Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke vil ske beskatning af fri bil efter reglerne ligningslovens § 16, stk. 4, hvis et koncernselskab X A/S indgår en leasingkontrakt med et leasingselskab og derefter indgår separate leasingaftaler med et andet selskab i koncernen Y A/S og en medarbejder i Y A/S på de vilkår, der fremgår af den bindende forhåndsbesked i SKM2001.255.LR
2. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke vil ske beskatning af fri bil efter reglerne ligningslovens § 16, stk. 4, hvis koncernselskabet X A/S køber en bil og derefter indgår separate leasingaftaler med Y A/S og en medarbejder i Y A/S på de vilkår, der fremgår af den bindende forhåndsbesked i SKM2001.255.LR
3. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke vil ske beskatning af fri bil efter reglerne ligningslovens § 16, stk. 4, hvis Y A/S leaser en bil på sædvanlige vilkår hos et leasingselskab til brug i selskabets virksomhed, når selskabet lejlighedsvis udlejer bilen til medarbejdere mod betaling af en fast markedsbestemt kilometersats, jf. nærmere nedenfor?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at en medarbejder, der ikke hidtil har haft fri bil, men som får en bil stillet til rådighed på et tidspunkt i løbet af en kalendermåned, i det første indkomstår skal beskattes af et beløb, der på grundlag af den beregnede årlige værdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, er opgjort forholdsmæssigt fra den dato, hvor bilen stilles til rådighed og de resterende hele måneder i kalenderåret?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at en medarbejder, der ophører med at have fri bil på et tidspunkt i løbet af en måned, i ophørsåret skal beskattes af et beløb, der på grundlag af den beregnede årlige værdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, er opgjort forholdsmæssigt frem til ophørsdatoen?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at en medarbejder, der har fri bil en kortere periode på f.eks. 3 uger, kun beskattes forholdsmæssigt for denne periode?

Svar

Ad 1. Nej.

Ad 2. Nej.

Ad 3. Nej.

Ad 4. Nej.

Ad 5. Nej.

Ad 6. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Y A/S er en privat equity virksomhed, der foretager investeringer i små og mellemstore danske fremstillingsvirksomheder. Virksomheden har 5 ansatte.

Selskabet anvender lejede biler - ofte fra dag til dag - fra et biludlejningsfirma i forbindelse med deltagelse i bestyrelsesmøder m.v. hos selskabets porteføljevirksomheder. Der er ofte tale om møder i virksomheder, der er beliggende i Jylland.

Selskabet påtænker at afløse de løbende korttidslejekontrakter med langtidsleasing af biler.

Bilerne skal først og fremmest anvendes til erhvervsmæssige formål. Den erhvervsmæssige anvendelse af bilen sker på den måde, at bilen hentes på en parkeringsplads i tilknytning til selskabets kontorer. Efter afslutningen af den erhvervsmæssige kørsel henstilles bilen på den nævnte parkeringsplads. Der føres kørebog over kørslen. 

Selskabet ønsker imidlertid om muligt at finde frem til model, som giver medarbejderne mulighed for også at bruge bilerne privat, uden at dette udløser sædvanlig beskatning efter reglerne om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4.

Selskabet er bekendt med Ligningsrådets bindende forhåndsbesked SKM 2001.255.LR om deleleasing, hvor der ikke sker beskatning af fri bil, men det har ikke været muligt at finde et leasingselskab, som er parat til at indgå leasingkontrakter på de vilkår, som er beskrevet i forhåndsbeskeden. Selskabet ønsker derfor at indgå leasingaftale med koncernselskabet, X A/S.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1-3

Det er selskabets vurdering, at den skattemæssige status, der følger af SKM 2001.255.LR, ikke bør forbeholdes den situation, hvor arbejdsgiver har leaset bilen hos et sædvanligt leasingselskab. Koncernforbundne selskaber kan indbyrdes indgå aftaler på markedsvilkår som uafhængige parter, hvorfor SKAT som vi ser det bør kunne anerkende deleleasing modellen, selv om leasingselskabet er et koncernselskab, forudsat samtlige de øvrige vilkår, der fremgår af forhåndsbeskeden, er opfyldt.

Det må utvivlsomt være uden betydning, jf. spørgsmål 2, om X A/S har tilvejebragt bilen ved leasing eller ved køb.

Med hensyn til selskabets udleje af biler til medarbejdere, jf. spørgsmål 3, vil der være tale om lejlighedsvis udlejning til medarbejdere til privat brug, når det under hensyn til selskabets erhvervsmæssige brug af bilerne i øvrigt er muligt.

Det er vor opfattelse, at den kilometersats, som leasingselskabet opkræver ved kørsel ud over den i kontrakten mellem X A/S og leasingselskabet forudsatte kørsel, bør kunne danne grundlag for at fastsætte lejen mellem selskabet og medarbejderne, idet det er almindeligt anerkendt, at medarbejdere uden skattemæssige konsekvenser kan gøre brug af tilbud, som arbejdsgivers uafhængige leverandører er parate til at give virksomhedens medarbejdere, forudsat at leverandørens tilbud ikke modsvares af en højere pris på de øvrige leverancer af varer eller tjenesteydelser til arbejdsgiver. Det er således ikke afgørende, om medarbejderen selv konkret i markedet muligt skulle betale et højere beløb for en korttidsleje.

Vi forudsætter, at lejen til medarbejderne udover kilometerafgiften fastsættes med tillæg af et gennemsnitligt benzinforbrug og andre udgifter, som ikke er indeholdt i leasingudgiften.

Der kan efter vor vurdering ikke stilles krav om, at selskabet skal beregne en avance ved udlejning til medarbejdere,

Efter en privat anvendelse af bilen indleverer medarbejderen kopi af bilens kørebog med angivelse af den private kørsel, som vi derefter opkræver ved modregning i medarbejderens nettoløn ved den førstkommende lønafregning.

Ad spørgsmål 4-5

Det synes at fremgå af Ligningsvejledningen A.B.1.9.2, afsnittet "Rådighed over firmabil en del af året", at måneder, hvori medarbejderen kun har haft fri bil en del af måneden, skal medregnes fuldt ud. Der er dog i eksemplerne tale om situationer, hvor en medarbejder kun har fri bil i nogle få måneder. Vi ønsker spørgsmålet vurderet i den situation, hvor en medarbejder påbegynder en længerevarende (flerårig) periode med fri bil på dato i løbet af en kalendermåned, eller hvor en længerevarende periode med fri bil ophører på en dato i løbet af en kalendermåned.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt., gælder følgende:

"Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det hele antal måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed." 

I det oprindelige lovforslag L 286 1992/93 var teksten således:

"Er bilen kun til rådighed en del af året, foretages en forholdsmæssig fordeling"

I bemærkninger til lovforslaget siges herom kun, at "Er bilen kun til rådighed en del af året, foretages en forholdsmæssig fordeling af årsværdien".

I Betænkningen efter 2. behandlingen i Folketinget blev lovteksten ændret fra formuleringen i det oprindelige forslag til den nugældende tekst. Folketingsudvalget udtalte som kommentar hertil følgende:

" Det præciseres i ændringsforslaget, at hvor firmabilen kun er til rådighed en del af året, og hvor beregningsgrundlaget følgelig skal opgøres forholdsmæssigt, da foretages den forholdsmæssige opgørelse efter det antal hele måneder, hvor firmabilen ikke har været til rådighed for den ansatte. Herved sikres det, at ganske kortvarige perioder, f.eks. i forbindelse med udlandsrejse eller sygefravær, ikke kan begrunde nedsat værdi."

Det synes således klart, at formålet med denne bestemmelse er at undgå, at en person, der har en firmabil kan gøre krav på at være fritaget for skat, blot fordi han i en kortere periode - på under en måned - giver afkald på at have bilen til rådighed. Det er en fornuftig og praktisk regel.

På trods heraf fremgår det af Ligningsvejledningen, at man skal beskattes for hele måneden, hvis man f.eks. får en firmabil til rådighed (for første gang) den 15. i en måned, eller hvis man ophører med at have firmabil den i løbet af en måned og ikke nødvendigvis den sidste dag i måneden.

Den naturlige læsning af § 16 må under hensyn til bemærkningerne til lovforslaget være, at godet kun beskattes i den periode, hvor man har godet til rådighed. Særreglen i § 16, stk. 4, 6. pkt. betyder på den anden side fornuftigvis, at når man først har fået godet, kan man ikke vilkårligt frasige sig rådigheden i kortere perioder for eksempel på grund af ferie eller sygdom.

Denne beskrivelse af praksis er således efter vores vurdering vendt om i forhold til lovbestemmelsens ordlyd.

Selskabet beder om, at Skatterådet får lejlighed til at vurdere denne praksis.

Ad spørgsmål 6

I modsætning til spørgsmål 4 og 5 angår dette spørgsmål kun en kortvarig periode på under 1 måned eller f.eks. 1½ måned.

Der har i praksis udviklet sig en regel, jf. Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.2, hvorefter der sker beskatning med 1/12 af årsbeløbet, hvis en medarbejder har bil til rådighed i op til 30 dage.

Det er jf. bemærkningerne til spørgsmål 4 og 5 selskabets opfattelse, at der ikke i loven er hjemmel til denne fortolkning.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1-2

Efter Ligningslovens § 16, stk. 4 beskattes en ansat af værdi af en bil, der er stillet til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver. Bestemmelsen finder ikke kun anvendelse på biler, som arbejdsgiveren ejer, men også på biler, som arbejdsgiveren har lejet (leaset), jf. skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.6.1. sidste afsnit.

Det fremgår endvidere af Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.6.4., at udgangspunktet for beskatningen af fri bil er, at firmaet afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen, herunder udgifter til benzin(bortset fra tilfælde af sameje). Det fremgår endvidere, at betaler den ansatte firmaet for råderetten over bilen, reduceres værdien af fri bil med beløbet. Beløb som den ansatte selv anvender til f.eks. køb af benzin til firmabilen, kan ikke anvendes til reduktion af den skattepligtige værdi.

For så vidt angår biler, der er ejet af firmaet og den ansatte i sameje, indkomstbeskattes den ansatte af firmaets andel af bilen. Betaler firmaet imidlertid en større del af bilens drifts- og finansieringsomkostninger end svarende til firmaets ejerandel, beskattes den ansatte efter ligningslovens § 16, stk.4, som om bilen var ejet 100 % af firmaet, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.6.2 sidste afsnit.

Det daværende Ligningsråd tog i SKM2001.255.LR og SKM2001.420.LR stilling til to forskellige bilordninger om deleleasing.

I SKM2001.255.LR godkendte Ligningsrådet en ordning, hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgik selvstændige leasingaftaler med leasingfirmaet, med den virkning, at den ansatte ikke blev beskattet af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.  Ligningsrådet lagde ved afgørelsen til grund, at der blev indgået skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte, at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - blev fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km. fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske), at hver af parterne betalte sin leasingydelse direkte til leasingselskabet, samt at hver af parterne alene hæftede for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet. Endvidere forudsatte Ligningsrådet, at der løbende blev ført et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel.

Ligningsrådet fandt det under disse omstændigheder godtgjort, at arbejdsgiverens betalinger til leasingselskabet kun dækkede udgifter for erhvervsmæssig kørsel foretaget af den ansatte, hvorfor bilen ikke kunne siges at være stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse.

I SKM2001.420.LR kunne Ligningsrådet ikke godkende en deleleasingordning, hvor alle driftsudgifter til benzin, vægtafgift og evt. forsikring i første omgang blev afholdt af arbejdsgiveren, der månedsvis afregnede med den ansatte ved fradrag i lønnen efter skat. Ligningsrådet fandt, at ordningen ikke adskilte sig fra tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansattes private benyttelse kombineret med en egenbetaling med beskattede midler.

Skatterådet har i SKM2007.135.SR fastslået, at en deleleasingordning, hvor leasingydelserne blev fastsat efter et vægtet timetal indebar, at den ansatte skulle beskattes efter reglerne om fri bil.

Det er SKATs opfattelse, at en ordning, hvor arbejdsgiveren leaser en bil gennem et koncernforbundet leasingselskab, der alene leaser biler til arbejdsgiver -selskabet og dets ansatte, ikke adskiller sig fra tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansattes private benyttelse kombineret med egenbetaling med beskattede midler, jf. SKM2001.420.LR. Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne om beskatning af personalegoder - herunder fri bil - ikke blot omfatter den situation, hvor arbejdsgiveren er ejer af godet, men også den situation, hvor arbejdsgiveren har en væsentlig indflydelse på, hvem godet er ydet til, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.1.  Den ansatte skal derfor beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Værdien skal dog nedsættes med den ansattes betaling for bilen. Det er efter SKATs opfattelse uden betydning bedømmelsen om det koncernforbundne selskab har køb eller leaset den pågældende bil.

SKAT indstiller under henvisning hertil, at spørgsmål 1 og spørgsmål 2 besvares med nej.

Ad spørgsmål 3

Som anført under besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, finder Ligningslovens § 16, stk. 4 ikke kun anvendelse på biler, som arbejdsgiveren ejer, men også på biler, som arbejdsgiveren har lejet (leaset), jf. skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.6.1. sidste afsnit. Efter samme cirkulæres punkt 12.4.6.5 fremgår, at hvis den ansatte betaler arbejdsgiveren for råderetten over bilen, reduceres den skattepligtige værdi af den fri firmabil med beløbet. Hvis det spørgende selskab derfor stiller en leaset bil til rådighed for den ansatte mod betaling i form af en leasingydelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil. Værdien af fri bil nedsættes med den leasing ydelse, som den ansatte betaler til selskabet.

SKAT indstiller under henvisning hertil, at spørgsmål 3 besvares med nej.

Ad spørgsmål 4-6

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. punktum " Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed" Det fremgår af Skatteministeriet cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.6.3

"Er firmabilen kun til rådighed for privat brug en del af året, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattemæssige årsværdi.

Forholdet beregnes på den måde, at den ansatte skatteansættes af firmabilens skattemæssige årsværdi, fratrukket værdien af det antal hele måneder, firmabilen ikke er til rådighed for privat brug.

Har den ansatte f.eks. firmabilen til fri rådighed i perioden 1/1 -3/5 og beskattes den pågældende af 5/12 af årsværdien.

Har den ansatte f.eks. firmabilen til fri rådighed i perioderne 1/1- 3/5 og 20/6-31/12, beskattes den pågældende af 11/12 af årsværdien."

En ansat, der får stillet en bil til rådighed i løbet af en kalendermåned skal derfor beskattes af værdi af fri bil for hele året reduceret med det antal hele måneder, hvor bilen ikke har været til rådighed. Der er ikke hjemmel til - som spørger ønsker - at opgøre beskatningen forholdsmæssigt på grundlag at det antal dage bilen har været til rådighed.

SKAT indstiller under henvisning hertil, at spørgsmål 4-6 besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling med de anførte begrundelser.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.