Nedenfor opregnes selskaber, foreninger og institutioner omfattet af SEL § 3, stk. 1 i alfabetisk orden. Nummerangivelsen yderst til venstre i skemaet svarer til nummereringen i SEL § 3, stk. 1. Endvidere er der yderst til højre en notehenvisning, hvor de nærmere betingelser for bestemmelsens regler om skatteundtagelse og skattefritagelse bliver beskrevet.

Ved lov nr. 452 af 31. maj 2000 blev der i SEL § 3, stk. 1, nr. 2, 5 og 6, indført regler om en generel skattepligt for kommunale elvirksomheder, skoler samt boligorganisationer. Loven havde virkning fra og med regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2000 eller senere.

Om SEL § 1, se afsnit S.A.1.5

SEL § 3, stk. 1, nr. 1 er ændret, jf. lov nr. 485 af 1. juli 1998 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S, § 29, stk. 2.

1. Dvs. foreninger, der er afgiftsfri i medfør af midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005. Fritagelsen gælder kun indtægt ved statutmæssig virksomhed, og ikke indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.
2. Bedriftssundhedstjenester omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de pågældende regler.
3. Det er her en betingelse, at virksomheden drives af en selvejende institution, og at indtægterne kun kan anvendes til institutionens formål. Ved lov nr. 888 af 3. december 1997 er det blevet præciseret, at SEL § 3, stk. 1, nr. 5 omfatter statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge. Skoler m.v. er fritaget for skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at ovennævnte betingelser ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme.
4. Boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve almennyttig boligvirksomhed. Indtægterne må, bortset fra normalforrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse kun kunne anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt formål. Boligorganisationer er fritaget for skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at ovennævnte betingelser ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Betingelserne for fritagelse for skattepligt er endvidere opfyldt, selv om en afdeling af boligselskabet har skøde på og udlejer lokaler til erhvervsmæssige, hvis udlejningen sker gennem et skattepligtigt datterselskab. Ved udlejning til andet end boligformål, som er omfattet af boligorganisationens hovedformål, eller som den 31. december 2005 er omfattet af § 6, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., er det dog ikke et krav, at udlejning sker gennem et skattepligtigt datterselskab.
5. De i den nu ophævede lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994, nævnte selskaber på tilsvarende betingelser som saneringsselskaberne, se note 10 nedenfor. Lov om byfornyelse og boligforbedring er ophævet ved LBK nr. 260 af 7/4-2003, Lov om byfornyelse. I den "nye" lov om byfornyelse fra 2003 defineres byfornyelsesselskaber i § 194, hvoraf følgende fremgår:"Et godkendt byfornyelsesselskab er et selskab, der er godkendt af økonomi- og erhvervsministeren til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at forberede og gennemføre arbejder efter denne lov." Lov om byfornyelse fra 2003 er ophævet ved LBK nr. 1083 af 3. november 2006, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer. I den nugældende lov om byfornyelse og udvikling af byer omtales byfornyelsesselskaber i § 106, hvoraf følgende fremgår: "Byfornyelsesselskaber godkendt i medfør af den tidligere gældende lov om byfornyelses og boligforbedring, jf. LBK nr. 820 af 15. september 1994...kan ansøge økonomi- og erhvervsministeren om ophævelse af godkendelsen." Der kan således ikke oprettes nye byfornyelsesselskaber, som vil være omfattet af den skattemæssige undtagelsesbestemmelse, men der kan fortsat eksistere sådanne enheder.
6. Det er en betingelse, at alle inden for værkets område kan få leverance fra værket. En vindmøllepark er anset for omfattet af bestemmelsen.
7. For de nævnte havne og værker er organisationsformen uden betydning for fritagelsen, men ud over den anførte offentlige adgang og leveringspligt er det en betingelse, at det er vedtægtsmæssigt bestemt, at virksomhedernes indtægter både løbende og ved opløsning kun kan anvendes til havnens, respektive værkets, formål, eller til formål til videreførelse af virksomheden. Der bortses dog fra normal forrentning eller tilbagebetaling af eventuel indskudskapital. I følge selskabsskattelovens § 3, stk. 6 er de nævnte havne og værker undtaget fra skattepligten, uanset at det i § 3, stk. 1, nr. 4 nævnte krav om vedtægtsbestemmelse ikke er opfyldt, såfremt det må anses for udelukket at ændre foretagendets vedtægter. Det er en betingelse, at der ved likvidation af foretagendet ikke udloddes mere end den indskudte kapital, og at foretagendet overholder den i stk. 1, nr. 4 fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets indtægter.  Landsskatteretten udtalte i SKM2001.273.LSR at samtlige aktiviteter i en lufthavn ansås at falde ind under bestemmelsen om undtagelse for skattepligt efter selskabskatteloven. Da der imidlertid ikke var truffet vedtægtsmæssig bestemmelse vedrørende fordeling af selskabets kapital ved en eventuel likvidation, ansås lufthavnen ikke for undtaget fra skattepligt.
8. Oprettet i tilslutning til de anerkendte trossamfund eller til folkekirken.
9. Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller efter lov om finansiel virksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra skattepligten for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 9.
10. De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber. Det er en betingelse at indtægterne, bortset fra normal forrentning af indskudskapital, efter vedtægterne kun kan anvendes til saneringsformål.
11. Staten og dens institutioner er undtaget fra skattepligten. DSB er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2 d. SEL § 3 omfatter ikke virksomheder, der er etableret som aktieselskaber uanset ejerforholdet, TfS 1986, 63 DEP.
12. Undtaget fra skattepligten er kommunerne og regionerne samt kommunale og regionale virksomheder og institutioner, jf. SEL § 3, stk. 7 og SEL §1, stk. 1, nr. 2, litra f samt afsnit S.A.1.5.2.
13. De omfattede er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, dog bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra selskaber hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, til selskaber, der er omfattet af 1. pkt., beskattes dog med 15 pct. Hvis der indeholdes mere end 15 pct., kan det for meget indeholdte tilbagesøges. Se afsnit S.A.1.8.3.

Fælles for institutioner med betinget fuldstændig fritagelse er, at disse er fritaget for skattepligt, såfremt indkomsten hidrører fra den/de aktivitet(er), der ifølge lovbestemmelsen betinger den fuldstændige skattefritagelse. Udøver institutionerne derimod aktivitet(er), som går ud over formålet, er institutionerne ikke blot skattepligtige af indkomsten heraf, men af den samlede indkomst.

I SKM2008.760.SR svarede Skatterådet i et bindende svar, at selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 omfatter alle godkendte trossamfund og ikke som hidtidig kun de, der var blevet anerkendt ved kongelig resolution.

SKM2006.737.SR angik en i forhold til traditionelle boligforeninger, andelsboligforeninger m.v. meget atypisk byggeforening stiftet i 1919. Byggeforeningen var, som følge af krav i vedtægterne om bl.a. godkendelsestilslutning fra de offentlige myndigheder i forbindelse med vedtægtsændringer, salg af foreningens ejendom, brug af foreningens formue og opløsning af foreningen, anset for subjektivt skattefritaget i medfør af selskabsskattelovens § 3. Byggeforeningen påtænkte at aflyse de hidtidige vedtægter, således medlemmerne i foreningen frit kunne foretage vedtægtsændringer, disponere over ejendommen, vedtage opløsning af foreningen m.v. I afgørelsen bekræftede Skatterådet, at byggeforeningen ville overgå fra at være subjektivt skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3 til at være subjektivt skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 ved aflysning af de i 1920 vedtagne vedtægter på tidspunktet for aflysningen, jf. selskabsskattelovens § 5 D.

Afgørelsen offentliggjort som SKM2007.666.LSR angik et selskab, der drev havnevirksomhed. Som konsekvens af, at selskabet tillige ansås for at have udøvet ikke havnerelaterede aktiviteter, var selskabet ikke omfattet af skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.