Indhold

Dette afsnit beskriver de virksomheder, der er omfattet af reglerne om afgift af konsum-is og konsum-is-miks.

Afsnittet indeholder:

• Oplagshaver
• Regler om fjernsalg
• Hoteller, restauranter, kantiner og lignende
• Fritagelse af pensionatsvirksomheder
• Varemodtager
• Lokalekrav
• Anmeldelse til registrering.

Oplagshaver

Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, skal registreres hos Skatteforvaltningen. Se ISAL § 3.

Ved afgiftspligtige varer forstås varer, som er omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Se afsnit E.A.2.2.3 Konsum-is omfattet af reglerne.

Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager hos Skatteforvaltningen.

Virksomheder, der driver mellemhandel med konsum-is-miks til fremstilling af softice og konsum-is-miks til fremstilling af is, som markedsføres som "hjemmelavet is", skal også registreres som oplagshaver.

Virksomheder, der kun fremstiller konsum-is og "hjemmelavet is" af konsum-is-miks i softicemaskiner og lignende apparater, skal ikke registreres som oplagshaver.

Det er Skatteforvaltningens vurdering, at dette betyder, at isbutikker og lignende, som fremstiller "hjemmelavet is" af konsum-is-miks, der er købt i beskattet stand til erhvervsmæssig fremstilling, ikke betaler afgift af isens fulde rumfang (volumen), herunder tilsatte varer som nedfryses med isen, fx flødeskum, syltetøj, skummasse, nougat, chokolade, nødder og frugter. Afgiften betales af den, der fremstiller, importerer eller driver mellemhandel med konsum-is-miksen ud fra, hvor mange liter konsum-is der kan fremstilles af pakningens indhold, og ikke ud fra det færdige produkts fulde rumfang (volumen). Se ISAL § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2.

Virksomheder kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og indbetale afgift, hvis mængden af udleverede afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, skal påbegynde den årlige periode ved stiftelse af virksomheden. De resterende måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår skal ikke indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette gør sig også gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder. Efter stiftelsesåret vil den årlige periode følge virksomhedens regnskabsår. Se ISAL § 2, stk. 2.

Bagatelgrænsen er ikke et bundfradrag. Virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at undlade at lade sig registrere som oplagshaver, skal derfor afregne den fulde afgift.

Virksomheder, der ikke er registreret for afgift, skal lade sig registrere på det tidspunkt, hvor der er kendskab til, at bagatelgrænsen vil blive overskredet i løbet af regnskabsåret. Virksomheden omfattes herefter af lovens pligt til løbende at angive og afregne afgift fra registreringstidspunktet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal angives og betales afgift af varer, som er udleveret forud for registreringstidspunktet.

Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen på 10.000 kr., skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over 12 måneder skal påbegynde den årlige periode ved stiftelse af virksomheden. De resterende måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår skal ikke indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette gør sig også gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder. Efter stiftelsesåret vil den årlige periode følge virksomhedens regnskabsår. Se ISAL § 2, stk. 4.

En oplagshaver kan lade sig afmelde fra registrering, hvis mængden af udleverede afgiftspligtige varer i et regnskabsår ikke har oversteget en afgift på 10.000 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i den forbindelse er tale om virksomhedens senest afsluttede regnskabsår. Virksomheden skal angive og afregne afgift, indtil virksomheden er blevet afmeldt.

En virksomhed kan få tilladelse af Skatteforvaltningen til at overføre afgiftspligtige varer til en salgsvogn med henblik på salg til detailhandlere direkte fra vognen. Varerne medregnes først fra det tidspunkt, hvor udleveringen sker til detailhandleren.

Tilladelsen er betinget af, at virksomheden gennem et internt regnskab kan gøre rede for den afgiftspligtige mængde varer, der er overført fra virksomheden til hver enkelt salgsvogn. Regnskabet skal oplyse om overførsel til salgsvognen, udlevering til detailhandlere og returnering af varer til virksomheden.

Regler om fjernsalg

Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne fra et andet EU-land til en privat køber i Danmark. Ved fjernsalg skal afgifterne betales i bestemmelseslandet. Herved følges princippet om, at afgifterne betales i det land, hvor varerne forbruges. Dette vil typisk dreje sig om internethandel.

Ved direkte eller indirekte transport eller forsendelse forstås, at sælgeren i større eller mindre omfang er involveret i transporten eller forsendelsen af varen. Se EU-domstolens dom i sag C-296/95, The Man in Black Ltd.

Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales afgift eller dækningsafgift efter bestemmelse i en national afgiftslov, skal anmeldes til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Se lov nr. 2616 af 28. december 2021.

Ved lov nr. 810 af 9. juni 2020 blev momsreglerne ved salg til private i EU ændret. Reglerne trådte i kraft den 1. juli 2021. Der er bl.a. indført en fælles EU-beløbsgrænse, som medfører, at virksomheder der er etableret i EU skal betale moms i forbrugslandet, når virksomhedens samlede fjernsalg af varer og salg af elektroniske ydelser, herunder teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester til ikke erhvervsmæssige aftagere i andre EU-lande, overstiger 10.000 euro pr. år.  For virksomheder, der er etableret i mere end ét EU-land, eller i et land uden for EU finder beløbsgrænsen ikke anvendelse og pligten til at afregne moms i forbrugslandet gælder for alle fjernsalgsleverancer uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.

Følgende virksomheder, som fjernsælger varer pålagt nationale punktafgifter til Danmark, er ifølge ISAL § 3, stk. 4, forpligtet til at lade sig registrere for fjernsalg og afregne nationale punktafgifter:

• Virksomheder etableret i ét EU-land, som har et salg til andre EU-lande for over 10.000 euro om året (kalenderåret).
• Virksomheder etableret i ét EU-land, som har salg til andre EU-lande som ikke overstiger 10.000 euro om året (kalenderåret), men som har valgt at være tilsluttet Moms One Stop Shop.
• Virksomheder etableret i mere end ét EU-land - uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.
• Virksomheder etableret i et land uden for EU - uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.

Virksomheder etableret alene i ét andet EU-land med fjernsalg til andre EU-lande, som ikke overstiger 10.000 euro om året (kalenderår), og som ikke er tilmeldt Moms One Stop Shop, skal og kan således ikke registreres for fjernsalg af nationale punktafgiftspligtige varer til ikke-erhvervsmæssige aftagere her i landet. Forpligtigelsen til at afregne nationale punktafgifter vedrørende leverancer foretaget af disse virksomheder, påhviler i stedet den ikke-erhvervsmæssige aftager efter reglerne i OPKL § 9.

En udenlandsk virksomhed kan undlade at lade sig registrere som fjernsælger efter konsum-is-afgiftsloven, hvis mængden af afgiftspligtige varer efter konsum-isafgiftsloven svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt (regnskabsår) jf. ISAL § 2, stk. 2. Ved indtræden af forpligtigelsen i henhold til ISAL § 3, stk. 4, til at lade sig fjernsalgsregistrere, skal bagatelgrænsen i ISAL § 2, stk. 2, vurderes i forhold til den afgiftspligtige mængde udleveret fra begyndelsen af virksomhedens igangværende regnskabsår.

Virksomheder, der ikke er registreret for afgift, skal lade sig registrere på det tidspunkt, hvor der er kendskab til, at bagatelgrænsen vil blive overskredet i løbet af regnskabsåret. Virksomheden omfattes herefter af lovens pligt til løbende at angive og afregne afgift fra registreringstidspunktet. Der skal ikke angives og betales afgift af varer, som er udleveret forud for registreringstidspunktet.

Forpligtigelsen til at afregne afgift vedrørende leverancer foretaget af virksomheder, som ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. og i den forbindelse undlader at lade sig fjernsalgsregistrere, påhviler i stedet den ikke-erhvervsmæssige aftager efter reglerne i OPKL § 9.

Se ISAL § 3, stk. 4, som ændredes ved lov 2616 af 28. december 2021.

Hoteller, restauranter, kantiner og lignende

Hoteller, restauranter, kantiner og lignende, som fremstiller konsum-is, skal registreres som oplagshaver. Det er uden betydning, at isen kun er til servering i virksomheden. Se ISAL § 3, stk. 1.

Fritagelse af pensionatsvirksomheder

Pensionatsvirksomheder, som udelukkende fremstiller konsum-is til servering i virksomheden, er fritaget for at betale afgift og skal derfor ikke registreres. Se ISAL § 2, stk. 1.

Se afsnit E.A.2.2.2 for definition af pensionater.

Varemodtager

Virksomheder, som indfører afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge, om de vil være registrerede ►som oplagshavere◄ efter ISAL § 3, stk. 1, eller ►som varemodtagere◄ efter ISAL § 1, stk. ►5 og◄ 6.

Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan undlade at lade sig registrere som varemodtager og indbetale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer, ►opgjort efter ISAL § 5a, stk. 1,◄ svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, vil blive anset for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Se ISAL § 1, stk. 9.

Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen ►i ISAL § 1, stk. 9◄, skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen. Den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, vil blive anset for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Se ISAL § 2, stk. 4.

Betingelserne for at kunne undlade at lade sig registrere som varemodtager svarer til dem, der gælder for en oplagshaver, idet varemodtageren dog skal opgøre afgiften på grundlag af den mængde afgiftspligtige varer, der er indført og modtaget fra udlandet►, opgjort efter ISAL § 5a, stk. 1◄. Der henvises derfor til afsnittet "Oplagshaver" ovenfor.

Lokalekrav

Det er administrativt tilladt, at registrering som oplagshaver kan finde sted uden Skatteforvaltningens godkendelse af virksomhedens lokaler.

Anmeldelse til registrering

Anmeldelse til registrering sker hos Erhvervsstyrelsen.

Se også

• Blanket nr. 29.025, der anvendes til registrering
• Afsnit E.A.1.4.1 Former for registrering.