Klagen vedrører afslag på H1 A/S, Filial Danmarks (herefter benævnt selskabet) anmodning om partsstatus.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Selskabet modtog i henhold til forligsaftale af 30. december 2009 transport for et beløb på 5.250.000 kr. i G1 A/S' samlede krav på tilbagebetaling af moms fra SKAT til sikkerhed for opfyldelse af G1 A/S' forpligtigelser over for selskabet.

SKAT meddelte ved brev af 12. februar 2010 G1 A/S' advokat følgende:

"Notering af transport/denuntiation

Ved brev af 5. januar 2010 har De anmodet om notering af transport, hvorefter G1 A/S, På vejen Y1, I byen Y2, har transporteret sit krav på 5.250.000 kr. i moms for perioden 2005-2008 til G2 AS NORGE, på adressen Y3.

SKAT skal meddele, at transporten er modtaget og noteret den 18. januar 2010 med følgende bemærkninger:

• at et eventuelt tilgodehavende først kan opgøres, når kontrollen af det mod SKAT rejste krav er afsluttet.
• at fyldestgørelse af det anmeldte krav vil ske efter fradrag af eventuelle krav på personlig skat/moms, som er stiftet på anmeldelsestidspunktet, jf. opkrævningslovens § 12.

Der tages forbehold for modregning af øvrige statskrav, samt krav der måtte være berettigede i henhold til dansk rets almindelige regler for modregning.

Transporten bedes venligst afmeldt, når den er fyldestgjort.

Transportgiveren og -haveren har modtaget kopi af dette brev."

Ved brev af 20. august 2010 til SKAT anmodede selskabets advokat om, at selskabet blev tillagt partsstatus i relation til den sag ved SKAT, som vedrørte det af G1 A/S rejste krav om tilbagebetaling af moms. Advokaten henviste til støtte herfor blandt andet til en byretsdom gengivet i SKM2007.545.BR.

Den 20. september 2010 blev G1 A/S erklæret konkurs, og den 29. september 2010 traf SKAT endelig afgørelse i sagen angående det af G1 A/S rejste krav om tilbagebetaling af moms.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om at få partsstatus i SKATs sag med G1 A/S, jf. forvaltningslovens bestemmelser.

For at være part i en sag kræves der en direkte, væsentlig og individuel retlig interesse i den materielle afgørelse, SKAT skal træffe, jf. ombudsmandens udtalelse i FOB 2003.345.

Det fremgår ikke af den anerkendte transport, hvor meget af transporten der i realiteten ville kunne blive fyldestgjort, såfremt SKAT anerkendte anmodningen fra G1 A/S om tilbagesøgning af moms, da SKAT har taget forbehold for den gæld, selskabet i øvrigt måtte have hos SKAT.

SKM2007.545.BR vedrørte videresalg af en fordring, som SKAT foretog modregning i, hvorved den part, der havde erhvervet fordringen, havde en direkte interesse i værdien af denne fordring.

I nærværende sag gør samme forhold sig ikke gældende. Selskabet har ingen direkte retlig interesse i det materielle grundlag i SKATs afgørelse overfor G1 A/S. Selskabet har alene en interesse i at håndhæve sin transporterklæring, såfremt der foreligger et tilgodehavende hos SKAT.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet anses for part i SKATs sag vedrørende G1 A/S' tilbagesøgning af moms.

Det fremgår blandt andet af skatteforvaltningslovens § 36, stk. 1, og § 40, stk. 1, at part i en skattesag er enhver, som har en væsentlig, direkte og individuel interesse i sagen. Det fremgår ligeledes af den juridiske vejledning om processuelle regler for SKATs opgaver, afsnit A.A.7.2.

I SKM2007.545.BR fandt byretten, at en klager, som havde erhvervet en fordring, var part i klagesagen, da han havde den fornødne retlige interesse i sagen. I den pågældende sag var der, i lighed med nærværende sag, tale om, at sagsøgeren havde erhvervet en fordring på afgiftsgodtgørelse, og at denne overdragelse af fordringen på afgiftsgodtgørelse var anmeldt over for og noteret af SKAT.

I Skatte- og afgiftsproces af Hans Henrik Bonde Eriksen m.fl., side 177, anføres det ligeledes, at en part i en overdragelsesaftale vil være klageberettiget.

I FOB2003.345 fandt Ombudsmanden ikke, at den ene af to arvinger i et offentligt skiftet bo var part i dødsboets skattesag. Sagen kan ikke sammenlignes med nærværende sag, hvor selskabet i kraft af den modtagne og noterede transport har en direkte interesse i udfaldet af det af G1 A/S rejste krav om tilbagebetaling af moms.

Den omstændighed, at kravet på tilbagebetaling af moms, i hvilket selskabet har modtaget transport, ikke på tidspunktet for transporten var endelig opgjort, ændrer ikke ved, at det er selskabet, der som transporthaver for den største del af det rejste tilbagebetalingskrav, har en direkte og væsentlig interesse i behandlingen af tilbagebetalingskravet og derfor må anses for part i sagen.

Det forhold, at kravet er omtvistet fra SKATs side, gør, at det så meget mere er af afgørende betydning for transporthaver at få partstatus, så man kan varetage sine interesser som potentiel kreditor overfor SKAT. Det gælder i særlig grad i den foreliggende situation, hvor det selskab, der har rejst tilbagesøgningskravet overfor SKAT, er erklæret konkurs. Hvis transporthaver ikke kan tillægges partsstatus, når det krav, der er modtaget transport i, er bestridt fra SKATs side, vil SKAT vilkårligt kunne afskære en transporthaver fra at gøre sine rettigheder gældende ved blot at anføre, at det transporterede krav er bestridt af SKAT.

SKAT har i den påklagede afgørelse anerkendt, at selskabet har en økonomisk interesse i sagen. Denne anerkendelse viser, at selskabet bør tillægges partsstatus, idet en økonomisk interesse er det stærkeste indicium for, at der foreligger en sådan væsentlig, direkte og individuel interesse i sagen, som kræves for at opnå partsstatus.

SKATs udtalelse

SKAT har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Partsbegrebet er hverken defineret i skatteforvaltningsloven eller i forvaltningsloven, men udtrykket skal forstås i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb, herunder den praksis, der har udviklet sig i tilknytning hertil. Som part anses herefter personer, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagens afgørelse.

At interessen skal være væsentlig indebærer, at afgørelsen skal angå den pågældendes forhold med en vis intensitet og styrke, herunder at der skal være et vist direkte forhold mellem den involverede interesse og parten. Spørgsmålet om, hvorvidt en interesse er tilstrækkelig væsentlig, vil ofte opstå i situationer, hvor der er tale om en afledet interesse.

Ved bedømmelsen af, om en afledet interesse er tilstrækkelig væsentlig til at kunne medføre partsstatus, må der foretages en konkret vurdering, hvor blandt andet mængden og arten af de led, der er mellem sagens udfald og den aktuelle betydning for den pågældende, må tages i betragtning, jf. Hans Gammeltoft-Hansen, Forvaltningsret, 2. udgave (2002) s. 67 ff.

I nærværende sag har selskabet fået transport for et beløb på 5.250.000 kr. i G1 A/S' krav på tilbagebetaling af moms fra SKAT. Da SKAT traf den påklagede afgørelse, var det uafklaret, om G1 A/S havde et krav på tilbagebetaling, og hvor stort kravet i givet fald måtte være. Ved noteringen af transporten meddelte SKAT desuden, at fyldestgørelse af det anmeldte krav først ville ske efter fradrag af eventuelle krav på personlig skat/moms og efter modregning af øvrige statskrav.

Selskabets interesse i G1 A/S' momssag anses herefter for at være en indirekte og afledet interesse, der ikke er så væsentlig, at den kan begrunde, at selskabet anses for at være part i denne sag i forvaltningslovens forstand. SKM2007.545.BR kan ikke føre til et andet resultat.

SKATs afgørelse stadfæstes således.