Massekrav betales i lige forhold forud for al anden gæld i konkursboet. Som massekrav anses efter KL § 93 følgende krav:

  1. Omkostninger ved konkursens indtræden, jf. KL § 93, nr. 1. Disse omkostninger er bl.a. eventuelle retsafgifter og sædvanligt advokatsalær ved indgivelse af konkursbegæringen.
  2. Omkostninger ved konkursens behandling, jf. KL § 93, nr. 2. Denne bestemmelse omfatter bl.a. kurators salær for konkursbehandlingen.
  3. Gæld, der pådrages boet under dets behandling, jf. KL § 93, nr. 3.

Under punkt c falder told- og skatteforvaltningens krav på afgifter eller A-skat, der vedrører perioden efter konkursdekretets afsigelse. Det vil fx være tilfældet, hvor konkursboet fortsætter virksomheden, eller hvor der foretages afgiftspligtigt salg af aktiver. Krav på renter og gebyrer af massekravet har også stilling som massekrav. Renterne kan beregnes op til betalingstidspunktet, og RIM bør tage forbehold for eventuelle renter mv., hvis konkursboet ikke opfylder de gældende angivelses- og afregningsregler, herunder ikke accepterer at afholde disse udgifter som boomkostninger.

Betaler boet ikke disse krav, bør RIM vurdere, om der skal foretages indberetning til skifteretten i henhold til KL § 114 for at få kurator afsat, jf. afsnit H.3.7.4.

Krav, der udspringer af boets dispositioner, anmeldes som egentlige massekrav. I UfR 1985, 160 HD, blev særlig indkomstskat i et insolvent dødsbo anset for at være massekrav efter KL § 93, nr. 3, da skatten opstod som følge af boets salg af en ejendom.

Moms- og afgiftsbeløb, der er afledt af konkursboets dispositioner, anmeldes i konkursboet som massekrav efter KL § 93, nr. 3, jf. princippet i UfR 1982, 981 (Sø- og Handelsretsdom). I sagen afhændede kurator et antal lastbiler under konkursbehandlingen. Konkursboet var derfor forpligtet til at udrede vægtafgifter, der forfaldt under behandlingen i boet, som massekrav.