Hver ejer er forpligtet til at betale 90 pct. af summen af afregningsperiodens positive særskilte beregningsgrundlag for den pågældende ejer til den betalingspligtige senest på den dag, hvor betaling skal ske efter ITL § 12, stk. 1. Se ITL § 7, stk. 3.

Dette skal ses i sammenhæng med, at producenten, dvs. joint venture-enheden, fortsat vil være den betalingspligtige efter ITL § 2, og således skal indbetale det betalingspligtige beløb.

Der er ikke noget til hinder for, at ejerne efter aftale selv indbetaler beløbene, der skal betales efter de særskilte opgørelser på joint venture-enhedens vegne og for dennes regning.

Hvis joint venture-enheden er et selvstændigt skattesubjekt, f.eks. et aktieselskab, vil bestemmelsen medføre, at det betalte beløb er en fradragsberettiget driftsomkostning hos deltageren, hvis denne er erhvervsdrivende. Hos joint venture-enheden vil der ikke ske nogen regulering, idet deltagerens betaling dækker, og derved udligner, en fradragsberettiget udgift hos joint venture-enheden, der fortsat er den betalingspligtige.

Hvis joint venture-enheden ikke er et selvstændigt skattesubjekt, f.eks. et interessentskab, vil bestemmelsen også resultere i fradragsret hos deltagerne for det indbetalte beløb, idet fradragsretten for det samlede betalingspligtige beløb skal fordeles i overensstemmelse med de særskilte opgørelser som led i opgørelsen af deltagernes skattepligtige indkomst fra interessentskabet. Uden bestemmelsen ville fradragsretten for det samlede beløb være blevet fordelt i forhold til deltagernes ejerandele. Er joint venture-enheden organiseret som et kommandit- eller partnerselskab, vil beløbet kunne tillægges deltagerens fradragskonto.