I TPG 1.38 og 1.40 fremgår det, at en transaktion mellem uafhængige parter grundlæggende kun vil finde sted, hvis begge parter opnår en forventet fordel ved transaktionen. Ved fastlæggelsen af prisen på en kontrolleret transaktion, jf. LL § 2, indgår parternes realistiske alternativer ("Options Realistically Available") ligeledes ved vurderingen af, om en værdi er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Dette kan eksempelvis være den forventede indkomst fra aktivet, hvis ejeren beholder aktivet i stedet for at sælge det.
Dette betyder også, at værdi ikke forventes at forsvinde som led i en koncernintern omstrukturering eller overdragelse. Se eksempel 23 i C.J.5.3 Eksempler.
Ved værdiansættelse af et aktiv, som overdrages mellem kontrollerede parter, skal værdiansættelsen af aktivet betragtes fra både et sælger- og et køberperspektiv.
I TPG 6.157 fremgår det, at man - afhængig af sagens faktiske omstændigheder - skal tage hensyn til begge parters perspektiv ved opgørelsen af den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige cash flows ved udnyttelse af immaterielle aktiver. Dette er illustreret i eksempel 29 i Anneks I til TPG Kapitel VI.
Ifølge eksempel 29 skal der fastsættes en pris, som giver sælger et forventet afkast, der er lig med eller større end dennes realistiske alternativer, samt giver køber et positivt afkast af sin investering i betragtning af alle relevante fakta, herunder måden hvorpå selve transaktionen beskattes. Armslængdeprisen vil falde i spændet mellem sælgers minimumspris og købers forventede værdi ved at eje aktivet.
Se eksempel 29 i C.J.5.3 Eksempler.
I tilfælde, hvor det ikke er muligt på passende vis at fastsætte en specifik pris inden for spændet mellem sælgers minimumspris og købers forventede værdi ved at eje aktivet, f.eks. ved hjælp af en analyse af parternes forhandlingsstyrke, bør prisen fastsættes til intervallets midtpunkt.
Se EU JTPFs Report on the use of economic valuation techniques in transfer pricing, punkt 28, samt TPG 3.62.
Hvis sælgers minimumspris er højere end købers maksimale pris, vil der ikke være et spænd af priser. I et sådant tilfælde bør der tages udgangspunkt i sælgers minimumspris, da en uafhængig sælger ikke ville acceptere en pris lavere end sin minimumspris. Eftersom der har fundet en overdragelse sted, må det forventes, at købers maksimale pris er højere end angivet, da koncerner ikke destruerer værdi som følge af en koncernintern omstrukturering/transaktion.