Reglerne om aktieavancebeskatning i aktieavancebeskatningsloven omfatter aktier, anparter i anpartsselskaber, investeringsbeviser i akkumulerende og udloddende investeringsforeninger, konvertible obligationer, andelsbeviser og lign. værdipapirer. Reglerne finder tillige anvendelse på aktieretter, dvs. ret til fondsaktier, og på tegningsretter, der tildeles aktionærerne ved udvidelse af aktiekapitalen. Reglerne omfatter endvidere warrants samt konvertible obligationer og tegningsretter vedrørende disse, men ikke andre obligationer. Se om ombytning af aktier i S.G.18. Terminskontrakter, købe- og salgsretter til aktier m.v. er som udgangspunkt omfattet af reglerne om finansielle kontrakter i KGL § 29, stk. 1, men vil i de fleste tilfælde være undtaget fra beskatning efter denne regel og vil derfor normalt være omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. KGL § 30, stk. 1, nr. 5, samt stk. 3, 4 og 6. Se nærmere LV Almindelig del afsnit A.D.2.18.3.5. Udlodninger fra selskaber til aktionærerne skal i almindelighed beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A og afsnit S.F. Se dog afsnit S.G.20. Reglerne i aktieavancebeskatningsloven gælder, uanset at der ikke udstedes egentlige aktiebreve eller andelsbeviser m.v., LSRM 1968, 6 LSR.

ABL § 1, stk. 3 er ændret ved § 1, nr. 2 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, således at det ikke længere fremgår af ABL, at denne også gælder for blandt andet konvertible obligationer og andre værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller til værdipapirer som nævnt i ABL § 1 stk. 2. Konvertible obligationer er stadig omfattet af ABL, jf. ABL § 1, stk. 3 (som ændret ved lov nr. 530 af 17. juni 2008). 

Landsskatteretten har i kendelse af 3.10.2007 (SKM2007.884.LSR) anerkendt tab til fremførsel på tegningsretter til aktier, der var udløbet uudnyttet. Landsskatteretten udtalte, at afståelse efter aktieavancebeskatningsloven under hensyn til den almindelige forståelse af begrebet afståelse også må anses at omfatte den situation, hvor tegningsretter udløber uudnyttede.

Reglerne gælder ikke blot for andele i egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, men også for andele i f. eks. andelsboligforeninger (LSRM 1966, 21 LSR og LSRM 1966, 85 LSR) og andelshaveforeninger (LSRM 1971, 114 LSR). Vedrørende eventuel skattefritagelse efter den såkaldte parcelhusregel i EBL § 8, stk. 4, jf. ABL § 15, henvises til afsnit E.J.1.5. For andele i andelshaveforeninger, hvor andelsforeningen ejer grunden samt diverse fællesanlæg, medens andelshaveren ejer huset opført på den havelod, som andelshaveren har brugsretten til, skal afståelsesvederlaget opdeles på huset og andelsbeviset, således at beskatningen sker efter reglerne for henholdsvis ejendomsafståelse og aktieafståelse.

Det er en forudsætning for reglernes anvendelse, at der er tale om andelsrettigheder i selvstændige skattesubjekter.

Reglerne omfatter således ikke andele i interessentskaber, andele i boligkollektiver som nævnt under afsnit S.A.1.10.2 og andele i kommanditselskaber. Deltagere i kontoførende investeringsforeninger beskattes heller ikke efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, men efter reglerne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 471 af 23.5.2006 (Investeringsforeningsloven). Se afsnit S.G.22. 

Aktier og lign. er anset at foreligge i LSRM 1974, 8 LSR (vognmands indskud ved tilslutning til en taxacentral) og i LSRM 1983, 152 LSR (forpagters salg af retten til at levere kartofler til en andelsfabrik).

Indskudsbeviser i Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond kunne ikke anses som aktier, idet de alene kunne tilbagebetales med højst det indskudte beløb, TfS 1985, 321 LSR. Retten ifølge beviset måtte i stedet kvalificeres som en fordring.

I SKM2001.11.ØLR udtalte landsretten, at medlemmerne i Svendborg amts gensidige Brandassuranceselskab ikke kunne anses for at have ejet andele i foreningen i aktieavancebeskatningslovens forstand. Landsretten lagde herved vægt på to forhold; for det første, at medlemmerne ikke havde kunnet eje omsættelige andele i foreningen og for det andet, at udtrådte medlemmer ikke havde andel i foreningens formue. Den likvidationsudlodning, som medlemmerne havde modtaget fra foreningen var således skattepligtig i henhold til SL § 4 som personlig indkomst, jf. PSL § 3, stk. 1. Lignende afgørelse findes i SKM2001.417.VLR.

Ligningsrådet har i en tilkendegivelse af 23. oktober 2001, SKM2001.505.LR udtalt, at forbrugerne i et andelsselskab i likvidation skulle beskattes af de modtagne likvidationsudlodninger jf. SL § 4 som personlig indkomst jf. PSL § 3. Andelene i selskabet, der var en elforsyningsvirksomhed, fandtes ikke at være omsættelige og endvidere havde andelshaverne/forbrugerne ikke krav på nogen del af formuen ved udtræden. Ligningsrådet fandt således ikke, at forbrugerne havde ejet andele i aktieavancebeskatningslovens forstand. Det samme havde Ligningsrådet udtalt i en ikke-offentliggjort tilkendegivelse af 22. februar 2000, hvilket blev fastholdt i SKM2001.505.LR. Den offentliggjorte tilkendegivelse er dog et udslag af Ligningsrådets ændrede opfattelse af den skattemæssige behandling af de såkaldte overdækningsbeløb, som forbrugerne i elforsyningsvirksomheden ligeledes havde modtaget i forbindelse med selskabets opløsning. Ligningsrådet tilkendegav - modsat den tidligere tilkendegivelse fra 2000 - at disse beløb skattemæssigt betragtes som skattefri for private forbrugere.

SKM2002.345.LR vedrørte spørgsmålet, om udlodning af likvidationsprovenu fra et A.m.b.a var omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Henset til, at medlemmerne ved udtræden modtog en andel af foreningens formue, fandt Ligningsrådet, at andelene var omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Se endvidere SKM2002.158.LR.

I SKM2004.259.HR  afgjorde Højesteret i overensstemmelse med den tidligere Østre Landsrets dom (SKM2003.268.ØLR), at udlodningen af 400.000 kr. fra Fondsbørsvekselerernes Garantiforening under afvikling i 1992 til hver af foreningens 38 medlemmer ikke kunne anses for skattefri i medfør af statsskattelovens § 5 a. Der var ikke tale om udlodning af en del af en formue, som medlemmerne allerede ejede. Under henvisning til, at medlemmerne i medfør af vedtægterne ikke kunne anses for at have et retligt krav på en andel i foreningens formue ved foreningens likvidation, fandt retten, at medlemmerne ikke havde en andelsret til foreningens formue, og ligningslovens § 16 A kunne derfor ikke finde anvendelse. Udlodningen blev derimod anset for skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4.