En Indberettende Platformsoperatør, der skal indberette oplysninger om en Sælger, skal give Sælgeren de oplysninger, der indberettes om den pågældende. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 44 og SIL § 53 a, stk. 1.
Heri ligger dels en forpligtelse til at underrette Sælgeren om, at oplysningerne vil blive indberettet, og dels en forpligtelse til at give Sælgeren selve dataene. Underretningen skal således gives årligt, og den skal gives i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine rettigheder efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14. og under alle omstændigheder inden oplysningerne indberettes til Skatteforvaltningen. Det vil sige, at sidste frist for underretningen falder sammen med indberetningsfristen, som er den 31. januar i året efter det pågældende kalenderår.
I tilknytning til underretningsforpligtelsen gælder efter SIL § 53 a, stk. 2, at en Indberettende Platformsoperatør vil skulle underrette en Sælger, hvis der sker brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.
Bemærk
Underretningspligten efter SIL § 53 a gælder parallelt med den underretningspligt, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 13, 14. Det betyder, at underretningspligten ikke alene gælder i relation til fysiske personer, men også i relation til juridiske personer, som der skal indberettes om.
Se også
Se også afsnit