Parter
A
(selv)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)
Afsagt af landsdommerne
Teilmann, Frosell og Ketilbjørn Hertz (kst.
Påstande
Byrettens dom af 27. februar 2008 (BS 38A-1103/2007) er anket af A med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at fradrag for renteudgifter til F1 Bank A/S skal godkendes som selvangivet, eller at det subsidiært skal godkendes med 520.632 kr.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Ud over det, der er gengivet i byrettens dom, er der i Landsskatterettens kendelse af 14. november 2006 anført bl.a. følgende
"...
Indkomstår 2001
...
Sagens oplysninger
Det er oplyst, at klagerens virksomheder - H1 Computer A/S, H2 Finance ApS og H3 ApS - gik konkurs i 1993. Som følge heraf pådrog klageren sig en gældsforpligtigelse til F1 Bank A/S på 290.628,27 kr. samt en kautionsforpligtigelse over for F1 Factoring A/S. F1 Factoring A/S har i henhold til aftale af 26. september 1991 været factoringselskab for klagerens virksomheder. Klageren havde kautioneret som selvskyldnerkautionist for, at F1 Factoring A/S blev fyldestgjort gennem indbetalinger fra virksomhedernes debitorer.
Umiddelbart efter konkursen blev der tinglyst et ejerpantebrev i klagerens ejendom beliggende ...1, på 756.700 kr. Ejerpantebrevet blev ved håndpantsætningserklæring af 13. oktober 1993 stillet til sikkerhed for enhver forpligtigelse, klageren måtte have eller få over for F1 Factoring A/S. Ved allonge af samme dag blev ejerpantebrevet tillige stillet til sikkerhed for F1 Bank A/S' fordring. Af allongen fremgår:
"...
A... meddeler hermed F1 Bank A/S... håndpanteret i nedenstående effekt sideordnet med F1 Factoring A/S.
...
Eventuelt provenu af pantebrevet fordeles mellem F1 Factoring A/S og F1 Bank A/S i samme forhold som om konkursdekret var afsagt."
Den 21. februar 2000 gjorde F1 Bank A/S ved byretten udlæg i klagerens ejendom for 403.181,40 kr. Fogedrettens kendelse er ved Østre Landsrets kendelse af 13. april 2000 stadfæstet.
F1 Bank A/S begærede endvidere tvangsauktion over klagerens ejendom beliggende ...1.
Til afværgelse af tvangsauktionen fremsendte klagerens advokat ved brev af 7. september 2001 en check stor 815.839,44 kr. af brevet fremgår bl.a.:
"Beløbets fremsendes betinget af dels at den igangværende tvangsauktion af rekvirenten tilbagekaldes, dels af at det af min klient udarbejdede ejerpantebrevet nominelt kr. 756.700,00 fremsendes til mit kontor, idet F1 Bank A/S' håndpanteret i ejerpantebrevet herefter er bortfaldet. Jeg kan i en forbindelse oplyse, at ejerpantebrevet i stedet skal håndpantsættes til F2 Bank A/S, der har ydet min klient et lån med henblik på indfrielse af rekvirentens tilgodehavende. Beløbet fremsendes ligeledes betinget af, at F1 Bank A/S ikke har noteret nogen sekundær håndpantsætning af ejerpantebrevet og ej heller noteret noget eventuelt udlæg heri.
...
Jeg bemærker endeligt, at beløbet fremsendes med forbehold om tilbagesøgning, idet min klient ikke kan anerkende at være F1 Bank A/S noget beløb skyldigt udover det beløb, der er foretaget udlæg for kr. 403.181,40 med tillæg af auktionsomkostninger. Spørgsmålet om denne tilbagesøgningsret må eventuelt afgøres under en efterfølgende civil retssag."
Beløbet blev af F1 Bank A/S' advokat fordelt med 582.659 kr. til F1 Factoring A/S og 161.756 kr. til F1 Bank A/S under henvisning til den i ejerpantebrevet anførte fordelingsbestemmelse.
...
Endvidere fremgår det af sagens oplysninger, at der mellem klageren og F1 Factoring A/S var uenighed om, hvorvidt F1 Factoring A/S havde en fordring på klagerens virksomhed på konkurstidspunktet på grundlag af factoringaftalen af 26. september 1991. Som følge heraf blev der indledt en civil retssag til afklaring af parternes mellemværende ved konkursen. Retssagen blev afsluttet forligsmæssigt. Til dokumentation er fremlagt følgende forligsaftale af 27. august 2003:
"Forlig
sag BS 1813/2001
- F1 Factoring frafalder alle krav mod A.
- A frafalder det under retssagen rejste krav om tilbagesøgning af kr. 582.659.
- Hver part bærer egne omkostninger i forbindelse med retssagen.
- Til fuld og endelig afgørelse vedrørende samtlige krav F1 Bank måtte have på A, vedrørende låneforhold samt kautionsforpligtelse underskriver A et frivilligt forlig stort kr. 200.000,-. Forliget forrentes fra 1. maj 2001 med 1 % pr. mdr. Forliget tillægges ikke omkostninger.
- F1 Bank accepterer, at der ikke kan ske individualforfølgning med A i en periode på 2 år fra dato på baggrund af forliget mod at få tinglyst et udlæg i As andel af ejendommen matr. nr. ...1 på op til kr. 260.000,-. F1 Bank kan dog efter 1 år fra dato kræve den løbende rentetilskrivning på forliget svarende til pt. ca. kr. 2.600 pr. måned betalt.
- Forliget tilføres retsbogen som et retsforlig.
- Sagen hæves som forligt.
..."
Forklaringer
NS har forklaret, at han er ansat i F1 Banks privatinkassoafdeling. F1 Bank har herudover en erhvervsinkassoafdeling, hvor mellemværendet med A oprindelig blev behandlet. Vidnet modtog sagen i foråret 2008, men har i muligt omfang sat sig ind i sagens tidligere behandling i F1 Bank, herunder ved at tale med medarbejdere, der tidligere har behandlet sagen. Vidnet kan bekræfte, at af det beløb på ca. 161.000 kr., som A i 2001 betalte til F1 Bank, blev oprindelig ca. 130.000 kr. indberettet til skattevæsenet som renter. Der blev dog efterfølgende i maj 2006 foretaget en ny indberetning til skattevæsenet om, at ca. 160.000 kr. af beløbet var renter. Forskellen op til de ca. 161.000 kr. var inkassoomkostninger. Vidnet kan bekræfte, at F1 Bank i august 1994 modtog ca. 184.000 kr., hvoraf ca. 164.000 kr. blev indsat på As konto ..., mens ca. 20.000 kr. blev indsat på konto ..., der vedrører As kautionsforpligtelse for H1 Computer A/S. Beløbet var provenu fra salget af en ejendom på ...2. Han kan ikke så lang tid efter se, om nogen del af beløbet blev indberettet til skattevæsenet som renter. Vidnet kan bekræfte, at F1 Bank i april 1996 modtog ca. 76.000 kr., som blev indsat på den nævnte konto vedrørende kautionsforpligtelsen. Beløbet er anført som "dividende", og han kan ikke se, om nogen del af beløbet blev indberettet til skattevæsenet som renter. Forespurgt om rentebetaling på 2 gange 2.600 kr. i efteråret 2004 oplyser vidnet, at det af A anførte kontonummer tilhører advokatfirmaet R1. Han kan ikke på stående fod sige, om disse beløb er tilgået F1 Bank, eller hvordan de i givet fald er konteret eller indberettet til skattevæsenet. Forespurgt om fordelingen i 2001 af provenuet fra ejerpantebrevet på 756.700 kr. mellem F1 Bank og F1 Factoring henviser vidnet til, at der var en fordelingsaftale, som formentlig byggede på fordringerne som opgjort på konkurstidspunktet i 1990'erne. F1 Bank købte i 1989 halvdelen af aktiekapitalen i F1 Factoring og overtog i august 2002 hele aktiekapitalen, som således på det tidspunkt blev et helejet datterselskab. Forespurgt om retsforliget i 2003 henviser vidnet til, at F1 Bank og det helejede datterselskab F1 Factoring havde samme interesser, og at det var rationelt at få det hele på plads på en gang. Han er ikke bekendt med, at der i forbindelse med forliget skulle være indgået aftale om, at det beløb på 582.000 kr., som F1 Factoring modtog i 2001, skulle indberettes til skattevæsenet som renter. Der blev ikke foretaget tinglysning på As ejendom som anført i retsforliget, fordi A nåede at sælge ejendommen inden. Dette var ikke efter aftale med F1 Bank. Konkursbegæringen i april 2005 blev indgivet efter anmodning fra F1 Bank. Det er lodret forkert, når der i et brev af maj 2006 fra F1 Banks advokat til A gives tilsagn om, at de 200.000 kr., som fremgår af retsforliget, vil kunne indberettes som renter. Det kan slet ikke lade sig gøre. Ved gældseftergivelse indberetter banken den opgjorte restgæld og de opgjorte renter, hvorefter skattevæsenet selv foretager en forholdsmæssig fordeling af gældseftergivelsen på hovedstol og renter. Nedskrivningen af F1 Banks krav ved retsforliget i 2003 var ikke nødvendigvis fuldt ud en gældseftergivelse, idet A havde en række modkrav og indsigelser. Hele betalingen på 756.700 kr. i 2001 ville kunne rummes inden for de skyldige renter til F1 Bank, forudsat at der ikke var tale om en akkord.
Procedure
A har i det væsentlige gentaget sin procedure for byretten og har i den forbindelse navnlig anført, at fordelingen i 2001 af provenuet på 756.700 kr. mellem F1 Bank og F1 Factoring var forkert, hvilket han gjorde opmærksom på, straks han blev opmærksom på fejlen. Han bør ikke miste et rentefradrag på grund af en fejl, han ingen indflydelse har haft på, men bør stilles, som om fordelingen var foretaget korrekt, dvs. med det fulde beløb til F1 Bank.
Skatteministeriet har i det væsentlige gentaget sin procedure for byretten og har i den forbindelse navnlig anført,
|
at |
de omtvistede ca. 582.000 kr. rent faktisk blev betalt til F1 Factoring i 2001 og ikke senere er tilbagebetalt, |
|
at |
der ikke er belæg for, at beløbet ved retsforliget i 2003 skulle være overført til F1 Bank, og |
|
at |
en sådan overførsel i 2003 under alle omstændigheder ikke ville kunne begrunde et rentefradrag i indkomståret 2001. |
Landsrettens begrundelse og resultat
Tvisten angår de 582.659 kr., som F1 Banks og F1 Factorings advokat Kjeld Jørgensen den 11. september 2001 sendte til F1 Factoring, efter at As advokat PN den 7. september 2001 havde sendt ca. 816.000 kr. til advokat JK til afværgelse af tvangsauktion på grundlag af et ejerpantebrev, som var håndpantsat sideordnet til F1 Bank og F1 Factoring. F1 Bank ejede på dette tidspunkt halvdelen af aktiekapitalen i F1 Factoring.
Ved fremsendelsen af de ca. 816.000 kr. anførte advokat Jan Aarup intet om fordelingen af beløbet mellem F1 Bank og F1 Factoring, men tog forbehold om tilbagesøgning under henvisning til, at A ikke kunne anerkende at skylde F1 Bank mere end ca. 403.000 kr. med tillæg af auktionsomkostninger. Under den retssag, som F1 Factoring i december 2001 anlagde mod A, gjorde denne beløbet på 582.659 kr. gældende som modkrav. Retsforliget indgået i august 2003 må anses som et samlet opgør af mellemværenderne mellem A og F1 Bank og F1 Factoring, der på dette tidspunkt var et helejet datterselskab af F1 Bank. Det fremgår imidlertid ikke af retsforliget eller af de oplysninger, der i øvrigt foreligger i sagen om forligets indgåelse, at parterne var enige om at anse beløbet på 582.659 kr. som betalt til F1 Bank.
På den anførte baggrund finder landsretten, at der ikke er godtgjort noget grundlag for, at beløbet på 582.659 kr. i skattemæssig henseende kan anses for betalt til F1 Bank i 2001.
Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, stadfæster landsretten den indankede dom.
Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand, herunder materialesamling.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, inden 14 dage betale 30.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.