Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på spaltning, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, hvis selskabsdeltageren efter spaltningsdatoen for det indskydende selskab og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen modtager skattefrit udbytte af sine aktier i de deltagende selskaber, der overstiger selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat i de respektive selskabers godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det ordinære resultat for det pågældende selskab med et beløb, der højst svarer til selskabsdeltagerens andel af samme selskabs ordinære resultat for et tidligere år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede resultater for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor spaltningen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Viser det pågældende selskabs godkendte årsrapport et negativt ordinært resultat, modregnes selskabsdeltagerens andel af dette resultat ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til selskabsdeltageren efter 1. og 2. pkt. Til udbytte efter 1. og 2. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af de i spaltningen deltagende selskaber og af koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.

Bestemmelsen sætter en begrænsning på, hvor stort et skattefrit udbytte selskabsdeltageren kan modtage i en nærmere afgrænset periode efter en skattefri spaltning, der er gennemført uden tilladelse. Hvis selskabsdeltageren modtager et større udbytte, end bestemmelsen giver mulighed for, fortabes skattefriheden for spaltningen. Hensigten med bestemmelsen er at forhindre, at de selskaber, der deltager i en spaltning uden tilladelse, bliver tømt via udlodning af store skattefrie udbytter, således at en eventuel aktieavance ved salg af aktier umiddelbart efter spaltningen bliver elimineret.

SKM2007.920.SR Skatterådet fandt, at udbyttebegrænsningen i fusionsskattelovens § 15b, stk. 8 ikke finder anvendelse, når selskabsdeltageren er en fysisk person; at udbytte udbetalt efter spaltningsdatoen, men inden vedtagelsen af spaltningen på generalforsamlingen ikke er omfattet af udbyttebegrænsningsreglen i fusionsskattelovens § 15b, stk. 8, da selskabsdeltagerne er fysiske personer samt at en aktionær, der er hjemmehørende i udlandet og i kraft af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke beskattes af udbytte udbetalt fra et modtagende selskab, ikke bliver omfattet af fusionsskattelovens § 15b, stk. 8.

SKM2007.919.SR og SKM2008.169.SR besvarer også spørgsmål i relation til FUL § 15 b, stk. 8.

SKM2008.188.SR bekræftede Skatterådet, at en skattefri udlodning, svarende til E's ejerandel af det indskydende selskab for året inden spaltningsdatoen, ikke medførte, at skattefriheden efter FUL § 15b, stk. 8 bortfald, selvom der i det modtagende selskab skulle opstå negativt resultat i et eller flere af de følgende 3 år efter vedtagelsen. 

I SKM2008.692.SR bekræftede Skatterådet, at A ApS opfyldte betingelserne i FUL for skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, herunder betingelsen i FUL § 15 b, stk. 8, da fysiske personer, der er bosiddende her i landet, ikke er omfattet af udbyttebegrænsningen.

I SKM2008.707.SR bekræftede Skatterådet, at en efterfølgende lodret fusion af de ved en spaltning modtagende selskaber efter en konkret vurdering ikke medførte, at reglerne om udbyttebegrænsning i FUL § 15 b, stk. 8, var overtrådt.

I SKM2008.728.DEP har Skatteministeriet kommenteret en henvendelse fra FSR vedrørende lov nr. 343 af 18. april 2007 og lov nr. 344 af 18. april 2007, herunder vedrørende udbyttebegrænsningsreglerne.

I SKM2008.771.SR bekræftede Skatterådet, at der kunne gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse af A Holding ApS til to nystiftede selskaber. Skatterådet bekræftede i denne forbindelse, at betingelsen i FUL § 15b b, stk. 8, var opfyldt, da selskabsdeltagerne var fysiske personer.

Udbytte fra spaltningsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen
Restriktionen gælder udbytte, som selskabsdeltageren modtager efter spaltningsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Det afgørende er spaltningsdatoen for det indskydende selskab henholdsvis datoen for vedtagelsen af spaltningen i det indskydende selskab. Det har betydning, hvis det indskydende og det eller de modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato. Spaltningsdatoen fastlægges efter FUL § 5. Vedtagelsen af spaltningen i det indskydende selskab sker på generalforsamlingen.

En spaltning kan tillægges tilbagevirkende kraft. Bestemmelsen omfatter også udbytte, der i den såkaldte mellemperiode bliver udloddet til selskabsdeltageren på dennes aktier i det indskydende selskab, og udbytte, der udloddes af det modtagende selskab på aktier, som selskabsdeltageren ejede inden vedtagelsen af spaltningen. Udbytte, der er udloddet på et tidspunkt, som ligger før tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen, men efter spaltningsdatoen, når denne er valgt med tilbagevirkende kraft, er således omfattet af bestemmelsen. Det skyldes, at værdiansættelsen af aktierne sker på spaltningsdatoen, jf. FUL § 15 b, stk. 4, 8. pkt. Derfor ville en udbytteudlodning i mellemperioden ellers kunne reducere værdien af det indskydende og det modtagende selskab og således eliminere en eventuel skattepligtig avance ved salg af aktier umiddelbart efter vedtagelsen af spaltningen. Bestemmelsen medfører, at denne mulighed for at undgå det skattemæssige resultat, der er hensigten med FUL § 15 b, stk. 7, bliver minimeret.

Omfatter alle selskaber i spaltningen
Restriktionen omfatter udbytte, som selskabsdeltageren modtager af sine aktier i de selskaber, der deltager i spaltningen. Det vil sige, at bestemmelsen både omfatter udbytte af selskabsdeltagerens aktier i det indskydende selskab, hvis der er tale om en grenspaltning, og udbytte af selskabsdeltagerens aktier i det eller de modtagende selskaber. For så vidt angår udbytte af aktier i det modtagende selskab, omfatter bestemmelsen både udbytte af vederlagsaktier og af aktier, som selskabsdeltageren i forvejen måtte eje i det modtagende selskab.

Ordinært resultat
Det er selskabets ordinære resultat, dvs. resultatet før skat og ekstraordinære poster, der er relevant ved bedømmelsen af, hvor stort et beløb der kan udloddes til selskabsdeltageren. Det er således selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat i henhold til selskabets godkendte årsrapport, der kan udloddes til selskabsdeltageren efter spaltningsdatoen og frem til 3 år efter vedtagelsesdatoen. Det er den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører, der er relevant. Summen af ekstraordinære og ordinære udlodninger vedrørende det pågældende regnskabsår må således ikke overstige selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat, således som det fremgår af den godkendte årsrapport for det pågældende regnskabsår.

I SKM2007.854.SR bekræftede Skatterådet, at hvis A anvender equitymetoden ved indregning af kapitalandele, vil det udbytte, der kan udloddes til de modtagende selskaber, svare til det ordinære resultat opgjort efter dette princip.

I SKM2008.278.SR Skatterådet bekræftede, at A kunne udlodde det ordinære resultat før skat i udbytte. En avance ved salg af ejendom ansås ikke som en ekstraordinær post. Avancen skulle derfor medtages i opgørelsen af det ordinære resultat før skat.

Udbytte fra indkomståret inden spaltningen
Udbyttet kan dog overstige selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat med et beløb, som højst svarer til selskabsdeltagerens andel af et ikke-udloddet resultat for et tidligere år, uden at skattefriheden for spaltningen fortabes. Dermed menes et ikke-udloddet resultat for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor spaltningen vedtages, og de følgende indkomstår.