For så vidt angår hovedkravene til rateforsikringsordninger se afsnit A.C.1.2. Om fradrags- og bortseelsesregler, se endvidere afsnit A.C.1.3.

En rateforsikring er en kapitalforsikring, hvor det er aftalt, at forsikringssummen udbetales i rater over et vist åremål, og hvor raterne ikke bortfalder ved den forsikredes død. PBL § 8 fastsætter de krav til forsikringens indhold, som skal være opfyldt, for at forsikringen kan være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne.

Forsikringen skal gå ud på udbetaling af lige store rater over mindst 10 år. Raterne skal tilfalde den forsikrede, hvis denne er i live på udbetalingstidspunkterne. Som begunstiget efter forsikredes død må kun indsættes enten nærmeste pårørende, jf. FAL § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt/frasepareret ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, forsikredes livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, samt en samlevers livsarvinger (§ 8, nr. 4, jf. § 5, stk. 2). Rækkefølgen er ikke bundet.

Forsikringen skal oprettes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet (§ 8, nr. 1). Det er told- og skatteforvaltningens opfattelse, at rate- og kapitalforsikringer tegnet i tværgående pensionskasser, der af Finanstilsynet har opnået koncession til at tegne sådanne ordninger, er omfattet af PBL § 8 henholdsvis § 10, jf. TfS 2000, 550 TSS. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.2, note 1.

Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold som nævnt i lovens § 17 (§ 8, nr. 2).

Forsikringen skal oprettes, inden den forsikrede har opnået efterlønsalderen. Efter forsikredes opnåelse af efterlønsalder kan en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum (§ 8, nr. 1). Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.2, note 5.

Denne formulering i PBL § 8, nr. 1, støtter sig til det forsikringstekniske policebegreb. For at der i denne sammenhæng skal være tale om en forhøjelse, skal der ske en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi. Denne kapitalværdi kan formentlig forsikringsmæssigt sidestilles med konverteringssummen, som er det kapitalbeløb, der skal til for at udbetale de garanterede rater.

Efter told- og skatteforvaltningens opfattelse skal konverteringssummen (kapitalværdien) på tillægstidspunktet lægges til grund, således at ændringer i indbetalingerne i tiden fra opnåelse af efterlønsalderen og frem til tillægstidspunktet får betydning for størrelsen af tillægget i den udstrækning ændringen i indbetalingerne har ændret forudsætningerne for den oprindeligt fastsatte forsikringssum.

Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60. år, med mindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes død eller invaliditet før det fyldte 60. år (§ 8, nr. 3). Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag efter den forsikredes fyldte 85. år. Disse betingelser gælder for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere kan rateudbetalingen tidligst påbegyndes på det tidspunkt, forsikrede når efterlønsalderen. Der vil fortsat kunne aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes død eller invaliditet før det tidspunkt, hvor den forsikrede når efterlønsalderen. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag 25 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen.

Invalidesumsforsikring i tilknytning til ratepensionsordningVed lov nr. 294 af 29. april 2000 er der indført mulighed for at oprette invalidesumsforsikring i tilknytning til rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed.

En invalidesumsforsikring er en forsikringsform, hvor der kommer en sum til udbetaling hvis - og kun hvis- den forsikrede oplever en varig nedsættelse af sin funktionsevne inden for en forud aftalt periode. Der er således tale om en ren risikoforsikring.

Invalidesumsforsikringerne er som udgangspunkt omfattet af PBL afsnit II A, dvs. at præmierne ikke er fradragsberettigede, og eventuelle udbetalinger fra ordningen er skattefrie.

Ved lovændringen er der indført tilsvarende muligheder for oprette invalidesumsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I i tilknytning til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed.

De pågældende invalidesumsforsikringer skal således dække perioden frem til det tidspunkt, hvor det er aftalt, at rateudbetalingerne skal påbegyndes, og invalidesummen må kun kunne komme til udbetaling ved en nedsættelse af erhvervsevnen på 2/3 eller mere.

De skattemæssige konsekvenser af en sådan invalidesumsforsikring er, at der er fradrags- eller bortseelsesret for præmien efter samme regler, som gælder for bidrag eller præmier til selve ratepensionsordningen, og at der betales en afgift på 40 pct. af eventuelle udbetalinger fra invalidesumsforsikringen, jf. PBL § 29 C.

De ovenfor beskrevne regler har virkning for ratepensionsordninger, der oprettes den 15. maj 2000 og senere.

De aftaler om ratepensionsordninger der er indgået den 14. maj 2000 eller tidligere, indeholder ikke vilkår om, at der tilknyttes en invalidesumsforsikring. Ved lovændringen er der imidlertid indført hjemmel til, at der kan indgås tillægsaftaler, hvorefter et sådant vilkår kan indgå i aftalen. At loven tillægger sådanne tillægsaftaler skattemæssig betydning, er ikke udtryk for et indgreb i aftalefriheden mellem pensionsaftalens parter. Pensionsinstitutterne er således ikke forpligtet til at indgå tillægsaftaler.

Ordninger uden for ansættelsesforhold Er en rateforsikring oprettet uden for et ansættelsesforhold, kan ejeren af forsikringen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til forsikringen, jf. PBL § 18, jf. i øvrigt nedenfor afsnit A.C.1.3.1. Beløbene fragår tillige ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 3.

Ordninger i ansættelsesforhold Er en rateforsikring oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal arbejdsgiveren foretage indbetalingerne til forsikringen. Indbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst, jf. lovens § 19. Dette gælder, uanset om der indbyrdes mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren er aftalt en fordeling af præmierne. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.3.3. For så vidt angår pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere m.v., se afsnit A.C.1.1.5.

Arbejdsgivers ind- og udtræden af ordningen Forsikredes arbejdsgiver kan ind- og udtræde af en aftale om en rateforsikring. Ændres en rateforsikring fra at være tegnet som led i et ansættelsesforhold til at være tegnet uden for et ansættelsesforhold eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter PBL § 18.

RateudbetalingUdbetalte rater medregnes efter PBL § 20, stk. 1, nr. 2, til forsikredes skattepligtige indkomst som personlig indkomst, når udbetalingerne foretages til forsikrede selv i overensstemmelse med policens vilkår om ratevis udbetaling. Det samme gælder udbetaling af rater efter forsikredes død, såfremt raterne efter en begunstigelsesbestemmelse udbetales til forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, samlever eller livsarvinger under 24 år, herunder stedbørn og disses livsarvinger, samt samlevers livsarvinger.

Hvis udbetalingerne tilfalder andre end de nævnte personer, f.eks. børn over 24 år, eller hvis ydelserne udbetales til de pågældende, fordi der ikke har været indsat begunstigede, er ydelserne ikke indkomstskattepligtige, men der betales i stedet en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse (§ 29, stk. 2). Herefter vil forsikringen ikke længere være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, og rateudbetalingerne, som vil være reduceret med afgiften, er indkomstskattefri. Kapitalværdistigningen skal derimod medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. PBL § 53.

For så vidt angår andre udbetalinger end rateudbetalinger og løbende bonusudbetalinger samt overdragelse, belåning og ændringer gælder samme regler som ved pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Hvis forsikringen er oprettet (normalt) før 1. januar 1954, er den del af rateudbetalingerne, som svarer til præmier og indskud, der forfaldt før nævnte tidspunkt, indkomstskattefri, jf. lovens § 20, stk. 3. Indtræder der afgiftspligt for en sådan ordning, skal der bortses fra den del af værdien, der hidrører fra indbetalinger før 1. januar 1954.

Rateforsikring oprettet før 1. jan. 1972En før 1. januar 1972 oprettet rateforsikring, som omfattes af lovens § 9, er omfattet af beskatningsreglerne i pensionsbestkatningslovens afsnit I.

En sådan rateforsikring kan gå ud på udbetaling før den forsikredes fyldte 60. år. Den kan være tegnet på en anden end forsikringstagerens liv, og den kan sikre ydelser til visse andre pårørende end ægtefælle og livsarvinger, f.eks. forældre, søskende og børns ægtefæller. Der kan også være tale om en arverente, det vil sige en forsikring, hvor der i tilfælde af, at forsikrede dør inden et aftalt tidspunkt, skal udbetales årlige ydelser fra dødsfaldet til det aftalte tidspunkt.

Sker der præmieforhøjelse eller kapitalindskud til en sådan rateforsikring eller arverente, skal forsikringen eller den del, der svarer til forøgelsen, opfylde lovens betingelser. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forøgelse, hvis aftalen om, at bonus skal tilskrives, er indgået før 1. januar 1972.

I TfS 1994, 517 LR påtænkte et forsikringsselskab at etablere en ny forsikringsordning, der skulle tegnes i tilknytning til en kapital- eller ratepensionsordning i et pengeinstitut. Formålet med ordningen var at sikre kontohaveren uændret dækning uanset de løbende bidrag til pengeinstituttet bortfaldt som følge af indtruffet invaliditet. Forsikringssummen kom imidlertid ikke til udbetaling ved invaliditetens indtræden, men først ved forsikredes død inden en bestemt alder eller ved opnåelse af denne alder. Forsikringsordningen blev anset for at afvige væsentligt fra de af PBL §§ 8 og 10 omhandlede ordninger, og den fandtes derfor ikke at være omfattet af disse bestemmelser.

Rateforsikring som risikoforsikring En rateopsparing i et pengeinstitut indeholder ikke noget forsikringselement i modsætning til en rateforsikring i et forsikringsselskab. Bliver kontohaveren invalid eller dør i opsparingsperioden, afbrydes opsparingen. Størrelsen af rateudbetalingerne vil derfor afhænge af, hvor stort et beløb der faktisk er opsparet ved begivenhedens indtræden, medens dette ikke er afgørende ved rateforsikringer.

Med henblik på udligning af denne forskel er der mulighed for at oprette en rateforsikring som risikoforsikring i tilknytning til en rateopsparing, jf. § 8, nr. 3, 4. pkt.

En rateforsikring som risikoforsikring er en ren risikoforsikring. Det vil sige, at en rateforsikring som risikoforsikring i modsætning til de eksisterende rateforsikringer kun vil komme til udbetaling, hvis den forsikrede bliver invalid eller dør før det aftalte tidspunkt for forsikringens udløb. Sker dette ikke, bortfalder forsikringen.

Eventuel udbetaling af bonus er omfattet af PBL § 46, se afsnit A.C.1.7.

Adgangen til at oprette en rateforsikring som risikoforsikring gælder generelt. Rateforsikring som risikoforsikring behøver ikke at være oprettet i tilknytning til en rateopsparing. Der er således en selvstændig adgang til at oprette en sådan ordning med skattemæssig virkning som rateforsikring i pensionsøjemed. Rateforsikringer som risikoforsikring skal opfylde de almindelige betingelser i lovens § 8 vedrørende oprettelsestidspunkt, udbetaling, indsættelse af begunstigede mv.

Rateforsikringer som risikoforsikring må således ikke give ret til udbetaling, såfremt den forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag efter det fyldte 75. år. Ved policedag forstås årsdagen for policens oprettelse. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere må rateforsikringen ikke give ret til udbetaling senere end første policedag 15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen.