Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en solcellevirksomheds køb af bil med hvide nummerplader kan indgå i virksomhedsordningen? Bilen bruges til kørsel til revisor og bank. Anslået 100 km til erhverv opgjort efter kørselsregnskab.
2. Vil svaret være anderledes, hvis man selv udarbejder sit virksomhedsregnskab og ikke har et kørselsbehov?

Svar

1. Nej
2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har et solcelleanlæg, der opgøres efter regnskabsmæssig metode, og fremover påtænkes virksomhedsskatteordningen anvendt.

Spørger ønsker afklaret, om der skal køres erhvervsmæssigt i bilen, for at man kan blive beskattet efter reglerne om fri bil, og i så fald hvor mange km der skal køres erhvervsmæssigt.

Der er tale om en påtænkt disposition.

Det er oplyst, at

• der påtænkes indkøbt en bil til ca. 380.000 kr.,
• bilen skal anvendes erhvervsmæssigt til kørsel til revisor vedrørende udarbejdelse af et virksomhedsskatteregnskab til brug for selvangivelsen, samt til bank vedrørende en årlig gennemgang af økonomien i banken, herunder også det energilån som banken har ydet til solcelleanlægget,
• solcelleanlægget er placeret på det private parcelhustag,
• solcelleanlægget er dimensioneret til at forsyne det private elforbrug
• virksomheden i 2012 havde et underskud, svarende til de foretagne skattemæssige afskrivninger, og
• der ikke forventes salg af el.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, vil en bil der stilles til rådighed blive beskattet som fri bil. Bilen er til rådighed, og derved må man kunne bruge denne regel.

Efter virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3, kan biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, indgå i virksomhedsordningen.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en personbil, der anvendes erhvervsmæssigt til anslået 100 km årligt, kan indgå i virksomhedsordningen, og at reglerne om beskatning af fri bil kan anvendes. Bilens erhvervsmæssige brug omfatter kørsel til revisor vedrørende selvangivelsen og til et årligt besøg i bank vedrørende gennemgang af økonomi.

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3:

"Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse."

Ligningslovens § 16, stk. 4:

"Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg... Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed."

Afskrivningslovens § 11:

"Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig benytter både til erhvervsmæssige og til private formål, skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.

Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af § 5, stk. 1,... For hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes efter 1. pkt. af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Af den således beregnede afskrivning kan fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår...

Stk. 4. Forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler eller skibe som nævnt i stk. 1 behandles som anskaffelsessummer og afskrives på samme måde og sammen med det driftsmiddel eller skib, som udgiften vedrører..."

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger;"

Forarbejder

Det fremgår ikke af forarbejderne til hverken virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, ligningslovens § 16, stk. 4, eller afskrivningslovens § 11, hvor meget eller hvor lidt en bil skal anvendes erhvervsmæssigt, for at denne kan anses for et blandet benyttet driftsmiddel.

Derimod fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 4, at alene rådigheden over en bil som hovedregel vil medføre beskatning af fri bil.

Praksis

Ad afskrivningsloven

I kommentarerne til § 11 i "Afskrivningsloven - en lovkommentar", af Jens Drejer og Hanne Søgaard Hansen, anføres følgende:

"Selv et ringe omfang af den private benyttelse medfører, at et driftsmiddel anses for benyttet både privat og erhvervsmæssigt, LSRM 1961, 119. I senere praksis er det dog set, at den helt underordnede private benyttelse af et driftsmiddel ikke har frataget aktivet dets karakter af et fuldt ud erhvervsmæssigt aktiv, jf. TfS 1990, 229 V..., hvor en meget begrænset anvendelse til privat brevskrivning ikke gav anledning til at anse en datamat for et blandet driftsmiddel. ... Domskommentar findes i TfS 1991, 165, hvor Skatteministeriet giver udtryk for, at aktiver, der ubestridt også benyttes til private formål, skal afskrives som blandede driftsmidler. Se tillige TfS 1993, 458, hvor Landsskatteretten fandt, at en båndoptager var et naturligt og sædvanligt arbejdsredskab for en journalist, og at den private benyttelse var af underordnet betydning. Der var derfor fuldt fradrag for anskaffelsesudgiften. Skatteministeriets synspunkt i ovennævnte domskommentar er således ikke fulgt af Landsskatteretten.

Hvis man kan antage, at en helt underordnet privat benyttelse ikke betyder, at aktivet skal behandles efter reglerne for blandet benyttelse, må man formentlig tilsvarende antage, at en helt underordnet erhvervsmæssig benyttelse at et privat aktiv ikke betyder, at der kan afskrives på aktivet."

Ad statsskatteloven

Af afsnit C.C.2.2.2.15 i den juridiske vejledning fremgår bl.a.:

"Ligningsrådet har om den skattemæssige behandling af fradrag for udgifter til regnskab og selvangivelse bestemt, at udgifter til regnskabsmæssig bistand kan trækkes fra ved indkomstopgørelsen efter SL § 6, stk. 1, litra a., i det omfang udgifterne knytter sig til indkomsterhvervelsen.

Det er derfor en betingelse for fradrag, at bistanden vedrører

• erhvervelsen af skattepligtige indtægter, eller
• afholdelsen af fradragsberettigede udgifter.

Udgifter til udarbejdelse af en virksomheds regnskab og opstilling af årsregnskab, herunder udfyldelse af virksomhedsskema mv. er fradragsberettigede for både personligt ejede og selskabsejede virksomheder. Dette gælder også, selv om en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Hele udgiften kan derfor fratrækkes, selv om selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet.

Indeholder sådanne bistandsudgifter undtagelsesvist også egentlig betaling for selvstændig udfyldelse af selvangivelsen for virksomhedsejerne eller for hovedaktionæren, skal et beløb svarende til den private andel af udgifter til regnskabsmæssig bistand behandles som virksomhedsejerens eller hovedaktionærens private udgifter..."

TfS 1990, 123 LSR

Udgift til revisorbistand ved indtræden i virksomhedsordningen blev anset for fradragsberettiget.

TfS 1991, 169 LSR

En deltidsansat lærer, der også havde væsentlige indtægter ved konsulent- og forfattervirksomhed, fik ved Landsskatteretten godkendt fradrag for revisorudgifter, dog undtagen en mindre privat andel for udfyldelse af selvangivelse.

TfS 1984, 492 ØLD

En provisionslønnet assurandør afholdt en udgift til revisorbistand. Af provisionen betalte assurandøren bl.a. løn til en ansat assurandør og en kontordame. Kontordamen førte et beskedent bogholderi, og hver måned blev materialet sendt til et revisionsfirma, der bl.a. udarbejdede assurandørens selvangivelser. Udgiften til revisor kunne ikke fratrækkes. Landsretten lagde dels vægt på, at det beskedne bogholderi ikke nødvendiggjorde, at han benyttede sagkyndig revisorbistand og dels på, at bogføringen i meget betydeligt omfang vedrørte private dispositioner.

Begrundelse

SKAT lægger forudsætningsvist til grund, at solcelleanlægget er anskaffet før den 20. november 2012 og således omfattet af den nu ophævede bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5, hvorefter et solcelleanlæg anses for erhvervsmæssig virksomhed i sin restlevetid.

Hvis en bil indgår i virksomhedsordningen, behandles bilen i virksomheden som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Det betyder, at der er fuldt fradrag for afskrivninger og øvrige driftsudgifter. Afskrivninger foretages efter AL §§ 11-13 om blandet benyttede driftsmidler. Dog skal der ikke ske fordeling af afskrivningerne, idet hele afskrivningen kan fradrages i virksomhedens indkomst.

Den skattemæssige symmetri til fuldt fradrag for afskrivninger og driftsudgifter til en blandet benyttet bil i virksomhedsordningen opnås ved, at den, der har bilen til rådighed, bliver beskattet af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er oplyst, at den erhvervsmæssige kørsel i bilen vil udgøre omkring i alt 100 km årligt til revisor for at få udarbejdet et skatteregnskab til brug for selvangivelsen og en årlig kørsel til bank for at gennemgå økonomien, herunder lånet til køb af solcelleanlægget.

Kørslen til revisor, med henblik på udarbejdelse af et virksomhedsskatteregnskab til brug for selvangivelsen, indebærer efter SKATs opfattelse et erhvervsmæssigt indhold, der er af så underordnet betydning, at kørslen ikke kan tillægges vægt ved afgørelsen af, om bilen kan anses for blandet benyttet. Om den underordnede betydning kan henvises til ovennævnte TfS 1984, 492 ØLD om en provisionsaflønnet assurandørs revisorudgift.

Det årlige besøg i banken til gennemgang af økonomi, herunder lån til solcelleanlægget, er efter SKATs opfattelse ikke en disposition, der vedrører den løbende drift af solcelleanlægget, men derimod en formuedisposition vedrørende privatøkonomien og/eller indkomstgrundlaget, hvilket er indkomstopgørelsen uvedkommende. Derfor kan kørslen til dette årlige bankbesøg ikke anses for erhvervsmæssig.

SKAT finder derfor, at den nævnte kørsel til revisor og bank ikke vedrører de løbende skattepligtige indtægter eller fradragsberettigede omkostninger, hvorfor udgiften hertil ikke er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Herefter anser SKAT den erhvervsmæssige kørsel af så underordnet betydning, at bilen alene af den grund ikke kan anses for blandet benyttet. Til støtte for dette synspunkt kan henvises til ovenfor nævnte TfS 1990, 229 VLD, om mindre privat brug af en computer, og TfS 1993, 458 LSR, om mindre privat brug af en båndoptager, begge modsætningsvist.

Af de anførte grunde finder SKAT, at brugen af bilen må anses for udelukkende at være af privat karakter, hvorfor betingelsen i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, om at være blandet benyttet, ikke er opfyldt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej", og at spørgsmål 2 som følge heraf bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.