyet gennemgang og vurdering, at besvarelsen af spørgsmålet i SKM2003.100.LR vedrørende indirekte afhændelse af aktier skulle ændres fra ja til nej, hvorefter der ikke skulle ske genbeskatning af underskud i et udenlandsk datterselskab, der var omfattet af dansk sambeskatning, og som ejede aktier i et mellemliggende selskab, der ikke var omfattet af dansk sambeskatning, i en situation hvor dette mellemliggende selskab ejede 100 pct. af aktierne i de selskaber, hvis aktier blev afhændet.