Indhold
Dette afsnit handler om indberetningspligten for Bygnings Frednings Foreningen efter SIL § 27.
Afsnittet indeholder
Regel
Bygnings Frednings Foreningen skal hvert år indberette til Skattestyrelsen om de fradrag, som foreningen har opgjort efter LL § 15 K, stk. 4, om fradrag for afholdte udgifter vedrørende fredede bygninger. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag, kalenderår og den indberettende forening. Se SIL § 27.
Indberetningen
SIL § 27 indebærer, at indberetningen vil skulle indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag, kalenderår og den indberettende forening. Se SIB § 3 om indberetning af identifikationsoplysninger.
Indberetningspligten påhviler Bygnings Frednings Foreningen, da det er foreningen, der opgør fradraget efter LL § 15 K, stk. 4. Indberetningen er ►en betingelse◄ for, at fradraget vil kunne indgå på skatteansættelsen.