Det er normalt i større koncerner, at et eller flere af koncernens selskaber udfører visse serviceydelser for et eller flere andre selskaber i koncernen. Det betegnes som interne serviceydelser (Intra-Group Services).
Som eksempler på interne serviceydelser kan nævnes:
- Regnskabsfunktion
- Ejendomsadministration
- IT og human ressources
- Kontraktproduktion
- Forskning på kontrakt
- Juridiske serviceydelser og licensadministration
- Kvalitetskontrol.
De faktiske forhold, herunder selskabernes faktiske adfærd og de interne aftaler, er i den enkelte sag afgørende for om koncernselskaber udfører interne serviceydelser.
Se også
Særligt om interne serviceydelser med lav værdi (C.D.11.8.4).
TPG kap. VII om serviceydelser.
Hovedregel for, hvilke driftsomkostninger, der kan fratrækkes ved beregning af den skattepligtige nettoindkomst (C.C.2.2.1.2).