I Kommisionens forordning nr. 1917/2000 af 7. september 2000 er der fastsat at der gælder specielle angivelsesregler for en række særlige varebevægelser.
Varer, der er omfattet af særlige varebevægelser ved fortoldning er følgende:
- delsendinger,
- Varer til reparation af transportmidler,
- Informationsmedier,
- Anlæg på det åbne hav,
DelsendingerDelsendinger omfatter maskiner og apparater mv. samt transportmateriel omfattet af toldtarifens kapitel 84-89, der leveres i flere komponenter på forskellige tidspunkter.
Ved fortoldning af delsendinger skal angivelsen indeholde oplysning om hvilket led i leverancen der er tale om. Det angives således om der er tale om første leverance i delsendingen, en løbende leverance eller en afsluttende leverance. Dette angives ved hjælp af en 7-cifret kode i rubrik 41, supplerende enhed. Den første karakter skal være 1 = første leverance, 2 = løbende leverancer eller 9 = sidste leverance. De næste 4 cifre angiver løbenummeret for delsendingen og de sidste 3 cifre anvendes til at angive den supplerende enhed.
Varer til reparation af transportmidlerDet skal være muligt at skelne mellem midlertidig indførsel af varer til reparation af transportmidler og til anden reparation. Ved import af varer til reparation af transportmidler anvendes derfor procedurekode 99 00 1 XX.
InformationsmedierVed informationsmedier forstås varer omfattet af varekoderne 37.06.xx.xx (mastere til film), 49.06.00.00 (tegninger) og 85.23.xx.xx. (disketter, videokassetter mv.).
Som statistisk værdi i angivelsens rubrik 46 skal alene angives værdien af det databærende medie.
Værdien af den lagrede software, film m.v. skal angives i rubrik 44.6 på følgende måde:
- Ved massefremstillet software, film m.v. angives "MASSE" samt værdien af det lagrede.
- Ved specialudviklet software, film m.v. angives "SPEC" samt værdien af det lagrede.
|