Det vil ofte fremgå af en skriftlig kontrakt, hvilken af parterne der har en konkret funktion, anvender et konkret aktiv, og som skal have indtægter eller bære udgifter, når risikoen ved transaktionen realiseres. Se herom eksemplet i TPG 1.77.

En kontraktlig påtagelse af risiko udgør en forudgående (ex ante) aftale om, at den ene eller den anden af parterne skal have de resultater, der er forbundet med den senere realisering af risikoen.

En sådan forudgående kontraktmæssig påtagelse af risiko, der klart viser, hvilken af de forbundne parter, der er forpligtet og berettiget til at bære/modtage resultaterne ved risikoen, er en vigtig del af det grundlag, hvorpå transaktionen fastlægges og prisfastsættes.

En efterfølgende omplacering af risikoen og resultaterne herved, som finder sted efter resultatet af risikoen er kendt, kan efter armslængdeprincippet kun ske, når omplaceringen er baseret på vejledningen i TPG kap. D.1.2.1. Se TPG 1.78, hvoraf fremgår, at risiko ikke kan påtages, når resultatet af risikoen ligger fast.