Indhold

Dette afsnit beskriver tilskud i tre parts situationen. Tilskud der er givet på betingelse af at tilskudsmodtager leverer en ydelse til tredjemand, skal anses for vederlag og indgå i momsgrundlaget.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

ML § 27, stk. 1 om tilskud omfatter både en situation med to parter og en situation med tre parter.

Ved to partssituationen yder tilskudsgiver et tilskud på betingelse af en modydelse fra tilskudsmodtager. Tilskuddet anses for et vederlag og skal indgå i momsgrundlaget for ydelsen. Se nærmere afsnit D.A.8.1.1.7.4.

Nærværende afsnit handler om tre partssituationen.

Om levering mod vederlag, se også afsnit D.A.4.1.2.

Regel

Ved tilskud i tre partssituationen yder tilskudsgiver et tilskud til en tilskudsmodtager, der leverer en ydelse til en tredje part. Dette tilskud kan anses for vederlag. Se sag C-184/00, Office des produits Wallons ASBL, præmis 10.

Et tilskud mellem tre parter skal betragtes som et momspligtigt tilskud, der skal medregnes i momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1, når to betingelser er opfyldt:

  1. Tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart eksempelvis tilskudsmodtagerens kunde. Se sag C-184/00, Office des produits Wallons ASBL, præmis 12 og sag C-381/01, Kommissionen mod Italien, præmis 29 og 30.
  2. Tredjeparten, dvs. aftageren af ydelsen eller varen, drager fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren. Se sag C-381/01, Kommissionen mod Italien, præmis 29 og 30.

Se også sag C-495/01, Kommissionen mod Finland, sag C-144/02, Kommissionen mod Tyskland og sag C-463/02, Kommissionen mod Sverige.

Ad 1) Tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart eksempelvis tilskudsmodtagerens kunde

Tilskuddet skal være betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart, fx tilskuds-modtagerens kunde. Tilskuddet skal særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt ydelse. Det er kun i et sådan tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være en levering af en vare eller en ydelse mod vederlag, og dermed være momspligtigt. Det må altså være godtgjort, at den ret til at modtage tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har udført en momspligtig transaktion. Se sag C-381/01, Kommissionen mod Italien, præmis 29.

Der lægges vægt på, om tilskuddet er ydet til tilskudsmodtageren i dennes interesse, eller om tilskuddet er ydet i forbrugerens, herunder også tilskudsgiverens interesse. Se TfS1997, 346TSS.

Et kommunalt tilskud til fordel for kommunens egne borgere vil blive anset for at være ydet i tilskudsgiverens interesse, idet tilskuddet indirekte via skatterne betales af den samme kreds af personer, som nyder godt af leverancerne. Når tilskuddet dermed er ydet i tilskudsgiverens interesse, er tilskuddet om udgangspunkt betaling for en leverance. Se afsnit D.A.8.1.1.7.9.

Tilskud til ideelle eller kulturelle formål kan være begrundet i, at tilskudsgiveren ønsker at støtte et bestemt formål, og kan derfor være ydet uden en betingelse om en modydelse. Et sådant tilskud, der har karakter af en gave, skal ikke indgå i momsgrundlaget. Tilskud, som er ydet til gennemførelsen af generelle opgaver, hvor der ikke præsteres en konkret modydelse til tilskudsgiveren, og hvor ydelsen kommer en ubestemt personkreds til gode, skal efter praksis heller ikke indgå i momsgrundlaget. Se TfS1997, 346TSS.

I den forbindelse skal det præciseres, at en betaling, som en offentlig myndighed foretager i almenhedens interesse, kan udgøre modværdien for en ydelse. Se sag C-384/95, Landboden-Agrardienst GmbH & Co KG.

Tilskud, som er blevet givet i flere led, skal vurderes særskilt ved afgørelsen af, om et tilskud kan betragtes som et vederlag. Se TfS1994, 747MNA.

Ad 2) Tredjeparten, dvs. aftageren af ydelsen eller varen, drager fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren

Tredjeparten, dvs. aftageren af ydelsen eller varen, skal drage fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som tredjeparten skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet dermed udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, som sælgeren eller tjenesteyderen forlanger. Det skal altså undersøges, om sælgeren eller tjenesteyderen, objektivt set kan sælge varen eller udføre ydelsen til en lavere pris end den, den pågældende ville være nødt til at kræve, hvis der ikke var ydet noget tilskud. Se sag C-381/01, Kommissionen mod Italien, præmis 30.

Det er ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på den leverede vare eller udførte tjenesteydelse. Det er tilstrækkeligt, at der er et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet, som kan være et samlet beløb. Se sag C-381/01, Kommissionen mod Italien, præmis 31.

Betingelsen om, at aftagerne af ydelsen skal drage fordel af tilskuddet, er opfyldt, hvor tilskudsmodtageren yder en billigere eller gratis vare og/eller ydelse. Se C-353/00, Keeping Newcastle Warm Ltd (KNW).

Bemærk

Ved tilskud, der er givet efter en rammeaftale, skal der endvidere særligt vurderes, om der for hver enkelt opgave er ydet en betaling. Se nærmere afsnit D.A.8.1.1.7.8.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

De forenede sager C-573/18 og C-574/18, C GmbH & Co. KG og C-eG

Et tilskud fra en driftsfond til en "producentorganisation" for levering af frugt og grøntsager til en lavere pris end organisationens indkøbspris, var et momspligtigt tilskud.

Tilskuddet var en del af vederlaget for leveringen af varer til medlemmerne og direkte forbundet med prisen på varerne, og som udbetales af en tredjemand.

 
C-151/13, Le Rayon d´Or SARL mod Ministre de
l´Économie et des Finances
Rayon d´Or drev et plejehjem og modtog et fast plejebeløb fra den nationale sygeforsikringskasse. Dette plejebeløb var omfattet af momsens anvendelsesområde. Domstolen konstaterede, at plejebeløbene blev modtaget af plejehjemmene som vederlag for plejeydelser, som blev leveret til beboerne. Plejehjemmene var forpligtede til som modydelse for betalingen at levere ydelser til beboerne.
Domstolen udtalte, at den omstændighed, at plejeydelserne til beboerne i hovedsagen hverken var defineret i forvejen eller var individualiserede, og at vederlaget blev betalt i form af et fast beløb, heller ikke kunne påvirke den direkte sammenhæng mellem leveringen af ydelserne og den modtagne modydelse, hvis størrelse blev fastsat på forhånd efter faste kriterier.

C-381/01, Kommissionen mod Italien

Tilskuddet skulle for det første særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne havde leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse. Det var kun i dette tilfælde, at tilskuddet kunne anses for at være et vederlag ("modværdi") for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og at det dermed var momspligtigt. Det måtte navnlig være godtgjort, at den ret til at oppebære tilskuddet, som tilkom modtageren, blev anerkendt, når denne havde udført en momspligtig transaktion.

Desuden skulle det undersøges, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drog fordel af tilskuddet, der blev ydet tilskudsmodtageren. Dette krævede, at den pris, som køberen eller aftageren skulle betale, blev fastsat på en sådan måde, at den faldt svarende til det tilskud, som var blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udgjorde en faktor ved fastsættelsen af den pris, som sælgeren eller tjenesteyderen forlangte. Det skulle altså undersøges, om sælgeren eller tjenesteyderen, fordi den pågældende fik udbetalt et tilskud, objektivt set kunne sælge varen eller udføre tjenesteydelsen til en lavere pris end den, den pågældende ville være nødt til at kræve, hvis der ikke var ydet noget tilskud.  Det vederlag, tilskuddet måtte udgøre, måtte i det mindste kunne fastsættes. Det var ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarede til faldet i prisen på den leverede vare eller udførte tjenesteydelse. Det var tilstrækkeligt, at der var et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet, som kunne være et samlet beløb.

Problemstillingen om støtte til tørret foder i C-381/01, Kommissionen mod Italien er identisk med problemstillingen i C-495/01, Kommissionen mod Finland og C-144/02, Kommissionen mod Tyskland og C-463/02, Kommissionen mod Sverige.

C-353/00, Keeping Newcastle Warm Ltd (KNW)

En offentlig organisation EAGA´s tilskud til en virksomhed Keeping Newcastle Warm Limited (KNW), som til gengæld yder gratis energirådgivning til grupper af beboere, er momspligtigt. Keeping Newcastle Warm Limited, herefter benævnt KNW, yder energirådgivning. Sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), nu momssystemdirektivets artikel 73, tager bl.a. sigte på situationer, hvor tre parter er involveret, nemlig den offentlige organisation, der yder tilskuddet, den virksomhed, der modtager det, og køberen af den vare eller aftageren af den tjenesteydelse, der er leveret eller udført af den tilskudsmodtagende virksomhed. Det beløb, der betales af en offentlig organisation EAGA til en virksomhed såsom KNW i forbindelse med energirådgivning, som KNW leverer til visse grupper af beboere, kan udgøre et momspligtigt tilskud.

C-184/00, Office des produits Wallons ASBL

Sjette direktivs artikel 11, punkt A, nu momssystemdirektivets artikel 73, tager sigte på situationer, hvor tre parter er involveret, nemlig den myndighed, der yder tilskuddet, den organisation, der modtager det, og køberen af den vare eller aftageren af den tjenesteydelse, der er leveret eller udført af den tilskudsmodtagende organisation.

For at tilskuddet kan anses for at være direkte forbundet med transaktionernes pris i sjette direktivs artikel 11, punkt A's forstand, skal tilskuddet endvidere særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende organisation mod, at den leverede en bestemt vare eller udførte en bestemt tjenesteydelse. Det påhviler således den forelæggende ret at tage stilling til, om der består en direkte forbindelse mellem tilskuddet og den pågældende vare eller tjenesteydelse. Dette indebærer i første omgang en undersøgelse af, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, der forlanges af sælgeren eller tjenesteyderen. Retten må undersøge, om sælgeren eller tjenesteyderen, fordi den pågældende får udbetalt et tilskud, objektivt set kan sælge varen eller udføre tjenesteydelsen til en lavere pris end den, den pågældende ville være nødt til at kræve, hvis der ikke var ydet noget tilskud.

 

C-384/95, Landboden-Agrardienst GmbH & Co KG

En betaling, som en offentlig myndighed foretager i almenhedens interesse, kan udgøre modværdien for en tjenesteydelse i sjette momsdirektivs forstand.

Landsskatteretten

SKM2022.527.LSR

Det daværende SKAT forhøjede en produktionsskoles momstilsvar, da SKAT anså nogle af skolens indtægter i form af tilskud for at være omfattet af momslovens anvendelsesområde og en række af skolens udgifter for ikke at være eller kun at være delvist fradragsberettigede.

Landsskatteretten anførte med henvisning til EU-Domstolens dom i sagen C-381/01, at et tilskud var omfattet af momslovens anvendelsesområde, hvis det blev ydet til en erhvervsdrivende mod, at denne leverede en bestemt ydelse til en aftager, som drog fordel af tilskuddet. Det var ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarede til faldet i prisen på den leverede ydelse, men at der var et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet.

Landsskatteretten fandt, at tilskud fra to kommuner til henholdsvis et psykologprojekt og et kunstprojekt var omfattet af momslovens anvendelsesområde, da der i begge tilfælde forelå levering af ydelser mod vederlag, jf. ML § 4, stk. 1. Tilskuddene skulle dermed indgå ved opgørelsen af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 1. Et tredje beløb hidrørte ikke fra et retsforhold mellem skolen og giveren om gensidig udveksling af ydelser og var derfor ikke momspligtigt, jf. ML § 4, stk. 1.

Hvad angik en række af skolens forskellige udgifter i forbindelse med aktiviteter i køkken- og træværksted m.m., fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, at nogle var fuldt fradragsberettigede, andre ikke-fradragsberettigede, og andre igen var anvendt til såvel fradragsberettigede som ikke-fradragsberettigede formål.

Landsskatteretten ændrede dermed afgørelsen på flere punkter og hjemviste sagen til Skattestyrelsen med henblik på at foretage en opgørelse af skolens delvise fradragsret, jf. ML § 38, stk. 1, og de talmæssige konsekvenser.

 

TfS1994, 747MNA.

Tilskud i flere led skal vurderes særskilt.

Det var lagt til grund, at der i realiteten var tale om to tilskud:

  • Tilskud fra Trafikministeriet til kommunen til etablering af en servicebusordning
  • Tilskud fra kommunen til leasingselskabet til finansiering af indkøbet af de to lavtgulvsbusser.

Trafikministeriets tilskud til kommunen var ikke momspligtigt, allerede fordi det blev ydet til den kollektive persontrafik, der er fritaget for moms. Kommunens videregivelse af tilskudsbeløbet til leasingselskabet måtte anses som et nyt tilskud, der i momsmæssig henseende skulle vurderes uafhængigt af det bagved liggende tilskud fra Trafikministeriet.

Da der var en direkte sammenhæng mellem tilskuddet og leasingydelsen, og kommunens betaling blev nedsat tilsvarende som en direkte følge heraf, fandt Momsnævnet at det tilskud, der var ydet fra kommunen til indkøb af de to busser i leasingselskabet, skulle medregnes i selskabets momsgrundlag efter ML § 27, stk. 1.

Skatterådet

SKM2017.293.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at tilskud modtaget fra Transport- og Bygningsministeriet var vederlag for en momspligtig leverance, når det modtagne tilskud i henhold til kontrakten blev anvendt til at nedsætte billetpriserne på godstransport på en samfundsbegrundet færgerute.

SKM2016.479.SR

Skatterådet vurderede, at det af borgeren betalte beløb skulle anses for at være et vederlag for den tjenesteydelse, som Forening X leverede til ministeriet i form af administration af ordningen.

SKM2015.30.SR

Betalinger fra et selskab til aktører (virksomheder, der udførte energibesparende installationer) og til net-/distributionsselskaber skulle betragtes som tilskud, der nedbragte prisen på en momspligtig leverance, og som dermed var momspligtige.

Når betalingen blev anf som et tilskud på aktørens og net-/distributions­selskabernes faktura til slutbrugeren, skulle beløbet ikke fratrækkes den samlede pris før beregning af moms.