Indhold
Dette afsnit handler om Toldstyrelsens mulighed for at give pålæg om at indesende oplysninger og de administrative retsfølger af manglende efterlevelse af pålægget. Afsnittet indeholder:
- Pålæg om at indsende oplysninger
- Daglige tvangsbøder
- Bødeforlæg
- Påklage af et pålæg
- Delt kompetence til at behandle bødesager
Pålæg om at indsende oplysninger
Hvis Toldstyrelsen har anmodet en virksomhed om oplysninger, og virksomheden ikke inden den i anmodningen fastsatte frist indsender disse oplysninger, kan Toldstyrelsen træffe en administrativ afgørelse og give pålæg til virksomheden om at indsende oplysningerne inden en fastsat frist. Indsendes oplysningerne ikke inden den i pålægget fastsatte frist, kan Toldstyrelsen anvende de anministrative sanktionsmuligheder, som er daglige tvangsbøder og bødeforlæg, eller en kombination af begge. Se TDL § 28 a, stk. 1.
Toldstyrelsen kan kun anmode om oplysninger, som formodes at have betydning for den konkrete sag, og skal oplyse hvilket konkrete oplysninger virksomheden skal indsende, samt hvorfor det er relevant for sagen.
Der skal ikke foretages partshøring forud for udstedelse af disse pålæg, dog kan virksomheden klage over udstedelsen af pålægget. Se om klagemulighed nedenfor under "Påklage af en pålæg".
Se også EUTK artikel 15, stk. 1 samt TDL § 27, stk. 1 og § 28, stk. 5 om oplysningspligten.
Hvem kan et pålæg udstedes til?
Et pålæg om at indsende oplysninger kan udstedes til en virksomhed, uanset hvilken form denne drives i. Enkeltmandsvirksomheder og holdingselskaber er dermed omfattet af begrebet "virksomhed", hvorimod fysiske personer, som ikke driver erhvervsvirksomhed, ikke er omfattet.
Hvornår kan et pålæg udstedes?
Toldstyrelsen kan give virksomheden pålæg om at indsende de oplysninger, som Toldstyrelsen tidligere har anmodet om, hvis en virksomhed ikke har indsendt oplysningerne, inden for den i anmodningen fastsatte frist.
Daglige tvangsbøder
Hvis en virksomhed har fået pålæg om at indsende oplysninger, og ikke indsender oplysningerne inden den i pålægget fastsatte frist, kan Toldstyrelsen udstede daglige tvangsbøder til virksomheden. Se TDL § 28 a.
Hvad er en daglig tvangsbøde?
En daglig tvangsbøde er et pressionsmiddel og dermed ikke en strafferetlig sanktion.
Når virksomheden indsender oplysningerne og pålægget dermed efterkommes, bortfalder ikke betalte daglige tvangsbøder, hvorimod allerede betalte daglige tvangsbøder ikke tilbagebetales.
Hvornår udstedes daglige tvangsbøder?
Der kan udstedes daglige tvangsbøder fra det tidspunkt fristen i pålægget overskrides, og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et bødeforelæg. Hvis der udstedes et bødeforlæg, kan der ikke længere udstedes daglige tvangsbøder.
Daglige tvangsbøder gives for hver kalenderdag og dermed 7 dage om ugen, uafhængigt af virksomhedens åbningstider, aktivitet osv. Daglige tvangsbøder udstedes for perioder af 7 dage.
De daglige tvangsbøder kan udstedes fra fristens udløb, hvis de udstedes senest 7 kalenderdage efter udløbet af fristen i pålægget. Hvis der går længere tid, skal der udsendes et nyt pålæg med en ny frist for at indsende oplysningerne.
Eksempel:
Sidste frist for at efterkomme et pålæg om indsendelse af oplysninger er den 17. i en måned. Konstateres det den 24. i måneden, at pålægget ikke er efterkommet, kan der den 24. i måneden udstedes daglige tvangsbøder for perioden 18. - 24. i måneden. Konstateres det den 25. i måneden, at pålægget ikke er efterkommet, kan der ikke udstedes daglige tvangsbøder fra fristens udløb, dvs. den 18. i måneden, fordi fristen i pålægget udløb for mere end 7 dage siden. Der skal i stedet udstedes et nyt pålæg med en ny frist for at indsende oplysninger.
Hvem udstedes et pålæg om daglige tvangsbøder til?
Pålæg om daglige tvangsbøder udstedes til fysiske personer og ikke til juridiske personer. Dette gælder for både enkeltmandsvrksomheder og selskaber. Den daglige tvangsbøde udstedes til den fysiske person, som kan holdes ansvarlig for den manglende indsendelse af oplysningerne. Den ansvarlige personkreds vil bl.a. kunne være bestyrelsesformanden (hvis virksomheden har en bestyrelse), den tegningsberettigede leder (ofte direktøren), eller ejeren af virksomheden.
De daglige tvangsbøders størrelse
Ved fastlæggelse af de daglige tvangsbøders størrelse, skal der tages højde for personens økonomiske formåen, således at pressionen har effekt. De daglige tvangsbøders størrelse beror således på et konkret skøn, men skal være på mindst 1.000 kr.
I vurderingen af de daglige tvangsbøders størrelse er det afgørende, at der foretages et konkret skøn, og at der udelukkende inddrages relevante aspekter og momenter, der er relevante i den konkrete sag. Tvangsbødens størrelse er essentiel, idet den skal skabe større incitament for, at oplysningerne indsendes. Ejeren eller ledelsen af et selskab, der ikke har indsendt oplysningerne inden tvangsbødens udstedelse, vil med større sandsynlighed være villig til at samarbejde, hvis undladelsen heraf vil kunne medføre en økonomisk konsekvens af betydning.
Hvis daglige tvangsbøder ikke har effekt
Hvis virksomheden fortsat undlader at efterkomme pålægget, og de daglige tvangsbøder dermed ikke har effekt, kan de daglige tvangsbøder forhøjes eller der kan pålægges en bødestraf i form af et bødeforlæg til virksomheden. Se om bødeforlæg nedenfor under "Bødeforlæg".
De daglige tvangsbøder forhøjes typisk til det dobbelte. Forhøjelse af tvangsbøder skal ske skriftligt med en uges varsel. De daglige tvangsbøder kan forhøjes hver 8. dag.
Bødeforlæg
Hvis en virksomhed har fået pålæg om at indsende oplysninger, og ikke har indsendt oplysningerne inden den i pålægget fastsatte frist, kan Toldstyrelsen udstede et bødeforlæg til virksomheden. Se TDL § 78 a.
►Der udstedes bødeforelæg, når en virksomhed undlader senest fire uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget. Bødeforelægget kan også udstedes, hvis virksomheden har indsendt en del af materialet, men ikke alt det, Toldstyrelsen har anmodet om.
Der kan ikke udstedes bødeforelæg, hvis virksomheden ikke har mulighed for at indsende materiale, fordi virksomheden ikke er i besiddelse af materialet, og heller ikke har mulighed for at fremskaffe det på alternativ vis. Dette skal meddeles til Toldstyrelsen inden den fastsatte frist i pålægget, som vil afslutte den igangværende sag på allerede oplyst grundlag. Hvis det kun er noget af det ønskede materiale, virksomheden ikke har, og virksomheden undlader at indsende andet materiale omfattet af anmodningen, kan der udstedes bødeforelæg.
Bødeforelæg er en reel straf, som kan sendes videre til behandling ved domstolene. Sagen kan dog afgøres uden en retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelserne og erklærer sig rede til at betale den bøde, der er fastsat i bødeforelægget. Hvis den sigtede vedtager bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning.◄
Se også
Se afsnit A.C.3.2.1.12 Strafbestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger.
Se også afsnit A.C.3.5.3.14 Bødeniveau for manglende indsendelse af oplysninger.
Påklage af et pålæg
Afgørelsen om pålæg om at indsende oplysninger kan påklages til Skatteankestyrelsen. En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, men Skatteankestyrelsen har mulighed for at tillægge klagen opsættende virkning. Hvis klagen tillægges opsættende virkning, suspenderes pligten til at indsende oplysninger, mens Skatteankestyrelsen behandler klagesagen.
Der skal ikke udstedes eller betales daglige tvangsbøder, hvis påklage af et pålæg om at indsende oplysninger tillægges opsættende virkning. Bødeforelæg kan heller ikke udstedes, hvis påklage af pålægget tillægges opsættende virkning.
Hvis der er udstedt bødeforelæg til virksomheden for ikke at efterkomme et pålæg om at indsende oplysninger, inden klagen bliver tillagt opsættende virkning, tilbagekaldes bødeforelægget. Det gælder både, hvor bødeforlæg ikke er accepteret, og hvor bødeforlæg er accepteret.
Har virksomheden indsendt oplysningerne på det tidspunkt, klagen tillægges opsættende virkning, kan Toldstyrelsen ikke anvende dette i sin sagsbehandling, før klagesagen er afsluttet, og Toldstyrelsen eventuelt får medhold i klagesagen.
Hvis klagen ikke bliver tillagt opsættende virkning, kan Toldstyrelsen også under klagesagens behandling udstede bødeforelæg til virksomheden for ikke at efterkomme pålægget.
Hvis virksomheden får medhold i sin klage over pålægget, tilbagekaldes allerede udstedte bødeforelæg. Det gælder både bødeforelæg, som ikke er accepteret og bødeforelæg, der er accepteret.
Hvis klageinstansen giver Toldstyrelsen medhold, fastsætter klageinstansen en frist for, at virksomheden skal indsende oplysningerne. Hvis virksomheden ikke indsender oplysningerne senest fire uger efter den frist, klageinstansen fastsætter, kan der udstedes bødeforelæg til virksomheden. Samtidig kan der udstedes en meddelelse om at efterkomme pålægget og dermed indsende oplysningerne inden for en 14-dages frist. Hvis denne frist yderligere ikke overholdes, udstedes der et nyt bødeforelæg. Denne proces kan gentages, indtil virksomheden indsender oplysningerne, eller til det samlede bødebeløb kommer op på 100.000 kr.
Delt kompetence til at behandle bødesager
Bødesager for overtrædelse af TDL § 78 a behandles i Toldstyrelsen, som giver pålæg om at indsende oplysningerne. Bødeforlæg, der ikke bliver vedtaget, bliver oversendt af Toldstyrelsen til straffesagsenhederne i Skattestyrelsen, der sørger for at oversende sagerne til politiet med henblik på, at bødesagerne kan blive behandlet ved domstolene.