Parter

A
(advokat Keld Parsberg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen).

Afsagt af landsdommerne

Erik Kjærgaard, Vagn Joensen og Kirsten Talevski (kst.)

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 10. oktober 2000, har sagsøgeren, A, endelig påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 1993 og 1994 genoptages.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

Sagsøgeren og hans daværende hustru ejede fra 1. januar 1993 til 1. maj 1995 ejendommen ....., ..... i sameje med henholdsvis 2/3 og 1/3.

I forbindelse med separationen overtog sagsøgeren den 1. maj 1995 ejendommen som eneejer.

I selvangivelsen for indkomståret 1993 fratrak sagsøgeren 2/3 af renteudgifterne på et kreditforeningslån på den omhandlede ejendom. Samtidig fratrak hans daværende hustru på sin selvangivelse halvdelen af renteudgifterne på samme lån.

I selvangivelsen for indkomståret 1994 fratrak sagsøgeren på ny 2/3 og hans hustru halvdelen af ægtefællernes samlede renteudgifterne på det nævnte kreditforeningslån.

...... kommune, økonomi- og skatteforvaltningen, meddelte i skrivelse af 17. oktober 1995 sagsøgeren følgende:

"Vedrørende Deres skatteansættelse for 1993

Skatteadministrationen agter at foretage Deres skatteansættelse for indkomståret 1993 således:

......

Nuværende kapitalindkomst	kr.	-46.719
Ikke godkendt del af renteudgift til realkreditinst.		10.111
Idet De ...har en renteudgift på kr. 62.554, mens De fratrækker kr. 72.665
Ansat kapitalindkomst	kr.	-36.608

Kan De godkende ændringen, ........

Kan De derimod ikke godkende ændringen må De rette henvendelse hertil inden 14 dage.

....."

I en tilsvarende agterskrivelse af 6. december 1995 vedrørende indkomståret 1994 sendte ligningsmyndighederne sagsøgeren en tilsvarende tilkendegivelse.

Sagsøgeren reagerede ikke i anledning af nogen af de to agterskrivelser.

Henholdsvis. den 18. december 1995 og den 22. januar 1996 udskrev ligningsmyndighederne reviderede årsopgørelser for 1993 og 1994, der svarede til de tidligere udsendte agterskrivelser. For indkomstårene 1993 og 1994 fik sagsøgeren overført uudnyttede bundfradrag fra ægtefællen på henholdsvis 64.807 kr. og 20.843 kr. Begge årsopgørelser indeholdt klagevejledning.

Sagsøgeren gjorde fortsat ikke indsigelser imod skatteansættelserne.

Sådanne indsigelser fremkom først, da sagsøgeren overgav sagen til advokat, der den 29. april 1999 rettede henvendelse til ligningsmyndighederne.

Ved skrivelse af 10. juli 2000 afslog Told- og Skattestyrelsen sagsøgerens begæring om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne i medfør af den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2.

Procedure

Sagsøgeren har blandt andet anført, at Skatteministeriet er forpligtet til at genoptage skatteansættelserne. Der er tale om en klar og ansvarspådragende fejl ved ligningen, idet den skete fordeling af ægtefællerne rentefradrag var i strid med de registrerede ejerandele. Der foreligger således sådanne særlige forhold, at begæringen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne skal imødekommes. Det bestrides, at sagsøgeren ikke uden unødigt ophold har fremsat anmodningen om genoptagelse.

Skatteministeriet har blandt andet anført, at betingelserne, der i lovgivningen er fastsat for ekstraordinær genoptagelse, ikke er opfyldt. Der foreligger således ikke oplysninger, som kan begrunde en ændret skatteansættelse, idet det ikke er godtgjort, at gældsforpligtelsen var fordelt anderledes end med 50% til hver. Endvidere foreligger der ikke forhold, som i særlig grad taler for genoptagelse, idet sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er begået ansvarspådragende fejl af ligningsmyndigheden. Sagsøgeren havde allerede efter modtagelsen af ligningsmyndighedens agterskrivelser samt de reviderede årsopgørelser anledning til at reagere, hvis han var uenig i ændringerne. Dette undlod sagsøgeren imidlertid.

Landsrettens bemærkninger

Ligningsmyndigheden tilkendegav i agterskrivelser af 17. oktober 1995 og 6. december 1995, at man ville nedsætte sagsøgerens rentefradrag. Baggrunden herfor var, at ægtefællerne samlet havde fratrukket renteudgifter, der oversteg de faktiske udgifter.

I overensstemmelse med det tilkendegivne udsendte ligningsmyndigheden reviderede årsopgørelser, der indeholdt fornødne klagevejledninger.

Sagsøgeren reagerede først herpå i foråret 1999.

Landsretten finder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af § 4, stk. 2, i skattestyrelsesloven, som ændret ved lov nr. 1104 af 20. december 1995, ikke har været opfyldt.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage efter denne doms afsigelse betale 8.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.