Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

Thomas Jønler, Hans-Jørgen Nymark Beck og Heidi Lambert (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 12. juni 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 12-1122/2011).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at SKATs forhøjelser af hans genvundne afskrivninger til beskatning i forbindelse med salgene af ejendommene ...1 og ...2 i ...3, ...4 i ...5 og ...6 i ...7 i henholdsvis 2005, 2006 og 2007 har været uberettiget, hvorfor de genvundne afskrivninger for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 skal nedsættes med henholdsvis 96.150 kr., 441.155 kr. og 477.925 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at SKATs forhøjelser af hans genvundne afskrivninger til beskatning i forbindelse med salgene af ejendommene ...1 og ...2 i ...3, ...4 i ...5 og ...6 i ...7 i henholdsvis 2005, 2006 og 2007 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet, subsidiært hjemvisning.

Supplerende sagsfremstilling

Der er under ankesagen enighed mellem parterne om, at SKAT i forbindelse med opgørelsen af genvundne afskrivninger for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 har været berettiget til at nedsætte anskaffelsessummerne for ejendommene svarende til udbyderhonorarerne. Der er endvidere enighed om, at udbyderhonorarerne indgik i afskrivningsgrundlaget, og at de faktisk foretagne afskrivninger for denne del har været uberettigede.

Sagen har for landsretten alene angået spørgsmålet om, hvorvidt det har været berettiget, at SKAT i forbindelse med opgørelsen af de genvundne afskrivninger ved salgene af ejendommene har medtaget de faktisk foretagne afskrivninger, herunder også den del, som har været begrundet i, at udbyderhonorarerne har indgået i afskrivningsgrundlaget.

A har under ankesagen frafaldet de øvrige anbringender, som har været gjort gældende for byretten.

Procedure

A har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at SKAT i forbindelse med beskatningen af de genvundne afskrivninger ved salgene af ejendommene har nedsat de afskrivningsberettigede anskaffelsessummer med udbyderhonorarerne. De foretagne forhøjelser af genvundne afskrivninger har været uberettigede, idet de pågældende afskrivninger som følge af SKATs nedsættelse af anskaffelsessummerne ikke i skattemæssig henseende kan anses for at være foretaget i As anskaffelsessum for ejendommene, men må anses for at være foretaget i den del af anskaffelsessummen (udbyderhonoraret), som ikke kunne medtages ved opgørelsen af hans afskrivningsgrundlag for de pågældende ejendomme. A har ved salget af ejendommene i indkomstårene 2005-2007 ikke opnået en salgssum vedrørende udbyderhonoraret, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte ham af genvundne afskrivninger vedrørende de afskrivninger, som han uberettiget har foretaget i årene forud for indkomståret 2007. Vedrørende disse uberettigede afskrivninger har Skatteministeriet været henvist til at få disse korrigeret i de enkelte indkomstår, hvori de uberettigede afskrivninger blev foretaget. Disse indkomstår er imidlertid ubestridt forældede. Sagen er ikke sammenlignelig med de øvrige sager, som Skatteministeriet har påberåbt sig i sagen, og hvor der i forbindelse med opgørelsen af genvundne afskrivninger kunne ske genbeskatning af uberettigede afskrivninger i forbindelse med salg af det aktiv, hvori de uberettigede genvundne afskrivninger var foretaget. I de pågældende sager var de foretagne afskrivninger netop foretaget i de aktiver, som genbeskatningen vedrørte. Dette er ikke tilfældet i denne sag, hvor de uberettigede foretagne afskrivninger blev foretaget i andre aktiver, nemlig i "udbyderhonorarerne".

Skatteministeriet har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at genvundne afskrivninger ifølge afskrivningslovens § 21, stk. 2, 1. pkt., opgøres som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Ifølge § 21, stk. 2, 2. pkt., opgøres den nedskrevne værdi som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. Det følger således direkte af bestemmelsens ordlyd, at samtlige foretagne afskrivninger skal fradrages. SKAT har i overensstemmelse hermed ved opgørelserne af den nedskrevne værdi i alle tilfælde foretaget fradrag med de afskrivninger, der gennem årene er foretaget og selvangivet af A som deltager i hvert af de omhandlede kommanditselskaber. Formålet med beskatningen af genvundne afskrivninger er netop at beskatte den fortjeneste, der opstår ved, at de foretagne afskrivninger ikke afspejler den faktiske værdiforringelse. Også derfor skal opgørelsen af genvundne afskrivninger foretages på grundlag af de faktisk foretagne afskrivninger uden fradrag af eventuelle uberettigede afskrivninger. De afskrivninger, som A har foretaget og selvangivet, er sket i anskaffelsessummerne som opgjort inklusive udbyderhonorarerne. Der er således ikke tale om, at der er foretaget og selvangivet særskilte afskrivninger i udbyderhonorarerne. Denne sag angår skattekrav vedrørende genvundne afskrivninger, som blev udløst ved salgene i 2005-2007. Der er derimod ikke tale om et skattekrav vedrørende uberettigede afskrivninger de foregående år. At der ikke er grebet ind over for de forkerte selvangivelser de foregående år, spiller ingen rolle for skattemyndighedernes muligheder for at gøre skattekravet vedrørende genvundne afskrivninger gældende i salgsåret.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at anskaffelsessummerne for ejendommene i de tre kommanditselskaber har været opgjort inklusive udbyderhonorarer, og at afskrivningerne har været foretaget med udgangspunkt i disse anskaffelsessummer.

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet er inklusive moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder hovedforhandlingens varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.