1958-konventionen Danmark har tiltrådt Haager-konventionen af 15. april 1958 med senere ændringer om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt overfor børn. Konventionen omfatter kun børnebidrag vedrørende tiden indtil barnet er fyldt 21 år.

Konventionen bortfalder mellem stater, der begge har ratificeret konventionen af 2. oktober 1973, og gælder herefter kun i forholdet til: Liechtenstein, Surinam, Ungarn og Østrig.

1973-konventionen Haager-konventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt omfatter både børne- og ægtefællebidrag, men ikke konfirmations- og dåbsbidrag samt moders underhold i forbindelse med barsel og uddannelsesbidrag. Danmark ratificerede først denne konvention den 1. januar 1988, hvorfor børnebidrag før denne dato skal inddrives efter Haager-konventionen af 1958.

Danmark har efter art. 26, jf. art. 34, forbeholdt sig ret til ikke at anerkende eller fuldbyrde afgørelser om underholdsbidrag til børn over 21 år og til børn, der har indgået æg-teskab. Danmark har endvidere forbeholdt sig ret til ikke at anerkende eller fuldbyrde afgørelser om underholdspligt mellem slægtninge i sidelinien og mellem besvogrede.

Følgende lande har - foruden Danmark - ratificeret 1973-konventionen: ►Australien◄, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland (tiltrådt 1/2-04) Italien, Litauen (tiltrådt 1/10-03) Luxembourg, Nederlandene (Holland), Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Tjekkiet, Tyrkiet og Tyskland. Herudover har Sverige, Norge og Finland ratificeret konventionen, men her anvendes den nordiske konvention jf. ovenfor

Beløbsgrænser Konventionerne indeholder ingen beløbsgrænser.

Anmodning om bistand Haager-konventionerne er fuldbyrdelseskonventioner og myndighederne i inddrivelsesstaten er således forpligtigede til umiddelbart at foretage inddrivelse på grundlag af danske bidragsafgørelser. 

En offentlig myndighed, der har udbetalt bidrag til den bidragsberettigede, kan efter art. 19 søge disse bidrag inddrevet efter konventionen. Det er en betingelse, at der er truffet en afgørelse om bidraget i en sag mellem den bi-dragsberettigede og den bidragspligtige, og at myndigheden efter lovgivningen i sit hjem-land er berettiget til at kræve bidraget betalt af og inddrevet hos den bidragspligtige.

Er afgørelsen om bidrag alene truffet efter anmodning fra en myndighed, der kræver refusion af bidrag, som myndigheden har udlagt til den bidragsberettigede, er retten til ind-drivelse også betinget af, at underholdspligten mellem den bidragspligtige og den bi-dragsberettigede er fastsat i den nationale lov, der er anvendelig efter de regler om inter-national kompetence, der gælder i Danmark.

► ◄

Der kan pt. ikke fremsendes anmodninger om inddrivelse i andre Haager-konventionslande. Familiestyrelsen vurderer i øjeblikket proceduren herfor.

Forældelse Da der er tale om fuldbyrdelseskonventioner afgøres spørgsmål omkring forældelse efter reglerne i det land, der har anmodet om hjælp til fuldbyrdelse.

Inddrivelsen Inddrivelsen sker efter den lovgivning, som gælder i det land, hvor inddrivelsen skal fin-de sted. I Danmark sker inddrivelsen således efter inddrivelsesloven m.v.

Inddrivelse i udlandet på grundlag af en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag ►Bekendtgørelse nr. 1286 af 8. december 2006 om opkrævning og inddrivelse af børnebidrag og ægtefællebidrag i Danmark (Bidragsinddrivelsesbekendtgørelsen) indeholder regler om opkrævning og inddrivelse i Danmark på grundlag af danske afgørelser om underholdsbidrag og udenlandske bidragsafgørelser, som er omfattet af Den Nordiske Inddrivelseskonvention, Haagerkonventionen af 1973, Haagerkonventionen af 1958 og FN-Konventionen af 1956. ◄

Vejledning nr. 10108 af 21. december 2006 om opkrævning og inddrivelse af børnebidrag og ægtefællebidrag (Bidragsinddrivelsesvejledningen) indeholder en nærmere beskrivelse af, hvordan disse sager skal behandles.

Disse regelsæt tager imidlertid ikke højde for situationer, hvor en herboende bidragsmodtager søger om inddrivelse mod en bidragsbetaler i et Haagerkonventionsland på grundlag af en afgørelse om underholdsbidrag, der er truffet i det pågældende land eller i et andet Haagerkonventionsland.

Vejledning nr. 9664 af 25. september 2008 beskriver proceduren for behandlingen af sager om inddrivelse af børnebidrag og ægtefællebidrag, når

  • afgørelsen om underholdsbidrag er truffet i et land, der har tiltrådt en af Haagerkonventionerne,
  • bidragsmodtageren bor i Danmark, og
  • bidragsbetaleren enten bor i det land, hvor afgørelsen er truffet, eller i et andet land, der har tiltrådt en af Haagerkonventionerne.

Når mulighederne for opkrævning er udtømt, overdrager kommunen sagen til restanceinddrivelsesmyndigheden (det regionale skattecenter), der videresender sagen til Skattecenter Tønder.

Skattecenter Tønder anmoder den kompetente udenlandske myndighed om at inddrive bidraget i henhold til den udenlandske afgørelse. Denne anmodning fremsendes til centralmyndigheden i det Haagerkonventionsland, hvor bidragsbetaleren bor. Anmodningen fremsættes under henvisning til FN-Konventionen af 1956. Det er således Skattecenter Tønder, der varetager kontakten til udlandet.

Når sagen fremsendes til udlandet, skal der sondres mellem inddrivelse i afgørelseslandet og inddrivelse i et andet konventionsland.

Inddrivelse i afgørelseslandet ►Når sagen fremsendes til inddrivelse i det Haagerkonventionsland, hvor afgørelsen er truffet, bør følgende dokumenter eller oplysninger normalt være vedlagt anmodningen: ◄

  • Afgørelsen eller forliget om underholdsbidrag - enten den originale afgørelse eller en genpart af afgørelsen, der er bekræftet af den myndighed, der har truffet den.
  • Opgørelse af bidragsrestancens størrelse og hvilket tidsrum, den vedrører, samt oplysning om størrelsen af eventuelle månedlige bidrag, herunder indeksering.

Den udenlandske myndighed kan bede om supplerende oplysninger. Der henvises til Bidragsinddrivelsesvejledningen, punkt 8, jf. punkt 7.5.

Inddrivelse i et andet konventionsland ►Når sagen fremsendes til inddrivelse i et andet Haagerkonventionsland end det land, hvor afgørelsen er truffet, skal der principielt fremlægges de samme dokumenter m.v. som ved fremsendelse af en dansk afgørelse til inddrivelse i et andet Haagerkonventionsland. Der henvises til Bidragsinddrivelsesvejledningen, punkt 5.9 og 6.8. Inden fremsendelsen bør Skattecenter Tønder overveje at kontakte centralmyndigheden i det land, hvor afgørelsen søges inddrevet for at få oplyst, hvilke dokumenter der skal fremlægges. I det omfang danske myndigheder ikke er i besiddelse af disse dokumenter, bør Skattecenter Tønder overveje behovet for at indhente oplysningerne via centralmyndigheden i det land, hvor afgørelsen er truffet.◄