Ejeren anses for part i forhold til afgørelser, som Skatteforvaltningen træffer efter ITL § 14 vedrørende opgørelsen af ejerens særskilte beregningsgrundlag efter ITL § 7, stk. 2. Se ITL § 7, stk. 4.
Dette indebærer, at det sikres, at ejeren ved en særskilt opgørelse opnår partsstatus, selv om det er producenten, der er den betalingspligtige efter ITL § 2.
Dette medfører endvidere, at en ejer ikke vil skulle anses for at være part i sager om opgørelsen af de øvrige ejeres særskilte beregningsgrundlag. Hvis Skatteforvaltningen ændrer opgørelsen af det betalingspligtige beløb, vil de enkelte ejere således ikke have mulighed for at få indsigt i den del af de øvrige ejeres forhold, der vedrører videresalg af elektricitet og prissikringsaftaler, bortset fra de nettotal, der eventuelt kan påvirke deres særskilte opgørelse.