Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at A Fond kan betragtes som en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S?
2. Kan SKAT bekræfte, at A Fond har et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Fonden er stiftet 23. maj 2013 med en grundkapital på DKK 300.000.

Fonden er stiftet af M, N og O.

Fonden er registreret som en almen fond. Fondens første indkomstår løber fra stiftelsen indtil 31. december 2013.

Fondens indtægter udgøres på nuværende tidspunkt hovedsageligt af tilskud fra X Kommune. X Kommune har i forbindelse med stiftelsen givet tilsagn om at indbetale DKK xx. til fonden. Indbetalingen heraf er sket på fondens bankkonto.

Herudover har fonden modtaget tilsagn fra X Kommune om et mindre løbende bidrag.

Ud over det kommunale tilskud forventer fonden at modtage gaver og støtte fra personer og virksomheder i lokalområdet. Disse kan være i form af både pengegaver og eventuelt udlån af materiale og personer.

Fonden har en bankkonto, hvor gaver og tilskud til fonden opsamles.

En del af fondens indtægter kan uddeles til eksterne projekter, idet fonden ud over at forestå selvstændige arrangementer, desuden skal fungere som en paraplyorganisation og tilskudsyder i forhold til almennyttige og kulturelle aktiviteter i øvrigt i X Kommune, herunder X Festival.

Fondens vedtægter

Af vedtægtens § 2 fremgår fondens formål:

"2. FORMÅL

2.01 Fondens formål er, at støtte og afholde almennyttige og kulturelle aktiviteter, der
foregår i X Kommune, herunder idræt, fritidsaktiviteter, musikarrangementer og X Festival."

Af vedtægtens § 11 og § 12 fremgår:

"11. UDDELING OG OVERSKUDSANVENDELSE

11.01. I overensstemmelse med formålsbestemmelsen i pkt. 2.01 træffer bestyrelsen beslutning om anvendelse af fondens midler, jf. pkt. 11.02.

11.02. Bestyrelsen kan foretage rimelige henlæggelser til konsolidering af fonden eller opskrivning af grundkapitalen.

Uddeling kan kun ske af følgende midler:

1. 1. Årsresultat, overført overskud fra tidligere år og andre reserver efter fra-
      drag af udækket underskud og pligtige henlæggelser,
   2. Kapitalnedsættelsesbeløb udover mindste grundkapitalkrav kr. 251.000.

11.03 Der kræves et flertal på 6 ud af 7 medlemmer af bestyrelsen til vedtagelser, hvorefter der disponeres eller udloddes mere end 65 % af fondens samlede kapital.

11.04 Bestyrelsen kan ikke tillægge stiftere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktøren eller andre personer, der indtager en ledende stilling i fonden, andre ydelser end et vederlag, som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Tilsvarende gælder for den, der er knyttet til en af de nævnte personer ved ægteskab eller fast samlivsforhold.

12. ÆNDRING AF VEDTÆGTEN OG OPLØSNING

12.01 Bestyrelsen kan med X Kommunes samtykke træffe beslutning om, at en bestemmelse i vedtægten ændres eller, at fonde opløses. Såfremt formåls- og/eller opløsningsbestemmelsen i vedtægten ønskes ændret, eller fonden ønskes opløst, kræves tillige permutationsmyndighedens tilladelse.

12.02.01 Såfremt fonden opløses, skal et eventuelt overskud udloddes efter bestyrelsens bestemmelse i overensstemmelse med det i 2.01 nævnte formål."

Fondens skattemæssige kvalifikation

Fonden er en ikke-erhvervsdrivende fond og som sådan pligtig til inden for tre måneder efter stiftelsen at indsende vedtægter og en fortegnelse over bestyrelsesmedlemmerne til fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) og SKAT, jf. fondslovens § 6, stk. 2 og § 11, stk. 2.

Skattemæssigt omfattes fonden af fondsbeskatningslovens regler, jf. fondsbeskatningslovens
§ 1, stk. 1, nr. 1.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Af ligningslovens § 8 S, stk. 1 og stk. 3, fremgår:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 3. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at

1) gaven til kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver,
2) gaven gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,
3) kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven, og at
4) kulturinstitutionen indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K."

Betingelsen i ligningslovens § 8 S, stk. 1

Alle kulturinstitutioner, der modtager statsligt eller kommunalt driftstilskud, er omfattet af fradragsordningen i ligningslovens § 8 S.

Det gælder kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune, og hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Af bemærkningerne til lov nr. 1389 af 20. december 2004 (L39 2004/2005) fremgår desuden, at:

"2.4.2 Kulturinstitutioner omfattet af fradragsordningen

Alle kulturinstitutioner, der modtager statslig eller kommunalt driftstilskud, har efter forslaget mulighed for at blive omfattet af fradragsordningen. Ordningen omfatter således kulturinstitutioner i bred forstand. Omfattet af forslaget er således bl.a. museer, spillesteder, teatre, biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre, udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse. Det er alene en betingelse, at kulturinstitutionen modtager tilskud fra stat eller kommune. Folkekirken, højskoler, lokalradio og tv er ikke omfattet af ordningen.

Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

For de fleste af disse kulturinstitutioner vil der være tale om institutioner, der hvert år modtager et driftstilskud. Der kan dog også være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får driftstilskud i andre år. For at sikre at den skatteyder, der donerer gaver, har klarhed om den skattemæssige behandling på det tidspunkt gaven gives, foreslås det derfor, at det er en forudsætning, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har fået driftstilskud fra stat eller kommune. Idrætsorganisationer og institutioner med idrætsaktiviteter er ikke omfattet af bestemmelsen.

Fradraget er betinget af, at gaven anvendes i kulturinstitutionens kulturelle virksomhed. Derved undgås bl.a., at en fradragsberettiget gave kan medføre konkurrenceforvridning mellem en kulturinstitution og private virksomheder.

Der kan gives gaver til både driften og til anlæg af nye aktiviteter som f.eks. en tilbygning til et museum. Hvis gaven vedrører bidrag til et anlægsprojekt, skal institutionen - inden gaven accepteres - have en godkendelse fra sin offentlige hovedtilskudsyder af, at gaven kan accepteres. En sådan godkendelse indebærer enten, at eventuelle afledte driftsudgifter afholdes inden for institutionens økonomiske rammer, eller at hovedtilskudsyder accepterer at afholde eventuelle afledte driftsudgifter inden for institutionens rammer."

Samme formulering fremgår af SKATs Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.4.3.5.7, hvor det samtidig fremgår, at:

"Hvis en institution både har kulturelle aktiviteter og idrætsaktiviteter, er det afgørende for fradraget, at de kulturelle aktiviteter er dominerende."

Denne formulering genfindes i bemærkningerne til lov nr. 1389 af 20. december 2004 (L39 2004/
2005, bemærkningerne til § 2, nr. 2), hvoraf der uddybende fremgår:

"Idrætsorganisationer og institutioner med idrætsaktiviteter er ikke omfattet af bestemmelsen. Hvis en institution både har kulturelle aktiviteter og idrætsaktiviteter er det afgørende for fradraget, at de kulturelle aktiviteter er dominerende. At en bordtennisklub f.eks. træner
i kælderen til et medborgerhus forhindrer ikke, at der kan opnås fradrag for gaver til medborgerhuset."

Fra praksis henviser vi til SKM2009.303.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en nystiftet erhvervsdrivende fond kunne betragtes som en kulturinstitution i relation til forståelsen i ligningslovens § 8 S. Herved lagde Skatterådet vægt på, at det i forarbejderne er anført, at ligningslovens § 8 S omfatter kulturinstitutioner i bred forstand. Den pågældende fond gennemførte et byggeprojekt i samarbejde med andre fonde og en kommune. Fondens driftstilskud bestod i, at kommunen gav tilsagn om underskudsgaranti for driften i fonden.

A Fond modtager løbende et direkte tilskud fra X Kommune.

Betingelserne i ligningslovens § 8 S, stk. 3

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 kan SKAT lægge til grund, at betingelserne i ligningslovens § 8 S,
stk. 3, bliver opfyldt, således:

• at en gave til A Fond ikke er forbundet med nogen form for modydelse eller klausulering fra gavegiver,
• at gaven gives til den kulturelle virksomhed,
• at A Fond ønsker at modtage gaven, og
• at fonden indberetter værdien af gaven efter reglerne herom i skattekontrollovens § 7 K.

Konklusion

Det er vores vurdering, at A Fond opfylder betingelserne for at kunne betragtes som en kulturinstitution efter ligningslovens § 8 S.

Fondens overordnede formål er at støtte og afholde almennyttige og kulturelle aktiviteter i X Kommune, herunder idræt, fritidsaktiviteter, musikarrangementer og X Festival, jf. vedtægtens
§ 2.

Dette formål falder efter vores vurdering under ordningen, som omfatter kulturinstitutioner i bred forstand og herunder bl.a. spillesteder.

Fondens mulighed for at støtte idræt er et underliggende formål set i forhold til fondens overordnede formål om at støtte og afholde kulturelle aktiviteter. Det er således de kulturelle aktiviteter, der vil være dominerende i fondens fremtidige virke, herunder særligt at yde støtte til X Festival.

På den baggrund kan spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, kan en fond foretage fradrag i den skattepligtige indkomst af uddelinger og hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Bestemmelserne i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, har følgende ordlyd:

"I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål."

"Stk. 4. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål."

Almennyttige formål

Indledningsvis bemærkes, at begrebet almennyttigt er et universelt begreb på den måde, at begrebet gælder i alle sammenhænge, og at der ikke ses at foreligge en særlig definition af begrebet i skattelovgivningen. Der er derimod i den skatteretlige praksis i konkrete tilfælde taget stilling til, hvorvidt foreninger og fondes formål skal anses for almennyttige.

Vurderingen, af hvorvidt en fond har et almennyttigt formål, er en konkret vurdering af den pågældende fonds vedtægter og virksomhed, jf. SKATs Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.D.9.9.1.3.

SKATs Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.D.9.9.1.3 og afsnit C.D.9.9.2.1, beskriver reglerne for, hvornår fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, har fradrag for udlodninger og henlæggelser til anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Om vurderingen af hvornår der er tale om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål fremgår, at begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2, og SEL § 3, stk. 2.

I ligningslovens § 8 A, stk. 1, 1. pkt., er direkte anført, at det skal være "til fordel for en større kreds af personer". I fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, er ikke anført, at det skal være til fordel for en større kreds af personer. Uanset dette ligger det i selve begrebet almen, at det skal kunne komme en vis videre kreds til gode. Der lægges vægt på, at formålet skal komme en videre kreds til gode. I den skatteretlige litteratur er anført om forståelsen af en vis videre kreds, at dette må forstås som en uvis kreds, hvilket også kan udtrykkes som, at "en ikke på forhånd begrænset kreds kan komme i betragtning" og som et krav om "en ubestemt kreds" som anført af Erik Werlauff i Festskrift til Ole Bjørn, side 500, jf. SKM2010.329. SR.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Som eksempler på almennyttige formål nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Omvendt vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, som udgangspunkt ikke kunne anses for almennyttige.

Fradragsretten efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, forudsætter vedtægtsmæssige formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, samt at der i vedtægterne er en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens midler i tilfælde af dens opløsning, idet det må være sikret, at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Det fremgår ikke direkte af lovteksten i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, at det er en betingelse for fradragsretten, at vedtægterne er udformet som anført ovenfor.

Det fremgår derimod af fondslovens § 6, stk. 1, nr. 3 og nr. 8, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelser om fondens formål og overskudsanvendelse.

Konkret vurdering af vedtægterne for A Fond

Efter praksis er begrebet almennyttigt et dynamisk begreb, hvis nærmere indhold påvirkes af samfundsudviklingen og af den aktuelle fremherskende opfattelse i samfundet af, hvad der anses for almennyttigt, jf. SKM2011.66.SR.

Af formålsbestemmelsen i A Fonds vedtægter fremgår, at fonden har til formål at støtte og afholde almennyttige og kulturelle aktiviteter, der foregår i X Kommune, herunder idræt, fritidsaktiviteter, musikarrangementer og X Festival.

Formål som direkte nævnes i de eksempler på almennyttige formål, som anføres i SKATs Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.D.9.9.1.3:

"Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige." (Vores fremhævelse med fed)

Vi bemærker, at almennyttige formål ofte varetages i regi af en fond, og at overskud i A Fond primært vil blive anvendt til støtte til kulturelle aktiviteter, herunder musikarrangementer og X Festival.

Fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, forudsætter som anført tidligere, at vedtægterne skal indeholde en bestemmelse om, hvad der skal ske med opsparede midler i tilfælde af opløsning af fonden, for at sikre at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som almennyttige.

Ovennævnte forhold er opfyldt i A Fonds vedtægter § 12.02.01, hvoraf det fremgår, at ved fondens opløsning skal eventuelt overskud udloddes efter bestyrelsens bestemmelse i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i § 2.01.

På baggrund af ovenstående er det vores konklusion efter en konkret vurdering af A Fonds vedtægtsmæssige formål, at A Fond er en almennyttig fond, hvilket betyder, at fonden har fradrag for uddelinger og henlæggelser til opfyldelse af sit almennyttige formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4.

Spørgsmål 2 kan således besvares med ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A Fond kan betragtes som en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S.

Lovgrundlag

Ligningsloven 8 S:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

(...)"

Praksis

SKM2009.303.SR:

Skatterådet bekræfter, at en nystiftet erhvervsdrivende fond kan betragtes som en kulturinstitution i relation til forståelsen i ligningslovens § 8 S.

Herved lægger Skatterådet vægt på, at det i forarbejderne er anført, at ligningslovens § 8 S omfatter kulturinstitutioner i bred forstand. Den pågældende fond gennemførte et byggeprojekt i samarbejde med andre fonde og en kommune.

Fondens formål er at opføre bygningen og derefter stille den til rådighed for en af de øvrige fonde. Det pågældende driftstilskud bestod i, at kommunen gav tilsagn om underskudsgaranti for driften i Fonden.

SKM2013.244.SR:

Skatterådet bekræfter, at en erhvervsdrivende fond, som har til formål dels at styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet i en kommune og en region, og dels at bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed kan anses som en kulturinstitution i relation til forståelsen i ligningslovens § 8 S. Der var i sagen givet kommunalt tilsagn om driftstilskud.

Begrundelse

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.A.4.3.5.7, at alle kulturinstitutioner, der modtager statsligt eller kommunalt driftstilskud, er omfattet af fradragsordningen.

Ordningen omfatter kulturinstitutioner i bred forstand, bl.a. museer, spillesteder, teatre, biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre, udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse.

Den eneste betingelse er, at kulturinstitutionen modtager tilskud fra stat eller kommune. De fleste kulturinstitutioner modtager driftstilskud hvert år.

Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, hvis der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Hvis en institution både har kulturelle aktiviteter og idrætsaktiviteter, er det afgørende for fradraget, at de kulturelle aktiviteter er dominerende

Det er SKATs opfattelse, at spørger kan betragtes som en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S.

Der er herved lagt vægt på, at fondens formål er, at støtte og afholde almennyttige og kulturelle aktiviteter, der forgår i X kommune, herunder idræt, fritidsaktiviteter, musikarrangementer og X Festival.

Fondens mulighed for at støtte idræt må anses for et underliggende formål set i forhold til fondens overordnede formål om at støtte og afholde kulturelle aktiviteter

SKAT har endvidere taget rådgivers oplysninger om, at A Fond løbende modtager et direkte tilskud fra X Kommune, til efterretning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at A Fond har et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4.

Lovgrundlag

Fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1-4:

"I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 2. Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4, i denne lov. 1. pkt. finder anvendelse, selv om der er tale om gaver til en anden fond, som ikke medregnes til denne fonds skattepligtige indkomst, jf. § 3, stk. 6, medmindre der er tale om gensidige gaver mellem fondene.

Stk. 3. Uddeling efter stk. 1 og 2 fradrages i den efter § 3 opgjorte indkomst på det tidspunkt, hvor fonden eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen. Uddelinger efter stk. 1, der strækker sig over flere indkomstår, kan fonden eller foreningen dog fratrække på det tidspunkt, hvor fonden eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen, eller på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder. Det én gang valgte fradragstidspunkt efter 2. pkt. kan ikke ændres for den konkrete uddeling.

Stk. 4. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål."

Praksis

SKM2013.244.SR:

Skatterådet bekræfter, at en fond kan anses som almennyttig ud fra dens vedtægter, hvoraf fremgår, at fondens formål er, at styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet i X by og X region, og bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed, samt bidrage til udvikling af åbne og medlevende bymiljøer, der fremmer fællesskab med plads til forskellighed.

Fondens arbejde forventes endvidere at komme en videre kreds til gode, idet der er lagt vægt på, at der i vedtægterne skal fremmes kunst- og kulturlivet i X by, hvori der bor mere end 300.000 personer og dertil kommer regionen.

SKM2011.350.SR:

Skatterådet bekræfter, at en fond ud fra formålsbestemmelsen kunne betragtes som almennyttig. Fondens uddelinger skulle dog vurderes konkret for at kunne afgøre, hvorvidt uddelingen kunne fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4.

SKM2010.329.SR:

Sagen vedrører selskabsskattelovens § 3, stk. 2, hvor Skatterådet bekræfter, at udlodninger til en selvejende institution, kaldet Hallen, Borgerforeningen og Pensionistforeningen i et sogn med et indbyggertal på ikke over 2.000 borgere, er omfattet af begrebet "en vis videre kreds".

Der er lagt vægt på, at der er tale om en afgrænsning efter objektive kriterier. Det anses endvidere for at være en uvis kreds, der kan komme i betragtning, idet der ikke er noget til hinder for, at også indbyggere udenfor sognet udøver almennyttig aktivitet inden for sognet eller deltager i sådan aktivitet.

Når der samtidig konkret er henset til de foreninger, som Foreningen vil fordele midlerne mellem, må det konstares, at udlodningerne kan komme en ubestemt kreds til gode.

Bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund m.v. her i landet eller i et andet EU/EØS-land - § 1:

"Godkendelse efter ligningslovens § 8 A af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. forudsætter, at følgende grundlæggende betingelser alle er opfyldt:

1) Midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000.

(...)"

Den juridiske vejledning 2014-1, C.D.9.9.1.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål:

"(...)

Almenvelgørende eller almennyttige formål

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven.

Efter FBL § 4, stk. 1 er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. (...)

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer, fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område." (...)

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. (...)

Uddelinger med hjemmel i vedtægterne

Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål. (...)"

Den juridiske vejledning 2013-2, C.D.9.9.2.1 Krav til hensættelserne:

"(...)

Formål og tidsfrister

Fonde og foreninger, herunder arbejdsmarkedssammenslutninger, kan fradrage hensættelser til senere opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se FBL § 4, stk. 4, hvortil FBL § 9, stk. 1 henviser. (...)"

Begrundelse

Det lægges på baggrund af rådgivers oplysninger til grund, at fonden er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Fonde og foreninger, herunder arbejdsmarkedssammenslutninger, kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, jf. den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.D.9.9.2.1.

Det fremgår af den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.D.9.9.1.3, at begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i ligningslovens § 8 A, ligningslovens § 12, boafgiftslovens § 3, stk. 2 og selskabsskattelovens § 3, stk. 2.

Endvidere fremgår det ikke direkte, at det er en betingelse efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

I underafsnittet om en videre kreds fremgår det, at for et formål kan anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, kræver det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

Der er også i den juridiske vejledning henvist til betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978, hvoraf følgende fremgår vedrørende praksis omkring ligningslovens § 8 A i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer, fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

Af § 1 i bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger mv. ses, at der for denne godkendelse bl.a. opstilles betingelser om, at midlerne skal anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000.

Dette krav om et befolkningstal på over 40.000 gælder efter SKATs opfattelse ikke direkte for så vidt angår fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Det kan dog anvendes som en retningslinje for, hvornår der er tale om en vis videre kreds, idet afgrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i ligningslovens § 8 A, ligningslovens § 12, boafgiftsloven § 3, stk. 2 og selskabsskattelovens § 3, stk. 2. Der henvises til SKM2013.244.SR og SKM2010.329.SR.

I nærværende sag er det SKATs opfattelse, at fondens arbejde forventes at komme en videre kreds til gode. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af vedtægterne, at fondens "formål er, at støtte og afholde almennyttige og kulturelle aktiviteter, der foregår i X kommune, herunder idræt, fritidsaktiviteter, musikarrangementer og X Festival." Der bor 47.291 (2013) personer i X kommune.

SKAT tillægger det også vægt, at alle i princippet kan deltage i arrangementerne, og derfor er kredsen, der kan komme i betragtning, afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg.

Af den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.D.9.9.1.3, fremgår det videre, at almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som almennyttigt.

Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige.

Det fremgår endvidere, at der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet.

Det er SKATs opfattelse, at A Fonds almennyttige formål fremgår af fondens vedtægter.

Herved er der lagt vægt på, at det fremgår af vedtægterne, at fonden har til formål, at støtte og afholde almennyttige og kulturelle aktiviteter, der foregår i X kommune, herunder idræt, fritidsaktiviteter, musikarrangementer og X Festival.

SKAT lægger også vægt på, at det fremgår af vedtægterne, at hvis fonden opløses, skal et eventuelt overskud udloddes i overensstemmelse med fondens almennyttige formål.

På baggrund heraf anses A Fond for at have et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4.

SKAT bemærker, at skattemyndighederne skal foretage en selvstændig vurdering af de enkelte uddelinger.

Den omstændighed, at en fond ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende, jf. SKM2011.350.SR.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.