Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af det vareområde, som er omfattet af reglerne om afgift på visse klorerede opløsningsmidler.

Afsnittet indeholder:

  • De afgiftspligtige klorerede opløsningsmidler
  • Dækningsafgiftspligtige varer.

De afgiftspligtige klorerede opløsningsmidler

Afgiftspligten omfatter følgende klorerede opløsningsmidler:

  • Tetraklorætylen
  • Triklorætylen
  • Diklormetan.

Se KLORAL § 1.

Dækningsafgiftspligtige varer

Der skal betales afgift (dækningsafgift) af afgiftspligtige klorerede opløsningsmidler, der indgår som en del af andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, i en koncentration på over 1 vægtprocent. Dækningsafgiften retter sig alene mod varer, der indføres fra udlandet. Se KLORAL § 18.

Eksempler på dækningsafgiftspligtige varer:

  • Affedtningsmidler
  • Rensemidler
  • Lim
  • Maling.