Ud over den periodebaserede modificerende definition "Aktive Sælgere", som indebærer, at indberetning om en konkret Sælger kan undlades i en konkret indberetningspligtig periode, hvis den pågældende Sælger ikke har været aktiv i perioden, indeholder BEK nr. 1253 af 06/09/2022 også en egentlig undtagelse til hovedreglen om, at der skal indberettes vedrørende alle definerede Sælgere. Bekendtgørelsens § 16 oplister således 4 kategorier af "Undtagne Sælgere", hvoraf de to sidste hver knytter sig til én bestemt Relevant Aktivitet, mens de to første er fælles for alle typer af Relevante Aktiviteter.

Der skal ikke indberettes vedrørende Undtagne Sælgere, hvilket fremgår af BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 15:

"Ved en "Sælger, der skal indberettes om, forstås enhver Aktiv Sælger, som er hjemmehørende i en EU-medlemsstat, eller som har udlejet fast ejendom beliggende i en EU-medlemsstat, og som ikke er en Undtaget Sælger.

sammenholdt med indledningen til BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 46, nr.  2 og 3: "Indberettende Platformsoperatører skal indberette følgende oplysninger" … "for så vidt angår hver enkelt Sælger, der skal indberettes om…

Eftersom de 4 kategorier af Undtagne Sælgere er indbyrdes meget forskellige, gives i det følgende først et overblik over undtagelsesbestemmelsen i BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 16 i afsnit A.B.1.2.8.6.5.5.2, hvorefter hver af de 4 kategorier gennemgås separat i afsnittene A.B.1.2.8.6.5.5.3-6.