En svineproducents studierejse til Belgien blev ikke anset for fradragsberettiget
som følge af rejsens generelle karakter. Skatteministeriet gjorde ikke gældende,
at rejsen havde turistmæssig islæt. Ministeriet bestred heller ikke, at
sagsøgeren på rejsen havde fået inspiration til sin løbende
avlsudvikling. Derimod bestred ministeriet, at der var en sådan konkret og
direkte sammenhæng mellem rejsen og sagsøgerens indkomstskabende aktiviteter,
at der var grundlag for fradrag i medfør af
,
Skat 1989.11.861.(TfS 1989, 599
) Se også
TfS 1996, 216
.
I TfS 1994 .811
fandt Højesteret efter en
konkret vurdering, at en svineproducents udgifter til en studierejse til Skotland
var fradragsberettiget som driftsomkostning efter
fordi han erhvervede en viden, som umiddelbart gav sig udslag i konkrete dispositioner
i tilknytning til hans indkomsterhvervelse. Udgifterne til samme svineproducents
studierejse til Canada blev derimod af Vestre Landsret ikke anset for fradragsberettigede
driftsomkostninger, da rejsen ikke havde konkret og direkte sammenhæng med
indkomsterhvervelsen, jf. TfS 1993. 436
En alment praktiserende tandlæge havde deltaget i en kongresrejse til Japan.
Kongressen omhandlede forebyggelse af tandsygdomme, således at deltagerne blev
gjort bekendt med den nyeste forskning inden for området. Højesteret fandt
ikke, at udgifterne, uanset om tandlægens faglige viden var blevet forøget
ved deltagelsen, havde en sådan forbindelse med hans indkomsterhvervelse som
alment praktiserende tandlæge, at de kunne anses for omfattet af
,
jf. Skat 1987.5.337.(TfS 1987, 192
) Se også
TfS 1994. 211
hvor Vestre Landsret med tilsvarende
begrundelse nægtede en tandlæge fradrag for rejseudgifter i forbindelse
med en messe i München.
En direktør og hovedanpartshaver i et anpartsselskab, som forhandlede radioer
o.lign., blev anset for indkomstskattepligtig af værdien af en rejse, da rejsen
var af generel karakter. Rejsen var arrangeret af Radioforhandlernes Brancheorganisation.
Den varede 11 dage og gik til USA. Uanset om skatteyderen på rejsen havde fået
inspiration til en forestående ombygning af forretningen samt havde fået
forøget sin viden inden for området for parabolantenner, fandt landsretten,
at studieturen, når hensås til dens program og forløb, måtte
karakteriseres som en generel studietur, der ikke havde været nødvendig
for sagsøgerens indkomsterhvervelse, Skat 1990.8.601. (TfS 1990, 317
)
Værdien af en studierejse, der var betalt af selskabet, blev anset for løntillæg
til direktøren. Uanset om skatteyderen fik ideen til at lade fremstille en
ny og mere arbejdsbesparende maskine under et virksomhedsbesøg i USA, fandt
landsretten, at studieturen efter programmet og rejseplanens indhold sammenholdt
med skatteyderens forklaring om turens forløb måtte karakteriseres som
en generel studietur med et vist - ikke ubetydeligt - turistmæssigt islæt.
Turen varede i 9 dage og var arrangeret af Beklædningsindustriens Sammenslutning,
Skat 1989.9.656.(TfS 1989, 464
)
En hovedaktionærs 14-dages rejse til Det fjerne Østen, hvoraf ca. 3 dage
var rejsedage, ca. 4 dage besøg på udstillinger og i virksomheder og ca.
7 dage ferie, fandtes at have haft et ikke uvæsentligt islæt af turistmæssig
karakter. Landsretten foretog en konkret bevisbedømmelse og fandt, at rejsen
måtte karakteriseres som en privat rejse, omend med et vist, mere generelt
erhvervsmæssigt øjemed. Rejseudgiften for hovedaktionæren og dennes
ægtefælle blev anset som et løntillæg fra selskabet til hovedaktionæren.
Derimod fandtes en udgift til hustruens deltagelse i en rejse til Tyskland at være
sket for virksomheden og i dennes interesse, hvorfor denne udgift ikke blev anset
for et løntillæg til hovedaktionæren. Hustruen havde en central placering
i virksomheden, og hendes arbejde krævede bl.a. teknisk indsigt i virksomhedens
produktionsapparat og produktion, Skat 1989.8.581.(TfS 1989, 451
)
►Vurderingen af hvorvidt der med et konkret kursus/studierejse er forbundet et sådant turistmæssigt islæt, at der skal nægtes fradrag for udgiften, beror således på en konkret vurdering. Denne vurdering tager udgangspunkt i fordelingen af opholdets samlede tidsforbrug til henholdsvis faglige og ikke-faglige aktiviteter. Uden et der i øvrigt skeles til kursets/studierejsens geografiske placering, jf. TfS 2000, 813 TSS.
Der vil i 2001 blive fastsat retningslinier for mulighed for genoptagelse af skatteansættelser,
hvor der er sket beskatning af - eller nægtet fradrag - for kursusudgiften
med den begrundelse, at kurset blev afholdt på et almindeligt turiststed i
udlandet. Dette víl ske i et genoptagelsescirkulære.
◄Et
familieselskab, der drev virksomhed med import af råkaffe fra Brasilien, blev
ledet af et ægtepar. Manden var direktør og hustruen prokurist i selskabet.
I 1976 foretog de begge to en forretningsrejse til Brasilien for at opnå kontakt
med selskabets forbindelser i Brasilien og opnå gunstigere kreditforhold for
selskabet. Højesteret anså også udgiften til hustruens deltagelse
i rejsen til Brasilien for fradragsberettiget, Skd. 68.63.
Et selskabs udgifter til en rejse til et udenlandsk søsterselskab for ansatte
med ægtefæller blev for de ansattes del heraf anset for fradragsberettigede
driftsudgifter, medens ægtefællernes del heraf blev anset som fradragsberettiget
lønudgift for selskabet, jf. Skat 1987.2.132.(TfS 1987, 69
).
I skd. 49.107 anså Vestre Landsret en damefrisørs udgifter på 2.378
kr. ved en rejse til Wien for at overvære verdensmesterskabet i frisørkunst
og de i forbindelse hermed afholdte demonstrationer for fradragsberettigede
.
En manufakturhandler havde sammen med sin hustru foretaget en messerejse til Paris
arrangeret af Dansk Textil Union. Arrangementet indeholdt ikke noget turistmæssigt
islæt. Ægtefællerne var fuldtidsbeskæftiget i den virksomhed,
de drev med handel af modetøj. Vestre Landsret fandt, at førstehåndskendskab
til den kommende efterårssæson var af væsentlig betydning for ægtefællernes
overvejelser om, hvilke varer der senere skulle indkøbes. Rejseudgiften blev
under hensyn hertil anset for en fradragsberettiget driftsomkostning, Skat 1988.8.454.(TfS
1988, 417
).
En dyrlæge rejste til USA og Canada for at studere kvægsygdomme. Opholdet
varede en måned, der fordeltes på studier af amerikansk malkekvæg,
universitetsstudier af kalvesygdomme, studier af virusinfektion hos kalve, og universitetsstudier
af kvægsygdomme. Han besøgte tillige et center for dyresygdomme og opholdt
sig på en veterinærklinik. Dyrlægen, der drev praksis i interessentskab
med andre dyrlæger, tilkendegav, at han havde haft nytte af studiet af kvægsygdomme
i udlandet, idet hans praksis havde hovedvægt på kvægsygdomme. Rejseudgifterne
blev godkendt som fradragsberettigede driftsomkostninger, idet rejsen udelukkende
havde haft et fagligt formål, Skat 1988.9.538.(TfS 1988, 560
).
En speciallæge i plastikkirurgi kunne fradrage rejseudgifter dels til en kongres
i USA, dels til en kongres i Sverige, idet Østre Landsret lagde til grund,
at lægens overværelse af demonstrationer i operationsteknik mv. skete
for at bevare det høje faglige niveau, som måtte antages at være
forudsætningen for driften af hans private praksis, skd. 66.279.
Samme skatteyder fik kun fradrag for 50 pct. af udgifterne til en rejse til Nordisk
Plastikkirurgisk Forenings kongres i Island, idet der - i modsætning til de
foran nævnte rejser - havde været et turistmæssigt islæt i rejsen
til Island, lrs. 1985.74.
I ToldSkat
1993.5.174 (TfS 1992, 531
)
nægtede landsretten en øjenlæge fradrag for udgifter til en studierejse,
idet den blev anset for at have haft et videreuddannelsesformål.
Af afgørelser vedrørende selvstændigt erhvervsdrivende kan i øvrigt
nævnes lsr. 1963.144 (tandlæge), 1970.62 (kiropraktor) samt UfR 1966.215
HRD (tandlæges bierhverv).
Lsr. 1962.37 anerkendte, at en indehaver af en kunst- og klejnsmedie kunne
trække en del af sine udgifter til en rejse til USA fra. Formålet
med rejsen var 1) at undersøge om de produktionsmaterialer, som han anvendte
i sin virksomhed, var tidssvarende, 2) at søge et vindue, som han havde konstrueret,
indført på det amerikanske marked og 3) at skaffe sig oplysninger om uddannelsesforhold
i USA.). Landsskatteretten accepterede i lsr. 1964.60 delvis fradragsret for
afholdte rejseudgifter til Spanien, fordi rejserne til dels blev anset for
at være foretaget med henblik på at indsamle materiale til brug for senere
litterære publikationer. I lsr. 1979.86 anerkendte Landsskatteretten fuldt
fradrag for udgifter til flybilletter vedrørende indkøbsrejse til Iran,
selv om familien samtidig blev besøgt, da udgifterne ikke blev forøget
på grund af besøget.
I skd. 65.194 tiltrådte Østre Landsret en skønsmæssig nedsættelse
af fradraget for en grosserers udgifter til rejser og repræsentation under
henvisning til, at der havde været et feriemæssigt islæt i rejsevirksomheden
og til, at der manglede bilag for ca. halvdelen af udgifterne.