Det er reglerne om genoptagelse af skatteansættelsen, fastsættelsen af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift i skatteforvaltningsloven, der skal anvendes i de særlige tilfælde, hvor fordring på skyldige skatter og afgifter hviler på et opgørelsesmæssigt forkert grundlag. Dette er ikke et spørgsmål om eftergivelse af kravet i opkrævningslovens § 15.
Der er hjemmel i skatteforvaltningsloven til, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse, fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift, når der foreligger særlige omstændigheder.
Der er desuden hjemmel til, at SKAT kan dispensere fra reaktionsfristen på 6 måneder efter den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den almindelige frist for genoptagelse.
Det fremgår af den offentliggjorte praksis fra Landsskatteretten, at personlige forhold såsom en syg søn og deraf følgende belastning af klageren og af klagerens parforhold sammen med, at det anses for sandsynliggjort, at den foretagne taksation af klagerens indkomst har medført en åbenbar urimelig skatteansættelse, kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Det fremgår desuden af den offentliggjorte praksis fra Landsskatteretten, at et sygdomsforløb med psykiske lidelser, der bevirker, at det ikke kan bebrejdes klageren, at han ikke har selvangivet og reageret overfor skattemyndighedens henvendelser rettidigt, sammen med, at der er tale om et for klageren ikke ubetydelige beløb, at beløbene er fuldt dokumenteret og at der er tale om et urimeligt skøn, som medfører en urimelig skatteansættelse, kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Muligheden for ekstraordinær genoptagelse anvendes således i praksis, når der er særlige forhold, der gør sig gældende.
I de tilfælde, hvor en skønsmæssig ansættelse eller foreløbig fastsættelse ikke bliver rettet indenfor de gældende frister i skatteforvaltningsloven og der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende, men det f.eks. skyldes almindelig rod i økonomien, kan kravet ikke eftergives efter reglerne i opkrævningsloven. Eftergivelse ville i disse tilfælde være i modstrid med formålet med skatteforvaltningslovens fristregler og reglerne om skønsmæssige ansættelser og foreløbige fastsættelser i skattekontrolloven og opkrævningsloven.