Indhold

Dette afsnit handler om, hvorvidt betalingen for de interne serviceydelser sker til armslængde-prisen (handelsprisen).

Når det er konstateret, at der foreligger en intern serviceydelse i TPG kapitel VII´s forstand, skal det vurderes, om betalingen er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Afsnittet indeholder:

  1. Transfer pricing-metoder for interne serviceydelser
  2. Omkostningsbaseret transfer pricing-metode

Ad 1) Transfer pricing-metoder for interne serviceydelser

Prisfastsættelsen af de interne serviceydelser skal ske i overensstemmelse med armslængde-princippet. De metoder der skal anvendes, vil som udgangspunkt være de metoder, der er beskrevet i TPG. Den valgte transfer pricing-metode vil afhænge af de faktiske forhold, som eksempler kan nævnes:

  • TPG 7.39 med eksempel om CUP metoden.
  • TPG 7.40 med eksempel med kost plus metoden. 

TPG 7.41 omtaler vigtigheden af en detaljeret funktionsanalyse, herunder en præcis forklaring af de udførte funktioner, anvendte aktiver og påtagne risici. Det skal i den forbindelse oplyses, om de interne serviceydelser medfører en ændring i måden, aktiviteterne hidtil er udført på, herunder partnernes realistiske alternativer ved sådanne ændringer.

Nogle gange er betaling for serviceydelser indeholdt i betalingen for andre transaktioner. Se TPG 7.15 og 7.27, der bl.a. omtaler, at betaling for serviceyders indkøbsfunktioner kan være inkluderet i betalingen for de indkøbte varer.

Ad 2) Omkostningsbaseret transfer pricing-metode

Hvis der er tale om en omkostningsbaseret transfer pricing-metode, som kost plus metoden, skal omkostninger fordeles (allokeres) i forhold til de serviceydelser, de enkelte selskaber har modtaget. Denne fordeling kan ske ved en direkte afregning eller indirekte afregning.

Ved afregningen skal størrelsen af omkostningsbasen vurderes, ligesom det skal vurderes, om der skal være mark-up (markedsmæssig avancetillæg) på alle de fordelte (allokerede) omkostninger.

Direkte afregning

I de tilfælde, hvor

  • der er en direkte afregning mellem to koncernforbundne selskaber for en given type serviceydelser, og
  • det serviceydende koncernselskab også udfører lignende serviceydelser for uafhængige selskaber

vil det normalt være relativt enkelt at vurdere, om der er anvendt armslængdepriser og -vilkår, idet den uafhængige pris vil kunne bruges som udgangspunkt for prisfastsættelsen.

Indirekte afregning

Når det ikke er muligt at fordele omkostningerne direkte i forhold til de enkelte selskabers forbrug, vil der sædvanligvis blive brugt en indirekte afregning hvor omkostningerne allokeres til de selskaber, der har modtaget de omhandlede serviceydelser ved brug af fordelingsnøgler.

Et element i fordelingsnøglen kan fx være nettoomsætningen, lønninger, antal ansatte eller antal pc-installationer.

Der skal anvendes den fordelingsnøgle, der mest præcist fordeler omkostningerne i forhold til ydelsernes nytteværdi. Grundlæggende skal den indirekte afregning være fastsat således, at afregningen afspejler den værdi, som modtagerne opnår, og som kan afregnes mellem uafhængige parter for tilsvarende serviceydelser. Ved denne vurdering skal værdien af serviceydelserne ses både fra det serviceydende selskabs synspunkt og fra det servicemodtagende selskabs synspunkt.

Skal der mark-up (markedsmæssig avancetillæg) på alle omkostninger ?

Det skal overvejes, om der ud over afregning for omkostningerne ved at yde en koncernintern service, også altid skal medregnes en fortjeneste for at opnå en armslængdeprisfastsættelse.

Normalt vil der i prisafregningen for serviceydelser mellem uafhængige parter være indregnet en fortjeneste til serviceyderen. Der kan dog være enkelte situationer, hvor en sådan prisafregning, også mellem uafhængige parter, vil ske, uden at der indgår et avanceelement (pass-through costs). Det vil være afgørende, om en uafhængig part i en lignende situation ville være villig til at fraskrive sig en fortjeneste på den pågældende transaktion.

Det afgørende for vurdering af den korrekte omkostningsbase er, hvilke omkostninger der skal mark-up på, og størrelsen på mark-up'en. En sådan vurdering sker i en sammenligneligheds-analyse, hvor den kontrollerede transaktion sammenlignes med uafhængige sammenlignelige transaktioner.