SEL § 1, stk. 1, nr. 3 er den fælles skattepligtsbestemmelse for alle
andelsbeskattede andelsforeninger, dvs. både indkøbsforeninger, produktions-
og salgsforeninger og de blandede foreninger, der både har indkøbsforeningsfunktion
og produktions- og salgsforeningsfunktion.
Kooperative virksomheder er normalt organiseret som foreninger, men der er dog ikke
krav om en bestemt organisationsform. Et allerede indregistreret aktie- eller anpartsselskab
kan beskattes som kooperativ virksomhed, hvis det opfylder betingelserne som nedenfor
anført om samhandel med aktionærer og om overskudsfordelingen. I den forbindelse
erindres dog om § 1, stk. 4, i lov om aktieselskaber og § 1, stk. 4, i
lov om anpartsselskaber. Det er uden betydning for skattepligten efter § 1,
stk. 1, nr. 3, om medlemmernes hæftelse for foreningens forpligtelser er begrænset
til deres indskud.
Skattepligtsbestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 3, har en anden affattelse,
der lægger vægten på det generelle formål - dvs. at fremme deltagernes
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsselskabets
virksomhed som aftagere, leverandører el.lign.
Indkøbsforeninger er foreninger, der har til formål at indkøbe, fremskaffe
eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug,
og hvis medlemmer udelukkende benytter leverancer fra foreningen ved udøvelsen
af deres bedrift. Man vil som hovedregel lægge vægt på, om der ud
fra virksomhedens varesortiment eller arten af leverancer er formodning for, at
medlemmerne udelukkende benytter de pågældende leverancer erhvervsmæssigt.
Produktions- og salgsforeninger er kooperative foreninger som bearbejder, forædler
eller sælger medlemmernes produkter eller tjenesteydelser. Medlemmerne må
selv drive en erhvervsvirksomhed, hvis produkter kan viderebearbejdes eller sælges
gennem foreningen. Det er ikke tilstrækkeligt, at medlemmerne leverer ubearbejdede
materialer og arbejdskraft m.v. til foreningen, for hvis regning og risiko produktet
så fremstilles og sælges. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at medlemmerne
indskyder arbejdskraft og kontante midler.
Følgende betingelser a)-d) skal være opfyldt for at der består skattepligt
efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3.
a) Foreningens formål skal være at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige
interesser.
Bedømmelsen af foreningens formål sker på grundlag af vedtægterne
herfor. Angivelsen af formålet i vedtægterne behøver dog ikke være
af selvstændig betydning, idet det først og fremmest er den måde,
hvorpå virksomheden faktisk drives, der er afgørende for, efter hvilke
regler foreningen skal beskattes. Ved nystiftede selskaber må skattepligten
imidlertid bedømmes ud fra vedtægterne. Fra praksis herom kan følgende
afgørelser nævnes:
TfS 1998,143(LSR). Et andelsselskab afhændede sin virksomhed i april 1990 og
påbegyndte herefter - uanset stedfunden vedtægtsændring - ikke ny
virksomhed, men selskabet blev knapt 2 år senere opløst. Det blev antaget,
at salget måtte anses som et led i påbegyndt likvidation af selskabet.
Dispositionerne sammenholdt med vedtægtsændringen kunne ikke bevirke,
at selskabet havde skiftet skattepligtsstatus fra andelsselskab til almindeligt
selskab. Udlodning til andelshaverne var herefter omfattet af ABL § 2b. Afgørelsen
er appelleret.
TfS 1997,100(H). I denne sag udtalte Højesteret, at SEL må forstås
således, at det er en betingelse for den særlige - lempelige - beskatning
som indkøbsforening (andelsbeskatning) fremfor beskatning som brugsforening
(aktieselskabsbeskatning), at vedkommende forenings varesortiment kun omfatter varer,
for hvilke der gælder en formodning om, at foreningens medlemmer udelukkende
benytter dem til udøvelse af deres bedrift. Endvidere bemærkede Højesteret,
at en andelsforenings skattemæssige status som brugsforening eller indkøbsforening
må fastlægges ud fra foreningens forhold, uafhængigt af de enkelte
medlemmers konkrete anvendelse af varerne. Herefter fandt Højesteret, at den
pågældende forening i de år sagen drejede sig om, havde indrettet
sig med et varesortiment, som omfattende en række varer, for hvilken den nævnte
formodning ikke gjaldt. Det berettigede ikke foreningen til beskatning som indkøbsforening,
at de pågældende varer kun udgjorde en ringe del af foreningens omsætning.
Højesteret tiltrådte herefter, at foreningen ikke skulle andelsbeskattes.
►TfS 1999.197 (ØLD). Et aktieselskab under kooperationsbeskatning, påtænkte at etablere et 100 pct.-ejet udviklingsselskab, der skulle erhverve lejemål på strategisk vigtige steder for selskabet, f.eks. på strøggader. Datterselskaber til datterselskabet skulle drive butikker fra lejemålene og under en ansat direktør, der efter 3-5 år skulle overtage butikken som ejer. Etableringen af butiksaktiviteterne skulle finansieres ved indskud af aktiekapital fra aktieselskabet til udviklingsselskabet. Landsretten fandt ligesom tidligere LR, at kooperationsbeskatningen i aktieselskabet ikke ville kunne opretholdes, såfremt de planlagte butiksaktiviteter
blev realiseret under de anførte omstændigheder (tidligere LSR i TfS 1997,165).
Sagen er appelleret til Højesteret.
◄TfS
1995,503 (ØLD). Det fandtes berettiget, at en told- og skatteregion havde afvist
at registrere et som andelsselskab tilmeldt selskab og i stedet havde omregistreret
selskabet som et interessentskab. Landsretten lagde herved til grund, at selskabet
ikke tjente til opfyldelse af et ønske i en medlemskreds om etablering af et
samvirke til løsning af opgaver i fælles interesse, men reelt var etableret
for at tjene stifternes personlige økonomiske interesser.
Skat 1990.6.483 (TfS 1990,264). Ligningsrådet blev ved bindende forhåndsbesked
anmodet om svar på, hvorvidt det ville påvirke selskabets skattepligt
som indkøbsforening, hvis den til sikringskontoen svarende kapital af bestyrelsen
for indkøbsforeningen blev placeret i børsnoterede aktier og/eller børsnoterede
obligationer. Ligningsrådet fandt, at de skitserede anbringelser af midlerne
i debitorsikringsfonden ikke medførte ændringer i indkøbsforeningens
skattepligt, at under forudsætning af, der ikke blev opkrævet bidrag til
debitorsikringsfonden ud over, hvad der blev skønnet nødvendigt til opfyldelse
af fondens formål, at anbringelsen alene blev foretaget kollektivt af foreningen
og ikke skete i eventuelt børsnoterede medlemsvirksomheders egne aktier, at
omplaceringer ikke blev foretaget i videre omfang, end hvad der svarer til almindelig
porteføljepleje, samt at beregningen af medlemmernes andel i nettoavancen skete
på baggrund af de registrerede omsætningstal i forhold til årets
samlede omsætning med medlemmerne.
Skat 1990.5.379 (LSR) (TfS 1990,233). Skattepligten bevaredes dog, såfremt
midler, under nærmere opregnede omstændigheder, blev anbragt i andre børsnoterede
selskaber
TfS 1987,306 (Skat 1987.6.444, LSR). En forening, der ikke blot solgte varer til
udelukkende brug i medlemmernes bedrifter, men også varer der henhørte
under medlemmernes private forbrug, kunne ikke beskattes som indkøbsforening,
men skulle beskattes som brugsforening.
Iøvrigt henvises til RR 1984 SM 91 og RR 1967 SM 53 (SKD).
b) Medlemskredsen.
Mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser skal fremmes gennem
foreningen ved deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører
eller på anden lignende måde.
I SEL § 1, stk. 2 bestemmes det, at for så vidt der i andelsforeningens
medlemskreds indgår koncernforbundne selskaber skal disse anses som ét
medlem ved opgørelsen og vurderingen af, om andelsforeningen har mindst 10
medlemmer. Koncernforbundne selskaber kan således ikke etablere en fælles
andelsforening.
Hvorvidt der foreligger koncernforbundne selskaber skal ifølge § 1, stk.
2 bedømmes efter reglerne i KGL § 4, stk. 2. Dvs. at der både kan
være tale om søsterselskaber og om moder/datterselskaber.
Hvis et af medlemmerne i en andelsforening selv er en andelsforening der omfattes
af § 1, stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings medlemmer ved opgørelsen
af medlemskredsen. Det er således muligt at etablere en hovedforening, uden
at der nødvendigvis er 10 medlemsforeninger.
Af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, pkt. 6, fremgår at de enkelte
medlemmer af en kooperation skal have sådanne modstridende interesser, at de
kan anses som økonomiske uafhængige. I praksis er der følgende afgørelser
herom:
TOLDSKAT
Nyt 1992.8.250 (BF)(TfS 1992,236). Et selskab, der skulle drive finansiel virksomhed
og fungere som administrationsselskab for fem selskaber, der også drev finansiel
virksomhed, kunne ikke beskattes som en kooperativ virksomhed efter SEL § 1,
stk. 1, nr. 3 a eller 4, bl.a. fordi ejerkredsen for alle selskaber var sammenfaldende.
Skd. 1974.28. En indkøbsforening optog som medlem et aktieselskab, hvis kapital
næsten udelukkende ejedes af foreningen. Ca. 60 pct. af foreningens samlede
omsætning skete med dette selskab, som herefter videresolgte det indkøbte
til ikke-medlemmer. Foreningen blev herefter anset for omfattet af SEL § 1,
stk. 1, nr. 6.
c) Omsætningen.
Omsætningen med ikke-medlemmer må ikke væsentligt eller længerevarende
overskride 25 pct. af den samlede omsætning. I § 1, stk. 3, uddybes denne
begrænsning.
Ved opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og ikke-medlemmer
anvendes den opdeling af omsætningen, der foretages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, jf. §§ 15-16A, se herom afsnit S.C. 5. Opgørelsen
af ikke-medlemmer i blandede foreninger foretages samlet, se TfS 1990,403 (Skat
1990.9.704).
En væsentlig overskridelse anses efter § 1, stk. 3, at foreligge såfremt
omsætningen med ikke-medlemmer i et indkomstår overskrider 35 pct. af
den samlede omsætning. Er dette tilfældet, vil andelsselskabet fra og
med det følgende indkomstår overgå til anden beskatning, typisk til
en beskatning efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 4.
Såfremt der ikke er tale om en væsentlig overskridelse, bliver overskridelsen
først relevant, såfremt den er af længere varighed. Ifølge §
1, stk. 3, vil en overskridelse være af længere varighed, såfremt
omsætningen med ikke-medlemmer i hvert 3 på hinanden følgende indkomstår
har været på mere end 25 pct.
Der er således ikke tale om en overskridelse af længere varighed, hvis
omsætningen med ikke-medlemmer i 2 indkomstår har udgjort 30 pct. af den
samlede omsætning, hvis omsætningen i det tredje indkomstår på
ny kommer under 25 pct. Såfremt andelsselskabet i tre på hinanden følgende
indkomstår har haft omsætning med ikke-medlemmer på fx 26 pct. vil
andelsselskabet fra og med det næstfølgende indkomstår overgå
til anden beskatning, idet andelsselskabet ikke længere kan omfattes af bestemmelsen
i nr. 3 og dermed af andelsbeskatningen.
Selvom andelsselskabets omsætning med ikke-medlemmer på ny kommer under
25 pct., vil andelsselskabet ifølge § 1, stk. 3 først blive omfattet
af andelsbeskatningen i § 1, stk. 1, nr. 3, når dette har været tilfældet
i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Dette gælder
også i de tilfælde, hvor andelsselskabet med det samme er overgået
til anden beskatning på grund af en væsentlig overskridelse af 25 pct.-grænsen.
d) Udlodning til medlemmerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning
med disse - bortset fra en normal forrentning af den indbetalte medlemskapital.
Det skal af foreningens vedtægter fremgå, at overskud og likvidationsprovenu
fordeles på grundlag af omsætningen, jf. skd. 17.100.
Overskudsfordelingen skal ikke nødvendigvis beregnes på grundlag af et
enkelt regnskabsårs omsætning, men kan baseres på en omsætning
over flere år. Ligeledes kan overskudsfordelingen beregnes efter fradrag af
normal forrentning af den indskudte kapital, se SO 1979.47 (SD). Som udtryk for
en normalforrentning er i praksis eksempelvis godkendt Nationalbankens til enhver
tid fastsatte diskonto. Efter en konkret vurdering vil en anden rentesats end nævnte
kunne godkendes. Også et eventuelt likvidationsprovenu skal fordeles i forhold
til omsætningen. Den omsætning, der skal danne grundlag for overskudsfordelingen,
er i almindelighed betalingen for de faktiske leverancer til eller fra medlemmerne
og således ikke nødvendigvis det på forhånd aftalte forbrug,
se RR 1969 SM 59 og RR 1975 SM 137 (SD).
Et andelsselskab fordelte overskuddet efter et puljeafregningssystem. LSR fandt,
at fordeling af overskud til medlemmerne reelt måtte anses for at ske på
grundlag af de af medlemmerne til selskabet leverede produkter, hvorfor selskabet
blev anset for omfattet af (den dagældende ) SEL § 1, stk. 1, nr. 4, jf.
TfS 1992.435 (TOLD SKAT Nyt 1992. 18.541 LSR).
En sammenslutning kunne ikke beskattes som indkøbsforening, da 40% af overskuddet
var forbeholdt en enkelt af deltagerne, og alene 60% af overskuddet skulle fordeles
blandt deltagerne i forhold til deres omsætning med virksomheden, se RR 1970
SM 70 (SKD).
En virksomhed, der også fordeler til ikke-medlemmer, kan ikke kooperationsbeskattes,
jf. RR 1968 SM 86 (SKD).
Se cir. nr. 136 af 7. november 1988, pkt. 6.